Den primære målgruppe for tidlig opsporing er alle børn i alderen 0-12 år, der er i risiko for at komme i en udsat position, eller som er i en udsat position. At være i en udsat position kan komme til udtryk på flere parametre. Et eksempel på dette er undersøgelsen: Børn og unge i Danmark, hvor Ottesen et al. definerer børn til at være i en udsat position, når de oplever marginalisering på en række indikatorer (Ottosen, 2010; Ottosen, 2014; Ottosen; 2018).
Du kan læse om undersøgelsen her
Børn i en udsat position eller i risiko for at komme det forstås som børn, der enten udviser tegn på mistrivsel, eller hvor der er bekymring for, at barnet på sigt kan komme i mistrivsel (Mehlbye, 2015; Socialstyrelsen et al., 2018).
Udvikling, tegn på mistrivsel og risikofaktorer i det omgivende miljø
Børn udvikler sig i samspillet med det omgivende miljø herunder familie, venner, øvrigt netværk, dagtilbud og skole. Barnets udvikling og trivsel er dermed påvirket af de udviklingsbetingelser og potentielle risikofaktorer, der gør sig gældende her. Ved opsporing af børn med behov for støtte er det derfor væsentligt både at have fokus på 1) om barnet selv udviser tegn på mistrivsel og 2) risikofaktorer i barnets omgivende miljø, der kan have betydning for barnets udvikling og trivsel (Dreier, 1979; Karmsteen et al., 2016; Villumsen, 2015).
Tegn på mistrivsel hos børn
Ifølge forskningen skal fagprofessionelle i arbejdet med at opspore børn i mistrivsel være opmærksomme på, at børn, der er i en udsat position eller i risiko for at komme det, ikke udgør en homogen gruppe. De udtrykker sig ikke på en bestemt måde, når de er udsat for risikofaktorer. Tegn på mistrivsel kan være mangeartede, flertydige og variere fra barn til barn, ligesom at tegnene kan have forskellige udtryk, afhængig af barnets alder. Nogle børn viser tydelige tegn på mistrivsel og reagerer fysisk eller verbalt, mens andre børn ikke på samme vis gør opmærksom på, at de mistrives (Villumsen, 2015; Karmsteen et al., 2016).
Ifølge Socialstyrelsens publikation, Den professionelle tvivl, kan der ikke udarbejdes en udtømmende liste over tegn og symptomer på mistrivsel, som kan anvendes som tjekliste ved opsporing af børn (Socialstyrelsen, 2014). Nogle mulige eksempler på tegn på mistrivsel af henholdvis social/adfærdsmæssig, psykisk og fysisk karakter kan være, at barnet:
- Græder meget
- Ikke er nysgerrig og undersøgende på omverden
- Udviser tristhed eller depressive symptomer
- Er socialt isoleret
- Virker angstpræget eller har angst
- Udviser tvangspræget adfærd
- Er aggressiv
- Ofte kommer i konflikt med andre børn
- Er meget afhængig af voksne
- Har manglende koncentration
- Har forsinket udvikling og indlæringsvanskeligheder
- Har mareridt eller søvnproblemer
- Har spiseproblemer (Karmsteen et al., 2016; Mehlbye, 2015).
Fagprofessionelles arbejde med at opspore børn og unge i en sårbar eller udsat position kan være præget af faglig usikkerhed, da det er en kompleks og vanskelig opgave. Den faglige usikkerhed kan medvirke til, at fagpersoner ikke altid handler rettidigt. Med henblik på at kvalificere arbejdet med systematisk opsporing af alle børn, er det derfor væsentligt at være opmærksom på, at fagprofessionelle besidder den rette viden og de rette kompetencer om tidlige tegn på mistrivsel og overgreb. Dette er et ud af seks elementer, der kan være med til at kvalificere arbejdet med systematisk opsporing af alle børn.
Du kan læse om de øvrige seks elementer her
Når fagprofessionelle i barnets nærmiljø bliver opmærksom på tegn på mistrivsel hos et barn påpeger Villumsen (2015) desuden, at det er væsentligt, at denne viden efterfølgende indgår i en helhedsorienteret vurdering. Her er det væsentligt, at de fagprofessionelle forholder sig åbent og undersøgende til, hvad der ligger til grund for barnets reaktioner. I den vurdering er det relevant at forholde sig til faktorer, der kan have betydning for barnets udvikling og trivsel (Karmsteen et al., 2016; Socialstyrelsen, 2018; VIVE, 2018; Villumsen, 2015).
Risikofaktorer med betydning for barnets trivsel
Forskningen viser, at børn og unges mistrivsel kan være forårsaget af flere forskellige risikofaktorer, og samme risikofaktorer kan påvirke børn vidt forskelligt. Af denne grund kan det ikke, på baggrund af tilstedeværelsen af bestemte risikofaktorer, udledes, om et barn er i en udsat position eller er i risiko for at komme det (Karmsteen et al., 2016).
Ifølge forskningen øger følgende kendetegn sandsynligheden for, at risikofaktorer får betydning for barnets udvikling og trivsel:
- Varigheden af risikofaktorer
- Antallet af samtidige risikofaktorer (Karmsteen et al., 2016)
Kilder
Dreier, O. (1979). Den kritiske psykologi. København: Bibliotek Rhodos.
Karmsteen, K. et al. (2016). Opsporing af børn der mistrives. I: Lund, Jens H. (Red.) (2016), Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge: En studiebog (s. 97-127). Århus: Turbine Akademisk.
Mehlbye, Jill (2015). Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position: Anvendelse af opsporingsmodellen. Odense: Socialstyrelsen.
Ottosen, Mai Heidi et al. (2010). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2010. Kbh: SFI.
Ottosen, Mai Heidi et al. (2014). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2014. Kbh: SFI.
Ottosen, Mai Heidi et al. (2018). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018. Kbh: SFI.
Socialstyrelsen (2014). Den professionelle tvivl: Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge. Odense: SISO, Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2018). Kvalitet i sagsbehandlingen: En håndbog i anvendelsen af ICS og udredningsværktøjet. Odense: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen et al. (2018). strategisk-ramme-faglig-retning-for-omlaegning-til-en-tidligere-forebyggende-indsats Odense: Socialstyrelsen.
Villumsen, Anne Marie (2015). Hvorfor er det så svært med udsathed? Vera, Vol. 72: 4-9.
VIVE (2018). De aldersopdelte fokusområder: Et redskab til arbejdet med ICS. Odense: Socialstyrelsen.