Gøye Thorn Svendsen | Socialstyrelsen
Opgørelser på verdensplan viser, at gennemsnitsligt 2,6-4,5 pct. af alle børn og unge opfylder kriterierne for diagnosen ADHD (Madsen et al., 2018).
Desuden menes, at yderligere 5 pct. har alvorlige vanskeligheder med overaktivitet, impulsivitet eller problemer med at fastholde opmærksomheden. Dette høje antal forekommer, på trods af at disse vanskeligheder ofte er underdiagnosticerede samt ikke bliver opdaget, hvilket især gælder for piger og de ældste unge (Sayal et al., 2018; Madsen et al., 2018; Murray et al., 2019).
Socialstyrelsens egne beregninger, der er foretaget i februar 2021, viser, at antallet af børn og unge, der blev diagnosticeret med ADHD, er steget med ca. 35 pct. over perioden 2013-2018 (Socialstyrelsen, 2021).
Målgruppen af børn og unge med ADHD var i beregningerne afgrænset som personer i alderen 0-17 år med en diagnose (aktions- og bidiagnose) inden for ADHD (ICD10: DF90, DF988C). Relevante diagnoser registreret i forbindelse med behandling i både somatikken og psykiatrien blev inkluderet (Socialstyrelsen, 2021).
Læs om, hvordan Socialstyrelsens egne beregninger er udarbejdet
I USA anslås at 9,4 pct. af alle børn og unge mellem 2 og 17 år vil kunne diagnosticeres med ADHD (Danielson et al., 2018).
Her skal man dog være opmærksom på, at USA benytter et andet diagnosesystem end i Danmark. I Danmark stilles diagnosen i psykiatrien ved sundhedssystemet, men da registreringen ikke medtager diagnosticering fra praktiserende speciallæger, kan der være en vis underdiagnosticering ift. andre lande (Ottesen et al., 2019).
Forskelle mellem køn
Der er stor kønsmæssig forskel både i antal og tidspunktet for, hvornår forstyrrelsen bliver opdaget. Ved at følge børn født i perioden 1995-1996 er det påvist, at ca. 3 pct. af pigerne og ca. 6 pct. af drengene fik diagnosen opmærksomhedsforstyrrelse/ADHD inden det fyldte 18. år. En stor gruppe af drengene får diagnosen, når de er mellem 4 og 12 år, mens pigerne ofte først får diagnosen, når de er mellem 13 og 17 år (Dalsgaard et al., 2020).
Alder, sociale og økonomiske forhold
Ubehandlet vil opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD i meget høj grad fastholdes i voksenlivet med risiko for en bred vifte af mentale sundhedsproblemer som adfærdsproblemer, emotionelle problemer, selvskade, misbrug. Vanskelighederne vil kunne være medvirkende til ringe skole- og uddannelsesniveau, arbejdsløshed, kriminalitet og problemer med at etablere og fastholde sociale relationer (Franke et al., 2018).
Der er en øget forekomst af ringere mental sundhed for børn og unge i familier med lavere indkomst- og uddannelsesniveau, hvilket især er gældende for ADHD, opmærksomhedsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser (Jeppesen et al., 2020; Sayal et al., 2018).
I gruppen af børn med ADHD, og især i gruppen af ikkediagnosticerede, der sandsynligvis kan opfylde kriterierne for diagnosen, er der høj tendens til, at mødrene lever i ringere sociale og økonomiske forhold (Madsen et al., 2018).
Samme tendens er gældende med hensyn til uddannelsesniveau, hvor forskellen har været stigende. I familier, hvor forældrene har kort uddannelse eller erhvervsuddannelse, stiger forekomsten. Det gør den i mindre grad i familier, hvor forældrene har en lang uddannelse (Jeppesen et al., 2020).
Regionale og sociale forskelle
Der er sket en stigning i antal af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser/ADHD, men der er store regional forskelle. Det ser ikke ud til, at kommunens samlede socioøkonomiske status påvirker fordelingen. Derimod er der stor forskel, afhængigt af om børnene bor i relativt tyndt befolkede eller tæt befolkede områder. Her blev samtidig konstateret nogle socioøkonomiske skævheder (Madsen et al., 2015; Madsen et al., 2018).
Kønsmæssige forskelle
Der er kønsmæssige forskelle i antallet af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelse, men dels er forskellen måske ved at udligne sig, hvilket fx ses ved registreringen af nye årlige tilfælde af ADHD. I 1996 blev registreret 0,03 pct. drenge og 0,00 pct. piger. I 2016 var tallene 0,35 pct. for drenge og 0,30 pct. for piger. Dels er der stor forskel på forekomsten, afhængigt af om det er forældre, lærere og de unge selv, der rapporterer om forstyrrelser, eller om det er antal registrerede diagnoser. Forskellen er mindst, når forældre, lærere og unge selv rapporterer (Jeppesen et al., 2020).
For piger med ADHD er der over ti gange større risiko for udvikling af adfærdsforstyrrelser ift. andre børn (Tung et al., 2016).
Både drenge og piger med ADHD, ADD og andre opmærksomhedsforstyrrelser har stor risiko for at udvikle angst, bipolare forstyrrelser, depression og spisevanskeligheder, men piger har i forhold til drenge en signifikant større risiko for også at blive diagnosticeret med autisme og adfærdsforstyrrelser. Mønsteret for, hvornår disse tillægsdiagnoser forekommer, er forskelligt. Ved drenge ses stigning i diagnosen adfærdsforstyrrelser i kombination ADHD markant i hele barndommen og frem til den tidlige ungdom, mens der ved piger er to markante perioder: i barndommen og i den sene ungdom (Dalsgaard et al., 2020; Steinhausen & Jakobsen, 2019).
Dette forhold kan være medvirkende til, at piger i mindre grad end drenge bliver diagnosticeret med ADHD og derved ikke i samme grad får tilbudt behandling. Derved kommer forstyrrelsen til at få større konsekvenser for piger ift. til udviklingen af intellektuelle færdigheder, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, misbrug og selvmordstruende adfærd (Ottesen et al., 2019; Steinhausen & Jakobsen, 2019; Melegari et al., 2018).
Sammenhæng med andre lidelser
Der er en stor risiko for, at børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser også har eller senere udvikler andre psykiske forstyrrelser. I et studie af børn og unge i behandling for ADHD fandt man, at mindst 66 pct. samtidig opfyldte en anden psykiatrisk diagnose som indlæringsvanskeligheder, søvnproblemer, adfærdsforstyrrelser og angst (Reale et al., 2017).
Danske registerdata viser, at over halvdelen af alle børn og unge mellem 4 og 17 år, der har opmærksomhedsforstyrrelser/ADHD, også har andre diagnoser, og en fjerdel har to eller flere andre diagnoser (Jensen & Steinhausen, 2015).
ADHD og autisme
Der er konstateret en del sammenhænge mellem udviklingen af ADHD og autisme samt i de mekanismer, der ligger til grund eller medvirker til udviklingen af forstyrrelsen (Stevens et al., 2016; Sokolova et al., 2017). Det er fx udfordringer i de eksekutive og sociale funktioner (Hartman et al., 2016).
Du kan læse mere i artiklen definition
Læs også om autisme og komorbiditet
Søvnproblemer
Der en relativt høj risiko for, at der også forekommer søvnproblemer, når opmærksomhedsforstyrrelserne optræder sammen med autisme og adfærdsforstyrrelser. Gruppen af børn og unge med ADHD er i sammenligning med normalgruppen dem, der har højest risiko for også at have søvnproblemer (Hvolby et al., 2020).
Kilder
Dalsgaard, S. et al. (2020). Incidence Rates and Cumulative Incidences of the Full Spectrum of Diagnosed Mental Disorders in Childhood and Adolescence. JAMA Psychiatry, Vol. 77(2): 155-164.
Danielson M. L. et al. (2018). Prevalence of Parent-Reported ADHD Diagnosis and Associated Treatment Among U.S. Children and Adolescents. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, Vol. 47(2): 199-212.
Franke, B. et al. (2018). Live fast, die young? A review on the developmental trajectories of ADHD across the lifespan. European Neuropsychopharmacology, Vol. 28(10): 1059-1088.
Hartman, C. A. et al. (2016). Changing ASD-ADHD symptom co-occurrence across the lifespan with adolescence as crucial time window: Illustrating the need to go beyond childhood. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, Vol. 71: 529-541.
Hvolby, A. et al. (2020). Cumulative incidence and relative risk of sleep problems among children and adolescents with newly diagnosed neurodevelopmental disorders: A nationwide register‐based study. Journal of Sleep Research, ArtID: e13122.
Jensen, C. M. & Steinhausen, H.C. (2015). Comorbid mental disorders in children and adolescents with attention-deficit/hyperactivity disorder in a large nationwide study. ADHD: Attention Deficit and Hyperactivity Disorders, Vol 7(1): 27-38.
Jeppesen, P. et al. (2020). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år: Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse.
Madsen, K. Bang et al. (2015). Geographic analysis of the variation in the incidence of ADHD in a country with free access to healthcare: A Danish cohort study. International Journal of Health Geographics, Vol 14(24).
Madsen, K. Bang (2017). The pathway to an ADHD diagnosis: Exploring the influence of factors at the structural, community, family and child level. . Ph.d. dissertation. Aarhus: Aarhus Universitet.
Madsen, K.B. et al. (2018). Characteristics of undiagnosed children with parent-reported ADHD behavior. European Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 27(2): 149-158.
Melegari, M. G. et al. (2018). Comorbidity of Attention Deficit Hyperactivity Disorder and Generalized Anxiety Disorder in children and adolescents. Psychiatry Research, Vol. 270: 780-785.
Murray, A. L. et al. (2019). Sex differences in ADHD trajectories across childhood and adolescence. Developmental Science, Vol. 22(1), e12721.
Ottosen, C. et al. (2019). Sex Differences in Comorbidity Patterns of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 58(4): 412-422.
Reale, L. et al. (2017). Comorbidity prevalence and treatment outcome in children and adolescents with ADHD. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 26(12): 1443-1457.
Sayal, K. et al. (2018). ADHD in children and young people: Prevalence, care pathways, and service provision. The Lancet Psychiatry, Vol. 5(2): 175-186.
Socialstyrelsen (2021). Socialstyrelsens egne beregninger vedrørende børn og unge med adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelse. Odense: Socialstyrelsen.
Sokolova, E. et al. (2017). A Causal and Mediation Analysis of the Comorbidity Between Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) and Autism Spectrum Disorder (ASD). Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 47(6): 1595-1604.
Steinhausen, H.-C. & Jakobsen, H. (2019). Incidence Rates of Treated Mental Disorders in Childhood and Adolescence in a Complete Nationwide Birth Cohort. Journal of Clinical Psychiatry, Vol. 80(3), ArtID: 17m12012.
Stevens, T. et al. (2016). The comorbidity of ADHD in children diagnosed with autism spectrum disorders. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 31: 11-18.
Tung, I. et al. (2016). Patterns of comorbidity among girls with ADHD: a meta-analysis. Pediatrics, Vol. 138(4): 1-13.