ICDP: International Child Development Program

Målgruppen for ICDP er forældre og øvrige omsorgspersoner for alle børn i alderen 0-18 år. Ifølge ICDP programmets hjemmeside (ICDP.info, 2017) kan programmet blandt andet anvendes til:

• familier generelt
• familier fra etniske minoritetsgrupper
• familier, der lever i stress og fattigdom
• familier, der lever under beskyttelse
• pleje- og adoptivfamilier
• forældre til børn med særlige behov – herunder børn med funktionsnedsættelse
• forældre, der er i fængsel.

Programmet henvender sig derudover til personalet i blandt andet dagpleje, børnehaver, skoler og asylcentre (Relationspsykologi.dk, 2017; ICDP.info, 2017).

Kilder

Institut for Relations Psykologi (2017). Introduktion til ICDP. Lokaliseret d. 13. marts 2017 på www.relationspsykologi.dk.

International Child Development Programme (2017). Programme reactivating human care. Lokaliseret d. 23. marts 2017 på icdp.no.

ICDP er et forebyggende omsorgsvejledende program, der har til formål at forhindre omsorgssvigt og misbrug af børn. Programmet er udviklet af de norske psykologiprofessorer Karsten Hundeide og Henning Rye fra Universitetet i Oslo. Programmet bygger på en antagelse om, at børns udvikling og læring afhænger af de voksne, der omgiver dem (ICDP.no, 2017). Programmet er anerkendt og benyttet af bl.a. UNICEF og WHO.

Grundtanken i programmet er, at den bedste måde at hjælpe et barn er ved at hjælpe barnets omsorgspersoner, primært forældrene, og at den mest virkningsfulde strategi er at støtte og bevidstgøre barnets omsorgsnetværk (ICDP.no, 2017). Det grundlæggende mål med programmet er at gøre omsorgsgiverne mere lydhøre over for barnets behov samt forbedre omsorgsgivernes evne til emotionelt og kognitivt at møde barnet på dets egne præmisser.

Programmet sætter eksisterende forskning om børn- og unges udvikling i system. For at hjælpe og bevidstgøre barnets omsorgsgivere er der i programmet udformet otte retningslinjer for et godt samspil mellem omsorgsgiver og barn. Retningslinjerne er systematiseret i det, der i programmet betegnes som de tre dialoger (ICDP.no, 2017):

Den følelsesmæssige dialog

1. Vis positive følelser, og vis at du er glad for barnet

2. Juster dig i forhold til barnet, og følg dets udspil og initiativ

3. Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at få gang i en ”følelsesmæssig samtale”

4. Vis anerkendelse, og ros barnet for det, det kan

Den meningsskabende dialog

5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse i forhold til omgivelserne

6. Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at       beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme

7. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet

Den vejledende/guidende dialog

8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde - ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

ICDP er manualbaseret, hvilket vil sige, at der er særlige krav til implementeringen og udførelsen af programmet. Der findes dog stor variation i metodeudførelsen afhængigt af, hvilket land metoden udføres i, samt hvilken målgruppe der fokuseres på. Den seneste version af ICDP-manualen blev færdiggjort af programudvikler Karsten Hundeide i 2010. Denne version af manualen betegnes som det grundlæggende værktøj i den internationale anvendelse af ICDP (ICDP.info, 2017).

Den praktiske gennemførsel af programmet

Programmet gennemføres gennem otte ugentlige forældregruppemøder af cirka to timers varighed (Sherr et al., 2013). Hvert møde omhandler én af de otte retningslinjer for et godt samspil (Sherr et al., 2013). Møderne ledes af certificerede vejledere som, ifølge programudvikler Karsten Hundeide, skal være lokale ressourcepersoner og ansatte i kommuner (ICDP.no, 2017). Vejledernes oplæring af omsorgsgiverne tager udgangspunkt i omsorgsgivernes egne erfaringer og behov og foregår blandt andet gennem dialog, rollespil, videosekvenser, hjemmeopgaver og systematisk tilbagemelding. Betingelserne for deltagernes indlæringsproces er et varmt og trygt miljø i forældregrupperne, der motiverer deltagerne til at reflektere åbent over forskellige situationer, teste nye interaktionsmåder og dele personlige erfaringer (ICDP.info, 2017).

Oplæring af vejledere                                  

Oplæringen af ICDP-vejledere bliver foretaget af ICDP-trænere. ICDP-trænere er kvalificerede ICDP-vejledere, der har deltaget i en træningsworkshop, der gør dem certificerede i at træne andre i programmet. ICDP-vejledernes oplæring strækker sig over 4-5 måneder inklusiv et fire dages introduktionskursus. Oplæringen inkluderer øvelser og et såkaldt selvtræningsprojekt, hvor vejlederen selv får ansvar for at afholde forældregruppemøder og rekruttere forældre. Som certificeret vejleder har man kompetencer til at arbejde med programmet direkte i relation til forældre og andre omsorgsgivere (ICDP.no, 2017).

Programmets teoretiske grundlag

ICDP bygger på nyere kulturorienteret udviklingspsykologi, hvilket vil sige, at programmet tager udgangspunkt i børns kulturelt betingede ressourcer. Programmet bygger derudover på interaktionsorienterede teorier, der viser, at børns interaktion med de nærmeste omsorgsgivere er afgørende for deres udvikling (Hundeide, 2009). Det faglige udgangspunkt for programmet er, at kvaliteten i interaktionen er afhængig af omsorgsgivernes definition af barnet og barnets definition af omsorgsgiveren.

Kilder

Hundeide, Karsten (2009). Vägledande Samspel i Praktiken, Genomförande av ICDP-programmet (kan lånes gennem bibliotek.dk). 

ICDP.info (2017). Programme reactivating human care (besøgt 23.03.2017)

ICDP.no (2018). Hva er ICDP? (besøgt 18.09.2018)

Sherr, Lorraine et al. (2013). Evaluation of the International Child Development Programme (ICDP) as a community-wide parenting programme, The European Journal of Developmental Psychology, 13 may 2013. 

Udbredelse af ICDP

ICDP er implementeret i mange danske kommuner, herunder i Hjørring, Aalborg, Randers, Mariagerfjord, Vejle, Kolding, Brøndby og Rudersdal kommune. Der findes dog ingen samlet oversigt over, hvor og til hvilken målgruppe metoden anvendes.

ICDP anvendes desuden i andre nordiske lande, som Sverige, Norge og Finland, samt en række andre lande, som fx Indien, Sydafrika og Argentina (ICDP.no, 2017).

Implementeringsprincipper for ICDP

Ifølge programudvikler Karsten Hundeide bør følgende omstændigheder altid tages i betragtning, når man ønsker at implementere ICDP (Hundeide, 2009):

1. Støtte fra lokale myndigheder og autoriteter
2. Tidsmæssige, organisatoriske og økonomiske rammebetingelser samt motivation (gælder både for vejledere og de deltagende familier)
3. Vilje hos modtageren (omsorgsgiveren)
4. Udarbejdelse af implementeringsplan (beskriver de aktiviteter, som skal gennemføres inden for en given tidsramme)
5. Kvalitet og intensitet i implementering
6. Plan for opfølgning, selvevaluering og belønnings- og motivationssystem

Hvis flere af disse betingelser ikke bliver opfyldt, vil der, ifølge Hundeide, være stor risiko for, at implementeringen ikke lykkedes.

Hundeide understreger ligeledes, at de rette betingelser for implementeringen af ICDP er afgørende for, at programmet viser den ønskede effekt på samspillet mellem forældre og børn. Han har på baggrund heraf udviklet et scoringsskema, hvor ovenstående seks faktorer indgår. På en skala fra 1-5 (hvor 1 er godt) skal der fortages en vurdering af hver enkel betingelse for implementeringen samt for projektets samlede modstandsfaktorer. Hvis man opnår en samlet score på mere end 40 ud af 55, må man antage, at projektets effekt vil være reduceret. Skemaet kan således anvendes som en checkliste, før programmet skal implementeres, og dermed være med til at sikre, at programmet bliver implementeret med høj fidelitet (Hundeide, 2009).

Danske implementeringserfaringer

Brøndby Kommune indførte ICDP i sundhedsplejen i 2014 (Rønnenkamp, 2016), fordi man oplevede, at mange familier havde behov for støtte, uden at der var tale om egentlige foranstaltninger i handicap- eller familieafdelingen.

Sundhedsplejens erfaring er, at det kan være vanskeligt at få særligt forældre med lavt selvværd til at indvilge i at deltage, fordi de er bange for at blive udstillet som utilstrækkelige forældre.

Nogle forældre har desuden været utrygge ved, at sundhedsplejen skulle ligge inde med videooptagelser af deres familie. Sundhedsplejen har positiv erfaring med at lade forældrene optage med deres eget udstyr, fordi det skaber tryghed, at familierne selv råder over optagelserne (Socialstyrelsen.dk, 2016).

I Rudersdal kommune har 122 professionelle omsorgsgivere, som pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og fysioterapeuter, deltaget på et efter- og videreuddannelsesforløb i ICDP niveau 1 og 2. Formålet har været at udvikle de professionelle omsorgsgiveres relationskompetencer samt at understøtte det tværfaglige samarbejde i relation til børn og unge med behov for særlig støtte og hensyntagen (Schjoldager, 2010).

Videnscenter for Evaluering i Praksis (CEPRA) har i 2010 evalueret tiltaget i Rudersdal kommune (Schjoldager, 2010). Evalueringen viser, at den enkelte medarbejders motivation, undervisningsforløbets indhold og tværfaglige organisering samt det kollegiale fællesskab er faktorer, som har understøttet implementeringen og forankringen af initiativet. Forkert timing, fx i form af omstrukturering i medarbejderens organisation, samt uklare rammer identificeres som faktorer, der har hæmmet implementeringen. Uklare rammer refererer især til uklarhed omkring de organisatoriske og tidsmæssige ressourcer, som afsættes til implementeringen (Schjoldager, 2010).

Evalueringen er udført som en hybrid mellem en målopfyldelsesevaluering og en virkningsevaluering og bygger på både kvantitativ og kvalitativ data i form af spørgeskemaundersøgelser, semi-strukturerede interviews og observationer.

Svenske erfaringer med implementering

Et svensk studie har undersøgt implementeringsprocessen for ICDP i sundhedssektoren med udgangspunkt i kvalitative og kvantitative data fra 82 involverede professionelle. Analysen peger på, at det er væsentligt for implementeringens succes, at der på forhånd er udviklet klare implementeringsstrategier baseret på en grundig undersøgelse af den kontekst, indsatsen skal implementeres i (Westerlund et al. 2016).

Norske erfaringer med implementering

I et norsk studie (Sherr et al., 2011), som bl.a. har foretaget spørgeskemaundersøgelse blandt 172 ICDP-vejledere og 34 trænere samt interview med 13 vejledere og 16 trænere, giver vejledere og trænere udtryk for, at de har et stort engagement, og at de får et stort udbytte af at arbejde med programmet. 

Vejlederne angiver økonomiske ressourcer og tid som de største forhindringer for implementeringen af ICDP. Ofte bliver der ikke afsat nok midler til implementeringen af programmet, hvorfor implementeringen bliver afhængig af ildsjæle og nøglepersoner (Sherr et al., 2011). 

Kilder

Hundeide, Karsten (2009). Vägledande Samspel i Praktiken, Genomförande av ICDP-programmet. 

ICDP.no (2017). ICDP Internasjonalt (besøgt 23.03.2017)

Rønnenkamp, Pia (2016). Telefoninterview med Pia Rønnenkamp, faglig leder i Sundhedsplejen, Brøndby Kommune. Foretaget d. 19. december 2016.

Schjoldager, Helle Højbo (2010). Evaluering af Relations- og Ressourceorienteret Pædagogik (ICDP) i Rudersdal Kommune.

Sherr, Lorraine et al. (2011). Evaluering av Program for foreldreveiledning basert på International Child Development Programme. Norsk sammendrag. Rapport til Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet Juni 11. 

Socialstyrelsen.dk (2016). International Child Development Programme. Erfaringer fra Brøndby Kommune (besøgt 13.03.2017)

Westerlund, Anna et al. (2016). Managing the initiation and early implementation of health promotion interventions: a study of a parental support programme in primary care, Scandinavian journal of Nordic Science

Positiv effekt af ICDP

Et norsk effektstudie fra 2013 viser, at deltagelse i ICDP blandt den generelle befolkning forbedrer forældrenes strategier og holdninger i forhold til børneopdragelse samt deres opfattelse af egne evner (Sherr et al., 2013). Studiet har et kvasi-eksperimentielt design og bygger på data fra 141 forældre, som har deltaget i et ICDP-kursus, og 79 forældre, der indgår i en sammenligningsgruppe. Personerne i sammenligningsgruppen er rekrutteret fra børnesundhedscentre og børnehaver i områder, hvor ICDP ikke er implementeret. Alle personer har udfyldt spørgeskemaer umiddelbart inden kursets opstart og igen i forlængelse af kursets afslutning.

Forældrene oplever, at de bliver bedre til at styre deres barn, ligesom de oplever en nedgang i bekymringer omkring barnets adfærdsvanskeligheder (Sherr et al., 2013). Effekten af programmet er størst for de forældre, som indledende giver udtryk for en høj grad af depression og bekymring, målt på HADS depressionsscore, ligesom programmet har en større effekt på de forældre, som indledende er mindre tilfredse med den sociale støtte, de modtager.

Forfatterne påpeger desuden, at nogle effekter ved deltagelsen i ICDP kun ses hos bestemte grupper. Fx fandt de en signifikant effekt i forhold til reduktion af uro i hjemmet, men denne effekt gør sig kun gældende for forældre og omsorgspersoner med en høj uddannelse (Sherr et al., 2013).

De langsigtede effekter er undersøgt i et senere norsk effektstudie med de samme personer, som indgik i studiet af de kortsigtede effekter (Skar et al., 2015). Studiet bygger på data fra 79 forældre, som har deltaget i et ICDP-kursus, og 62 forældre, som har deltaget i en sammenligningsgruppe. Undersøgelsen konkluderer, at de positive effekter blandt ICDP deltagerne var opretholdt, men ikke forbedret yderligere 6-12 måneder efter ICDP-programmets afslutning. Undersøgelsen påpeger derudover ingen sammenhæng mellem antal udeblivelser fra møder og opnåede forbedringer, bortset fra selvværd. Her viser undersøgelsen øget selvværd og reduktion af depression blandt de forældre, der udeblev fra færrest møder.

Forfatterne foreslår flere langsigtede opfølgninger for at fastholde effekterne over tid på baggrund af undersøgelsen af de langsigtede effekter. Derudover foreslår de, at fremtidige ICDP- evalueringer bør indeholde forældre/barn observationer samt et design, der i højere grad inddrager barnet (Skar et al., 2015).

Lignende positive resultater ses i en anden norsk undersøgelse, der bygger på data fra 16 fædre (Skar, 2013). Undersøgelsen peger på, at fædrene efter deltagelse i ICDP oplever en signifikant forbedring i deres forældreadfærd. Fædrene rapporterer, at de stoler mere på sig selv i forældrerollen og har mere forståelse for barnets ståsted. Samtidig ses en nedgang i fædrenes psykologiske aggression mod barnet samt en øget anvendelse af positiv disciplin og grænsesætning (Skar, 2013).

Undersøgelsen er baseret på kvantitative data fra spørgeskemaer, som fædrene har udfyldt umiddelbart inden og efter deres deltagelse i ICDP. Spørgeskemaerne har desuden indeholdt en række åbne spørgsmål, hvor fædrene har haft mulighed for at uddybe deres svar. Fædrene er rekrutteret i områder med en stigning i kommunale børnesager (Skar, 2013).

Resultaterne skal ses i lyset af, at det er en forholdsvis lille undersøgelse med kun 16 deltagere, hvilket kan påvirke undersøgelsens validitet og gyldighed. 

Dansk evaluering af ICDP

Familievejledere i Børnefamiliehuset i Kolding Kommune har gennemgået et efteruddannelsesforløb i ICDP-programmet. Efterfølgende er familiebehandlernes oplevelse af deres arbejde samt forældrenes oplevelse af at modtage indsatsen blevet evalueret. Undervisningsforløbet omfatter en indføring i ICDP-programmets kerneelementer og har særligt fokus på en relations- og ressourceorienteret tilgang. Undervisningen har haft fokus på styrkelse af forældrekompetence, styrkelse af relationen mellem barn og forælder samt sensitivering af omsorgsgiver med henblik på at fremme barnets positive udvikling såvel emotionelt som kognitivt.

Center for Evaluering i Praksis (CEPRA, UCN) har foretaget evalueringen af efteruddannelsesforløbet i Kolding Kommune. Evalueringen bygger på interviews med tre familiebehandlere, som har fulgt efteruddannelsesforløbet og anvendt metoden samt lederen og den faglige udvikler af Familiehuset Kolding. Derudover er der foretaget interviews med tre forældre, der har modtaget behandling af familiebehandlere fra efteruddannelsesforløbet (Miller, 2014).

Evalueringen viser, at familiebehandlerne har flyttet fokus fra børnene til forældrene, fordi de er blevet opmærksomme på vigtigheden af at styrke forældreevnen og dermed barnets udvikling. Familiebehandlerne er efter eget udsagn blevet bedre til at identificere udviklingspotentialer hos udfordrede forældre efter at have deltaget i efteruddannelsesforløbet i ICDP. Forældrene, der har deltaget i evalueringen, oplever, at familiebehandlerne viser dem respekt og accept af familiens problemstillinger på en anden måde, end de tidligere har oplevet i konktakten med kommunen. Forældrene oplever endvidere større medbestemmelse i, hvilke temaer de skal arbejde med i forhold til deres børn, og det, mener de, er medvirkende til at opbygge en større grundlæggende tillid. Forældrene oplever, at den anerkendende og positive tilgang med påpegning af konkrete og synlige succeser i samspillet mellem barn og forælder, som ICDP foreskriver, er meget virksom (Miller, 2014).

I Brøndby kommunes sundhedspleje blev ICDP indført i 2014 som et fast tilbud til alle spædbørnsforældre (Rønnenkamp, 2016). Sundhedsplejerskernes erfaring er, at ICDP aktiverer forældrenes handlekompetencer samt deres tro på egne forældreevner som følge af metodens fokus på forældrenes ressourcer (Socialstyrelsen.dk, 2016).

Effekten af ICDP blandt asylansøgere

Et kvalitativt studie (Hundeide, 2008), der er foretaget i Norge, viser, at der er gode resultater ved at anvende ICDP i asylcentre. I studiet indgår 10 vejledere og 26 forældre fra fem asylcentre i Norge. Både programvejledere samt forældre er blevet interviewet om deres oplevelser med programmet, og der indgår derudover observationer fra logbøger i undersøgelsens datagrundlag.

Det særlige ved asyl- og minoritetsvarianten af ICDP er, at der anvendes vejledere, der har samme etniske og sproglige baggrund som deltagerne. Samtidig indgår en norsk vejleder, der fungerer som brobygger til det norske samfund.

Generelt set er forældrene meget positive over for programmet, hvilket både de selv og vejlederne beretter om. Undersøgelsen viser, at det, der i særlig grad optager forældrene, er kulturforskelle i opdragelse. De er særligt interesserede i at lære om positiv grænsesætning som modsætning til straf og hård disciplin.

Vejlederne bekræfter de positive resultater, idet de beretter om tydelige forbedringer i samspillet mellem forældre og barn (Hundeide, 2008). 

Effekten af ICDP målrettet forældre med etnisk minoritetsbaggrund

Endnu et norsk studie har undersøgt effekten af ICDP blandt mødre med etnisk minoritetsbaggrund (Sherr et al., 2011). Studiet konkluderer, at programmet har en positiv indvirkning på mødrene på en lang række punkter. Bl.a. har mødrene efter deltagelse et bedre billede af dem selv som omsorgspersoner, og de anvender i højere grad positiv disciplin, og de taler mere med barnet som et led i opdragelsen. 75 mødre indgår i studiet, men kun 31 af dem har udfyldt spørgeskema både før og efter programdeltagelse. Der indgår en kontrolgruppe bestående af 105 mødre, der repræsenterer den generelle befolkning.

24 af mødrene er ligeledes blevet interviewet. Her giver flere udtryk for, at de efter deltagelse er mindre stressede, og at de lytter mere til barnet. Herudover tegner svarene et billede af, at mødrene efter ICDP-vejledningen bruger mere tid sammen med deres børn (Sherr et al., 2011).

Kilder

Hundeide, Karsten (2008). Rapport om ICDP tilpasset omsorgsgivere i asylmottak..

Miller, Tanja (2014). Evaluering af ICDP i praksis. Hvordan en relations- og ressourceorienteret tilgang kan gøre en forskel for forældres kontakt og tilknytning til barnet.. CEPRA, UCN.

Rønnenkamp, Pia (2016). Telefoninterview med Pia Rønnenkamp, faglig leder i Sundhedsplejen, Brøndby Kommune. Foretaget d. 19. december 2016.

Sherr, Lorraine et al. (2011). Evaluering av Program for foreldreveiledning basert på International Child Development Programme. Rapport til Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet Juni 2011. 

Sherr, Lorraine et al. (2013). Evaluation of the International Child Development Programme (ICDP) as a community-wide parenting programme (kan lånes gennem bibliotek.dk)(kan lånes gennem bibliotek.dk), European Journal of Developmental Psychology, 13 may 2013.

Skar, Ane-Marthe Solheim (2013). Foreldreveiledning for fedre. International Child Development Programme (pdf). . International Child Development Programme (pdf). ICDP-rapport

Skar, Ane-Marthe Solheim et al. (2015). The long-term effectiveness of the International Child Development Programme (ICDP) implemented as a community-wide parenting programme (kan lånes gennem bibliotek.dk)(kan lånes gennem bibliotek.dk). European Journal of Developmental Psychology, Vol. 12, No. 1, Pp. 54-68. 

Socialstyrelsen.dk (2016). International Child Development Programme. Erfaringer fra Brøndby Kommune. (besøgt 13.03.2017)

Efter den systematiske søgning (efterår 2013), fremkom der ingen studier, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectiveness af ICDP.