Randomiserede kontrollerede studier fra Australien viser positiv effekt ved behandling af angst hos børn med Biblioterapi. Resultatet peger desuden på, at Biblioterapi, suppleret med telefonkonsultationer med terapeuten, har størst effekt. Biblioterapi er afprøvet i Danmark ved Angstklinikken, Aarhus Universitet.
Australsk forskning af programudvikler
Der er lavet randomiserede kontrollerede forsøg af Biblioterapi, baseret på Cool Kids-programmet. Resultaterne af studierne peger på, at børn med angst har gavn af Biblioterapi-behandling, sammenlignet med ventelistekontrolgrupper. Behandlingen er dog ikke lige så effektiv som behandling med Cool Kids-angstprogrammet (Rapee et al., 2006). Resultatet viser også, at Biblioterapi, suppleret med telefonkonsultationer med terapeuten, har størst effekt (Lyneham & Rapee, 2006).
I et randomiseret kontrolleret studie af Lyneham & Rapee fra 2006 sammenholdes effekten af tre forskellige versioner af Biblioterapi med en ventelistekontrolgruppe (VL). De tre versioner var kendetegnet ved:
- Biblioterapi suppleret med faste telefonkonsultationer med terapeuten (B1)
- Biblioterapi suppleret med faste e-mailudvekslinger med terapeuten (B2)
- Biblioterapi suppleret med et tilbud til familien om at have ubegrænset adgang til terapeuten (B3).
100 børn i alderen 6‐12 år deltog i undersøgelsen. Heraf blev 28 børn tilfældigt tildelt B1-behandling, 21 børn blev tildelt B2-behandling, og 29 børn blev tildelt B3-behandling. Yderligere 22 børn blev tildelt VL.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at:
- 79 pct. af børnene, der deltog i B1 behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
- 33 pct. af børnene, der deltog i B2 behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
- 31 pct. af børnene, der deltog i B3 behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
- Ingen fra VL var diagnosefri ved endt forløb.
- Ved en opfølgende undersøgelse 12 måneder senere var effekten af behandling øget.
Studiet peger på, at Biblioterapi, suppleret med faste telefonkonsultationer med terapeuten, har den bedste effekt (Lyneham & Rapee, 2006).
I et randomiseret kontrolleret studie af Rapee et al. fra 2006 sammenholdes effekten af Biblioterapi med effekten af det gruppebaserede Cool Kids-program og med en ventelistekontrolgruppe. 267 australske børn i alderen 6‐12 år deltog i undersøgelsen. Heraf blev 90 børn tilfældigt tildelt behandling med Cool Kids-angstprogrammet (CK), 90 børn blev tildelt behandling med Biblioterapi (BIB), og de sidste 87 børn kom på venteliste (VL).
Resultaterne af undersøgelsen viste, at:
- 61 pct. af børnene, der deltog i CK-behandling. var diagnosefri efter endt behandling.
- 26 pct. af børnene, der deltog i BIB-behandling, var diagnosefri efter endt behandling.
- 7 pct. af børnene, der var på VL, var diagnosefri efter endt forløb.
- Ved en opfølgende undersøgelse 3 måneder senere var 74 pct. fra GCBT og 18 pct. af BIB diagnosefri.
Biblioterapi afprøvet i Danmark
Biblioterapi er blevet afprøvet af Angstklinikken, Aarhus Universitet, i en lettere tilpasset form. I det randomiserede kontrollede forsøg sammenlignes effekten af behandling med Biblioterapi med et gruppebaseret Cool Kids-behandlingsforløb.
Om undersøgelsen
Ved behandling med Biblioterapi havde forældrene fem gruppesessioner med en terapeut af halvanden times varighed over en periode på tre måneder. En gruppe bestod af forældre til fem-seks børn. Terapeuten lærte forældrene strategier til bedst muligt at arbejde med og støtte deres barn med udgangspunkt i programmet. Forældrene fik bogen Hjælp dit ængstelige barn: Trin for trin guide til forældre og et arbejdshæfte til barnet, som skulle guide behandlingen. Her var et væsentligt element de opgaver, som barnet undervejs skulle udføre med forældrenes støtte.
Cool Kids-behandlingen foregik i grupper med ca. seks børn og forløb over 10 sessioner af to timers varighed direkte målrettet både børn og forældre. I hver session blev børn og forældre introduceret til et tema og øvelser i tilknytning hertil. Imellem sessionerne skulle forældre og børn arbejde med tilknyttede hjemmeopgaver (Angstklinikken, 2015).
I alt modtog 89 børn behandling. De blev tilfældigt tildelt enten Cool Kids-behandling eller Biblioterapi. Inklusionskriterierne var, at barnet var i alderen 7-12 år, og at det var diagnosticeret med en angstlidelse (CEBU, 2020).
Resultater
Resultaterne af undersøgelsen viste, at:
- 34% af børnene i gruppen med Biblioterapi var fri af deres primære angstdiagnose efter behandlingen, og 21% var fri af alle deres angstdiagnoser.
- 51% af børnene i gruppen med Cool Kids var fri af deres primære angstdiagnose efter behandlingen, og 38% var fri af alle deres angstdiagnoser.
- Tre måneder efter behandlingen var 41% af børnene i gruppen med Biblioterapi fri af deres primære angstdiagnose, og 27% af alle deres angstdiagnoser.
- Tre måneder efter behandlingen var 79% af børnene i gruppen med Cool Kids fri af deres primære angstdiagnose, og 62% af alle deres angstdiagnoser (CEBU, 2020).
Cool kids-behandlingen viste sig således mere effektiv end Biblioterapi, men forsøget viste også, at behandlingen med Biblioterapi havde en god effekt på de fleste børn i forsøget (CEBU, 2020). Der er på nuværende tidspunkt ikke publiceret udførlige beskrivelser af de metodiske forhold i studiet.
Læs mere om Cool Kids-behandlingen ved at klikke her
Kilder
Angstklinikken, Aarhus Universitet (2015). Angstklinikken for børn og unge. Århus: Angstklinikken, Psykologisk Institut, Århus Universitet.
CEBU (2020). Cool Kids - biblioterapi. Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Tilgængelig fra: https://psy.au.dk/cebu/om-vores-forskning/forskningsprojekter/cool-kids-biblioterapi/ [Lokaliseret d. 26.11.20].
Rapee, R. M. et al. (2006). Bibliotherapy for Children with Anxiety Disorders Using Written Materials for Parents: A Randomized Controlled Trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 74(3): 436-444.
Lyneham, H. J. & Rapee, R. M. (2006). Evaluation of therapist‐supported parent‐implemented CBT for anxiety disorders in rural children. Behaviour Research and Therapy, Vol. 44(9): 1287‐1300.