Majken Møller Petersen & Amanda Laurvig Haugaard | Socialstyrelsen
Forskningen viser, at det, der virker mest forebyggende på sociale problemer, er en pædagogisk indsats, som er helhedsorienteret og koordineret, og som målrettet sætter ind på flere niveauer af barnets, den unges og familiens liv samtidigt (Hougaard & Højbjerg, 2015).
Det tværprofessionelle samarbejde er en betegnelse for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning for arbejdet, og hvor der arbejdes på en måde, hvor de enkelte fagligheder er ligeværdige (Servicestyrelsen et al., 2011; Hougaard & Højbjerg, 2015). Gennem de senere år er der kommet et øget fokus på en tidlig indsats for at hjælpe udsatte børn og unge gennem det tværfaglige samarbejde, eksempelvis lærernes samarbejde med andre professionelle, især hvis der er anledning til bekymring for et barn eller en ung.
Et litteraturstudie af danske publikationer vedrørende viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet peger samtidig på, at tværfagligt samarbejde er centralt for at skabe den nødvendige helhedsorienterede viden om børn, unge og familier, fordi børn og unge lever deres liv på tværs af institutionelt adskilte sammenhænge. Det fremhæves derfor som vigtigt, at den viden, der findes hos forskellige professionelle voksne med hver deres ansvarsområder, opgaver og faglige baggrunde, bringes i spil i sagsbehandlingen (Bengtsson & Olsen, 2021).
Deloitte har undersøgt, om og hvordan initiativet ”Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR” har ledt til de tilsigtede forbedringer i trivsel blandt sårbare børn og unge. Evalueringen finder, at indsatsen har resulteret i øget psykisk og social trivsel for børn og unge. I mere end halvdelen af de deltagende kommuner vurderer PPR-medarbejderne, at det tværfaglige samarbejde er blevet styrket. Kommunerne fremhæver desuden positive erfaringer med øget anvendelse af helhedsorienterede indsatser, som involverer flere aktører i barnets hverdag og foregår inden for barnets vante rammer.
Klik her for at læse Deloittes evaluering
At varetage barnets perspektiv
Det er vigtigt, at fagprofessionelle er opmærksomme på, hvordan man griber samarbejdet og informationsudvekslingen an, så dette ikke fører til, at barnets perspektiv ikke bliver inddraget. Det intensiverede tværfaglige samarbejde og muligheden for øget informationsudveksling er dog ikke uden risici. Forskning viser, at resultatet af en informationsudveksling vedrørende ”bekymringer” om barnet kan resultere i et ”problematiserende” blik på barnet, som kan have en negativ effekt og blive en selvopfyldende profeti, hvor der ikke arbejdes med de ressourcer, der er. Måder, hvorpå de fagprofessionelle kan varetage barnets perspektiv i samarbejdet omkring barnet, er:
- at fagprofessionelle taler nuanceret om barnet og har fokus på de vilkår, barnet gives (i de forskellige kontekster og via de professionelle) for at håndtere disse problemer. Dette gøres for at sikre, at barnet ikke omtales som ”problemet” eller et ”problembarn”
- at de fagprofessionelle rationelt og velbegrundet videregiver deres viden om barnets perspektiv i det omfang, de har kendskab til det
- at de fagprofessionelle i dialogen spørger ind til de øvrige fagpersoners viden om barnet og muligheder for at støtte barnet
- at de fagprofessionelle har et kritisk perspektiv på de øvrige fagpersoners viden om barnet. Det, fagpersoner mener om barnet, er ikke hele sandheden om barnet eller barnets perspektiv, men derimod de voksnes perspektiv på barnet (Warming, 2011).
Metoder til tværprofessionelt samarbejde
Det tværfaglige samarbejde kan antage mange forskellige former. Tværfagligt samarbejde kan forekomme internt i en institution eller forvaltning, men lige så ofte på tværs af institutioner eller forvaltninger. Det tværfaglige samarbejde kan eksempelvis foregå på §49a-møder og på netværksmøder (Servicestyrelsen et al., 2011; Hougaard & Højbjerg, 2015).
Et §49a-møde er et afklarende møde, hvor barnets eller den unges forhold bliver belyst fra flere sider, og hvor en bekymring kan blive afdækket. På mødet indsamles helhedsorienteret information om barnets, den unges og familiens forhold, hvilket kan bruges som baggrund for en beslutning om, hvorvidt barnet eller den unge har behov for særlig støtte (Hougaard & Højbjerg, 2015; Servicestyrelsen et al., 2011).
Netværksmøder er en række processuelle møder, hvor familien og dennes faglige netværk er samlet om at styrke og understøtte samarbejdet omkring barnet eller den unge. På møderne inddrages både familien og det faglige netværk i at finde løsninger, der er til gavn for familien. I andre sammenhænge bruges netværksmøder mere som tværfaglige møder mellem fagpersoner alene. Gennem netværksmøderne får fagpersonerne mulighed for at konsultere barnet eller den unge og familien for at høre om, hvordan barnet eller den unge trives i hverdagen (Socialstyrelsen, 2021).
Læs mere om det inddragende netværksmøde på Vidensportalen her
På Vidensportalen kan du læse mere om andre netværksinddragende metoder, herunder Signs of Safety og Familierådslagning.
Læs mere om Signs of Safety på Vidensportalen her
Læs mere om Familierådslagning på Vidensportalen her
Kilder
Bengtsson, T. Torbenfeldt & Olsen, R. Fuglsang (2021). Kortlægning af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet: Et litteraturstudie af danske publikationer. Finansieret af Socialstyrelsen. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hougaard, M. & Højbjerg, L. Ravn (red.) (2015). Socialt arbejde med børn, unge og familier. København: Hans Reitzels forlag.
Servicestyrelsen et al. (2011). Håndbog om Barnets Reform. Odense: Servicestyrelsen.
Socialstyrelsen (2021, 22. januar). Hvad er netværksmøder? Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksinddragende-metoder/hvad-er-netvaerksmoder [lokaliseret 24-03-2021].
Warming, H. (2011). Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk forlag.