Omfang

Efterværn tildeles efter § 76 i Lov om Social Service. Per 31. december 2018 er der tildelt i alt 5341 efterværnstilbud til unge mellem 18 og 22 år.

Blandt de unge, der ved udgangen af 2018 modtog efterværn, havde 3451 unge en kontaktperson, og 2140 var i døgnophold eller udslusningsordning. Kun 179 unge mellem 18 og 22 år fik anden støtte, der fx kan være psykologhjælp, økonomisk hjælp til enkeltstående udgifter eller klubtilbud.

Jo yngre, de unge er, jo flere modtager en efterværnsindsats. Det gælder både for døgnophold/udslusning og for kontaktperson. Således er den største gruppe, der får såvel døgnophold/udslusning som kontaktperson, 18 år. Herefter falder antallet af unge i de forskellige aldersgrupper, der får efterværn, frem mod de 22 år, hvor efterværnsindsatserne stopper. Godt ti pct. af de unge, der modtager efterværn, er 22 år.

Figur 1. Efterværnsindsatser fordelt på alder

Diagram over efterværnsindsatserne: Døgnophold og udslusning, Kontaktperson og Anden støtte fordelt på alder.

Kilder

Tallene til denne artikel er stillet til rådighed af Social- og Indenrigsministeriet i sommeren 2020.