Processuelle netværksmøder

Processuelle netværksmøder kan anvendes til familier med komplekse problemstillinger, hvis børn eller unge i alderen 7-13 år er kriminalitetstruede. Indsatsens aldersafgrænsning skyldes, at den har et sigte om at sætte ind, før børnene kommer ud i egentlig kriminalitet.

Metoden kan anvendes over for målgrupper, hvor der er et behov for styrket tværfagligt samarbejde og styrket forældresamarbejde (Johansen, 2006).

Familier med komplekse problemstillinger

Ifølge DIGNITY egner processuelle netværksmøder sig bedst til familier, hvis problemstillinger har en vis kompleksitet, og som er udfordret på samarbejdsforholdet til myndighederne.

DIGNITYs erfaringer viser, at netværksmøderne fungerer bedst når:

• Fagpersonerne omkring den unge oplever et behov for at styrke samarbejdet mellem forældrene og fx skolen og sagsbehandlerne i kommunen.
• Fagpersonerne omkring den unge oplever et behov for at inddrage forældrene mere aktivt i deres børns trivsel og tildele dem et ansvar herfor (Olsen & Kold, 2013).

Familier, der ikke har tilstrækkeligt komplekse problemstillinger og samarbejdsvanskeligheder, kan opleve en manglende effekt af metoden (Olsen & Kold, 2013).

DIGNITYs metodeudviklingsprojekt (2005-2006) viser derudover, at der er sket en markant positiv forandring i adfærden blandt børnene i alderen 7-13 år, mens der ikke forekommer samme forandring i adfærden hos familier med børn på 15 år eller derover (Johansen et al., 2006).

Kilder

Johansen, Mette-Louise et al. (2006). Mod en fælles indsats: Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier.. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Olsen, Leif og Kold, Nanna (2013). Implementering af processuelle netværksmøder: Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Processuelle netværksmøder er udviklet med et overordnet formål om at forebygge vold, kriminalitet og andre komplekse sociale problemer hos børn, unge og forældre i traumatiserede flygtningefamilier. I dag anvendes metoden også til andre udsatte børn og unge i sårbare familier, der har komplekse problemer og samarbejdsvanskeligheder med myndighederne.

Se fx Det inddragende netværksmøde eller Socialstyrelsens hjemmeside om netværksinddragende metoder.
Processuelle netværksmøder er bl.a. inspireret af Jakko Seikkulas Åbne Dialogmøder, som har evidens for at nedbringe psykoser i psykiatrien (Rambøll, 2014).

Metoden består af en møderække, hvor det private og professionelle netværk omkring familien samles i et tillidsfuldt rum og drøfter familiens og især børnenes udfordringer og behov samt finder frem til løsninger på familiens problemstillinger.

Forældrenes viden om børnene skal understøttes og styrkes

Det er DIGNITYs oplevelse, at familier ofte mangler information fra og kommunikation med det offentlige i forhold til, hvad der sker med deres børn. Forældrene kan være isolerede i forhold til viden omkring deres børns liv i skoler og institutioner samt børnenes eventuelle kriminelle eller voldelige adfærd og udvikling. 

Netværksmetoden skaber et rum, hvor præventive tiltag kan faciliteres og koordineres samtidig med, at der gribes ind i nogle af de bagvedliggende årsager til børnenes vold og kriminalitet.

Grundelementer i møderne

Metoden består af følgende seks sammensatte elementer:

1. Forældrene deltager på alle møder og har indflydelse på, hvilke private og fagprofessionelle aktører, der skal deltage i de tværfaglige og sektorielle netværksmøder.
2. En mødeleder med kompetencer inden for systemisk teori og neutralitetsteknikker faciliterer interaktionen på netværksmøderne. Det er vigtigt, at mødelederen ikke er forældrenes sagsbehandler og ikke er involveret i familiens situation på forhånd.
3. Sagsbehandleren/-erne deltager på lige fod med de øvrige fagprofessionelle fra fx skoler, PPR, SSP, klubber, forvaltninger, politi, foreninger mv.
4. Møderne varer op til tre timer, når der er behov for tolk og to timer, hvis der ikke er behov for tolk. Møderne foregår som en møderække med ca. 8-11 ugers mellemrum. 
5. Der aftales nye møder fra gang til gang, så møderne er processuelle.
6. Der udarbejdes referat, så mødelederen kan orientere sig om indholdet og aftalerne på møderne (Olsen & Kold, 2013). 

Den grundlæggende idé bag processuelle netværksmøder er, at der skabes mulighed for at iværksætte koordinerede og afstemte indsatser, der kan hjælpe både de unge og deres forældre med at få løst deres komplekse problemstillinger gennem et bedre samarbejde mellem forældre og myndigheder. Dette via en afklaring af familiens problemer og ressourcer samt gennem en opfølgning på aftaler, indsatser og resultater. Det er denne proces, som kommunen skal have til at fungere i praksis.

Nedenfor er dette illustreret i DIGNITYs generelle virkningsmodel for processuelle netværksmøder.

Systemteori som baggrund for møderne

Selve organiseringen og ledelsen af netværksmøderne er baseret på systemteori. Systemteori tager afsæt i at analysere sociale fænomener i deres systematiske indbyrdes sammenhænge. I processuelle netværksmøder anskues familien som et ’system’ og i metoden udvides ’systemet’ til, at der ses på familien i samspil med omgivelserne. Familiens socialisering bliver altså set i en sammenhæng med dets netværk, og derved udgør familie og netværk ét samlet system (Johansen et al., 2006).

Rollen som mødeleder

Rollen som mødeleder i processuelle netværksmøder er af afgørende betydning for metodens succes. Der kræves både formelle, faglige kvalifikationer og mere uformelle, personlige kvalifikationer for at varetage rollen som mødeleder.

DIGNITY anbefaler, at mødelederen skal have en basisuddannelse som fx familieterapeut, psykolog, pædagog, sundhedsplejerske, lærer, socialrådgiver eller anden faggruppe med mindst en mellemlang grunduddannelse. Grunduddannelsen skal bevæge sig inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område og have fokus på brugen af samtaler i pædagogiske og behandlingsmæssige tiltag og problemstillinger.

Mødelederen skal:

• Være i stand til at kunne tage ledelse og positionere sig i forhold til netværksmødet.
• Have indsigt i egen personlig stil i forhold til mødelederposition samt kunne anvende denne.
• Have erfaring med gruppedynamikker og aktivt arbejde med disse erfaringer.
• Have et personligt engagement og tro på, at processuelle netværksmøder virker.
• Have en placering på sin arbejdsplads, hvor det praktisk kan lade sig gøre at have tid til at afholde netværksmøder (Olsen & Kold, 2013).

Kilder

Johansen, Mette-Louise et al. (2006). Mod en fælles indsats: Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier.. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Olsen, Leif og Kold, Nanna (2013). Implementering af processuelle netværksmøder: Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Rambøll (2014). Åben dialog: Del 1: Om tilgangen. Rambøll.

I perioden 2005-2012 udviklede og afprøvede DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur et systemisk koncept for processuelle netværksmøder i samarbejde med daværende Karlebo Kommune. Udviklings- og afprøvningsprojektet i Karlebo gav inspiration og grundlag for at gå videre med et implementeringsprojekt i kommunerne Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Aarhus fra 2008 til 2012.

Implementeringsprojektet skulle finde frem til, hvordan processuelle netværksmøder kunne forankres og blive en aktiv integreret del af de socialfaglige arbejdsmetoder i kommunerne (Olsen & Kold, 2013).

Efter implementeringsprojektet har DIGNITY ikke forestået andre nye forsøg eller projekter med processuelle netværksmøder.

Evaluering af implementeringsprojekt

DIGNITY og KORA har i samarbejde foretaget en evaluering af implementeringsprojektet fra 2008-2012. Evalueringen bygger på fire interviewrunder, som både inkluderer tematiserede individuelle interviews og fokusgruppeinterviews. Alle interviews er foretaget i perioden fra 2010-2012 (Olsen & Kold, 2013).

Generisk handlingsmodel med delelementer

På baggrund af evalueringen har KORA udarbejdet en erfaringsbaseret handlingsmodel, som illustreres i nedenstående figur. Handlingsmodellen indeholder delelementer, der kan støtte nye kommuner i arbejdet med at implementere processuelle netværksmøder (Olsen & Kold, 2013).

DIGNITY og KORAs handlingsmodel med tilhørende delelementer (Olsen & Kold, 2013).

Handlingsmodellen kan:

• Understøtte en dialog på tværs af faggrupper om, hvad der skal til for at afholde processuelle netværksmøder. 
• Give et overordnet overblik over delelementer, fx vedrørende forarbejdet eller selve afholdelsen af netværksmøder.

Evalueringen af implementeringsprojektet viser derudover, at det som udgangspunkt er det vigtigste for netværksmetoden, at forældrene inddrages på deres egne præmisser og er blevet spurgt, om de vil deltage i netværksmøderne (Johansen et al., 2006).

Hertil kan informationer om netværksprocessen kræve en tolk og et tillidsopbyggende møde, som ikke kan gennemføres via telefon (Johansen et al., 2006).

DIGNITY påpeger ligeledes vigtigheden af, at forældrene giver deres mundtlige eller skriftlige samtykke til, at socialrådgiveren kan udlevere informationer, telefonnumre og adresser til tovholderen på projektet (Johansen et al., 2006).

Evalueringen af implementeringsprojektet viser også, at

• Kommunerne fandt det udfordrende at skabe og fastholde forudsætningerne for at afholde de processuelle netværksmøder.
• Implementering af metoden kræver et vedvarende arbejde ift. at formidle og skabe klarhed hos samarbejdspartnerne omkring netværksmødernes indhold og fordele.
• Fagpersonerne kan variere ift., hvor udbytterigt de finder det at skulle afsætte tid og ressourcer til deltagelse i møderne.
• Den fornødne ledelsesmæssige opbakning i kommunen er væsentlig for drift af indsats (Olsen & Kold, 2013).

Behov for skriftligt materiale

Evalueringen af implementeringsprojektet viser, at der er stor forskel på, i hvilket omfang de seks kommuner udarbejdede skriftligt materiale til at støtte op om implementeringen af metoden.

For alle kommuner opstod der dog et behov for at have et informationsmateriale, der kunne bruges til generel information om metoden, både til familierne (gerne oversat til flere sprog, hvis nødvendigt) og til samarbejdspartnerne samt et materiale til at formidle faste procedurer og aktiviteter omkring indkaldelse og afholdelse af de processuelle netværksmøder (Olsen & Kold, 2013).

Visitering samt tids- og ressourceforbrug

Ifølge DIGNITY er det vigtigt at opstille en procedure for, hvordan relevante familier opspores og dernæst, hvordan der foretages en visitation.

Visitationen skal skabe klarhed i forhold til, hvornår metoden er nyttig og relevant i forhold til andre socialfaglige metoder. Her er det vigtigt at have for øje, at familiernes sager skal være særligt kompliceret, og at samarbejdet med myndighederne er udfordret.

DIGNITY foreslår, at der til visitationen kan:

• Nedsættes et visitationsudvalg i kommunen.
• Uddelegeres opgaver således, at projektleder, mødeleder og/eller andre fagfolk varetager opsporings- og visitationsarbejdet (Olsen & Kold, 2013).

To kommuners erfaringer med metoden

Socialstyrelsen har i 2018 interviewet en leder af Ungekontakten i Kolding Kommune og en socialfaglig teamleder fra Skive Kommune om deres erfaringer med implementeringen af metoden.

I Kolding Kommune mødte metoden stor opbakning blandt de fagprofessionelle, der oplever, at

• Familierne generelt kommer til møderne, og at langt de fleste har en positiv opfattelse af dem.
• Metoden er tidsbesparende, bl.a. fordi alle implicerede fagpersoner arbejder i samme retning og får en bedre forståelse for familien og dens udfordringer. Socialrådgiverne giver desuden udtryk for, at de føler sig aflastet (Kolding Kommune, 2018).

Kolding Kommune har integreret de processuelle netværksmøder i deres Tværgående Unge Samarbejde (TUS) og Tværgående Børne Samarbejde (TBS) og har i den forbindelse udarbejdet en række arbejdspapirer, fx netværksoversigter, aftalepapirer, mødebeskrivelser, skabelon til invitationer m.m. Kommunen har dermed også udvidet målgruppen for netværksmøderne, så de behandler alle unge fra kommunens familieafdeling i alderen 0 til 23 år, hvor fagpersoner vurderer, at der er et særligt behov for en koordineret indsats, fx på grund af et højt konfliktniveau i familierne eller mange aktører omkring familien.

Skive Kommune har også indarbejdet processuelle netværksmøder til egen praksis. Kommunen har udvidet målgruppen til at omfatte sager med mange samarbejdspartnere, der kræver megen kommunikation. De oplever, at:

• Familierne går fra møderne med fornyet energi. 
• Familierne oplever, at mange gerne vil hjælpe dem, og at de ikke står alene. 
• Metoden kan være tidskrævende for deltagere fra fx skoler og institutioner. Derfor ydes der kompensation i form af vikartimer, hvilket har betydet, at deltagerne er forberedte på dagsordenen og møder op, selv om der er tale om meget lange møder. 
• Processuelle netværksmøder er tidsbesparende, fordi de medfører bedre koordinering i sagerne og en mere effektiv orientering til alle parter.
• De fagprofessionelle har en fælles forståelse, der bl.a. betyder mindre kommunikation over fx mail (Skive Kommune, 2018).

Mere viden om implementering

På baggrund af udviklingsprojektet blev bogen Mod en fælles indsats udgivet i 2006. Heri præsenteres en værktøjskasse til systemisk mødeledelse med en række nøgleelementer, der er vigtige i forhold til en succesfuld implementering af metoden.

Kontakt til Kolding og Skive kommune for yderligere om deres erfaringer:

• Kolding Kommune, Senior- og Socialforvaltningen, Ungekontakten, tlf.: 45 29 23 25 01. 
• Skive kommune, Familiesektionen, tlf.: 45 99 15 60 26.

Kilder

Kolding Kommune (2018). Interview. Kolding. August 2018.

Johansen, Mette-Louise et al. (2006). Mod en fælles indsats: Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier.. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Olsen, Leif & Kold, Nanna (2013). Implementering af processuelle netværksmøder: Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Skive Kommune (2018). Interview. Skive. August 2018.

Overordnet set peger evalueringerne af henholdsvis DIGNITYs udviklingsprojekt (2005-2006) samt implementeringsprojektet (2008-2012) på, at:

• Metoden skaber de ønskede resultater: børnene udviser en markant positiv forandring både i deres adfærd og i forhold til indlæring.
• Metoden har en negativ effekt på familier, der ikke har tilstrækkeligt komplekse problemer og ikke oplever samarbejdsvanskeligheder med myndighederne.

I udviklingsprojektet (2005-2006) viser resultaterne af netværksforløbene blandt andet, at:

• Drengebørnenes aggressive og udadreagerende adfærd blev formindsket.
• Fagpersoner koordinerede og afstemte deres indsatser bedre, fordi de fik indblik både i familiens problemer og ressourcer samt i de andre offentlige indsatser, som familien var en del af.
• Samarbejde, tillid og kommunikation mellem forældre og fagpersoner blev styrket.
• Forældrene oplevede mindre stress i perioden med netværksmøderne.
• Forældrenes engagement og deltagelse i arrangementer og møder i skole- og fritidstilbud blev styrket (Johansen et al, 2006).

I forlængelse heraf viser implementeringsprojektet, at deltagerkommunerne har gennemført processuelle netværksmøder med gode resultater i forhold til at etablere gode samarbejdsrelationer og etablere koordinerede indsatser og løsninger på familiernes komplekse problemstillinger. Dette også selv om der i begyndelsen var en kritisk hypotese om, at de gode resultater fra udviklingsprojektet var stærkt knyttet til DIGNITYs særlige faglige og institutionelle forudsætninger, som var i spil i udviklingsprojektet.

Evalueringen af netværksmøderne i implementeringsprojektet (2008-2012) viser bl.a., at:

• Forældrene oplever et styrket gensidigt kendskab og en respekt på netværksmøderne.
• Forældrene føler, at de bliver imødekommet og lyttet til samtidig med, at de får chancen for at forklare sig.
• Fagpersonerne giver udtryk for, at forældrene bliver løftet væk fra klientrollen, hvorfor de får mere magt over deres liv og derigennem flere ressourcer. 
• Fagpersonerne oplever, at den ændrede ansvarsdeling, øgede videndeling, blik for helheden og gensidigt kendskab fremmer, letter og bidrager til koordinering af den enkeltes faglige indsats over for familien (Olsen & Kold, 2013).

Datagrundlag

I udviklingsprojektet med Karlebo Kommune (2005-2006) deltog fem flygtningefamilier, hvor et eller flere af familiernes børn var kriminelle og over 15 år samt drengebørn i alderen mellem 7 og 13 år. Familierne udviste alle symptomer på traumatisering som følge af oplevelser med krig, totur og flugt. Undersøgelsen af udviklingsprojektet er baseret på kvalitative metoder, hvor alle fem familier og alle fagprofessionelle, som udgjorde de relevante netværk for familierne, deltog i interviews. Der er derudover foretaget deltagerobservation af møderne (Johannesen et al., 2006). 

I implementeringsprojektet (2008-2012) blev der i alt afviklet 88 netværksmødeforløb med 38 flygtningefamilier inden for målgruppen, fordelt mellem kommunerne Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Århus (Olsen & Kold, 2013). Evalueringen af implementeringsprojektet bygger på kvalitative interviews med målgruppen af traumatiserede flygtningefamilier og mødelederne, som desuden har udfyldt spørgeskemaer. Hertil er der trukket på viden fra referater, fra netværksmøderne samt fra implementeringsworkshops (Olsen & Kold, 2013).

DIGNITY har selv stået for indsamlingen af data, evaluering og dokumentation af de to projekter. KORA har desuden bidraget til evalueringen af implementeringsprojektet (Olsen & Kold, 2013).

Kilder

Johansen, Mette-Louise et al. (2006). Mod en fælles indsats: Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier.. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Olsen, Leif & Kold, Nanna (2013). Implementering af processuelle netværksmøder: Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til et forløb med processuelle netværksmøder til ca. 76.300 kr. pr. gennemført familie.

Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor en kommune implementerer fem teams bestående af én mødeleder, én sagsbehandler, én tolk og ni øvrige fagpersoner. Hvert team kan faciliterer forløb for to familier af gangen og hvert forløb varer cirka et år. Der afholdes fire netværksmøder i hvert forløb, hvor alle personer i teamet mødes. Det forventes, at 100 pct. af familierne, der påbegynder processuelle netværksmøder, gennemfører indsatsen.

Læs den samlede omkostningsvurdering af processuelle netværksmøder på Socialstyrelsens hjemmeside

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater.

Tabel 1: Omkostninger ved processuelle netværksmøder, kr. pr. gennemført deltager, 2018

Kilder

Socialstyrelsen (2018). Omkostningsvurdering af Processuelle netværksmøder. Odense: Socialstyrelsen.