Risikofaktorer er fællesbetegnelsen for forhold, der øger sandsynligheden for, at barnet vil udvikle sociale problemer. Beskyttelsesfaktorer defineres i modsætning hertil som forhold, der fremmer en positiv udvikling og mindsker den mulige indflydelse af risikofaktorer. Faktorerne knytter sig både til forhold i omgivelserne og til de specifikke forhold, der gør sig gældende for den enkelte person (Carr, 2006; Trillingsgaard, 2007; socialebegreber.dk, 2016).
Risiko- eller beskyttelsesfaktorer er dynamiske fænomener, og det er samspillet mellem alle de eksisterende faktorer i et barns liv, der har betydning for, om barnet vil udvikle sociale problemer. Tilstedeværelsen af bestemte risikofaktorer er ikke ensbetydende med, at barnet er i en udsat position. Det er individuelt og afhængigt af samspillet mellem de mange forskellige og samtidigt intervenerende faktorer (Carr, 2006; Trillingsgaard, 2007, 2010).
Risikofaktorer for udsatte børns læring
Undersøgelser peger på, at faktorer, der primært knytter sig til forhold i omgivelserne, kan udgøre en særlig risiko for udsatte børn og unges læring. Følgende faktorer kan nævnes:
- Begrænsede økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer i familien.
- Begrænsede socioøkonomiske ressourcer i familien, fordi forældres uddannelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for deres mulighed for at skabe et rigt og udfordrende læringsmiljø i hjemmet.
- Begrænsede sprog- og læsefærdigheder i familien.
- Begrænset skole- og læringsunderstøttende miljø i familien.
- Hjemmemiljøet som barnet færdes i har betydning for barnets kognitive udvikling.
- Begrænset adgang til uddannelsesressourcer herunder bøger, internet, lommeregner, opslagsbøger, skrivebord og ro til at lave lektier.
- Mangelfuld skolegang.
- Lave faglige forventninger til udsatte børns skolepræstationer fra omsorgspersoner og fagprofessionelle.
- Ensidigt fokus på sociale mål fremfor faglige mål.
- Helbredsproblemer i løbet af barndommen.
(Bleses et al., 2010; Bradley & Crown, 2002; Christoffersen, 2014; Currie, 2009; Dietrichson, 2015; Esping-Andersson et al., 2012; Good et al., 2003; Jacob og Ludwig, 2008; Ottosen, 2014; Slates et al., 2012; Timperley et al., 2003; Vinnerljung, 2010).
Tilstedeværelsen af bestemte faktorer er ikke ensbetydende med, at et barn er i en udsat position, men skal altid ses i sammenhæng med en samlet analyse af barnets risiko- og beskyttelsesfaktorer (Carr, 2006).
Kontekstuelle beskyttelsesfaktorer
Risikofaktorernes betydning for barnets læring og udvikling afhænger af det enkelte barns potentielle beskyttelsesfaktorer. Forskningsresultater peger på, at følgende faktorer relateret til forhold i omgivelserne kan have positiv betydning for udsatte børn og unges læring og udvikling:
- Økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer i familien.
- Adgang til uddannelsesressourcer herunder adgang til bøger, internet, lommeregner, opslagsbøger, skrivebord og ro til at lave lektier.
- Et godt netværk og nære relationer til jævnaldrende.
- En særlig person i barnets netværk, som barnet oplever som forbillede eller mentor.
- Kvalitetsdagtilbud har en positiv betydning for børns sproglige, kognitive, adfærdsmæssige og følelsesmæssige udvikling og motivation for at lære.
- Harmonisk og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole.
- Et velfungerende skoleliv.
- Positive forventninger til barnets skolepræstationer fra omsorgspersoner og fagprofessionelle.
- Ressourceorienteret fokus på barnets udviklingspotentiale.
- Samtidig prioritering af arbejdet mod faglige og sociale mål
Skoler der arbejder med indsatser målrettet de behov som børn med svag socioøkonomisk baggrund besidder
(Christoffersen, 2014; Dietrichson, 2015; Esping-Andersson et al., 2012; Jacob og Ludwig, 2008; Ottosen et al., 2010, 2014; Plough, 2007; Vinnerljung, 2010).
Kilder
Bradley, R. H. & Corwyn, R. F. (2002). Socioeconomic Status and Child Development. Annual Review of Psychology, Vol. 53: 371-399.
Carr, A. (2006). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – A Contextual Approach. London: Routledge.
Christoffersen, Mogens Nygaard et al. (2014). Daginstitutioners betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt (14:23). København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Currie, J. (2009). Healthy, Wealthy, and Wise: Socioeconomic Status, Poor Health in Childhood and Human Capital Development. Journal of Economic Literature, Vol. 47(1): 87-122.
Dietrichson, Jens et al. (2015). Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. En systematisk forskningskortlægning og syntese (15:07). København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Esping-Andersson et al. (2012). Child Care and School Performance in Denmark and the United States. Children and Youth Services Review, Vol. 34(3): 576-589.
Good et al. (2003). Improving Adolescents’ Standardized Test Performance: An Intervention to Reduce the Effects of Stereotype Threat. Journal of Applied Developmental Psychology, Vol. 24(6): 645-662.
Jacob, B. & Ludwig, J. (2008). Improving Outcomes for Poor Children. NBER Working Paper, no. 14550.
Ottosen, Mai Heide et al. (2010). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen, Mai Heide et al. (2014). Anbragte børn og unges trivsel. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Ploug, Niels (2007). Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Slates, S. L. et al. (2012). Counteracting Summer Slide: Social Capital Resources Within Socio-economically Disadvantaged Families. Journal of Education for Students Placed at Risk, Vol. 17(3): 165-185.
Timperley, H. S. et al. (2003). Changing and Sustaining Teachers’ Expectations through Professional Development in Literacy. Teaching and Teacher Education, Vol. 19(6): 627-641.
Trillingsgaard, A. (2007). Diagnosticering og case. Psykolog Nyt, Vol. 17: 20-27.
Trillingsgaard, A. et al. (2010). Caseformulering – i en udviklingspsykopatologisk referenceramme. Psyke og Logos, Vol. 31(2): 399-416.
Vinnerljung, B et al. (2010). Skolbetyg, utbildning och risker för ogynnsam utveckling hos barn. I Socialstyrelsen Social Rapport 2010, kap 7, s 227-266. Stockholm: Socialstyrelsen.
Fagbegreber hentet fra: www.socialebegreber.dk.