Stinne Grydehøj, Merete Bonde Jørgensen & Anne Thomsen | Socialstyrelsen
Flere danske undersøgelser har søgt at afdække omfanget af vold mod børn og unge i hjemmet. Denne artikel præsenterer resultaterne af disse undersøgelser.
Vanskeligt at opgøre præcise tal
Det er vanskeligt at opgøre det nøjagtige omfang af vold mod børn, hvilket i høj grad skyldes, at vold er et tabubelagt emne. Ikke alle tilfælde af vold mod børn bliver opdaget, og der er stor risiko for underrapportering. Endvidere kan børns svar på spørgsmål om deres oplevelser med vold være misvisende, idet de ikke nødvendigvis betragter deres hjemmemiljø som voldeligt, hvis det er sådan, det altid har været. Det kan være vanskeligt for mindre børn at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert, når det drejer sig om vold, og for de ældre børn kan volden være blevet en naturlig del af hverdagen. Børn skal typisk have en vis alder, før de bliver bevidste om, at det de bliver udsat for, er forkert, ulovligt og skadeligt for dem.
Tallene fra de undersøgelser, artiklen præsenterer, skal derfor ses som estimater, da tabu og børns viden om egne rettigheder samt den svære opsporing af børn udsat for overgreb bidrager til et stort mørketal. Dertil kommer, at forskelle i undersøgelsesdesign samt forskellige definitioner af vold også bidrager til usammenlignelige resultater om voldens omfang. Uanset metodiske udfordringer med at undersøge karakteren og omfanget af vold mod børn er det væsentligt at høre barnets og den unges egen stemme. Herunder følger resultater fra undersøgelser foretaget gennem de sidste ti år.
Vold mod unge
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) præsenterede i ’Undersøgelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016’ resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse med knap 2000 unge i 8. klasse som deltagere. I undersøgelsen afdækkes seksuelle overgreb samt fysisk og psykisk vold gennem de unges selvrapporterede oplevelser. Dette afsnit har fokus på de unges egne oplevelser med psykisk og fysisk vold i hjemmet. For at sikre en så bred ungegruppe som muligt indgår elever fra flere typer skoler bl.a. efterskoler, privatskoler, specialskoler og skoler med døgnbehandling. I alt 92 forskellige repræsentativt udvalgte skoler i Danmark deltog i undersøgelsen (Oldrup et al., 2016).
Psykisk vold er undersøgt ved, at den unge er blevet spurgt om en række negative verbale reaktioner, fx om den unge er blevet kaldt dum og grim, er blevet truet med vold eller er blevet truet med at blive smidt ud fra sit hjem. Det defineres som psykisk vold, når den unge af far og/eller mor er blevet mødt med mindst to af disse udsagn flere gange gennem det seneste år. Undersøgelsen viser, at omkring 8 pct. af de unge har oplevet psykisk vold inden for det seneste år, hvilket svarer til hver 12. af de unge i Danmark (Oldrup et al., 2016).
Om fysisk vold viser undersøgelsen, at 17 pct. eller knap hver 6. af ungegruppen gennem det seneste år har været udsat for vold i hjemmet. Herunder alt fra grov vold som fx at blive slået med knyttet hånd til mindre grov vold som at blive skubbet eller revet i håret (Oldrup et al., 2016). Der er sket et fald fra 2010, hvor man undersøgte det samme. Her var antallet af unge, der var udsat for vold, på 20 pct. (Korzen et al., 2010).
Det er dog for tidligt at konkludere, om det er en varig tendens eller et fald, der skyldes forskelligheder i undersøgelsesdesignet.
Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at for en del af de unge er vold et mere vedvarende livsvilkår. 34 pct. af de 17 pct. har været udsat for langvarig vold. Den langvarige vold defineres i undersøgelsen som: at den unge, som er udsat for vold, har oplevet det gennem det sidste år eller før. Der er altså ikke tale om en engangshændelse (Oldrup et al., 2016).
Tilbage i 2009 foretog konsulentfirmaet LG Insight en undersøgelse af vold i hjemmet for Københavns Kommune. I undersøgelsen deltog ca. 3.000 børn i 5.-9. klasse fra Københavns Kommune. Undersøgelsen viste, at 19 pct. af børnene havde været udsat for vold i familien. Heraf 14 pct. i løbet af det sidste år. Knap en tredjedel af børnene angav, at de havde fået mærker på kroppen efter slag, spark eller lignende. Knap halvdelen (46 pct.) af de børn, som havde været udsat for vold, havde også været vidne til vold mod andre i familien (LG Insight, 2009).
Statens Institut for Folkesundhed (SFI) undersøgte i 2009 omfanget af vold mod unge i familien blandt ca. 4.000 9.klasseselever. Undersøgelsen viste, at ca. 2,5 pct. af drengene og 5,5 pct. af pigerne havde været udsat for mild fysisk vold som fx at blive skubbet, rystet, trukket i håret eller slået med flad hånd af mor eller far inden for det seneste år. Ca. 1,5 pct. af drengene og 2,5 pct. af pigerne havde været udsat for grov fysisk vold som fx at blive slået med knytnæve eller genstand, sparket eller truet med våben (Helweg-Larsen et al., 2009).
Børnemishandling
I 2010 undersøgte Statens Institut for Folkesundhed (SIF) omfanget af både vold og mishandling af børn og unge. Her defineres fysisk mishandling som særligt grove voldshændelser, der resulterer i en fysisk skade eller risiko for en fysisk skade. Rapporten konkluderer, at en væsentlig del af de børn og unge, der udsættes for børnemishandling, tilsyneladende ikke opspores hverken af det sociale system eller af sundhedsvæsenet.
Ifølge landspatientregisteret var 0,12 pct. af børnene i alderen 0-16 år blevet diagnosticeret med børnemishandling. Det svarer til ca. 1 ud af 1000 børn mellem 0 og 16 år. Derudover har SFI gennemgået 900 kommunale børnesager og fundet, at der i en langt større andel af sagerne er mistanke om børnemishandling, men uden at det fører til en egentlig diagnose. Dette tal er ca. 10 gange større end antallet af diagnosticerede børn, nemlig 1,07 pct. (Christoffersen, 2010). Det betyder, at der er en ud af 100 børn, som vil vække mistanke men ikke få en diagnose. I en anden undersøgelse foretaget af SFI i 2010, interviewede man 3000 25-årige om deres oplevelser med vold i barndommen. Her svarede 5,6 pct. af de adspurgte, at de havde været udsat for fysisk mishandling i deres barndom (Christoffersen, 2010). Konklusionen ved sammenhold af disse tal er, at langt flere børn udsættes for vold (ca. to i en almindelig skoleklasse), end vi opdager (ca. en i hver 4. skoleklasse).
Vidne til vold
Børn og unge kan blive udsat for flere typer af vold. Udover at være udsat for fysisk og psykisk vold kan børn også opleve at være vidne til vold i hjemmet. Volden er enten mellem deres forældre; de voksne, de bor sammen med, eller over for deres søskende.
Der spørges i SFI-undersøgelsen fra 2016 til om de unge inden for de seneste 12 måneder har været vidne til vold i hjemmet. Det defineres som: ”de har slået eller sparket hinanden”, ”de har truet hinanden med knive eller våben”, eller ”de har gjort noget andet voldsomt”.
Langt størstedelen af de unge (93 pct.) svarer, at de ikke har oplevet nogen af de beskrevne voldsomme handlinger mellem forældrene inden for de seneste 12 måneder. Dog har 4 pct. af de unge oplevet voldsomme handlinger mellem de voksne, som udgør deres nære relationer i hjemmet (Oldrup et al., 2016).
I en undersøgelse af unges trivsel fra 2009 tilkendegav ca. 5 pct. af de adspurgte drenge og 6 pct. af pigerne, at de havde været vidner til grov fysisk vold mod deres mor inden for det seneste år (Helweg-Larsen et al., 2009). Institut for Folkesundhed estimerer i en anden undersøgelse fra 2009, at mellem 20.000-22.000 børn kan være vidne til vold mod deres mor i løbet af et år. Knap 4 pct. af kvinderne oplyste i en spørgeskemaundersøgelse, at de har været udsat for fysisk vold af en tidligere eller nuværende partner inden for det seneste år. Cirka 40 pct. af disse kvinder havde hjemmeboende børn (Johansen et al., 2009).
I undersøgelsen om vold og seksuelle overgreb fra SFI i 2016 er det også undersøgt, hvorvidt de unge har været vidne til vold mod søskende. Her svarer langt størstedelen af de adspurgte unge (86 pct.), at de ikke har overværet, at mor eller far har udøvet fysisk vold mod deres søskende inden for de seneste 12 måneder. Af de unge, som har overværet fysisk vold mod søskende (7 pct.), har dette for de fleste været et enkeltstående tilfælde. 3 pct. af de unge svarer, at de har overværet vold mod søskende flere eller mange gange. 4 pct. har svaret ’ved ikke’ eller har undladt at svare. Sammenlignes dette med resultaterne fra Unges Trivsel (SIF), så man dengang, at omkring 15 pct. af unge overværede vold mod søskende (Helweg-Larsen et al., 2009).
I føromtalte undersøgelse blandt 5.-9. klasseselever i Københavns Kommune svarer 17 pct., at de har oplevet, at andre i familien udsættes for vold. Heraf 12 pct. inden for det seneste år (LG Insight, 2009).
Børn på krisecentre
I Danmark er der krisecentre, som tilbyder støtte og omsorg til voldsramte kvinder og deres børn. Socialstyrelsen indsamler hvert år oplysninger om de kvinder og børn, der har haft ophold på krisecentrene. I den seneste årsstatistik fra 2015 fremgår det, at 1749 kvinder og 1643 børn er fraflyttet et kvindekrisecenter i 2015 (Barlach & Stenager, 2015).
Årsstatistikken 2015 viser, at 62 pct. af børnene har overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod deres mor inden for det sidste år. 30 pct. har selv været udsat for fysisk vold, og hele 63 pct. af børnene har været udsat for psykisk vold i form af nedværdigende eller ydmygende omtale eller tiltale, trusler mod barnet selv, trusler mod barnets mor eller søskende med det formål at straffe eller skræmme barnet (Barlach & Stenager, 2015).
Årsstatistikken fra 2015 viser, at der er lige mange piger og drenge på krisecentrene, og at knap 60 pct. er under 7 år gamle.
Kilder
Barlach, Lise & Stenager, Kristina (2015). Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden. Socialstyrelsen.
Christoffersen, Mogens Nygaard (2010). Børnemishandling i hjemmet. Delrapport 1, SFI, 10:30.
Helweg-Larsen, Karin et al. (2009). Unges trivsel år 2008: Unges trivsel år 2008: En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom. Statens Institut for Folkesundhed.
Johansen, Anette et al. (2009). Danske børns sundhed og sygelighed. . Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Korzen, Sara et al. (2010). Vold mod unge i Danmark - en spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasses-elever. Delrapport 2, SFI, 10:32.
LG Insight (2009). Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns Kommune. København: LG Insight.
Mossige, Svein & Stafansen, Kari (red.) (2007). Vold og overgrep mot barn og unge. En selvrapporteringsstudie blant avgangselever i videregående skole.. Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring.
Oldrup, Helene et al. (2016). Undersøgelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (16:16).
Oldrup, Helene et al. (2011). Vold mod børn og unge – Hovedrapport.. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (11:15).