Ifølge socialebegreber.dk kan omsorgssvigt defineres som en ”tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for”. I forbindelse med denne definition er der listet en række af eksempler på forskellige former for omsorgssvigt: ”Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation, eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade” (socialebegreber.dk, 2016).
Omsorg vedrører barnets fysiske og emotionelle behov, og omsorgssvigt defineres ofte som utilstrækkelig stimulering, utilstrækkelig eller manglende kærlighed og involvering, utilstrækkelig ernæring, utilstrækkeligt tøj, dårlig personlig hygiejne, manglende pleje af barnet, usikre forhold i hjemmet, manglende opsyn og omfattende fravær fra daginstitution eller skole (Nygaard Christoffersen, 2011). I Susans Harts bog ’Neuroaffektiv psykoterapi med børn’ beskrives omsorgssvigt som, ”hvis han eller hun hører færre ord, har færre muligheder for at indgå i relationer, modtager mindre fysisk omsorg og har mindre kærlighed.” (Hart, 2011).
Øyvind Kvello, norsk professor i psykologi, definerer i sin bog Børn i risiko omsorgssvigt således: ”Omsorgssvigt indebærer, at forældrene ikke giver barnet tilstrækkelig omsorg, og at barnet derfor ikke beskyttes forsvarligt eller ikke stimuleres tilstrækkeligt. Konsekvenserne her er, at barnet udsættes for fare eller underudvikling i forhold til sit potentiale. En del af konsekvenserne kan være irreversible, således at underudviklingen ikke kan indhentes igen, selv om omsorgskvaliteten ændres hos de biologiske forældre eller hos plejeforældre eller adoptivforældre. Omsorgssvigt kan derfor have alvorlige konsekvenser for de børn, der udsættes herfor, også på langt sigt” (Kvello, 2013: 253). Han peger på tre forhold, som omsorgssvigt primært handler om, at:
- barnet ikke får tilstrækkelig omsorg
- barnet ikke i tilstrækkelig grad beskyttes mod fare
- barnet får for utilstrækkelig, for ensidig, uegnet og/eller skadelig stimulering.
Kvello opstiller en lang liste af eksempler på den form for omsorgssvigt, som drejer sig om betydeligt svigt i varetagelsen af barnets grundlæggende behov for stimulering, opsyn og beskyttelse. Han inddeler denne form for omsorgssvigt i følgende undergrupper:
- Mangelfuld fysisk beskyttelse - at udsætte barnet for fare eller lade barnet opholde sig steder, hvor der er risiko for fare.
- Mangelfuldt opsyn - at lade barnet være alene uden opsyn.
- Fysisk omsorgssvigt - ikke at give barnet tilstrækkelig ernæring, tøj eller gode hygiejniske forhold
- Medicinsk omsorgssvigt - ikke at give barnet somatisk eller psykisk bistand.
- Udviklingsmæssigt omsorgssvigt - mangelfuld følelsesmæssig, social, kognitiv eller fysisk stimulering.
- Uddannelsesmæssigt omsorgssvigt - at forhindre barnet i eller tillade/acceptere, at barnet ikke går i skole.
- Følelsesmæssigt omsorgssvigt - at negligere barnets kontaktsøgen igennem ringe respons på og involvering i barnet, at overse barnets signaler og at være psykisk fjern.
- Offentligt omsorgssvigt - at medarbejdere i fx dagtilbud og skole ikke griber ind, når de ved eller bør være klar over, at børn udsættes for omsorgssvigt.
- Omsorgssvigt af det ufødte barn - at moderen udsætter fostret for rygning, misbrug af rusmidler, alkohol, medicin og stress, samt ikke deltager i de nødvendige undersøgelser under graviditeten.
Omsorgssvigt kan finde sted i meget forskelligt omfang og på mange forskellige måder. Kvello (Kvello, 2013) beskriver forskellige grader af omsorgssvigt med kategorierne alvorlig, meget alvorlig, svært alvorlig og særdeles alvorligt omsorgssvigt. I dette tema behandles et bredt spektrum af omsorgssvigt, og artiklerne i temaet belyser indsatser, som retter sig mod forskellige grader og former for omsorgssvigt. Temaet fokuserer primært på psykisk omsorgssvigt og på forebyggelse heraf. Eksempelvis beskriver artiklen om Circle of Security metoder til at forebygge og behandle lettere omsorgssvigt samt tilknytningsproblematikker. Andre artikler i temaet beskriver indsatser, der retter sig mod familier, hvor både fysisk og psykisk omsorgssvigt finder sted i stort omfang. Det gælder fx artiklen om MST-CAN og dele af artiklen om Signs of Safety og sikkerhedsplaner.
I Vidensportalens tema Omsorgssvigt belyses ikke fysisk omsorgssvigt i form af vold og seksuelle overgreb. Dette belyses i temaerne seksuelle-overgreb og Vold i hjemmet.
Kilder
Hart, Susan (2011). Neuroaffektiv psykoterapi med børn (kan lånes (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag.
Kvello, Øyvind (2013). Børn i risiko. Samfundslitteratur (kan lånes gennem bibliotek.dk).
Nygaard Christoffersen, M. (2011). Invisible Child Maltreatment and Long-term Social Harm. A Social Psychological Study of PTSD based on National Samples. . (03:2011)
Socialebegreber.dk (2016). www.socialebegreber.dk