I en systematisk gennemgang af forskning af forældreindsatserne blev konklusionen, at forældreindsatserne i sig selv er effektive midler til at nedbringe symptomerne samt adfærdsproblematikker. Der blev ikke fundet tegn på, at parallelmedicinering yderligere øgede effekten. Undersøgelsen støttede de amerikanske kliniske guidelines, der anbefaler forældreindsatser ved ADHD-symptomer frem for medicinering ved børn under seks år (Coates et al., 2015).
Forældreindsatser er især vigtige for unge forældre
Støttende forældreindsatser er især vigtige for de unge forældre (Mikkelsen et al., 2017). Statistisk set forekommer der flere børn med opmærksomhedsforstyrrelser, hvis forældrene er under 26 på tidspunktet for fødslen. Forklaringerne for dette kan både findes i genetikken, opvækstmiljøet samt i det, at unge med ADHD udgør en speciel gruppe (Mikkelsen et al., 2017).
Unge med ADHD har større tendens til at blive teenageforældre (både i 12-16-årsalderen og ved 17-19 år) end andre unge. Dette opstår, på trods af at mennesker med ADHD oftere end andre ikke opnår at blive forældre, hvilket kan skyldes en tendens til mere risikobetonet adfærd, også på det seksuelle område (Mikkelsen et al., 2017; Østergaard et al., 2017).
Børn af forældre med opmærksomhedsforstyrrelser
Når én eller begge forældre selv har opmærksomhedsforstyrrelser, stiger antallet af risikofaktorer. Der er dog store individuelle forskelle. I en række danske undersøgelser er der fundet en tendens til, at mødrene med ADHD har en mere risikobetonet adfærd under graviditeten, og til, at børnene har en lavere fødselsvægt. Ved lav fødselsvægt er der en statistisk sammenhæng til udvikling af ADHD hos barnet (Mikkelsen et al., 2017).
Forældrene med opmærksomhedsforstyrrelser kan have tendens til at give mere negativ respons til barnet, til at være mere kontrollerende og mindre sensitive. Dette er forbundet med højere risiko for forekomst af ADHD hos barnet (Choenni et al., 2019).
Generelt set opstår der flere konflikter i disse familier. Der er flere skilsmisser, og mødrene har højere tendens til depression, hvilket også er faktorer, der kan påvirke udvikling af opmærksomhedsforstyrrelser (Mikkelsen et al., 2017; Østergaard et al., 2017).
Læs mere om risiko- og beskyttelsesfaktorer på Vidensportalen
Graviditet og opvækstvilkår
Fra Den Nationale Fødselskohortes undersøgelse har data vist yderligere statistiske sammenhænge mellem de tidlige livsvilkår og senere udvikling af ADHD. I gruppen med ADHD-forældre havde signifikant flere mødre røget under svangerskabet, mødrene havde et lavere uddannelsesniveau, og børnene var blevet ammet betydeligt mindre end i kontrolgruppen. Der er ikke fundet en entydig sammenhæng, men statistisk set var børnene ift. kontrolgruppen langsommere sprogligt udviklet, og både den fin- og grovmotoriske udvikling afveg fra normaludviklingen (Lemcke et al., 2016).
Flere har fundet en sammenhæng mellem opmærksomhedsforstyrrelser og oplevelser med fysisk misbrug og svigt i barndommen. Det viser sig bl.a. ved impulskontrol og ringe evne til at hæmme uvedkommende indtryk (Durand & de Calheiros Velozo, 2018).
I et kroatisk studie fra 2014 blandt krigsveteraner fandt man en stærk sammenhæng mellem unges forøgede opmærksomhedsforstyrrelser, hvis en af forældrenes havde PTSD-symptomer (Rayce et al., 2019).
Forældrenes egne udfordringer indvirker på indsatsen
Mellem en fjerdedel og halvdelen af forældre til børn med ADHD har selv ADHD. Dette giver udfordringer i behandlingen, idet forældrene selv vil have behov for hjælp til at etablere og opretholde strukturer og rutiner, opnå en passende følelsesmæssig regulering samt sikre stabil planlægning. På trods af dette er der påvist god effekt ved indsatser baseret på social læringsteori, hvor forældrene trænes i specifikke færdigheder. Involvering af forældrene i behandlingen er således anbefalet som førstevalg. Der skal dog tages højde for, at der ved forældre med et højt klinisk niveau af ADHD-symptomer ses tendens til at børnenes udbytte af behandlingen mindskes (Chronis-Tuscano et al., 2017).
Der er fundet en tydelig sammenhæng mellem børns udviklingen af ADHD, forældrenes egne tilknytningsproblemer og kvaliteten af barnets tilknytningen til forældrene. Det er dog ikke afklaret, om tilknytningsproblematikker fører til ADHD, eller det er omvendt (Storebø et al., 2016).
Danske studier har ikke kunnet finde en kausalsammenhæng mellem kvaliteten af mor-barn-tilknytning og børnenes udvikling af opmærksomhedsforstyrrelser. Dette på trods af at der kun er en lille gruppe af børn med ADHD, der kan karakteriseres som havende en sikker tilknytning. Der var derimod en sammenhæng mellem mødrenes oplevede resiliens, forstået som evnen til succesfuldt at kunne modstå stressende forandringer (Rasmussen et al., 2018), og børnenes udbytte af behandlingen. Samtidig bekræftede undersøgelsen, at når mødrene selv havde ADHD-symptomer, så faldt børnenes udbytte, og især hvis mødrene havde en alvorlig ADHD-forstyrrelsen (Rasmussen et al., 2018; Rasmussen et al., 2019).
Der har også været antydet en sammenhæng mellem mødres stressniveau under graviditeten og børnenes udvikling af problematikker som opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og angst (Grizenko, 2012).
I en norsk forløbsundersøgelse, hvor gravide kvinder og deres børn er blevet fulgt op til førskolealderen, blev der fundet en moderat sammenhæng mellem mødrenes stress midt i graviditeten og opmærksomhedsforstyrrelser hos børnene i førskolealderen, men ikke til stressniveauet tidligt i graviditeten og efter fødslen. Der var derimod en stærk sammenhæng mellem det generelle stressniveau og forekomsten af adfærdsvanskeligheder og angst hos førskole børnene (Bendiksen et al., 2020).
Kilder
Bendiksen, B. et al. (2020). The Associations Between Pre- and Postnatal Maternal Symptoms of Distress and Preschooler’s Symptoms of ADHD, Oppositional Defiant Disorder, Conduct Disorder, and Anxiety. Journal of Attention Disorders, Vol. 24(7): 1057-1069.
Breaux, R. P. & Harvey, E. A. (2018). A longitudinal study of the relation between family functioning and preschool ADHD symptoms. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, Vol. 48 (5): 749-764.
Choenni, V. et al. (2019). The longitudinal relation between observed maternal parenting in the preschool period and the occurrence of child ADHD symptoms in middle childhood. Journal of Abnormal Child Psychology, Vol. 47(5): 755-764.
Chronis-Tuscano, A. et al. (2017). Parent ADHD and Evidence-Based Treatment for Their Children Review and Directions for Future Research. Journal of Abnormal Child Psychology, Vol. 45(3): 501-517.
Coates, J. et al. (2015). Parenting Interventions for ADHD: A Systematic Literature Review and Meta-Analysis. Journal of Attention Disorders, Vol. 19(10): 831-843.
Durand, G. & de Calheiros Velozo, J. (2018). The interplay of gender, parental behaviors, and child maltreatment in relation to psychopathic traits. Child Abuse & Neglect, Vol. 83: 120-128.
Grizenko, N. et al. (2012). Maternal Stress during Pregnancy, ADHD Symptomatology in Children and Genotype: Gene-Environment Interaction. Journal of the Canadian Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 22(1): 9-15.
Jennum, P. et al. (2020). Welfare consequences for people diagnosed with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): A matched nationwide study in Denmark. European Neuropsychopharmacology, Vol. 37: 29-38.
Khademi, M. et al. (2019). Evaluation of the Effects of Positive Parenting Program on Symptoms of Preschool Children With Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Journal of Practice in Clinical Psychology, Vol. 7(1): 11-20.
Kousgaard, S. J. et al. (2018). The effect of having a child with ADHD or ASD on family separation. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Vol. 53(12): 1391-1399.
Lemcke, S. et al. (2016). Early development in children that are later diagnosed with disorders of attention and activity: a longitudinal study in the Danish National Birth Cohort. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 25(10): 1055-66.
Mikkelsen, S. H. et al. (2017). Parental age and attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD). International Journal of Epidemiology, Vol. 46(2): 409-420.
Muñoz-Silva, A. et al. (2017). Family Impact and Parenting Styles in Families of Children with ADHD. Journal of Child and Family Studies, Vol. 26(10): 2810-2823.
Peasgood, T. et al. (2016). The impact of ADHD on the health and well-being of ADHD children and their siblings. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 25(11): 1217-1231.
Peasgood, T. et al. (2020). What Is the Health and Well-being Burden for Parents Living with a Child With ADHD in the United Kingdom? Journal of Attention Disorders, June 2020, ArtID: 1087054720925899.
Rasmussen, P. D. et al. (2018). Childhood ADHD and treatment outcome: The role of maternal functioning. Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health, Vol. 12, ArtID: 31.
Rasmussen, P. D. et al. (2019). Attachment representations in mothers and their children diagnosed with ADHD: Distribution, Transmission and Impact on Treatment Outcome. Journal of Child and Family Studies, Vol. 28(4): 1018-1028.
Rayce, S. B. et al. (2019). Mental Health Among Children Living with Veterans: A Literature Mapping. Scandinavian Journal of Military Studies. Vol. 2(1): 122-147.
Rimestad, M. L. et al. (2017). Mediators of Change in a Parent Training Program for Early ADHD Difficulties: The Role of Parental Strategies, Parental Self-Efficacy, and Therapeutic Alliance. Journal of Attention Disorders, Vol. 24(14): 1966-1976.
Scavenius, C. et al. (2018). Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram. Implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og Mentorstøttekontaktpersonsindsats. Notat. Kbh.: VIVE.
Storebø, O. J. et al. (2016). Association Between Insecure Attachment and ADHD: Environmental Mediating Factors. Journal of Attention Disorders, Vol. 20(2): 187-196.
Theule, J. et al. (2018). Children’s ADHD Interventions and Parenting Stress: A Meta-Analysis. Journal of Child and Family Studies, Vol. 27(9): 2744-2756.
Østergaard, S. D. et al. (2017). Teenage Parenthood and Birth Rates for Individuals With and Without Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Nationwide Cohort Study. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 56(7): 578-584.