Omfang

Det er umuligt præcist at angive, hvor mange børn og unge der udsættes for omsorgsvigt. Det er der flere årsager til, men en af årsagerne er, at tilfælde af omsorgssvigt ikke registreres i en særskilt og samlet kategori, når der indberettes til myndighederne.

Tal over anbringelser i Danmark i 2014 fra Danmarks Statistik viser, at 7,58 pct. af afgørelserne om anbringelse af børn var relateret til ’grove omsorgssvigt’, hvilket ifølge Danmarks Statistik bl.a. indbefatter, at forældrene har forladt barnet eller hindret behandling af barnet. Tallene viser ligeledes, at 27,32 pct. børn blev anbragt som resultat af ’voldsom disharmoni i hjemmet’, mens 5,57 pct. børn blev anbragt grundet ’fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet’. 26,24 pct. blev i 2014 anbragt grundet det Danmarks Statistik betegner som ’andre udslagsgivende forhold hos forældrene eller i hjemmet’ og 53,81 pct. grundet ’Utilstrækkelig omsorg’. Tallene omfatter sager om anbringelser i alt, med eller uden samtykke fra forældrene, og der kan være flere af de nævnte årsager, der ligger til grund for afgørelsen (Danmarks Statistik, 2014).

Det er væsentligt at pointere, at tallene ovenfor blot illustrer udvalgte tilfælde af omsorgssvigt, samt tilfælde som er registreret af myndighederne i 2014, og som har ført til en anbringelse af barnet. Hvis de ikke-registrerede og uopdagede sager af omsorgssvigt blev talt med, er der grundlag for at tro, at tallet ville være markant højere. Eksempelvis viser en undersøgelse foretaget af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), at meget få sager af psykisk omsorgssvigt opdages og registreres i danske kommuner (Nygaard Christoffersen, 2011).

Antallet af udsatte eller marginaliserede unge

En rapport fra SFI (Ottosen et al., 2010; Ottosen et al., 2014) estimerer på baggrund af registerdata, at cirka 15 pct. af børn og unge mellem 3 – 19 år i Danmark kan betegnes som udsatte eller marginaliserede. Den første del af undersøgelsen er foretaget i 2010, og det vurderes i den opfølgende rapport fra 2014, at der ikke er sket en markant ændring i dette tal, og der er derfor ikke lavet et nyt estimat. Opgørelsen er baseret på en måling af otte velfærdsdomæner, som er:

  • Materiel velfærd
  • Boligforhold, mobilitet og lokalområder
  • Helbred og sikkerhed
  • Dagpasning og uddannelse
  • Sociale relationer
  • Adfærd og livsstil
  • Fritid og medborgerskab
  • Subjektiv trivsel

Estimeringen af de 15 pct. omfatter således en række forskellige forhold, der kan gøre børn og unge udsatte eller marginaliserede, og antallet er således ikke et fuldstændigt udtryk for, hvor mange børn og unge der er udsat for omsorgssvigt i Danmark (Ottosen et al., 2010; Ottosen et al., 2014).

Kilder

Nygaard Christoffersen, M. (2011). Invisible Child Maltreatment and Long-term Social Harm. A Social Psychological Study of PTSD based on National Samples. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 03:2011

Ottosen et al. (2010). Børn og Unge I Danmark. Velfærd og Trivsel 2010. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.

Ottosen et al. (2014). Børn og Unge I Danmark. Velfærd og Trivsel 2014. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:30.

Danmarks Statistik (2014). www.statistikbanken.dk