Mentorordninger til unge i risiko for kriminalitet

Den primære målgruppe for litteraturstudiet er unge i alderen 12-17 år, der er i overvejende risiko for at begå kriminalitet, eller som udviser uroskabende adfærd eller kriminalitet. I nogle tilfælde inkluderer studierne også unge helt op til 25 år. Fra litteraturstudiet fremgår det desuden, at de fleste indsatser er rettet mod at forebygge kriminalitet og uroskabende adfærd hos unge, selv om det også ses, at indsatserne anvendes med henblik på at forebygge uhensigtsmæssig gruppeadfærd, social eksklusion, skolefiasko og misbrug af rusmidler hos unge (Christiansen, 2012). 

Alle indsatser har fokus på unge i risiko for kriminalitet, det vil sige unge, der udviser bekymrende udviklingstræk, eller som befinder sig i bekymrende miljøer. Studierne måler primært på faktorer, som har betydning for de unges kriminalitetsrisiko, men som ikke nødvendigvis er direkte forbundet med kriminalitet, idet kun 38 pct. af indsatserne i studiet har fokus på unge med direkte kriminel adfærd, mens 10 pct. af indsatserne har fokus på unge, der er blevet dømt for et kriminelt forhold.  

Dog anvendes betegnelsen risiko ikke konsekvent på tværs af indsatserne, hvorfor risikobegrebet må anses som en overordnet betegnelse for unge, der har brug for støtte, og som udviser bekymrende adfærd, eller unge der lever under sociale forhold, som giver bekymring i forhold til deres risiko for at begå kriminalitet. 

Læs mere om risiko- og beskyttelsesfaktorer her. 

Kortlægningens primære fokus er drenge, da de vejer tungest i ungdomskriminalitetsstatistikkerne. En fjerdedel af indsatserne fokuserer således udelukkende på drenge, mens de resterende tre fjerdedele fokuserer på både drenge og piger. Ingen af indsatserne har udelukkende haft fokus på piger. 

Kilder

Christiansen, Henriette Nobili (2012). Effekten af mentor og fritidsindsatser for unge i risiko: En systematisk kortlægning. Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden.

En mentor anses ofte som en person, der kan vejlede, motivere, være omsorgsfuld og styrke den unge person. Det vil sige at være den unges rollemodel og/eller ven. Mentorer kan desuden kategoriseres på to måder: som naturlige mentorer og som planlagte mentorer. Den naturlige mentor er de relationer, den unge kan opbygge til venner, familie, naboer, i skolen eller i fritidsklubben. Den planlagte mentor opstår gennem programmer, hvor børn og voksne vælges og matches gennem formelle processer af professionelle medarbejdere i en organisation. De formelle mentorrelationer opstår dermed ofte som en kompensation for en formodet mangel på naturlige mentorer i den unges liv (Christensen, 2012). 

I deres kortlægning skelner Det Kriminalpræventive Råd mellem to forskellige overordnede indsatstyper; mentorindsatser og fritidsindsatser: 

• En mentorindsats defineres som en længerevarende, organiseret relation til en specifik og støttende voksen. Der kan imidlertid være stor variation i mentorindsatserne, da mentor både kan være frivillig og aflønnet, og idet indholdet af indsatserne kan variere.
• Fritidsindsatser defineres som ”organiserede aktiviteter og/eller tid tilbragt sammen med andre unge mennesker og voksne mindst en gang om måneden”. Fritidsindsatser kan således spænde over forskellige aktiviteter såsom klubaktivitet, udflugter, sportsaktiviteter, håndværk og lektiehjælp (Christensen, 2012). 

Når vi taler om mentorindsatser og deres virksomme elementer, er det således væsentligt at have for øje, at der i praksis ofte er tale om initiativer, som kan være forskellige i forhold til, hvilke elementer de rummer, samt hvilke formål de har. Denne skelnen mellem mentorindsatser og fritidsindsatser er derfor også flydende, fx fordi mentorindsatser ofte foregår i fritiden – og samtidig med fritidsindsatser (Christensen, 2012).

Dette viser sig i litteraturstudiet ved, at 40 pct. af de inkluderede undersøgelser i litteraturstudiet både rummer fritids- og mentorindsatselementer, mens endnu 40 pct. af de inkluderede studier udelukkende omhandler fritidsindsatser, og 20 pct. kun omhandler mentorindsatser (Christensen, 2012). Derudover anvendes der i høj grad frivillig arbejdskraft i de undersøgte indsatser. Fra litteraturstudiet fremgår det, at 46 pct. af alle de inkluderede indsatser anvender frivillige i en eller anden form. I langt størstedelen af tilfældene anvendes der frivillige i forbindelse med mentor- eller kombinerede mentor- og fritidsindsatser. 

De undersøgte indsatser har også forskellige forebyggelsesformål, dog primært at forebygge kriminalitet, uroskabende adfærd og/eller skolefiasko samt at skabe en positiv udvikling for de unge. Overordnet set indeholder mentor- og fritidsindsatserne dog typisk de samme elementer, som er:

• Mentor
• Klubtilbud, herunder både konkrete aktivitetstilbud eller væresteder, hvor den unge kan opholde sig  
• Aktiviteter som fx sport, træning, kulturtilbud, udflugter og musik
• Ophold over flere dage
• Lektiehjælp, undervisning, temadiskussioner og hjælp til jobsøgning
• Opsøgende arbejde/gadeplansarbejde
• Forældreinddragelse.

Projekterne er typisk kendetegnede ved en en-til-en-indsats mellem en ung og en mentor, men der forekommer ligeledes gruppebaserede tilbud som supplement hertil. For eksempel indsatser hvor den støttende voksne er tilknyttet en mindre gruppe af unge i forbindelse med et aktivitetstilbud i en klub eller lignende. 

Slutteligt er en mentor som regel en voksen, selv om der også ses tilfælde, hvor en ældre ung agerer mentor. Dermed kan mentorindsatserne også forekomme som peer-støtte mellem unge (Christensen, 2012). 

Kilder

Christiansen, Henriette Nobili (2012). Effekten af mentor- og fritidsindsatser for unge i risiko: En systematisk kortlægning. Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden.

I det følgende tages der udgangspunkt i de indsatser fra litteraturstudiet, som udelukkende består af en mentorindsats, for at beskrive den isolerede effekt heraf. Litteraturstudiet beskriver primært mentorindsatser, der er baseret på frivillig arbejdskraft. Litteraturstudiet omfatter derudover forskellige indsatser, hvorfor sammenlignelighed og oversættelsesarbejde på tværs kan være vanskeligt. Erfaringerne omkring mentorindsatser skal derfor ses som overordnede betragtninger om mentorindsatser til kriminalitetstruede børn og unge.

Studiet viser, at der er en række forhold for mentorindsatser, som er relevante, hvis de skal fungere efter hensigten. Det er:

• Professionalisme i forhold til tilrettelæggelsen af mentorens arbejde med den unge, herunder at:
  -      der foretages en screening af såvel de unge som mentorerne, især hvis mentorer er frivillige
  -      der sikres et match mellem mentor og den unges behov for støtte
  -      der sikres løbende uddannelse, støtte og supervision af mentor
  -      der sikres opbakning til den unge og den unges familie sideløbende med den konkrete mentorindsats.
• Klare rammer om indsatsens indhold, varighed og formål mellem den unge, mentor og øvrige samarbejdsparter.
• Indsatsen skal tage højde for relevante parters ønsker til indsatsen, herunder den unges egne behov og ønsker for indsats, samt den unges netværk og mentorens ønsker for samme.
• For især frivillige mentorindsatser bør indsatsen fokusere på at opbygge en kontinuerlig støttende og langvarig venskabelig samt emotionel relation mellem den unge og mentor: Mentor skal ikke have specifikke forandringsmål for den unge og skal ikke repræsentere en offentlig institution, der stiller krav til den unge – mentor og mentee skal have et frirum at være sammen i (Christensen, 2012; Albæk, 2015; Holmboe, 2012).

Studierne viser også, at mentorindsatser kan risikere at have kontraproduktive effekter for den unge. For eksempel kan det ske, hvis mentorindsatsen bærer præg af afbrudte forløb eller svigt, hvorfor det er vigtigt at forventningsafstemme mellem mentor og mentee i starten af forløbet (Christensen, 2012).

Mentorindsatsen har størst sandsynlighed for at afbrydes i de tilfælde, hvor indsatsen indebærer:

• de mest udsatte unge
• at mentor er for ung eller ikke tilstrækkeligt økonomisk stærk
• at match på tværs af køn og etnicitet ikke har været tilstrækkeligt håndteret (Christiansen, 2012).

Kompas For En Ung – erfaringer fra Roskilde Kommune

Roskilde Kommune fik i 2012 Det Kriminalpræventive Råds pris for deres Frivillige Mentorkorps. På baggrund af deres erfaringer med at etablere det frivillige mentorkorps, har de udgivet en håndbog med gode råd og anbefalinger til implementering heraf:

• Kommunikation af projektets formål og indhold er afgørende for en succesfuld rekruttering af frivillige.
• Det er vigtigt at rekruttere de rette frivillige, og at man gør sig overvejelser om sammensætningen af frivillige.
• Læringsaktiviteter er vigtige for at styrke det sociale fællesskab mellem de frivillige samt styrke deres kompetencer, fx ved at afholde introduktionsforløb, kurser, netværksmøder og supervision.
• Involver frivillige i udviklingsprocessen fra starten ift., hvordan mentorernes og de kommunale medarbejderes kompetencer, arbejdsmetoder og ressourcer kan komplimentere hinanden. Det opbygger et godt samarbejde og skaber fælles ejerskab over indsatsen.
• Hav en praksis for henvisning, hvor kommunen har en organisering og praksis for, hvornår der henvises til frivilligt mentorprojekt – de frivillige kan ikke erstatte kommunens forpligtigelse, men sammen med kommunen kan de udvikle løsninger på problemstillinger, som begge har interesse i at løse (Roskilde Kommune, u.å.).

Københavns Kommune har også implementeret et kombineret familierådgiver- og kontaktpersontilbud. Læs mere om indsatsen 'Den Korte Snor' her.

Kilder

Albæk, Karsten et al. (2015). Evaluering af Mentorordningen.. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Christiansen, Henriette Nobili (2012). Effekten af mentor og fritidsindsatser for unge i risiko: En systematisk kortlægning. Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. 

Holmboe, Lars (2012). Inkluderende mentorering: At skabe sig en verden at leve i. Institut for Miljø, Samfund og Rummelig forandring, Roskilde Universitet.

Roskilde Kommune (u.å.). Kompas for en ung: Forebyggelse af kriminalitet med frivillige mentorer & netværkssamarbejde. Social & Sundhed. 

Det Kriminalpræventive Råds kortlægning af mentorindsatser viser, at unge der har en tillidsfuld relation til en stabil voksen, og unge, der er motiveret for at indgå i relationen med mentoren, profiterer mest af mentorindsatser. Samtidig viser studiet, at mentorordninger typisk har en positiv virkning i forhold til at påvirke de unge inden for følgende overordnede kategorier (Christensen, 2012): 

• Adfærd (uroskabende eller uhensigtsmæssig adfærd)
• Attitude (værdier, viden og færdigheder)
• Psykiske velbefindende og selvværd
• Rusmidler (syn på og forbrug)
• Skolegang (fravær og faglighed)
• Relationer til familie og prosociale venner
• Kriminalitet.

Litteraturstudiet påpeger dog, at effekten af mentorindsatser skal ses i et bredere perspektiv, da der ikke kan påvises en direkte sammenhæng mellem mentorindsatser og de unges kriminalitetsrater. Mentorindsatserne er ifølge Det Kriminalpræventive Råd blot lovende i forhold til at forebygge kriminalitet, fordi studierne ikke direkte viser effekt på kriminalitet, men måler på en række andre relaterede forhold såsom rusmidler, at pjække fra skolen eller at slå andre. Studierne måler dermed på faktorer, som har betydning for de unges kriminalitetsrisiko, men ikke nødvendigvis er direkte forbundet med kriminalitet (Christensen, 2012; Jørgensen, 2012; Jørgensen, 2015).

Læs mere om risiko- og beskyttelsesfaktorer for kriminalitet her.

Herudover viser studiet, at de mest positive resultater ses hos unge i alderen 11-14 år, som kun i mindre grad er i risiko for at begå kriminalitet. Samtidig er det også over for de unge, der bor i storbyområder med socioøkonomiske udfordringer, at mentorindsatserne ser ud til at have den største effekt.

En mentorindsats vil, ifølge kortlægningen, have de bedste chancer for at lykkes, hvis den:

• er intens med ugentlige møder, der varer flere timer
• varer i mindst et år
• tager form af en støttende, tillidsfuld og emotionel relation
• har professionelle medarbejdere, der screener, matcher, oplærer, støtter og superviserer de mentorer, der skal arbejde med de unge – samt følger op på indsatsens fremdrift og formål (Christiansen, 2012; Albæk, 2015).

Omvendt viser studiet, at mentorrelationer, som varer mindre end tre måneder, kan have en kontraproduktiv effekt på blandt andet den unges selvværd, sandsynligvis fordi et tidligt brud på relationen til mentor kan medfører en følelse af svigt hos den unge (Christensen, 2012).

Selv om der her er påpeget generelle træk for de mest effektive mentorindsatser, er der ingen garanti for gentagelse. Tid og sted er kontekstuelle faktorer, som påvirker alle mentorindsatser, hvorfor en indsats, der viser positive resultater ét sted, ikke nødvendigvis vil have samme virkning under andre omstændigheder. Det er derfor vigtigt at tænke konteksten ind i udviklingen og implementeringen af mentorindsatser (Christensen, 2012; Jørgensen 2012; Jørgensen, 2015).

Kilder

Albæk, Karsten et al. (2015). Evaluering af Mentorordningen.. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Christiansen, Henriette Nobili (2012). Effekten af mentor og fritidsindsatser for unge i risiko: En systematisk kortlægning. Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden.

Jørgensen, Tanja Tambour et al. (2012). Risikofaktorer, effektevalueringer og behandlingsprincipper: En forskningsoversigt. Justitsministeriets Forskningskontor.   

Jørgensen, Tanja Tambour et al. (2015). Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere: En forskningsoversigt. Justitsministeriets Forskningskontor.  

I Det Kriminalpræventive Råds litteraturstudie er der ikke foretaget en analyse af studiernes omkostninger eller økonomiske konsekvenser.

Socialstyrelsen har derimod omkostningsvurderet indsatsen Den Korte Snor, som er en del af litteraturstudiet.

Omkostningsvurderingen af Den Korte Snor finder du på Socialstyrelsens hjemmeside