Definition

Forebyggelse og tidlig indsats handler om, at der sættes ind så tidligt som muligt over for børn og unge, som mistrives. Forebyggende og tidlige indsatser har forebyggelse som det primære mål, men kan variere i forhold til, om der er tale om primær, sekundær eller tertiær forebyggelse.

Sissel Garval | Socialstyrelsen

Socialebegreber.dk definerer en tidlig indsats som: "en social indsats, hvor det primære sigte med indsatsen er forebyggelse". I forlængelse heraf defineres forebyggelse som: "et resultat, hvor sociale problemer er forhindret i at opstå eller udvikle sig" (Socialebegreber.dk, 2015).  

En tidlig forebyggende indsats kan igangsættes på alle tidspunkter i børn og unges liv. I forhold til problemets karakter kan en tidlig forebyggende indsats igangsættes på forskellige stadier, alt efter problemudviklingen. Nogle indsatser bliver sat i værk for at forhindre et problem i at opstå. Andre indsatser iværksættes for at sikre, at et eksisterende problem ikke udvikler sig yderligere og for at imødegå tilbagefald for børn og unge, der allerede er i mistrivsel.

En tidlig forebyggende indsats skal forstås som, at der handles så tidligt som muligt for at forebygge sociale problemer, der har betydning for børn og unges udvikling. Når fagprofessionelle identificerer, at et barn er i risikogruppen, viser konkrete tegn på mistrivsel, er i en uhensigtsmæssig udvikling eller lever under risikofyldte opvækstvilkår, skal en indsats, der støtter en positiv udvikling, hurtigt sættes ind, så børn og unge får de bedst mulige betingelser for udvikling.

Primær forebyggelse

I en rapport, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2005, defineres primær forebyggelse som: forebyggelse, der har til formål at forhindre, at problemer opstår (Tønnesen et al., 2005). Denne form for forebyggelse skal derfor ske så tidligt, at man kan nå at forhindre potentielle problemer i at udvikle sig (Tønnesen et al., 2005). Målgruppen for primær forebyggelse kan være hele befolkningen eller udvalgte grupper og enkeltpersoner. Primær forebyggelse sker bl.a. i lokalsamfundet, på skoler og institutioner og inden for den primære og sekundære sundhedssektor.

Læs artiklen Model for tidlig opsporing

Sekundær forebyggelse

Sigtet i den tidlige indsats kan også være sekundær forebyggelse. Sekundær forebyggelse defineres i Sundhedsstyrelsens rapport som: forebyggelse, der har til formål at opspore og begrænse et problem tidligst muligt (Tønnesen et al., 2005). Målgruppen for sekundær forebyggelse er børn og unge, der allerede er forbundet med en række risikofaktorer. Sekundær forebyggelse sker mange af de samme steder som den primære forebyggelse, fx i lokalsamfundet, på skoler og institutioner, fordi det også er her, at man kan opspore problemerne og sætte ind for at mindske problemets omfang.

Læs fx artiklen De Utrolige År Småbørn på Vidensportalen

Læs også artiklen om COS-P på Vidensportalen

Tertiær forebyggelse

Endelig kan sigtet med en tidlig indsats være tertiær forebyggelse, som i Sundhedsstyrelsens rapport defineres som: forebyggelse, der har til formål at hindre tilbagefald, udvikling eller forværring af et problem (Tønnesen et al., 2005). Tertiær forebyggelse er målrettet børn og unge, som allerede har erfaring med en række problemstillinger. Den tertiære forebyggelse sker i større omfang igennem kommunens foranstaltninger, sammenlignet med foranstaltninger i den primære og sekundære forebyggelse.

Læs artiklen om Functional Family Therapy (FFT) på Vidensportalens

Definitionerne af de forskellige typer forebyggelse er oprindeligt møntet på sundhedsområdet. I rapporten gøres der opmærksom på, at forebyggelse vil have forskellige betydninger inden for forskellige fagområder, da der arbejdes med forskellige problematikker (Tønnesen et al., 2005). På det sociale område er grænserne mellem den primære, sekundære og tertiære forebyggelse i praksis ofte meget flydende, og nogle indsatser vil indeholde flere typer forebyggelse. Hvornår en social indsats har et primært forebyggende sigte, og hvornår indsatsen primært er behandlende, kan ofte være vanskeligt at definere. Fx kan det diskuteres, om en tidlig indsats, som fortsætter over mange år, er forebyggende eller i højere grad skal ses som behandlende. 

Kilder

Socialebegreber.dk (2014). Socialstyrelsens Begrebssekretariat.

Tønnesen et al. (2005). Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen.