Majken Møller Petersen & Amanda Laurvig Haugaard | Socialstyrelsen
Det succesfulde pædagogiske og sociale arbejde på udsatte børne- og ungeområdet forudsætter barnets motivation og medspil (Warming, 2011). Børn og unge er eksperter i eget liv, og hvis en indsats skal lykkes, må den tage udgangspunkt i barnets eller den unges egne erfaringer, perspektiver og ønsker (Børnerådet, u.å.). Det kan for eksempel dreje sig om samvær i skilsmissesager, et forløb i psykiatrien eller valg af anbringelsessted, der har stor betydning for anbragte børn og unge. Børn og unge ønsker at blive lyttet til og have indflydelse på deres egen situation og i beslutninger om deres eget liv (Jensen, 2014; Bengtsson & Olsen, 2021). For at en indsats kan have den ønskede virkning, er det afgørende, at barnet eller den unge i det videst mulige omfang forstår, accepterer og understøtter den valgte proces og indsats (Bengtsson & Olsen, 2021).
Lovgrundlag
Et grundelement i den sociale indsats over for udsatte børn og unge er at styrke udsatte børn og unges rettigheder, herunder retten til at blive inddraget i sagsbehandlingen. Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991, hvilket bl.a. betyder, at konventionens bestemmelser er indarbejdet i dansk lovgivning. Børnekonventionen angiver, at børn er individer på lige fod med voksne. Dette betyder, at børn kan deltage aktivt i samfundet, har rettigheder og skal inddrages og høres i de beslutninger, der vedrører deres liv. Børnekonventionens artikel 12 tilsiger bl.a., at deltagerstater skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed (Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder). Dette fremgår ligeledes af servicelovens § 46, stk. 3 (Bekendtgørelse af lov om social service).
Der er en række bestemmelser i serviceloven, der forpligter myndighedsrådgivere til at afholde samtaler med børn og unge undervejs i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Myndighedsrådgivere skal eksempelvis jf. servicelovens § 50, stk. 3 tale med barnet eller den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, og jf. servicelovens § 48 skal samtalen finde sted, inden der træffes afgørelse i en sag. Det samme er tilfældet i den indledende vurdering af alle underretninger om overgreb mod et barn eller en ung jf. servicelovens § 155a, stk. 2.
At varetage barnets og den unges perspektiv
Danske publikationer om inddragelse peger generelt på, at børn og unge i høj grad ønsker at blive inddraget mere i deres egen sag, end de har oplevet i deres pågældende sagsforløb (Bengtsson & Olsen, 2021). Mange børn og unge fortæller, at de ikke oplever sig reelt inddraget, men derimod symbolsk eller slet ikke inddraget, og de beskriver sociale myndigheders inddragelsespraksisser som problematiske og vanskelige at håndtere (Jensen, 2014). Børn og unges varierende oplevelse af at blive inddraget kan genfindes i flere dele af sagsbehandlingen; både i forbindelse med valg af indsats, ved udarbejdelse og revidering af handleplanen og ved opfølgning på indsatser (Ankestyrelsen, 2021).
En dansk afhandling finder, at børn og unge udtrykker behov for at forstå sig selv i eksempelvis brudte relationsmæssige sammenhænge. De udtrykker ligeledes et behov for hjælp og støtte til at begribe og håndtere denne proces, hvilket peger i retning af, at inddragelse skal opfattes som en del af en læreproces for udsatte børn og unge i forhold til at mestre vanskelige livsvilkår (Jensen, 2014). Flere børn og unge oplever dog, at det er vanskeligt at få disse forklaringer og dialoger med de sociale myndigheder (Jensen, 2014).
Når myndighedsrådgivere tilrettelægger inddragelse, kræver det socialfaglige overvejelser før, under og efter samtale med børn og unge, så inddragelsesformen kommer til at foregå systematisk og børnevenligt, hvor børn og unge aktivt og virkningsfuldt kan indgå i samarbejdet med sociale myndigheder (Jensen, 2014).
Forskning og undersøgelser vedrørende inddragelse af børn og unge
Eksisterende dansk forskning samt praksisundersøgelser fremhæver barnets og den unges perspektiv samt inddragelse af disse som afgørende i et sagsforløb på udsatte børne- og ungeområdet (Børnerådet, u.å.; Jensen 2014; Kloppenborg og Laustsen, 2020; Ankestyrelsen, 2021; Bengtsson & Olsen, 2021). Flere publikationer om inddragelse beskriver, at inddragelse af børn og unge ofte forbindes med selve børnesamtalen jf. §48 (Bekendtgørelse af lov om social service) som en afgrænset begivenhed. Dog finder både forskning og undersøgelser, at inddragelse er en løbende proces, som skal tænkes ind i hele sagsbehandlingsforløbet (Bengtsson & Olsen, 2021).
VIVE udgav i 2021 et litteraturstudie af publikationer vedrørende viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet (Bengtsson & Olsen, 2021). På baggrund af publikationer om inddragelse af børn og unge peges der bl.a. på, at der er kvalitet i forhold til inddragelse i sagsbehandlingen, når:
- Sagsbehandlerne sikrer børn og unges handlemuligheder for inddragelse, så inddragelse bliver håndtérbar og forståelig ud fra barnets og den unges modenhed.
- Sagsbehandlerne udformer og sikrer tydelige rammer for møder, så børn og unge i højere grad får indflydelse på mødets udformning og dermed bedre kan komme til orde.
- Sagsbehandlerne har en god forståelse af, hvilke strategier børn og unge anlægger for at håndtere eller forandre deres vanskelige livssituation (Bengtsson & Olsen, 2021).
Klik her for at læse mere om Socialstyrelsens arbejde med inddragelse af børn og unge i satspuljeprojektet "Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag" (2018-2021) på Socialstyrelsens hjemmeside
Kilder
Ankestyrelsen (2021). Inddragelse af børn og unge ved valg af indsats og opfølgning. København: Ankestyrelsen.
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (* 1), BKI nr. 6 af 16/01/1992. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6 [lokaliseret 24-03-2021].
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1287 af 28/08/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287 [lokaliseret 24-03-2021].
Bengtsson, T. Torbenfeldt & Olsen, R. Fuglsang (2021). Kortlægning af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet: Et litteraturstudie af danske publikationer. Finansieret af Socialstyrelsen. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Bo, Karen-Asta & Gehl, Ingrid (2003). Børnesamtalen. Uden for nummer, Vol. 4(6).
Børnerådet (u.å.). Om Børneinddragelse: generelle betragtninger. København: Børnerådet.
Jensen, Birgitte Schjær (2014). Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde - reel inddragelse eller symbolsk retorik? Ph.d.-afhandling. Aalborg: Aalborg University Press.
Kloppenborg, Hans Skov & Laustsen, Mette (2020). Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling.. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Warming, Hanne (2011). Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk Forlag.