Rebecca Degn í Haraldsstovu | Socialstyrelsen
Stepped care er en tilgang til trinvis tilpasning af behandlingsindsatser for personer med psykiske lidelser. En stepped care tilgang kan anvendes som en organiseringsmodel for bl.a. behandlingstilbud til børn og unge med angst.
En stepped care tilgang for organisering af angstbehandling
En stepped care tilgang skal ses som en trappestigemodel, der på de enkelte trin har forskellige behandlingstilbud målrettet angst. Stepped care modellen har på det laveste trin en behandlingsform med lav intensitet og på det højeste trin en behandlingsform med høj intensitet. Har behandlingen ikke den ønskede effekt, bevæger man sig op eller ned ad trappestigen til en ny behandlingsform. Dette gentages, til den ønskede effekt er opnået. Stepped care tilgangen regnes dertil at være omkostningseffektiv. Tilgangen anvendes bl.a. i det engelske sundhedsvæsen (NICE, 2011).
Tilgangen tager højde for, at ikke alle børn og unge med fx angst, har behov for samme behandlingsintensitet. For at en stepped care tilgang skal være effektiv, må behandlingstilbuddene på de enkelte trin være forståelige og tilgængelige. Derudover skal behandlingen løbende kontrolleres, for at vurdere om behandlingens intensitet er passende, eller om man skal bevæge sig op eller ned ad trappestigen for en mere passende behandlingsform (Kendall et al., 2016). Det engelske sundhedsvæsen påpeger, at en anvendelse af en stepped care tilgang kræver lokalt samarbejde blandt de lokale behandlingstilbud (NICE, 2011). En stepped care tilgang omfatter tre til seks trin (Nordgreen et al., 2011).
Sundhedsstyrelsen skriver i deres referenceprogram (2007), at det kan være svært at overføre resultater af en stepped care tilgang fra andre lande til det danske sundhedsvæsen, da organiseringen er forskellig fra land til land. De engelske NICE-rapporter fremlægger imidlertid velovervejede principper for en stepped care organisering af behandling af angsttilstande, som vil kunne tjene som forbillede for organiseringen af angstbehandling i Danmark (SST, 2007).
Eksempler på en stepped care-tilgang til behandling af børn og unge med angst.
Angstklinikken på Århus Universitet har lavet et eksempel på en stepped care model med kognitiv adfærdsterapi, herunder Cool Kids-programmet, som hjælper børn og unge med at håndtere deres angsttanker.
Cool Kids-programmet består af ti gruppesessioner, hvor børn og deres forældre får behandling. Hvis Cool Kids-programmets gruppeterapi ikke er tilstrækkeligt for et barn med angst, tilbydes kognitiv adfærdsterapi på individ basis. Behandlingen består fortsat af den samme teori, men er mere intensiv, da sessionerne er individuelle og tilpasset det enkelte barns behov. I dette eksempel vil man bevæge sig op ad trappestigen, som vist i figuren nedenfor (Videnskab.dk, 2016).
Læs mere om Cool Kids-programmet her
Figur 1 (Vidensskab.dk, 2016)
En undersøgelse fra Angstklinikken på Århus Universitet peger på, at en stepped care tilgang kan være hensigtsmæssig som et offentligt tilbud til børn og unge med angst (Vidensskab.dk, 2016). I undersøgelsen deltog 14 børn og unge sammen med deres forældre i en ekstra behandling, som var med individuelle familier (Lundkvist-Houndoumadi et al., 2016).
Den overordnede konklusion på undersøgelsen var, at et ekstra behandlingsforløb hjalp 65-75 pct. af de børn og unge, der ikke havde fået tilstrækkelig udbytte af den gruppebasserede Cool Kids behandling. Den individuelle behandling varede i gennemsnit 11 sessioner og var målrettet det enkelte barn eller ung og dets forældres behov og vanskeligheder (Lundkvist-Houndoumadi et al., 2016).
Angstklinikken på Århus Universitet vurderer, at undersøgelsen viser lovende resultater. Resultaterne viser, at børn og unge, som ikke opnår en gavnlige effekt af et gruppebasseret behandlingsforløb, kan få gavn af en mere intens og individuel behandling, som beskrevet i en stepped care tilgang (Lundkvist-Houndoumadi et al., 2016). Undersøgelsens resultater skal tages med forbehold for, at der ikke var en kontrolgruppe
Angstklinikken på Århus Universitet har udviklet et onlinebaseret behandlingstilbud til unge med angstlidelser. Programmet er afprøvet i et større forskningsprojekt: Chilled Out (Stjerneklar, 2019).
Stepped care tilgangen anvendes også i andre sammenhænge, bl.a. som en skoleudviklingsmodel, herunder Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS), med fokus på bedre trivsel og mental sundhed for børn og unge. PALS-modellen indeholder en række tiltag, der efter en Stepped care tilgang (NICE, 2011) opdeles i indsatsniveauerne: det forebyggende, det foregribende og det indgribende niveau. PALS er en skoleudviklingsmodel, som har til hensigt at udvikle, styrke og støtte en positiv, inkluderende og proaktiv skolekultur, som omsættes til handling i læringsmiljøet.
Læs mere om PALS her
Kilder
Chilled Out (2017). Om Chilled Out. Besøgt 09.11.2017.
Lundkvist-Houndoumadi, I. et al. (2016). Effectiveness of an Individualized Case Formulation-Based CBT for Non-responding Youths with Anxiety Disorder
Kendall, P. C. et al. (2016). What Steps to Take? How to Approach Concerning Anxiety in Youth .
NICE (2011). Commissioning stepped care for people with common mental health disorders.
Nordgreen, T. et al. (2011). ”Trappetrinnsmodeller –en løsning for å øke tilgangen på effektiv og differensiert angstbehandling , Tidsskrift for Kognitiv Terapi, 12 (nr. 3.), pp -7-13.
Stjerneklar S., et al. (2019): A randomized controlled trial examining the efficacy of an internet-based cognitive behavioral therapy program for adolescents with anxiety disorders https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0222485 [lokaliseret den 13-01-2020].
Sundhedsstyrelsen (SST) (2007). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne.
Videnskab.dk (2016). Børn med angst får effektiv hjælp af nyt program . Lokaliseret den 14. februar 2017.