Signs of Safety

I praksis kan Signs of Safety bruges af forskellige fagpersoner, som arbejder med udsatte børn og deres sikkerhed. Metoden kan først og fremmest anvendes af sagsbehandlere og familierådgivere, men den kan også anvendes af fx skolesocialrådgivere og pædagoger i døgninstitutioner, hvor der arbejdes med udsatte børn og deres familier (Turnell et al., 2013).

Metoden anvendes inden for myndighedssagsbehandling, socialpsykiatri, misbrugsbehandling i forhold til unge og voksne med særlige behov samt på daginstitutions- og skoleområdet. Metoden kan anvendes flere steder i et sagsbehandlingsforløb, som led i forebyggelse, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser (Turnell et al., 2013).

Kilder

Turnell, Andrew et al. (2013). Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier. København: Hans Reitzels forlag.

Metoden er inspireret af løsningsfokuseret korttidsterapi og en ressourceorienteret dialog og inkluderer en række praksisredskaber - bl.a. Signs of Safety-skemaet, De Tre Huse, Ord og Billeder samt elementerne i arbejdet med sikkerhedsplaner.

Signs of Safety kan konkret anvendes:

• Som et undersøgelsesredskab, der kan indgå i en børnefaglig undersøgelse, og som kan hjælpe med afdækning af risikovurdering og identificering af mulige styrker, ressourcer og kompetencer hos forældre eller i resten af familien (Turnell & Edwards, 1999).
• Som en del af familiebehandling, fx i netværksmøder med familien eller med barnet, hvor Signs of Safety-skemaet kan give klarhed og eksplicit vise bekymringer, ressourcer og handlemuligheder (Turnell et al., 2013).
• Til at strukturere samtaler omkring bekymringer, ressourcer og målsætning for indsatser hos anbragte børn og unge på institutioner - eksempelvis ved brug af redskabet De Tre Huse.
• I samtaler mellem fagpersonale i daginstitutioner i forbindelse med afdækning af bekymringer for børn (Jensen, 2011).
• Internt i forvaltninger til at reflektere og drøfte sager på teammøder og behandlingsmøder (Turnell et al., 2013). Her kan der tillige bruges skaleringsspørgsmål til at vurdere sagerne.

Signs of Safety-skemaet

Intentionerne i Signs of Safety er struktureret omkring et redskab, der kaldes Signs of Safety-skemaet. Skemaet anvendes som grundlag for risikovurdering og for planlægning af tiltag, og det kan anvendes i alle faser i en sag. Skemaet udfyldes af fagpersoner sammen med barnet eller den unge, familien og det øvrige netværk, men kan også anvendes ved møder og sparring mellem fagpersoner og understøtte sagsbehandlerens løbende overblik over barnets og familiens samlede situation (Turnell, 2012). Skemaet fungerer således som et fælles kommunikationsredskab i alle samtaler, der afholdes mellem fagpersoner, børn eller unge og forældre.

Ved brug af skemaet tages der i fællesskab stilling til følgende:

• Hvad bekymrer? (tidligere skade, fremtidig fare og komplicerede faktorer)
• Hvad fungerer? (styrker, ressourcer og sikkerhedsfaktorer)
• Hvad skal der ske? (fremtidig sikkerhed og mål)

Derudover anvendes skalaspørgsmål fra 0-10 som en hjælp til at få detaljeret og specifik information og til at skabe dialog med familien. 10 betyder, at barnet er trygt og sikkert nok til, at sagen kan lukkes, og 0 betyder, at barnet er alvorligt i fare (Turnell, 2012).

Formålet med at anvende skemaet systematisk er at sikre, at alle de involveredes viden og perspektiver beskrives og inkluderes i undersøgelsesarbejdet og i risikovurderingen (Tunell et al., 2013). Besvarelsen af spørgsmålene og sagens øvrige oplysninger noteres løbende på et whiteboard eller andet under mødet. På den måde skabes der et overblik og et fælles fokus blandt alle de involverede (Turnell et al., 2013).

De Tre Huse

Redskabet De Tre Huse er en version af Signs of Safety-skemaet, der er målrettet børn. De tre centrale spørgsmål; Hvad bekymrer? Hvad fungerer? Hvad skal der ske?, er placeret i tre huse: Huset med bekymringer, Huset med de gode ting og Drømmehuset. Afhængig af, hvad der passer bedst til barnets alder og situation, anvender barnet og den professionelle ord eller tegninger, eller begge dele, til at udfylde husene med de tanker, som barnet aktuelt har om sit liv (Turnell et al., 2013).

Redskabet har til formål at placere barnets stemme, oplevelse af situationen, behov og håb for fremtiden i centrum af arbejdet med familien. De Tre Huse kan således understøtte inddragelsen af barnets perspektiv i sagen, og det kan samtidig anvendes til at tale med børn om, hvorfor myndighederne er involveret i familiens liv, og hvad der skal ske fremadrettet.

Redskabet Troldmanden og Feen bygger på de samme kategorier som De Tre Huse, men har en anden grafisk udformning, og det er særligt anvendeligt i samtaler med børn i førskolealderen og i indskolingen (Turnell et al., 2013). Et andet redskab til samtaler med børn er 'Ord og Billeder', hvor de professionelle og familien sammen udvikler en visuel forklaring til barnet på, hvad der er sket i familien, og hvad der fremadrettet skal ske (Turnell & Murphy, 2017).

Sikkerhedsplaner

Sikkerhedsplaner er et redskab under Signs of Safety, der kan anvendes som led i forebyggelse, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser. Formålet er at involvere familien og det udvidede netværk i at skabe sikkerhed og reducere bekymringen for barnet, mens det er de professionelles opgave at facilitere denne proces (Turnell et al., 2013).

Udviklingen af sikkerhedsplaner udspringer af forvaltningens bekymringer for barnet og en række adfærdsmæssige mål (sikkerhedsmål), der er forvaltningens konkrete formuleringer af, hvad forvaltningen helt præcist kræver for at kunne vurdere, at der er sikkerhed for barnet, så sagen kan afsluttes. I samarbejde med familien lægges efterfølgende en plan for, hvordan disse mål nås. Planen indeholder aftaler for barnets hverdag, og hvordan de situationer, som barnet indgår i, kan håndteres på en måde, der tager hånd om bekymringsgrundlaget.

Sikkerhedsplanen bør have en anslået tidsramme, og erfaringsmæssigt vil de fleste sikkerhedsplaner kunne gennemføres på seks til ni måneder (Turnell et al., 2013). Det er vigtigt, at barnet orienteres om planen og får en alderssvarende forklaring på, hvad der sker i familien, og hvorfor det er nødvendigt at ændre i familiens hverdag - eksempelvis ved hjælp af redskabet ’Ord og Billeder’ (Turnell et al., 2013).

Teoretisk baggrund

Signs of Safety tager udgangspunkt i principper fra løsningsfokuseret korttidsterapi. Metoden omfatter en gruppe kerneprincipper og elementer baseret på praksis.

I løsningsbaseret korttidsterapi er der følgende kernelementer (Bunn, 2013):

• brugen af et mirakelspørgsmål
• brugen af skaleringsspørgsmål
• planlægning af en konsulterende pause og brug af positive komplimenter
• tildeling af hjemmeopgaver
• udforskning af styrker og løsninger
• sætte mål og se efter undtagelser for problemet.

Grundantagelsen er, at alle involverede - herunder familien - gør deres bedste, og man er derfor optaget af at lytte efter gode intentioner (Turnell et al., 2013). I forhold til foranstaltninger, herunder anbringelser, er der ofte en grad af usikkerhed hos fagpersonen omkring holdbarheden af egne vurderinger og dertil knyttede handlinger. Signs of Safety bygger på erkendelsen af, at fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, skal håndtere usikkerhed. Signs of Safety-tilgangen er en måde at tale om og håndtere denne usikkerhed på (Turnell et al., 2013).

Praksiselementer

Metoden bygger på følgende seks praksisprincipper om at:

1. forstå familiemedlemmernes position igennem aktiv lytning til deres tanker og holdninger
2. lede efter undtagelser på problemet, hvor problemet af en eller anden grund ikke optræder, og barnet fx ikke udsættes for omsorgssvigt. Ved at afdække det, der sker i barnets liv, og det, der bidrager til at skabe trivsel og sikkerhed, skabes et fundament, som de fremtidige løsninger af problemet kan bygges på.
3. identificere familiens styrker og ressourcer
4. have fokus på mål - både familiens og fagpersoners
5. skalere sikkerhed og fremskridt
6. vurdere familiens villighed og evne til at udføre forandringerne, inden de implementeres.

For at leve op til de seks praksisprincipper er det vigtigt, at fagpersonen forbliver spørgende i sin tilgang for at komme tæt på borgeren og detaljerne. Signs of Safety er en proces og anvendes i hele sagsforløbet fra den indledende undersøgelse til sagens afslutning. Der tages løbende stilling til sikkerhed og fremskridt ved hjælp af Signs of Safety-skemaet (Turnell et al., 2013; Turnell og Edwards, 1999).

Kilder

Bunn, Amanda (2013). Signs of Safety® in England: An NSPCC commissioned report on the Signs of Safety model in child protection. London: NSPCC.

Jensen, Anja Kastrup (2011). Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety – et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde. Center for Social Inklusion: UCL.

Turnell, Andrew (2012). The Signs of Safety: A Comprehensive Briefing Paper (2. udg.). Perth: Resolutions Consultancy.

Turnell, Andrew et al. (2013). Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier. København: Hans Reitzels forlag.

Turnell, Andrew og Edwards, Steve (1999). Signs of Safety: A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection. New York: Norton.

Turnell, Andrew og Murphy, Terry (2017). Signs of Safety Comprehensive Briefing Paper. (4. udg.). Perth: Resolutions Consultancy.

Implementering af metoden kan iværksættes gennem uddannelse af superbrugere, fx teamledere og praktikere, der kan fungere som nøglepersoner i den daglige anvendelse af Signs of Safety.

Uddannelsen består af:

• to-dages introduktionstræning i metoden
• et opfølgende fem-dages kursus med træning af teamledere i, hvordan man leder og implementerer Signs of Safety.

Kurset skal gøre superbrugere i metoden i stand til at:

• beskrive og afdække sager ved hjælp af Signs of Safety-tilgangen
• gennemføre undersøgelser ved brug af en anerkendende samtaleform med henblik på at opbygge en løsningsfokuseret kultur hos frontpersonalet og i deres teams
• få en god begynderforståelse af arbejdet med sikkerhedsplaner (Turnell, 2012).

Konkret kan Signs of Safety-superbrugere i kommunen:

• bidrage med at facilitere sagsgennemgange ved brug af Signs of Safety-skemaet
• virke som konsulenter i arbejdet med sikkerhedsplaner
• være facilitatorer ved netværksmøder.

Det vigtigste element for en succesfuld implementering af Signs of Safety-tilgangen er at forstå og bruge de seks praksisprincipper, herunder tilgangens fokus på løsninger og de tre vurderingselementer.

Den generelle erfaring med implementering af Signs of Safety er, inden for en forvaltning, at metoden først anvendes som en måde at organisere drøftelser af sager, før man bruger den i praksis til samtaler med familier eller børn (Turnell et al., 2013). Implementering af Signs of Safety involverer generelt en forberedelsesfase efterfulgt af to års intenst arbejde med metoden samt tre års videre udvikling (Turnell & Murphy, 2017). Der kræves især gode kommunikative kompetencer for at anvende metoden samt en evne til at justere de spørgsmål, der bruges i samtaler med familien undervejs.

Internationale implementeringserfaringer

Minnesota i Olmsted County i USA har siden år 2000 systematisk anvendt Signs of Safety som metode i arbejdet med udsatte børn og familier, og herfra kommer de mest veldokumenterede internationale erfaringer med implementering af Signs of Safety.

Ud over Minnesota og andre områder i USA samt det vestlige Australien, hvor metoden stammer fra, er der internationale erfaringer med implementeringen af metoden fra England, Holland, New Zealand, Canada, Japan, Sverige og Finland (Turnell, 2012; Maggie et al., 2010). Signs of Safety-tilgangen er ligeledes i fortsat udvikling i forbindelse med store implementeringsprojekter i England, hele Irland samt store projekter i USA og den vestlige del i Australien (Government of Western Australia, 2011).

Danske implementeringserfaringer

Københavns Kommune implementerede Signs of Safety i 2006. Socialstyrelsen har i 2015 interviewet en faglig konsulent fra Københavns Kommune om kommunens implementeringserfaringer med metoden.

Københavns Kommune erfarer, at implementeringen af Signs of Safety skaber en fælles teoretisk referenceramme samt et fælles mindset med udgangspunkt i troen på, at familien har de nødvendige ressourcer selv. Samtidig medfører det en række udfordringer i forhold til at være tæt nok på familien og opretholde et mindset med troen på familiens ressourcer samt at være i stand til at bevare tilliden til familiens ressourcer. Københavns Kommune oplever derfor, at metoden kræver fortsat implementering i form af tæt sparring, ledelsesmæssig opbakning, hjælp og understøttelse i de forskellige enheder på tværs af kommunen, samt implementeringsagenter, der kan støtte og uddanne medarbejderne yderligere.

Ud fra Københavns Kommunens implementeringserfaringer kommer kommunen med følgende råd til implementeringen af Signs of Safety:

• Lav en implementeringsplan
• Afsæt den nødvendige tid – det kræver tid at implementere og det kræver tid at fastholde
• Afsæt de nødvendige ressourcer til uddannelse og ledelse af medarbejderne
• Kompetenceudvikling – fortsat undervisning af ledelse og medarbejdere som fx løsningsfokuserede kurser for fastholdelse af metode
• Vær tro mod det, der er besluttet – også ved tvivl

Læs mere om Københavns Kommunes implementering af Signs of Safety i evalueringsrapporten ”Med familien i centrum - en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling” på kommunens hjemmeside.

Læs Socialstyrelsens implementeringsvejledning til Signs of Safety på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Government of Western Australia, Department for Child Protection (2011). The Signs of Safety: Child Protection Practice Framework (2. udg.). Perth: Government of Western Australia.

Københavns Kommune (2015). Interview. Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge København.

Maggie, Skrypek et al. (2010). Signs of Safety in Minnesota: Early indicators of successful implementation in child protection agencies. Saint Paul, Minnesota: Wilder Research.

Turnell, Andrew et al. (2013). Signs of Safety: Arbejdet med udsatte børn og deres familier. København: Hans Reitzels forlag.

Turnell, Andrew (2012). The Signs of Safety: A Comprehensive Briefing Paper (2. udg.). Perth: Resolutions Consultancy.

Turnell, Andrew & Murphy, Terry (2017). Signs of Safety Comprehensive Briefing Paper (4. udg.). Perth: Resolutions Consultancy.

Der er foretaget flere studier af metoden. Der er en række før- og eftermålinger, som især viser positive resultater i forhold til fagpersonerne selv, dernæst for samarbejdsrelationerne og endelig for børnene og de unge (Sørensen, 2013).

Større medarbejdertilfredshed

Et engelsk litteraturstudie med resultater fra Norden, Australien, USA og England viser, at fagpersoner ved før- og eftermålinger vurderer, at deres ekspertise og færdigheder er forbedret. De vurderer, at de har bedre tid til at reflektere over sagerne, at redskaberne er hjælpsomme i forhold til at organisere praksis og sikre, at der er fokus på sikkerhed og risiko og på at måle, om der sker forandringer for børnene og deres familier (Baginsky et al., 2017; Bunn, 2013; Munro et al., 2016).

Erfaringer fra et område i England, som har anvendt Signs of Safety siden 2001, viser bl.a. en langt lavere medarbejderudskiftning og en stor ændring af kulturen i forvaltningen (Government of Western Australia, 2011). Der udtrykkes dog også bekymring for, om man kan opretholde en stringent brug af metoden (Rothe et al., 2013).

I en dansk evaluering fra 2013 fremhæver interviewede medarbejdere fra Københavns Kommune især, at metoden muliggør et grundigt og helhedsorienteret socialt arbejde, og at man igennem metoden bliver opmærksom på de ressourcer og det udviklingsperspektiv, der er i familierne (Sørensen, 2013).

Forbedrede relationer mellem forældre og praktikere

I et engelsk studie (Bunn, 2013) og amerikansk studie (Rothe et al., 2013) giver fagpersoner udtryk for, at der er kommet mere åbenhed og gennemsigtighed i sagerne, at forældre og andre omsorgspersoner oplever større forståelse blandt fagpersonerne, og at de i større grad mødes med positive forventninger frem for med bebrejdelser ved anvendelsen af Signs of Safety-tilgangen. Både forældre og fagpersoner giver endvidere udtryk for, at familierne involveres mere, og at der er større tiltro til, at der vil ske forandringer (Baginsky et al., 2017; Bunn, 2013; Rothe et al., 2013).

Forandringer for børnene

I litteraturen diskuteres fordele og ulemper ved Signs of Safety-tilgangen. Turnell (2012) er bekymret for, at man ved en løsningsfokuseret tilgang vil have så stort fokus på at finde en løsning, at man kan risikere kun at fokusere på det positive og derved undervurdere sagens alvor (Bunn, 2013). Derudover fremhæves en bekymring for, om sikkerhedsnetværkene forbliver stabile efter sagerne er afsluttet (Bunn, 2013; Munro et al., 2016).

Flere studier peger dog på, at bl.a. brug af skalaer fra 0-10 om barnets sikkerhed netop sikrer, at man bevarer et fokus på alvoren i sagerne, og at etableringen af sikkerhedsnetværk af familie, venner og naboer giver et mere fintmasket system af støtte for familierne (Bunn, 2013; Rothe et al., 2013). Det underbygges også af de kvalitative resultater i et engelsk studie, hvor fagpersoner fremhæver, at den visuelle præsentation af bekymringer og ressourcer gør det lettere at analysere sagerne. Dermed øges sandsynligheden for, at der vil ske forandringer (Bunn, 2013).

Kilder

Baginsky, M. et al. (2017). Evaluation of Signs of Safety in 10 pilots: Research report. Children’s Social Care Innovation Programme Evaluation Report 48. London: Department for Education.

Bunn, Amanda (2013). Signs of Safety® in England: An NSPCC commissioned report on the Signs of Safety model in child protection. London: NSPCC.

Government of Western Australia, Department for Child Protection (2011). The Signs of Safety: Child Protection Practice Framework (2. udg.). Perth: Government of Western Australia.

Munro, Eileen et al. (2016). You Can’t Grow Roses in Concrete: Organisational reform to support high quality Signs of Safety practice: Action Research Final Report, Signs of Safety English Innovations Project. Munro, Turnell & Murphy Child Protection Consulting.

Rothe, Monica Idzelis et al. (2013). Innovations in Child Protection Services in Minnesota: Research Cronicle of Carver and Olmstead Counties. Casey Family Programs. Saint Paul, Minnesota: Wilder Research.

Sørensen, Tove Holmgård (2013). Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet: En evaluering af ”Sikkerhedsplaner” i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Slutrapport fra evalueringen af Socialforvaltningens arbejde med sikkerhedsplaner i 2011-2012. København: Københavns Kommune, Socialforvaltningen.

Turnell, Andrew (2012). The Signs of Safety: A Comprehensive Briefing Paper (2. udg.). Perth: Resolutions Consultancy.

Der er en række leverandører, der tilbyder introduktion til og opkvalificering i Signs of Safety, men der forefindes ikke en aktuel omkostningsvurdering, der giver et generelt og samlet indblik i de økonomiske aspekter ved brugen af metoden.