SPILLERUM: Undervisningsmateriale til forebyggelse af overgreb på børn og unge

Der findes tre forskellige udgaver af materialet SPILLERUM – Small, Medium og Large. Small henvender sig til børn i førskolealderen og generelt gælder det med denne udgave at holde samtaleniveauet på et konkret og ikke-fortolkende plan. Personernes ansigtsudtryk er tydelige og billederne enkle. Spørgsmålene bag på brikkerne er et oplæg til den voksne, der selv skal tilpasse dem ud fra sit kendskab til det pågældende barn. Det samme gælder for Medium, der henvender sig til børn i skolealderen, der endnu ikke er i puberteten. Her bevæger man sig stadig på et forholdsvis deskriptivt plan, men den voksne har også mulighed for at eksperimentere med mere fortolkende tilgange til verdenen. Personerne på billederne er mindre tydelige i deres mimik og kropssprog end i Small, hvilket opfordrer til, at barnet begrunder sine fortolkninger af billederne. I Large er målgruppen unge i skolealderen lige omkring puberteten, der oplever ungdomsaktuelle problemstillinger. Her lægges der op til en mere abstrakt og reflekteret tilgang til verdenen. Personernes ansigtsudtryk og kropssprog er endnu mindre tydelige end i Small og Medium, og den unge opfordres til at begrunde sine fortolkninger ud fra associationer og egne oplevelser. Spørgsmålene bag på billedbrikkerne er stillet på forhånd, således at unge selv kan anvende materialet uden voksendeltagelse (Zeuthen, 2011).

Hvis man skal placere SPILLERUM inden for Public Health Modellens ramme, kan materialet beskrives som et redskab til en primær og sekundær forebyggende indsats. Med dette forstås, at materialet ved en primær indsats kan anvendes inden for normalområdet eksempelvis i skoler og børnehaver og bidrage til forebyggelse og tidlig opsporing af sager om overgreb. Som sekundær indsats kan materialet benyttes inden for specialområdet eksempelvis i forbindelse med døgnanbragte børn eller børn med handicap, der begge repræsenterer grupper med større risiko for at blive udsat for overgreb (Mehlbye & Hammershøi, 2006).

Kilder

Zeuthen, Katrine (2011). Spillerum. Samt vejledningsmaterialet: Spilleregler. Vejledning til Spillerum. Udarbejdet i samarbejde med SISO, Socialstyrelsen. Narayana Press  

Mehlbye, J. & Hammershøi, A. (red.) (2006). Seksuelle overgreb mod børn og unge. En antologi om forebyggelse og behandling. København: Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn. 

Udviklingen af SPILLERUM

Materialet SPILLERUM er udviklet i perioden april 2009 - december 2012. Udviklingen af materialet er finansieret af satspuljemidler og udviklet i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Institut for Psykologi, Københavns Universitet (Zeuthen, 2011). Som en del af opfølgningen på anbringelsesreformen af 1. januar 2006 igangsatte Socialstyrelsen et fireårigt projekt med flere initiativer, der havde til formål at forebygge seksuelle overgreb på børn anbragt uden for hjemmet. SPILLERUM skriver sig ind under det initiativ, der omhandlede: ”Udvikling af undervisningsmateriale om børns læring om grænser, empati og seksualitet samt afprøvning af undervisningsmaterialet”. Der blev med satspuljeaftalen for 2009 afsat 7,8 mio. kr. til udvikling, afprøvning og endelig produktion og implementering af Spillerum. Projektet var fastlagt som en todelt proces, hvor udvikling og afprøvning af materialet skulle komplementere og mediere hinanden undervejs i forløbet. Projektet skulle resultere i et færdigudviklet og produceret undervisningsmateriale, en uddannelse af undervisere i brugen af materialet og endelig en kursusvirksomhed målrettet udbredelsen af materialet og dets anvendelighed.

SPILLERUMs teoretiske forankring

SPILLERUM baserer sig på en psykoanalytisk forståelse af sammenhængen mellem udviklingen af seksualitet og traumer, hvor udviklingen af seksualitet altid finder sted i og er specifikt relateret til de relationer, der omgiver og definerer barnets liv. Den voksne sørger for barnets overlevelse og giver med sin omsorg og tilfredsstillelse af barnets behov disse behov en særlig betydning, der knytter sig til relationen. Det betyder, at kvaliteten af barnets relationer til sine primære omsorgspersoner er afgørende for, hvordan også de helt grundlæggende behov gives betydning og derved forstås af barnet. Det er en forudsætning for barnets udvikling, at relationen mellem barn og voksen er asymmetrisk, forstået på den måde, at barnet fødes, før det kan tage vare på sig selv, og barnet derfor er prisgivet de voksne, der skal tage sig af det og drage omsorg for det (Laplanche, 1990; Zeuthen, 2009).

I SPILLERUM arbejdes der med et udviklingsrum, som indebærer, at der etableres et rum mellem barn og voksen, hvor begge er medvirkende til at give barnets udvikling betydning på barnets præmisser. Dette rum er medvirkende til at udvikle barnets evne til at skelne mellem sin indre verden og den ydre virkelighed.

SPILLERUMs forebyggende potentiale forudsætter, at de voksne i samspil med barnet støtter barnet i at etablere dualiteter. Det vil sige, at den voksne ved at støtte barnet i at skelne mellem lyst og ulyst, aktiv og passiv, frivillighed og tvang, fantasi og virkelighed, omsorg og overgreb hjælper barnet med at blive bedre til at mærke egne og andres grænser. Barnet prøver at indgå i dialogen omkring billederne og bidrager derved aktivt - med afsæt i den voksnes oplæg omkring materialet. Det er et gensidigt forståelsesarbejde, hvor barnet med støtte fra den voksne opfordres til at give billederne betydning med egne ord. Derved hjælpes barnet til at skabe mening og psykisk sammenhæng mellem billedet og sin indre verden (Zeuthen, 2009).

Empirisk udvikling

SPILLERUM er udviklet gennem flere kvalitative og kvantitative undersøgelser og afprøvet i to forskellige pilotudgaver i perioden 2009 - 2011. Dette skete i samarbejde med 172 børn i alderen 3-14 år fra forskellige institutioner i Danmark og deres pædagoger eller lærere samt plejeforældre. SPILLERUM er blevet udviklet til undervisningsmateriale ved hjælp af fire undersøgelser, hvor forskellige anvendelsesformer er blevet observeret, registreret og analyseret. Undersøgelserne var en pilotundersøgelse, en kvantitativ undersøgelse og to kvalitative undersøgelser, som involverede både anbragte børn og børn med handicap samt børn i almindelige dagtilbud. Undersøgelserne er blevet suppleret med kvalitative forskningsinterview af de deltagende børn og voksne.

På baggrund af de fire undersøgelser blev den endelige og nuværende version af SPILLERUM lanceret i september 2011. Vi vil i følgende afsnit beskrive det konkrete indhold i materialet SPILLERUM med henblik på formål, målgruppe, indholdsdele samt anvendelse. 

SPILLERUM adskiller sig fra anden eksisterende forebyggelse ved ikke at have en normativ ramme eller et mål for, hvad barnet skal kunne (Hagelskjær & Zeuthen, 2013). Derimod er fokus på barnets umiddelbare udsagn og fortolkninger og på at igangsætte udviklingsprocesser, der på sigt kan styrke barnet i at forstå og udtrykke sig i dets relationer. I SPILLERUM samles en teoretisk, empirisk og klinisk viden om børns seksualitet, udvikling og seksuelle traumer i et praktisk redskab. SPILLERUM handler om børn og unges psykoseksuelle udvikling, fordi seksualitet i denne sammenhæng forstås og beskrives som den psykologiske betydning, kroppens behov og tilfredsstillelse gives i barnets relationer med andre (Zeuthen, 2011).

SPILLERUMs omdrejningspunkt er en række billeder, som børn og voksne indgår i dialog omkring med afsæt i en hypotese om, at børn og unges måde at deltage i samtalen om billederne afspejler deres forventninger til sig selv i relationer til andre. Netop relationer til andre kan give et værdifuldt indblik i børns forestillinger om og erfaringer med, hvordan man er i relationer med respekt for egne og andres grænser. Det er vigtigt, at den voksne giver barnet eller den unge mulighed for frit at give udtryk for, hvad de ser på billederne. Forebyggende arbejde er i sagens natur en proces, der strækker sig over tid, og derfor vil der i arbejdet med SPILLERUM ikke altid være en umiddelbar respons fra børnene og de unge. Materialet sætter en udviklingsproces i gang, der har til formål at skabe nye måder at forstå og tale om svære emner på i relationer med andre, der berører egne og andres grænser. Det kan være udfordrende at befinde sig i denne proces med barnet eller den unge og have tillid til, at det nytter noget, også selv om arbejdet ikke med det samme giver et tydeligt og måleligt resultat (Zeuthen, 2011).

Præsentation af indholdet i SPILLERUM

SPILLERUM findes til tre forskellige aldersgrupper, men udover barnets biologiske alder skal der også indgå en vurdering af barnets psykologiske udviklingsniveau i overvejelserne om, hvilken udgave af SPILLERUM, man anvender. Til alle versioner følger vejledningsmaterialet Spilleregler, der udstikker retningslinjerne for, hvordan materialet skal anvendes (Zeuthen, 2011).

Kulissebrikker 

De fem overordnede emner i SPILLERUM er Lyst, Aktivitet, Fantasi, Frivillighed og Omsorg. Hvert emne er repræsenteret på en firkantet kulissebrik, der afbilleder forskellige rum. Eksempelvis foregår Lyst i et køkken og Fantasi på et loftsrum. Da rum ændrer betydning og funktion med alder og udvikling, er kulissebrikkerne udformet lidt forskelligt i de tre udgaver. Bag på de firkantede kulissebrikker introducerer en kort tekst, hvilket rum man går ind i samt hvilket emne, der skal tales om i det pågældende rum. På denne måde fungerer rummet som ramme omkring det, der tales om (Zeuthen, 2011).

Herunder ses kulissebrikken for Lyst

Forside af kulissebrik i small                Bagside af kulissebrik Lyst i small                                

Billedbrikker 

Til hver kulissebrik hører fire trekantede billedbrikker, der viser forskellige hverdagssituationer, der relaterer sig til det overordnede emne. Tematikken på billedbrikkerne kan være inspireret af forskellige sanser: det orale, taktile, visuelle samt auditive – det vil sige smagssansen, følesansen, synssansen samt høresansen. Med brugen af sanserne og ved at italesætte kroppen og dens betydning forsøger SPILLERUM at gøre mødet med omverdenen kropsligt, forstået på den måde, at man ved at inddrage sanserne har mulighed for at tale med barnet om dets tanker og forestillinger om kroppen (Zeuthen, 2011). Hvad angår personerne på billedbrikkerne og deres indbyrdes relation, er opbygningen af brikkerne sammensat på en sådan måde, at der er en mindre gruppe af børn og en voksen på billederne. I Large er der ikke en voksen på alle billederne, idet denne aldersgruppe i højere grad er alene med hinanden, og fokus for disse billeder er derfor på dynamikken mellem de unge. I den overordnede kategori Omsorg er der primært afbilledet et enkelt barn og en voksen i forskellige omsorgssituationer (Zeuthen, 2011).

Nedenfor er to eksempler på billedbrikker fra Aktivitet i henholdsvis Small og Large, hvor den taktile sans indgår:

Billedbrik 2-2 i Small                                       Billedbrik 2-2 i Large 

Spørgsmålsniveauer 

Bag på billedbrikkerne er en tekst, som barnet og den voksnes samtale udfolder sig omkring. Teksten indeholder fire samtaleniveauer. Alle tre udgaver af SPILLERUM følger overordnet den samme udvikling af samtalen med disse fire niveauer. Det første niveau går på, at barnet skal beskrive, hvad der foregår på billedet. På det næste niveau skal barnet forholde sig til børnene eller de unge på billederne, og hvordan de har det med hinanden. Det tredje niveau drejer sig om relationerne på billedet i forhold til den voksne. I Large er der som nævnt ikke en voksen på alle billederne, og der fokuseres altså på den dynamik, der er mellem de unge på billederne. På det sidste niveau skal barnet relatere sig til emnet og alt efter alder forestille sig, hvad det selv ville gøre i en lignende situation (Zeuthen, 2011).

De fem emner i SPILLERUM

De fem emner i SPILLERUM er også afstedkommet af den psykoanalytiske teori. Ifølge psykoanalysen er det tre overordnede psykiske dualiteter, der præger den psykiske udvikling som helhed - nemlig lyst-ulyst, aktiv-passiv og subjekt-objekt (Olsen, 2002). Sidstnævnte dualitet indgår ikke specifikt i SPILLERUM men fungerer snarere som en underliggende struktur for hele materialet, da SPILLERUM beskæftiger sig med at udforske relationen mellem barnet og andre mennesker eller ’den anden’ (Zeuthen, 2011). På baggrund af dette har Zeuthen gennem sit teoretiske og kliniske arbejde identificeret fem dualiteter, der er centrale for barnets udvikling. Disse dualiteter udgør SPILLERUMs grundlæggende struktur:

1. Lyst/ulyst
2. Aktiv/passiv
3. Frivillighed/tvang
4. Fantasi/virkelighed
5. Omsorg/overgreb

Da SPILLERUMs sigte er forebyggende og fokus rettet mod at igangsætte en udvikling hos barnet, er det den positivt ladede del af begrebsparrene, der udgør de fem emner, det vil sige: Lyst, Aktivitet, Frivillighed, Fantasi og Omsorg. Gennem dialog om de fem emner skal barnet udvikle sin evne til at skelne mellem eksempelvis egne behov og andres behov, hvornår barnet har lyst og ikke lyst til noget, og hvordan barnet kan vise det eller se det på andre.

Lyst

Lyst-ulyst dualiteten ligger til grund for barnets evne til at orientere sig i følelser. Der er først tale om en egentlig psykisk lyst-ulyst dualitet, når det er muligt for barnet at genkende disse følelser eller reaktioner i erindringen, eksempelvis ved at kunne erindre og forstå lystoplevelser (Olsen, 2002). Lyst og ulyst er de mest simple følelser, men der indgår elementer af lyst og ulyst i alle mere komplicerede følelser som had, kærlighed og angst (Olsen & Køppe, 1986). I SPILLERUM kommer lyst-ulyst dualiteten til udtryk ved, at barnet skal lære at skelne mellem, hvornår det har lyst til eksempelvis at spise noget eller ej samt, hvordan man kan vise det eller se det på andre, og dualiteten er derved knyttet til den orale sans og altså det at smage noget og føle noget derved (Zeuthen, 2011).

Aktiv

Aktiv-passiv dualiteten er overordnet til stede i alle menneskelige relationer og virker strukturerende for vores relationer. Barnets aktivitet igangsættes fra begyndelsen af den specifikke voksne, der driver omsorg for barnet, idet den voksne støtter barnet i at forstå sine egne handlinger ved at give dem betydning (Laplanche, 1990). I SPILLERUM konkretiseres emnet Aktivitet som samtale om at indgå aktivt eller passivt i relationer samt om, hvornår barnet ønsker at gøre noget selv eller skal have hjælp af andre, og om barnet helt generelt kan skelne mellem, hvornår noget er passivt eller aktivt funderet (Zeuthen, 2011).

Frivillighed

Emnet Frivillighed er en udvidelse af emnet Aktivitet, som nuancerer måden, hvorpå man kan være aktiv eller passiv. Fx er passivitet ikke altid det samme som frivillighed, ligesom aktivitet heller ikke behøver at være et udtryk for en frivillig handling. Emnet frivillighed handler om, at barnet skal lære at skelne mellem det at indgå frivilligt eller tvunget i en aktivitet eller relation og lære at skelne mellem sine handlinger og de følelser, der er forbundet med handlingerne. I emnet Frivillighed skal barnet blandt andet forholde sig til, hvem der vil deltage, og hvem der ikke vil deltage i en aktivitet, samt hvordan man kan vise det eller se det på andre (Zeuthen, 2011).

Fantasi

Begrebet fantasi har en central betydning i forhold til at forstå barnets udvikling i en voksen og realistisk verden, herunder hvordan barnet bruger sin fantasi for at forstå den voksne verden, hvordan traumatiske hændelser påvirker barnets udvikling, og hvordan disse oplevelser kan bearbejdes (Gammelgaard, 2004; Gammelgaard 2010). I emnet Fantasi arbejder man med at lære barnet at skelne mellem sin indre og ydre verden ved at skelne mellem fantasi og virkelighed og de svære overgange her imellem, eksempelvis hvorvidt figurer i computerspil eller monstre fra bøger er virkelige (Zeuthen, 2011).

Omsorg

Idet barnet ikke kan tage vare på sig selv, er det prisgivet de voksnes omsorg og varetagelse af dets overlevelse. Udsatte børn har ofte ikke haft en stabil relation til deres omsorgspersoner, hvorfor deres evne til at skelne mellem dualiteterne i og derved forholdet mellem deres egne og andres grænser ofte vil være udfordret. Fordi barnet skal udvikle sin evne til at skelne mellem omsorg og overgreb er Omsorg det afgørende og overordnede emne i SPILLERUM. Udover at være det overordnede emne for hele materialet er Omsorg også et selvstændigt emne, der består af en række billeder af et barn og en voksen i situationer, der har mere intim karakter end de resterende emner, eksempelvis i form af kys, trøst, putning og leg (Zeuthen, 2011).

Mit eget rum

”Mit eget rum” er en udvidelse af SPILLERUM muliggjort af en udviklet app-udgave. Formålet med ”Mit eget rum” er at fremme samtaler om personligt relevante og aktuelle situationer, hvor konflikter, egne og andres grænser såvel som følelser kan være på spil. ”Mit eget rum” udvider det oprindelige SPILLERUM, idet det nye rum tillader, at man kan lave og indsætte egne baggrunde, personer og rekvisitter, der er tilknyttet situationer, som man selv har oplevet eller kan forestille sig. ”Mit eget rum” er således et ubegrænset mulighedsfelt, der kan tage udgangspunkt i både kendte og forestillede miljøer og persongallerier. I ”Mit eget rum” er det muligt at opsætte sine egne scener med selvvalgte baggrunde og personer, som vha. en optagefunktion kan laves til små film af maksimum 10 minutters varighed. Optagelserne kan både tage udgangspunkt i eksisterende baggrunde, karakterer og rekvisitter fra SPILLERUM samt i ens egne billeder.

Kilder

Gammelgaard, J. (2004). Mellemværende. En diskussion af begrebet borderline (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag

Gammelgaard, J. (2010). Betweenity: A discussion of the concept of borderline (kan lånes gennem bibliotek.dk). Routledge

Laplanche, J. (1990). Nye fundamenter for psykoanalysen (kan lånes  (kan lånes gennem bibliotek.dk). Forlaget Klim.

Olsen, O. A. & Køppe, S. (1986). Freuds psykoanalyse (kan lånes gennem bibliotek.dk) 2. udgave. Gyldendal

Olsen, O. A. (2002). Psykodynamisk leksikon (kan lånes (kan lånes gennem bibliotek.dk). Gyldendal

Zeuthen, Katrine (2011). Spillerum. Samt vejledningsmaterialet: Spilleregler. Vejledning til Spillerum. Udarbejdet i samarbejde med SISO, Socialstyrelsen. Narayana Press 

Zeuthen, K. & Jensen, M. Hagelskjær (2013). Prevention of Child Sexual Abuse – analysis and discussion of the field (kan lånes analysis and discussion of the field (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Child Sexual Abuse, Volume 22, Issue 6, 742-760, 2013 

Da den voksne har en afgørende rolle i samtalen med barnet eller den unge, er det en forudsætning for at bruge SPILLERUM, at den voksne har deltaget i et kursus omkring anvendelsen af materialet. Det er de voksne, der skal igangsætte og strukturere samtalen omkring billederne på en måde, der tilgodeser det enkelte barns eller den unges behov, muligheder og vilkår. Idet materialet ikke i sig selv kan give anledning til nogen forkerte svar, er det den voksnes måde at lytte til og tale med barnet eller den unge om billederne, der er afgørende: Hvordan forstår det enkelte barn materialet, og hvordan indgår barnet i dialogen omkring billederne? Hvilke associationer vækker samtalen om billederne i barnet eller den unge? Det stiller store krav til den voksne om på én gang at skulle være åben og lyttende samt strukturerende og støttende. Endvidere er det vigtigt at lære, hvordan brugen af SPILLERUM kan målrettes den enkelte institution og børnenes specifikke behov.

Anvendelse af SPILLERUM

SPILLERUM kan anvendes på flere måder eksempelvis i form af 1:1, hvor én voksen bruger materialet sammen med ét barn. Her er det vigtigt, at det er en voksen, der kender barnet godt, og som barnet er tryg ved. SPILLERUM kan også bruges i grupper med voksendeltagelse og i grupper uden voksendeltagelse. Voksendeltagelsen afhænger af børnenes (de unges) alder og deres ressourcer. Det anbefales, at samtalen varer omkring 30-45 min., da dette gør strukturen klar for barnet eller den unge uden at trætte dem. For børn og unge med opmærksomhedsproblemer samt for mindre børn anbefales en kortere samtale eventuelt afbrudt af pauser. Det anbefales også, at man behandler et helt emne ad gangen og giver sig god tid ved hvert emne, frem for at målet er, at man skal nå alle billedbrikker igennem ved én samtale (Zeuthen, 2011).

I forbindelse med det oprindelige Satspuljeprojekt (2009 – 2012) har en række fagfolk deltaget i et gratis kursus i brugen af Spillerum. Seminarer.dk har efterfølgende gennemført kurser i brugen af Spillerum. I 2016 vil der blive udbudt en ny række gratis kurser for pædagoger, ansat i dagtilbud, i brugen af Spillerum. Medarbejdere i de fem danske børnehuse er uddannet i at anvende materialet, og det anvendes her som udredningsmateriale.

Kilder

Zeuthen, Katrine et al. (2011). Spillerum. Samt vejledningsmaterialet: Spilleregler. Vejledning til Spillerum. Udarbejdet i samarbejde med SISO, Socialstyrelsen. Narayana Press 

Det er selvsagt meget vanskeligt statistisk at måle sammenhængen mellem forebyggelsesinitiativer rettet mod seksuelle overgreb mod børn, og hvordan disse reducerer forekomsten af seksuelle overgreb, hvilket der er bred enighed om forskningsmæssigt (se fx Zeuthen & Hagelskjær, 2013).

Formålet med SPILLERUM er, at fagpersoner, der er i berøring med børn og unge, der er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, eller har været udsat for seksuelle overgreb, skal have et godt fundament for at tale med børn og unge om vanskelige emner.

Arbejdet med SPILLERUM kan styrke børn i at genkende, udvikle og give udtryk for egne grænser i relation til andre, netop fordi brugen af materialet altid foregår i en relation til en voksen, der kender barnet godt, både i forhold til barnets baggrund og nutidige livsvilkår, herunder barnets udviklingsmuligheder og udviklingspotentiale.  SPILLERUM tager afsæt i og er fortsat forankret i et stærkt forskningsmiljø med stort kendskab til feltet i praksis såvel som klinisk og forskningsmæssigt (Zeuthen, 2011).

Kilder

Zeuthen, Katrine et al. (2011). Spillerum. Samt vejledningsmaterialet: Spilleregler. Vejledning til Spillerum. Udarbejdet i samarbejde med SISO, Socialstyrelsen. Narayana Press 

Zeuthen, K. & Jensen, M. Hagelskjær (2013). Prevention of Child Sexual Abuse – analysis and discussion of the field (kan lånes analysis and discussion of the field (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Child Sexual Abuse, Volume 22, Issue 6, 742-760, 2013 

Udviklingen af SPILLERUM er finansieret af satspuljemidler. Der blev med satspuljeaftalen for 2009 afsat 7,8 mio. kr. til udvikling, afprøvning og endelig produktion og implementering af Spillerum.

Der er med satspuljeaftalen for 2016 afsat midler til at undervise pædagoger i dagtilbud i materialet SPILLERUM.