Definition

En plejefamilie er i udgangspunktet en almindelig familie, der giver plads til et barn med behov for særlig støtte og omsorg. Området for plejefamilier omfatter ifølge serviceloven almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier.

Maria Pârja | Socialstyrelsen

En plejefamilie er i udgangspunktet en ganske almindelig familie, der giver plads til et barn, der har behov for særlig støtte og omsorg. Ifølge Socialstyrelsens begrebsbase er en familiepleje et botilbud til børn og unge, hvor barnet eller den unge bor i et privat hjem og deltager i familielivet (socialebegreber.dk, u.å.). Kommunerne bruger plejefamilier til døgnanbringelser, aflastning i weekend og ferie samt akutanbringelser. Endvidere bruges plejefamilier som efterværn.

Rammerne for plejefamilieområdet findes i Bekendtgørelse af lov om social service på Retsinformations hjemmeside

Læs også den tilhørende bekendtgørelse om plejefamilier

Området for plejefamilier omfatter efter servicelovens § 66 a almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier samt efter servicelovens § 66 b netværksplejefamilier (bekendtgørelse af lov om social service § 66 a; bekendtgørelse af lov om social service § 66 b). De fire plejefamilietyper beskrives kort nedenfor.

Almene plejefamilier (lov om social service § 66 a, nr. 1)

Almene plejefamilier er godkendte til at kunne levere omsorg og støtte i forhold til ét eller flere plejebørn med lettere eller moderate støttebehov. En almen plejefamilie kan give plejebarnet en omsorgsfuld familiedynamik og en forudsigelig hverdagsstruktur samt et stort engagement, så barnet eller den unge kan sikres udvikling og trivsel. En almen plejefamilie har almene kompetencer, som sætter den i stand til at håndtere omsorgs- og opdragelsesopgaver samt understøtte plejebarnets skolegang, fritidsinteresser og samvær med jævnaldrende. Plejefamilien kan håndtere et uproblematisk eller lettere problematisk samarbejde med plejebarnets forældre.

Almene familieplejer anvendes også som aflastningsordning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5 og som efterværn til anbragte unge efter servicelovens § 76.

Klik her for at læse mere om forældretræningsprogrammet KEEP

Forstærkede plejefamilier (lov om social service § 66 a, nr. 2)

Forstærkede plejefamilier er godkendte til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov. Forstærkede plejefamilier har særlige kompetencer og kvalifikationer og har herunder viden om børn med særlige behov. I forhold til specialiseringsgrad og kompetencer ligger forstærkede plejefamilier et niveau over almene plejefamilier og et niveau under specialiserede plejefamilier.

Den forstærkede plejefamilie skal ikke selv kunne yde en egentlig specialiseret støtte eller behandling, men skal kunne støtte op om en sådan indsats, som varetages af fagprofessionelle udefra som en supplerende indsats til barnets anbringelse i plejefamilien. En forstærket plejefamilie kan håndtere et mere kompliceret forældresamarbejde end en almen plejefamilie. Forstærket familiepleje anvendes også som aflastningsordning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5 og som efterværn til anbragte unge efter servicelovens § 76.

Specialiserede plejefamilier (lov om social service § 66 a, nr. 3)

Specialiserede plejefamilier er godkendte til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov. Der er tale om en generel godkendelse. Specialiserede plejefamilier har særlige kompetencer og kvalifikationer. De har en særlig viden om særlige/specialiserede behov, har særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer og har en solid erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge.

Den specialiserede plejefamilie kan samarbejde med eksterne fagpersoner og tilbud, ligesom den kan indgå i selve den supplerende støtte og behandling af barnet. Den specialiserede plejefamilie har endvidere særlige kompetencer i forhold til at observere og afrapportere i skriftlig form.

Specialiserede plejefamilier vil have adgang til at anvende fysisk guidning og afværgehjælp efter voksenansvarslovens § 6 og § 8 over for anbragte børn og unge med svære belastningsgrader. I specialiseringsgrad ligger specialiserede plejefamilier et niveau over forstærkede plejefamilier. En specialiseret plejefamilie kan håndtere et kompliceret forældresamarbejde. Specialiseret familiepleje anvendes også som aflastningsordning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5 og som efterværn til anbragte unge efter servicelovens § 76.

Læs mere om forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier her

Netværksplejefamilier (lov om social service § 66 b)

Netværksplejefamilier er plejefamilier, der godkendes til at modtage et specifikt barn og evt. flere specifikke børn/søskende. Ordet netværksanbringelser bruges i stedet for slægtsanbringelser for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en tilknytning og en god relation mellem plejebarn og plejeforældre.

Målgruppen for anbringelse i netværksplejefamilier er, ifølge vejledningen til serviceloven, børn, der ellers skulle have været anbragt i familiepleje. Netværksplejefamilier vil derfor ofte ikke kunne godkendes til børn og unge med så omfattende støtte- eller behandlingsbehov, at de ellers ville blive placeret på en specialinstitution eller et særligt opholdssted. En anbringelse i netværkspleje kan dog ske, hvis der i den konkrete netværksplejefamilie er særlige kompetencer til stede, fx i kraft af en særlig uddannelse. Endelig vil supplerende foranstaltninger til barnet og/eller professionel støtte udefra til netværksplejefamilien kunne betyde, at en netværksanbringelse vil være den rette indsats for barnet, selvom det har et omfattende støttebehov (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 399).

Læs mere om netværksplejefamilier her

Temaets indhold

Temaet omhandler hele familieplejeområdet, men ikke anbringelser i andre typer af foranstaltninger. Under temaet kan du bl.a. læse om almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier samt netværksplejefamilier. Temaet omfatter ikke sagsbehandlingen forud for en anbringelse i plejefamilier.

Kilder

Bekendtgørelse om plejefamilier, BEK nr. 522 af 30/04/2019. Tilgængelig fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209131 [lokaliseret 04-11-2019].

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1287 af 28/08/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287 [lokaliseret 10-12-2020].

Socialebegreber.dk (u.å.). Find begreb: Familiepleje. Socialstyrelsens Begrebssekretariat. Tilgængelig fra: https://ss.iterm.dk/?TermId=2372&SrcLang=da&TrgLang=en [lokaliseret 28-11-2019].

Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, VEJ nr. 9142 af 26/02/2019. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205101 [lokaliseret 28-11-2019].