Triple P – Positive Parenting Program (niveau 4 & 5)

Triple P niveau 1 -3 er brede indsatser målrettet forældre generelt samt forældre, der oplever mindre problemer hos deres børn. Triple P niveau 4 og 5 er mere intensive indsatser, der er målrettet forældre til børn med alvorlige adfærdsproblemer. Foruden de fem forskellige niveauer indbefatter Triple P en række specialdesignede niveauer fx målrettet forældre til børn med handicap og forældre med overvægtige børn.

Målgruppe - niveau 4

Niveau 4 af Triple P udbydes både i en gruppeversion og som en individuelt rettet indsats. Målgruppen for de to udgaver i niveau 4 er følgende:

• Gruppe Triple P: Forældre, der oplever bekymring over deres barns adfærd og som har brug for intensiv træning i positivt forældreskab. Desuden er målgruppen en mere bred gruppe af forældre, der generelt ønsker at lære en række forældrefærdigheder, de kan anvende i forskellige kontekster. Den primære målgruppe vil typisk være den førstnævnte gruppe, men forløbet kan også tilbydes som en mere generel indsats (triplep.net, 2017).
• Standard Triple P: Forældre, der er bekymrede over, at deres børn udviser moderate til alvorlige adfærdsproblemer, og som har brug for intensiv træning på én-til-én basis (triplep.net, 2017). 

Målgruppe - niveau 5

Målgruppen for niveau 5 er forældre, der har børn med alvorlige adfærdsvanskeligheder, og hvor forældrene samtidig oplever andre problemer som fx depression, stress eller konflikter med deres partner. Målgruppen er de forældre, der har udvist minimale forbedringer, da de deltog på niveau 4 (triplep.net, 2017)

Kilder

triplep.net (2017). The system at work - The system explained (Besøgt 16.03.2017)

Oprindelse

Triple P er udviklet af professor i klinisk psykologi Matthew Sanders og hans kollegaer ved University of Queensland, Australien. Programmet er udviklet på baggrund af mere end 30 års forskning og afprøvning. Der foregår fortsat en løbende afprøvning og tilpasning af programmet af programudvikleren og hans samarbejdspartnere (triplep.net, 2017).

Opbygning

Triple P er bygget op af fem forskellige niveauer. Hvert niveau er målrettet forskellige behov hos forældrene og har en stigende grad af intensitet fra niveau 1 til 5. Rationalet bag strukturen er, at forældre oplever forskellige grader af adfærdsvanskeligheder hos deres børn og dermed har brug for forskellige typer og grader af assistance. Denne artikel beskæftiger sig primært med niveau 4 og 5 i programmet.

Klik her for at se en komplet oversigt over de 5 niveauer i Triple P programmet

Programmets overordnede mål

Triple P har som metode fem overordnede mål. Metoden forsøger at:

1. øge forældrenes selvtillid, færdigheder og viden om opdragelse
2. gøre forældrene mere positive i deres daglige interaktion med barnet
3. gøre forældrene mindre deprimerede, stressede og bekymrede
4. mindske interne forældrekonflikter
5. mindske stress og konflikter i forhold til arbejde og familie (Sanders, 2011).

For at opnå dette, bygger metoden på fem hovedprincipper om positivt forældreskab. Det er disse principper, som læringssessionerne i programmet er bygget op omkring. 

Programmets 5 principper

Det første princip pointerer vigtigheden af, at barnet vokser op i et trygt og engagerende miljø. Princip nummer to er, at forældrene skal forsøge at skabe et positivt indlæringsmiljø for barnet. Det tredje princip lægger vægt på tydelig og rolig grænsesætning over for barnet som et alternativ til fx råben eller brug af fysisk afstraffelse. Det fjerde princip betoner, at forældrene skal have realistiske forventninger til barnet og dets opførsel, ligesom forældrene skal have realistiske forventninger til sig selv. Princip nummer fem opfordrer forældrene til at tage hånd om sig selv og egne behov, da forældreevnen ses som sammenhængende med forældrenes generelle velbefindende (Sanders, 2011). 

Niveau 4 og niveau 5 af Triple P

Niveau 4 kan foregå som et individuelt forløb (Standard Triple P) eller som et gruppeforløb (Gruppe Triple P). Som individuelt forløb modtager forældrene 10 individuelle sessioner af 60 minutters varighed med en session om ugen. I et gruppeforløb indgår forældrene i 5 gruppesessioner af hver to timers varighed med højst 12 deltagere. Forældrene modtager desuden tre opfølgende telefonopkald af 15-30 minutters varighed (triplep.net, 2017).

Derudover findes niveau 4 også som en online-model (Triple P Online), hvor forældrene modtager 8 web-baserede sessioner. Endelig kan niveau 4 gennemføres som et såkaldt selvstyret program (Self-directed Triple P) over 10 uger baseret på en håndbog og med mulighed for opfølgende støtte via telefonopkald.

Niveau 5 er en udbygning af niveau 4 og består af intensiv støtte for familier med mere omfattende problemer end dem, som adresseres på niveau 4. Niveau 5 (Enhanced Triple P) foregår som et individuelt tilrettelagt program med op til 10 individuelle sessioner af 60-90 minutters varighed. I niveau 5 indgår moduler om kommunikation mellem forældrene, håndtering af humør og stresshåndteringsfærdigheder (triplep.net, 2017). 

Hvilke kvalifikationer skal medarbejderne have?

For at være kvalificeret til at blive trænet i Triple-P skal medarbejderen have en uddannelse inden for psykologi, medicin, sygepleje, socialt arbejde, rådgivning eller noget tilsvarende (Sanders, 2011).

For at undervise i Triple-P niveau 4 skal medarbejderen gennemgå et tre dages-træningsforløb. 6-8 uger efter skal medarbejderen deltage i en akkrediteringsproces, der består af ½ til 4 ½ -dages akkrediteringsworkshops (triplep.net, 2017). Til disse workshops har deltagerne mulighed for at vise deres opnåede egenskaber samt modtage feedback og coaching i forhold til deres optræden.

For at undervise i niveau 5 skal medarbejderen yderligere gennemgå et to-dages-træningsforløb og efterfølgende akkrediteringsworkshops. Det er en forudsætning, at medarbejderen har gennemført træning i niveau 4 (Sanders et al., 2000).

For en mere detaljeret liste over certificering i Triple P se her

Socialstyrelsen er pr. december 2016 ikke bekendt med, at det er muligt at opnå Triple P-certificering i Danmark.

Teorien bag programmet

Teoretisk bygger Triple P på social indlæringsteori, kognitiv adfærds- og udviklingsteori samt forskning om risikofaktorer forbundet med udvikling af sociale problemer og adfærdsproblemer hos børn. Derudover er programmet baseret på bl.a. på sociale læringsmodeller omkring forældre-barn interaktion, forskning om børne- og familieadfærdsterapi og anvendt adfærdsanalyse samt udviklingspsykopatologi (Sanders 2011; triplep.net, 2017).

Kilder

Sanders, Matthew R. (2011). Development, Evaluation, and Multinational Dissemination of the Triple P-Positive Parenting Program. Annual Review of Clinical Psychology.

Sanders, Matthew R. et al. (2000). Triple P Positive Parenting Program. A guide to the System.

triplep.net (2017). The system at work - The system explained (Besøgt 16.03.2017)

Implementering af Triple P

Ifølge programhjemmesiden anvendes Triple P i 25 lande verden over. Udover Australien, anvendes metoden bl.a. i Belgien, Holland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Skotland, England og Sverige samt i USA og Canada (triplep.net, 2017).

Canadisk implementeringsstudie

Psykolog Asgary-Eden og barndomsforsker Lee finder i et canadisk implementeringsstudie fra 2012, at organisatoriske forhold, som tildeling af tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig uddannelse af front-medarbejdere er faktorer, der har indflydelse på implementeringen. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret undersøgelse og analysen er baseret på besvarelser fra 59 lokale ledere, 57 supervisorer, der vejleder frontmedarbejderne, og 241 frontmedarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og stillinger, som arbejder direkte med Triple P niveau 4 og 5 for børn i skolealderen. Generelt set er der på de forskellige niveauer enighed om, hvilke forhold, der har indflydelse på implementeringen af Triple P (Asgary-Eden & Lee, 2012).

Forfatterne finder desuden, at et sammensat mål for forhold relateret til den enkelte organisatoriske enhed har betydning for implementeringen. Der er her tale om forskellige forhold som administrativ støtte, sammenhængskraft og kommunikation i enheden samt individuelle forhold som medarbejderens motivation til at anvende og prioritere Triple P samt supervisors viden og tilgængelighed (Asgary-Eden & Lee, 2012).

Implementeringen er undersøgt i forhold til om programmet bliver anvendt, og i forhold til fideliteten – dvs. i hvor høj grad programmet udføres i overensstemmelse med programmets forskrifter. Der er indhentet informationer om både organisatoriske og individuelle forhold gennem besvarelser af en række forskellige standardiserede skemaer (Asgary-Eden & Lee, 2012).

Amerikansk implementeringsstudie

En række amerikanske forskere har undersøgt hvilke faktorer, der har betydning for implementeringen af Triple P. Undersøgelsen finder, at

• de væsentligste faktorer for implementeringen kan findes i organisationen, og at individuelle faktorer også har betydning for, hvor vellykket implementeringen bliver (Shapiro et al., 2012).

På et organisatorisk plan er det væsentligt, allerede inden beslutningen om at indføre programmet, at vurdere om der i organisationen kan ydes tilstrækkelig støtte til programmet, og om medarbejderne kan tildeles den fornødne tid til programudøvelsen i forhold til andre arbejdsopgaver (Shapiro et al., 2012). 

Undersøgelsen finder, at de væsentligste faktorer af betydning for implementeringen kan findes i organisationen, hvor forhold som medarbejdernes mulighed for at diskutere cases og modtage supervision har betydning for programanvendelse. I den tidlige implementeringsfase er dette et vigtigt element for at opnå integrering af nye programmer i allerede eksisterende tilbud. På det organisatoriske plan finder undersøgelsen desuden, at en barriere for implementering er, at medarbejdernes arbejdsmængde ikke tilpasses den tid, programanvendelsen af Triple P kræver. At medarbejderne har for mange sager eller for mange andre opgaver hænger sammen med lav anvendelse af Triple P (Shapiro et al., 2012).

Individuelle faktorer relateret til den enkelte medarbejder har også sammenhæng med programanvendelsen. Undersøgelsen finder, at den enkelte medarbejders egen tiltro til at kunne anvende programmet ved afslutning af Triple P–uddannelsesforløbet, samt medarbejderens opfattelse af om børn og forældre drager nytte af programmet, har sammenhæng med om medarbejderen anvender Triple P (Shapiro et al., 2012).

Undersøgelsen er gennemført som strukturerede telefoninterviews blandt 174 medarbejdere med forskellige arbejdssteder og funktioner, som alle har gennemgået et Triple P-uddannelsesforløb gennemsnitligt 2 år tidligere (mellem 0,3 – 3,7 år). 77 pct. af medarbejderne arbejder med niveau 2/3 og 23 pct. med niveau 4. Hovedparten (85 pct.) af informanterne i undersøgelsen anvender stadig Triple P, dog i forskellig grad. Programimplementeringen er vurderet på baggrund af selvrapporterede oplysninger om, hvor ofte programmet bruges. Desuden er der spurgt til 15 forskellige facilitatorer og 18 barrierer for at bruge programmet, organisatoriske forhold samt holdninger til evidensbaserede programmer via the Evidence-Based Practice Attitude Scale (EBPAS) (Shapiro et al., 2012).

Kilder

Asgary-Eden, Veronica & Lee, Catherine M. (2012). Implementing an evidence-based parenting program in community agencies: What helps and whats gets in the way?. Adm Policy Ment Health, 39(6), pp. 478-88. 

Shapiro, Cheri J. et. al. (2012). Facilitators and barriers to implementation of an evidence-based parenting intervention to prevent child maltreatment: The Triple P – Positive Parenting Program. Child Maltreatment 17 (1), pp. 86-95. 

Triple P Implementation (2017). Find out about Triple P - The World of Triple P. Lokaliseret den 16. marts 2017 på triplep.net

Positiv effekt af Triple P

Et irsk studie peger på et signifikant udbytte som følge af deltagelse i bl.a. Triple P niveau 4–gruppeforløb. Undersøgelsens konklusioner er baseret på en før- og eftermåling af 393 forældres selvrapporterede resultater efter et 8-ugers Triple P-forløb. Deltagerne er forældre med børn i alderen 3-7 år med emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Studiet viser, at:

• størstedelen af børnene efter forløbet befinder sig indenfor det adfærdsmæssige normalområde
• forældrene rapporterer større mental trivsel og forældreevne  (Fives, A. et al., 2014).

Et britisk evalueringsstudie af Triple P niveau 4-gruppeforløb (Lindsay et al., 2011) viser ligeledes en positiv effekt. Studiet evaluerer tre forældreprogrammer, som er blevet implementeret i England, deriblandt Triple P. Studiet viser signifikante forbedringer i forældrenes mentale trivsel og forældreadfærd samt en reducering i problemadfærd blandt børnene efter forældrenes deltagelse i Triple P.

Metaanalyser viser fald i dysfunktionelt forældrepraksis

En meta-analyse af effekten af Triple P niveau 4 (de Graaf et al., 2008) konkluderer, at deltagelse i Triple P overordnet set medfører et fald i dysfunktionel forældrepraksis, ligesom der efter interventionen ses en større tilfredshed med egne evner og oplevet effektivitet blandt forældrene. Effekten er målt i umiddelbar forlængelse af interventionen og igen 3-12 måneder efter og beror på selvafrapportering. Meta-analysen inddrager 19 videnskabelige studier, som alle måler effekten af Triple P niveau 4. 18 ud af de 19 studier er randomiserede kontrollerede forsøg (de Graaf et al., 2008).

Et nyere metastudie (Sanders, M. R. et al., 2014)  analyserer effekten af samtlige Triple P-varianter. Resultaterne indikerer, at alle varianter har signifikant effekt på både kort og lang sigt i forhold til barnets tiltro til egen mestringsevne (self-efficacy belief) og forældrenes forældrepraksis samt tilfredshed med egen forældreevne. Analysen er baseret på 101 videnskabelige studier, herunder 62 RCT-studier (Sanders, M. R. et al., 2014).

Deltagerne i studiet er forældre med børn i alderen 8-13 år, hvor børnene udviste, eller var i risiko for at udvikle, antisocial adfærd. Der er anvendt forskellige validerede måleredskaber til at måle effekten af programmet. Effekten er målt umiddelbart efter forældrenes deltagelse i Triple P og ikke over en længere tidsperiode. 1078 forældre har deltaget i programmet, men der er kun indsamlet opfølgende data fra 515 forældre. Det er således en begrænsning, at studiet kun har en svarprocent omkring 50 pct. (Lindsay et al., 2011). 

Tysk studie viser positiv effekt på lang sigt

Et tysk randomiseret kontrolleret forsøg (Hahlweg et al., 2010) konkluderer, at der er en effekt af Triple P niveau 4 på længere sigt. Studiet har målt effekten efter henholdsvis 1 og 2 år. Studiet viser, at der efter 2 år stadig er en signifikant reduktion i dysfunktionel forældreadfærd hos både mødre og fædre.

Hos mødrene ses ligeledes en stigning i positiv forældreadfærd, ligesom mødrene også rapporterer om en signifikant reduktion i eksternaliseret og internaliseret problemadfærd hos deres børn. Forfatternes hypotese om, at problemadfærd hos børnene ville falde, bekræftes således kun på baggrund af mødrenes afrapportering og ikke fædrenes (Hahlweg et al., 2010). 

280 familier med børn i alderen 3-6 år har deltaget i det tyske studie. Heraf indgik 186 i et Triple P niveau 4 forløb, mens 94 indgik i en kontrolgruppe. Det er værd at bemærke, at målgruppen i studiet ikke er forældre til børn med problemadfærd, men forældre generelt. Forfatterne konkluderer på baggrund heraf, at programmet har en effekt på den generelle målgruppe af forældre (Hahlweg et al., 2010).

Forskel på effekt, når det gælder fædre og mødre

At der er forskel på effekten af Triple P for henholdsvis fædre og mødre viser en australsk metaanalyse (Fletcher et al., 2011). Forfatterne konkluderer, at Triple P overordnet set har en positiv effekt på forældrepraksis. Men når der skelnes mellem mødre og fædre, ses en markant større effekt blandt mødre end blandt fædre. I analysen differentierer forfatterne mellem de forskellige niveauer og versioner af Triple P. På baggrund af dette tydeliggøres det, at:

• versionerne på niveau 4 (gruppe og standard) og 5 (enhanced) er mere effektive blandt mødre end fædre (Fletcher et al., 2011).

Meta-analysen er baseret på en analyse af 28 randomiserede kontrollerede forsøg. Langt størstedelen af de studier, som indgår, beskæftiger sig med niveau 4 eller 5 af Triple P. I alle de inkluderede studier i meta-analysen indgår ”the Parenting Scale” som er et måleredskab til at måle forældrenes adfærd (Fletcher et al., 2011).

Uenighed om effekt

Det er imidlertid ikke alle effektstudier, der viser, at Triple P har en positiv effekt på forældre og børns adfærd. Et studie fra Schweiz (Eisner et al., 2012) viser, at deltagelse i Triple P niveau 4 ikke har en positiv indflydelse på hverken forældrenes praksis eller børnenes problemadfærd. Der er i studiet lavet en baseline måling seks måneder inden deltagelsen i Triple P, og derefter er der lavet målinger 5,17 og 30 måneder efter deltagelsen. Oprindeligt blev 819 forældre tilbudt deltagelse i Triple P niveau 4, mens 856 indgik i kontrolgruppen. Kun 144 forældre gennemførte hele programmet, og effektanalysen beror på data fra disse forældre sammenlignet med data fra 144 forældre i kontrolgruppen. De 144 forældre fra kontrolgruppen er blevet udvalgt på baggrund af Propensity Score Matching, hvor der er taget højde for en lang række sammenligningsfaktorer (Eisner et al., 2012).   

På et overordnet plan konkluderer forfatterne, at:

• gruppebaserede forældretræningsprogrammer ikke er en effektiv strategi i forhold til en bred målgruppe af forældre til børn i 1. – 6. klasse (primary school).

Samme konklusion drager forfatterne til en meta-analyse, der inddrager 23 randomiserede kontrollerede forsøg af Triple P (Wilson et al., 2012). I meta-analysen er der ikke skelnet mellem de forskellige Triple P-niveauer, men forfatterne skriver, at det primært er studier, som analyserer niveau 4 og 5, der indgår. Meta-analysen konkluderer desuden, at der ikke kan ses en langvarig effekt af programmet.

Er der større effekt af Triple P blandt forældre med børn med problemadfærd?

Det er en generel diskussion i effektstudier af Triple P, hvorvidt den største effekt ses hos forældre, som oplever problemadfærd hos deres børn inden opstart af programmet, eller om effekten er lige så stor hos en generel målgruppe af forældre.

Forskerne bag ovennævnte schweiziske studie (Eisner et al., 2012) påpeger, at en af grundene til, at studiet ikke viser en effekt, kan være, at forældrene, der har deltaget, er rekrutteret fra den generelle befolkning og ikke blandt forældre til børn med problemadfærd.

Dog viser et studie af Triple P niveau 4 fra England (Little et al, 2012), som er foretaget blandt forældre til børn med adfærdsproblemer eller symptomer på potentielle sociale/emotionelle problemer, ligeledes ingen effekt. Studiet sammenligner de tre forældreprogrammer PATHS, De Utrolige år og Triple P niveau 4.

Det engelske studie er et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor 146 børn i alderen 4-9 år indgår. Forældrene til halvdelen af børnene deltog i et niveau 4 triple P gruppeforløb, mens den anden halvdel modtog sædvanlig behandling. Der er indsamlet data ved baseline og 6 måneder efter baseline. Der er målt på både børnenes og forældrenes adfærd. (Little et al., 2012). Forfatterne påpeger, at et af studiets svagheder er, at der har været stor forskel på niveauet blandt underviserne i Triple P, og at dette kan have haft en betydning for målingen af effekt. Forfatterne konkluderer i forlængelse af dette, at implementeringen af evidensbaserede programmer er af afgørende betydning for programmets effekt (Little et al., 2012).

Kilder                                                       

De Graaf, Ireen et al. (2008). Effectiveness of the Triple P positive Parenting Program on Parenting: A Meta-Analysis. Family Relations, vol 57 (5), pp. 553-566. 

Eisner et al. (2012). Effects of a Universal Parenting Program for Highly Adherent Parents : A Propensity Score Matching Approach: A Propensity Score Matching Approach. Prevention Science, 13, pp. 252-266. 

Fives, A. et al. (2014). Parenting support for every parent: A population-level evaluation of Triple P in Longford Westmeath. Final Report. Athlone: Longford Westmeath Parenting Partnership (LWPP).

Fletcher et al. (2011).  The Impact of behavioural parent training on fathers’ parenting: A meta-analysis of the Triple P-Positive Parenting Program. Fathering, vol. 9 (3), pp. 291-312. 

Hahlweg et al. (2010). Long-term outcome of a randomized controlled universal prevention trial through a positive parenting program: is it worth the effort? Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health, vol. 4:14. 

Lindsay et al. (2011). A comparison of the effectiveness of three parenting programmes in improving parenting skills, parent mental-well being and children’s behavior when implemented on a large scale in community settings in 18 English local authorities: the parenting early intervention pathfinder (PEIP). I: BMC Public Health. 11:962. 

Little et al. (2012). The Impact of Three Evidence-Based Programmes Delivered in Public Systems in Birmingham, UK. UK. International Journal of Conflict and Violence. Vol. 6 (12), pp.260-272.

Sanders, M. R. et al. (2014). The Triple P-Positive Parenting Program: A systematic review and meta-analysis of a multi-level system of parenting support. Clinical Psychology Review. Vol. 34, pp. 337-357

Wilson et al. (2012). How evidence-based is an ’evidence-based parenting program’? A PRISMA systematic review and meta-analysis of Triple P. BMC Medicine, 10:130. 

Amerikansk cost-benefit analyse

Washington State Institute for Public Policy har i 2012 gennemført tre cost-benefit analyser af Triple P på tværs af alle niveauer, Standard Triple P niveau 4, og Gruppe Triple P niveau 4. Analyserne sammenholder udgifterne ved programmet med de forventede langsigtede samfundsmæssige økonomiske gevinster ved at gennemføre programmet (Lee et al., 2012).

Analysen viser, at:

• der i et livsperspektiv vil være en samlet nettobesparelse på 722 dollars pr. deltager i Triple P. Dette som følge af samlede udgifter på 143 dollars og samlede økonomiske gevinster på 865 dollars pr. deltager. Besparelserne opnås primært som følge af mindre kriminalitet, færre anbringelser, og at barnet i mindre grad bliver udsat for overgreb og omsorgssvigt (Lee et al., 2012).

Den samlede nettobesparelse i et livsperspektiv vil være 1.737 dollars pr. deltager i Gruppe Triple P niveau 4. Dette som følge af samlede udgifter på 375 dollars og samlede økonomiske gevinster på 2.112 dollars pr. deltager. Besparelserne hentes primært som følge af færre symptomer på adfærdsforstyrrelser og øget uddannelsesniveau (Lee et al., 2012).

Den samlede nettobesparelse i et livsperspektiv vil være 1.788 dollars pr. deltager i Standard Triple P niveau 4. Dette som følge af samlede udgifter på 1.833 dollars og samlede økonomiske gevinster på 3.621 dollars pr. deltager. Besparelserne opnås primært som følge af færre symptomer på adfærdsforstyrrelser og øget uddannelsesniveau (Lee et al., 2012).

Forfatterne har foretaget en metaanalyse af studier, der undersøger effekten af Triple P, og har herudfra fastsat forventede effektstørrelser i forhold til forskellige parametre.  Forfatterne indregner i opgørelsen økonomiske gevinster for hhv. deltagere, besparelser på offentlige udgifter og besparelser for andre personer som fx voldsofre. Analysen har et langsigtet perspektiv, og forventede udgifter og besparelser estimeres i et livsperspektiv. De langsigtede gevinster ved at indføre programmet bygger på et estimat om forventet udvikling hos deltagere og hermed forventede besparelser. Ved gruppebaseret Triple P er der i beregningerne forudsat, at 8 familier deltager i gruppen. Alle beløb er konverteret til 2011-niveau. (Lee et al., 2012)

Canadisk cost-benefit analyse

Institute of Health Economics i Alberta, Canada har foretaget en cost-benefit analyse af Triple P i 2012. Analysen sammenholder udgifterne med de forventede langsigtede samfundsmæssige økonomiske gevinster ved at indføre alle niveauer af Triple P i den canadiske provins Alberta for en fødselsårgang på 52.000 børn.  Analysen indikerer, at det kan betale sig at anvende metoden, såfremt der opnås en reduktion i antallet af børn med adfærdsforstyrrelser på mere end 6,5 pct. Samtidig bemærker forfatterne, at der er tegn på, at metoden kan reducere adfærdsforstyrrelser i langt større omfang (Doran et al., 2012).

Analysen viser, at

• der i et perspektiv på 25 år vil være en samlet nettobesparelse på 1.811.864 canadiske dollars ved at udrulle Triple P i Alberta for en fødselsårgang på 52.000 børn, i tilfælde af at antallet af børn med adfærdsforstyrrelser reduceres med 10 pct. Dette som følge af samlede udgifter på 3.784.732 canadiske dollars og samlede økonomiske gevinster på 5.596.596 canadiske dollars. Besparelserne opnås primært som følge af færre udgifter til indkomststøtte i voksenalderen, specialundervisning og anbringelser.

Analysen forudsætter en prævalens af børn med adfærdsforstyrrelser på 5 pct. I analysen er der taget højde for forventede besparelser ved udgifter til retssystemet, psykiske problemer, specialskoler, anbringelser og indkomststøtte i voksenalderen som følge af nedgang i antallet af børn med adfærdsforstyrrelser. Udgifterne til Triple P er beregnet ud fra allerede eksisterende udgifter til programmet i Alberta (Doran et al., 2012).

Kilder

Lee, Stephanie et al. (2012).  Return on Investment: Evidence-Based Options to Improve Statewide Outcomes. April 2012 Update, Washington State Institute for Public Policy

Doran, Carissa Escober et al. (2012). Return on Investment for Mental Health Promotion: Parenting Programs and Early Childhood Development. Revised January 2012, Institute of Health Economics, University of Alberta