Roller og aktører

Der er ofte behov for en tværfaglig og koordineret indsats i arbejdet med børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, som fx ADHD. Roller og opgaver på området afhænger i høj grad af, hvorvidt der er tale om alment forebyggende, foregribende eller indgribende indsatser.

Sociale indsatser over for børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, som fx ADHD, reguleres som udgangspunkt gennem de generelle bestemmelser på børneområdet. Serviceloven indeholder ikke én specifik indgang til området med opmærksomhedsforstyrrelser, som fx ADHD. Det er i stedet de aktuelle vanskeligheder for den enkelte borger, der afgør, hvilke paragraffer der er relevante (Socialstyrelsen, 2014).

Indsatser til børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD omfatter ofte adfærdsanalyse, positiv adfærdsstøtte, undervisning og alment sundhedsfremmende tiltag, og i de fleste tilfælde vil der være behov for en tværfaglig indsats, hvor forskellige aktører indgår, og hvor en god koordinering imellem dem er af afgørende betydning (Socialstyrelsen, 2014).

Aktørernes roller og opgaver afhænger i høj grad af, hvorvidt der er tale om indsatser som er:

  • alment forebyggende
  • foregribende
  • indgribende.

Der vil dog ofte være overlap imellem disse tre niveauer, og den ene udelukker ikke den anden (Socialstyrelsen, 2014).

Alment forebyggende indsatser

I de alment forebyggende indsatser over for børn og unge er kommunen den primære aktør, og indsatserne er typisk etableret inden for rammerne af de almene tilbud i kommunen så som daginstitutioner, skoler, mm. Formålet med de forebyggende indsatser er at gøre de almene tilbud tilgængelige for alle børn og unge ved at fjerne forskellige typer af barrierer og give lige muligheder for alle, herunder børn og unge med funktionelle vanskeligheder. Indsatserne kan fx bestå i, at kommunen opstiller mål om, at alle daginstitutioner skal sikre et inkluderende miljø i alle dagtilbud, og arbejde målrettet med at styrke børnenes sociale relationer (Socialstyrelsen, 2014).

For eksempler på en alment forebyggende indsats, læs artiklen CPS - Collaborative & Proactive Sollutions

Foregribende indsatser

I de foregribende indsatser er kommunen den primære aktør, og indsatserne kan med eventuelle tilpasninger etableres inden for rammerne af kommunens eksisterende tilbudsvifte - både i de almene og i de mere specialiserede tilbud. Derudover kan henvisninger til den regionale psykiatri i nogle tilfælde overvejes. Formålet med de foregribende indsatser er at forudse særlige udfordringer med henblik på at mindske vanskelighederne hos en risikogruppe. De foregribende indsatser kan fx bestå i, at relevante fagpersoner har særlig viden om og opmærksomhed på børn og unge med eksempelvis opmærksomhedsproblemer. Indsatserne kan være tilbud i form af kurser til forældre, der har børn i risikogruppen, eller mestringskurser til unge, der er i risiko for at afbryde uddannelse eller beskæftigelse (Socialstyrelsen, 2014).

For eksempler på foregribende indsatser, læs artiklerne:

Kærlighed i Kaos

CPS - Collaborative & Proactive Sollutions

De Utrolige År - Forældreprogrammet Basic Førskole

Indgribende indsatser

I de indgribende indsatser er kommunen fortsat en væsentlig aktør, men henvisning til den regionale psykiatri vil ofte være relevant. Der vil ofte være stort behov for koordinering i den tværfaglige indsats, og indsatsen kræver specialiseret viden. Formålet med de indgribende indsatser er at afhjælpe vanskelighederne for enkelte børn og unge, der har alvorlige vanskeligheder, og som måske er på vej til at blive eller allerede helt eller delvist er ekskluderet fra eksempelvis det almene uddannelsessystem. Indsatserne kan fx bestå af tilbud om en støtteperson, et pædagogisk støtteforløb, et specialskoletilbud eller et ophold på et botilbud (Socialstyrelsen, 2014).

For eksempler på indgribende indsatser, læs artiklerne De Utrolige År - forældreprogrammet Basic førskole og New Forrest Parenting Program

De hyppigste roller og aktører i specialiserede tilbud

I en kortlægning af regionale, kommunale og private, specialiserede, sociale tilbud over for unge og voksne mennesker med ADHD i Danmark konkluderer SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at den største medarbejdergruppe på tilbuddene er socialpædagoger. Derudover er ikke-uddannede medarbejdere, der fungerer som pædagoger, pædagogmedhjælpere og speciallærere også meget fremtrædende som aktører på området. Disse faggrupper fylder hver især nogenlunde lige så meget på tilbuddene som alle grupper af behandlere, terapeuter og socialrådgivere tilsammen (Bengtsson et al., 2011).

Kilder

Sociale indsatser til mennesker med ADHD: En kortlægning

Socialstyrelsen (2014). Mennesker med ADHD: Sociale indsatser, der virker. Socialstyrelsen. 

Senest opdateret 17-05-2018