Børnehusmodellen er udbredt i flere lande og er blandt andet evalueret i USA samt Sverige og Norge. I alle tre lande viser børnehusmodellen en forbedring i håndteringen af sager om overgreb mod børn samt en større grad af koordinering mellem aktører og sektorer.
Børnehuse skaber bedre samarbejde og øget koordinering på tværs af sektorer
I USA har der eksisteret børnehuse (Child Advocacy Centers) siden 1985, og der er nu mere end 800 børnehuse på tværs af USA. I 2008 blev modellen evalueret (Cross et al., 2008). Evalueringen sammenligner fire kommuner, der har børnehuse med fire kommuner uden børnehuse i samme stat. Evalueringen viser, at koordineringen og samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper er langt større i de kommuner, der har et børnehus, end i kommunerne uden et børnehus. I 81 pct. af udredningerne i børnehus-kommunerne foregik undersøgelserne i fællesskab med sociale myndigheder og politi mod kun 53 pct. i sammenligningskommunerne. I 48 pct. af sagerne i børnehus-kommunerne fik børnene en lægelig undersøgelse mod kun 21 pct. i kommunerne uden et børnehus. Børnehus-kommunerne henviser også i langt flere tilfælde til psykologisk behandling – nemlig i 72 pct. af sagerne mod 31 pct. af sagerne i kommuner uden et børnehus (Cross et al., 2008).
I Sverige blev det første børnehus etableret i perioden 2004-2005, og i perioden 2005-2007 blev seks børnehuse evalueret (Kaldal et al., 2010). Evalueringen er foretaget på baggrund af sagsakter på 1000 børn, som har været genstand for efterforskning i løbet af 2009 i 12 geografiske områder. Af de 12 områder har otte et børnehus, mens der er fire, der ikke har (Kaldal et al., 2010). Den svenske evaluering af børnehusene viser også, at børnehusmodellen fører til øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn. Evalueringen viser ligesom den amerikanske evaluering, at modellen især øger samarbejdet mellem politi og sociale myndigheder. Evalueringen peger på, at det øgede samarbejde mellem faggrupper og myndigheder, som børnehusene medfører, giver et bredere vidensgrundlag for udredning og undersøgelser samt mulighed for en tværfaglig håndtering af barnets problematikker (Kaldal et al., 2010).
Børnehuse skaber øget tryghed for børnene og større tilfredshed for deres omsorgspersoner
Evalueringen af de svenske børnehuse konkluderer overordnet, at det er bedre for børnene, at den samlede støtte i sager om overgreb findes på ét sted, så barnet ikke skal bevæge sig rundt til forskellige instanser som politi, hospitaler og sociale myndigheder. Børnenes tryghed - og dermed deres tillid til de voksne, der vil hjælpe dem - stiger, når alle udredningstiltag sker i børnevenlige rammer (Kaldal et al., 2010).
Den amerikanske evaluering viser, at der blandt omsorgspersoner til børn, der har været udsat for overgreb, er større tilfredshed med sagshåndteringen i de kommuner, hvor et børnehus står for udredningen. 70 pct. af omsorgspersonerne fortæller, at de er tilfredse med sagshåndteringen, hvor 54 pct. af omsorgspersonerne i kommunerne uden et børnehus er tilfredse (Cross et al., 2008).
Island var det første land i Norden, der etablerede et børnehus efter inspiration fra USA. I 2010 blev der foretaget en evaluering af Islands børnehus sammenlignet med de sager, som blev udredt af Retten i Reykjavik (Newton et al., 2011). Den islandske evaluering viser, at tilfredsheden er størst i de sager, der er tilknyttet børnehuset sammenlignet med de sager, som foregår i retten. Både børn og forældre rapporterer i højere grad, at de synes positivt om omgivelserne i børnehuset, hvilket gælder for 69 pct. Kun 23 pct. giver en positiv tilbagemelding på omgivelserne i retsbygningen (Newton et al., 2011).
I Norge blev det første børnehus etableret i 2007. I 2018 var der i alt 11 børnehuse i Norge, hvoraf seks er blevet evalueret i 2012 (Bakketeig et al., 2012). Evalueringen af de seks norske børnehuse baserer sig på dataindsamling blandt både børn, pårørende, børnehusledere, ansatte ved børnehusene og andre professionelle aktører, som er involveret i en retslig undersøgelse i børnehusene. Den norske evaluering viser, at både børn og pårørende generelt oplever en god sagshåndtering i børnehusene. 66 pct. af børnene svarer, at besøget i børnehuset var bedre, end de havde troet, og 95 pct. af de voksne svarer, at både de og barnet er blevet taget godt hånd om. Jurister og politifolk vurderer også, at der bliver taget bedre hånd om børn i børnehuset end børn, som afhøres hos politiet eller i den lokale byret (Bakketeig et al., 2012).
Dokumentation af den danske børnehusmodel
Det er lovpligtigt for børnehusene at registrere oplysninger om de børn og unge, der gennemgår et forløb i børnehusene og indberette disse oplysninger til Socialstyrelsen til statistisk brug.
Socialstyrelsen offentliggør Årsstatistik om de danske børnehuse én gang årligt. Formålet med årsstatistikken er at bidrage med viden om den danske børnehusmodel og overgreb mod børn og unge i Danmark.
Antallet af påbegyndte udredningsforløb i de danske børnehuse varierer fra år til år, men er steget jævnt hen over hele perioden fra 2014 til 2020. I 2020 blev der påbegyndt 1.986 børnehusforløb. I 75 pct. af disse børnehusforløb var der viden eller mistanke om fysisk vold, i 28 pct. af forløbene var der viden eller mistanke om seksuelle overgreb, mens der i 18 pct. af børnehusforløbene var viden eller mistanke om psykisk vold (Socialstyrelsen, 2021).
Kilder
Bakketeig, Elisiv et al. (2012). Barnehusevalueringen 2012. NOVA. Politihøgskolen.
Cross, T. et al. (2008). Evaluating Children’s Advocacy Centers’ Response to Child Sexual Abuse.. U.S. Department of Justice. Office of Justice Programs. Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention.
Kaldal, Anna et al. (2010). Barnahusutredningen 2010. Juridiska institution vid Stockholms Universitet.
Newton, Anna et al. (2011). Þjónusta Barnahúss: reynsla barna og ungmenna á skýrslutöku og meðferð árin 2007-2009. Rannsóknastofnun í barna- og fjölskylduvernd.
Social – og Indenrigsministeriet (2013). Bekendtgørelse om børnehuse (BEK nr. 1153 af 01.10.2013).
Socialstyrelsen (2015). Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark - vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene..
Socialstyrelsen (2017). Årsstatistik om de danske børnehuse 2016.
Socialstyrelsen (2021). Årsstatistik om de danske børnehuse 2020.