Metakognitiv terapi til børn med angst

Metakognitiv terapi er først og fremmest udviklet til voksne med psykiske lidelser, herunder generaliseret angst, depression, post traumatisk stresssyndrom (PTSD) og Obsessive Compulsive Disorder (OCD) (Wells, 2009). Center for Angst på Københavns Universitet har videreudviklet Metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst. 

Generaliseret angst er en af de mest fremherskende angstlidelser. Generaliseret angst karakteriseres ved overdreven og ukontrollerbar bekymring kombineret med forskellige angstsymptomer (Wells, 2009). Metakognitiv terapi har vist sig at være en effektiv behandlingsform for voksne med generaliseret angst (Esbjørn et al., 2016; Lutz, 2014; Normann et al., 2014; Wells, 2009; Van der Heide, 2012).  

Metakognitiv terapi for børn med generaliseret angst

I 2016 har Center for Angst på Københavns Universitet udviklet en manual om metakognitiv terapi som behandlingsform målrettet børn med generaliseret angst (Esbjørn et al, 2016). Målgruppen for metoden er børn i alderen 7-13 år med generaliseret angst som primær diagnose og deres forældre (Esbjørn et al., 2015). Udover Center for Angsts arbejde om metakognitiv terapi, så findes der få studier, der retter sig mod denne aldersgruppe.

Børns metakognitive evner har betydning  

Et australsk review fra 2010 har gennemgået forskellige studier, der viser, at den metakognitive model kan bruges til børn (Hudson et al., 2010; Esbjørn et al., 2016). Et studie viser, at børn helt ned til 6-7-års alderen kan mestre metakognitive færdigheder og dermed modtage og benytte teknikkerne, der anvendes i metakognitiv terapi. Det er dog vigtigt at pointere, at man må tilpasse behandlingsteknikkerne og metoden til børn, hvis de skal have gavn af behandlingen (Esbjørn et al., 2016; Esbjørn et al., 2015).    

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er fortaget i efteråret 2016, er der ikke fundet forskningslitteratur, som handler om metakognitiv terapi målrettet unge i aldersgruppen 13 -17 år med angst.

Kilder

Ellis, D. M. & Hudson, J. L. (2010). The metacognitive model of generalized anxiety disorder in children and adolescents. Clinical Child and Family Psychology Review, 13(2), 151–163.

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst (kan lånes gennem bibliotek.dk). 1. udgave. - Kbh., Akademisk forlag.     

Esbjørn, B. H. et al. (2015). Adapting metacognitive therapy to children with generalised anxiety disorder: Suggestions for a manual.. Journal of Contemporary Psychotherapy, 45(3), 159-166.

Wells, Adrian (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression (kan lånes gennem bibliotek.dk). New York, US.

Teorien bag metoden

Den metakognitive teori og terapi er udviklet af Adrian Wells i 1995, England.

Antagelsen inden for den metakognitive tilgang er, at menneskets tanker om tanker (metakognitioner) bestemmer, hvordan tanker, følelser og adfærd bliver oplevet. Dvs. at en uhensigtsmæssig ændring i vores tankemønstre og opmærksomhedsmønstre skyldes metakognitioner, og de er dermed afgørende for, hvorvidt man trives psykisk eller ej. En uhensigtsmæssig ændring i tanke- og opmærksomhedsmønstre, også kaldet kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS), er kendetegnet ved bekymringer og grublerier, en fikseret opmærksomhed på trusler og negative følelser og uhensigtsmæssige copingstrategier, der forværrer udfordringerne (Esbjørn et al., 2015).

Både metakognitioner og det kognitive opmærksomhedssyndrom er derfor i fokus i behandlingen af eksempelvis angst. I behandlingen lærer man bl.a. at identificere og udfordre metakognitioner gennem forskellige terapeutiske teknikker som fx copingstrategier og at acceptere og lade angsttankerne ligge eller passere forbi, som var de en hvilken som helst anden tanke (Esbjørn et al., 2015). Teknikker, som anvendes, er bl.a. opmærksomhedstræning og detached mindfulness (Lutz, 2014).

Metakognitiv terapi til børn

Metakognitiv terapi tilbydes i gruppebaserede forløb, når terapien målrettes børn og unge. Gruppeforløbet består af to forældreworkshops af 2 timers varighed, 8 gruppesessioner for børnene af 2 timers varighed samt 1 frivillig booster-workshop (2 timer) for børn og forældre 3-5 uger efter endt behandling (Esbjørn et al., 2015).

Gruppesessioner for børnene

For hver af de 8 børnefokuserede gruppesessioner er der et specifikt formål, der danner udgangspunkt for indholdet af sessionen (jf. oversigt nedenfor). Der er løbende hjemmeopgaver i tilknytning til indholdet i sessionen. I forbindelse med den sidste session er hjemmeopgaven, at barnet fortsat skal implementere den nye plan (Esbjørn et al., 2015).

Oversigt over gruppesessionernes formål:

1. Session 1: At normalisere symptomer og introducere til den metakognitive tilgang
2. Session 2: At udfordre barnets tro på, at opmærksomhed er ukontrollerbar
3. Session 3: At praktisere opmærksomhedsfleksibilitet og udfordre barnets tro på, at bekymring er ukontrollerbar
4. Session 4: At udfordre barnets overbevisning om, at situationen er ukontrollerbar
5. Session 5: Fortsættelse af at udfordre barnets overbevisning om, at situationen er ukontrollerbar
6. Session 6: At udfordre barnets overbevisning om fare og at undersøge uhensigtsmæssige copingstrategier
7. Session 7: At udfordre barnets positive overbevisninger omkring bekymringer
8. Session 8: At forhindre tilbagefald (Esbjørn et al., 2015).

Forældreworkshops

Placeringen af forældreworkshops ligger forud for barnets 1. session og 5. session. I 1. workshop er formålet at introducere forældrene til den metakognitive tilgang og det kognitive opmærksomhedssyndrom. I tilknytning hertil drøftes, hvad der kan være med til at opretholde angsten. I 2. workshop arbejdes der videre med det kognitive opmærksomhedssyndrom og forældrenes håndtering af barnets angst (Esbjørn et al., 2015).

Frivillig booster-session

Formålet er, at forældre og barnet i samarbejde udarbejder en plan for at undgå tilbagefald. Den fælles opgave efter booster-sessionen er at arbejde på baggrund af den nye plan (Esbjørn et al., 2015).

Kilde

Esbjørn, B. H. et al. (2015). Adapting metacognitive therapy to children with generalised anxiety disorder: Suggestions for a manual. Journal of Contemporary Psychotherapy, 45(3), 159-166.

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst (kan lånes gennem bibliotek.dk). 1. udgave. - Kbh., Akademisk forlag.      

Lutz,V. C. (2014). Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til generaliseret angst (kan lånes gennem bibliotek.dk). Nordisk Tidsskrift for Psykoterapi  Volume 31; Issue 2; Start Page 60 – 78.

Normann, N. et al. (2014). The efficacy of metacognitive therapy for anxiety and depression: A meta‐analytic review. Volume 31; Issue 5; Start Page 402 – 411.

Wells, Adrian (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression (kan lånes gennem bibliotek.dk). New York, US.

Wells, A. & McNicol, K. (2014). Metacognitive therapy . The Wiley handbook of anxiety disorders (kan lånes gennem bibliotek.dk), (kan lånes gennem bibliotek.dk), Volume I: Theory and research; Volume II: Clinical assessment and treatment. Start Page 776 - 786. 

Metakognitiv terapi i en dansk kontekst

Center for Angst på Københavns Universitet forsker i metakognitiv terapi og har videreudviklet en manual målrettet til børn med angst (Centerforangst.dk, 2016). Behandlingsformen tager udgangspunkt i den metakognitive terapeutiske tilgang, som er udarbejdet til voksne med angst og depression, der er kendt fra Wells’ tilgang (2009). Manualen ’Metakognitiv terapi til børn med angst’ er tilpasset og nyudviklet til, at børn også vil kunne få gavn af behandlingen (Esbjørn et al., 2016).

Center for Angst udfører også metakognitiv behandling for børn og unge med angst. Forløbet består af 8 sessioner med 2 timers varighed pr. gang samt 2 sessioner med forældreworkshop med 2 timers varighed over 8 uger. Derudover kan man frivilligt deltage i en familiegruppesession på 2 timers varighed, der afholdes 1 måned efter forløbet (Centerforangst.dk, 2016). Center for Angst har i 2016 udgivet manualen ’Metakognitiv terapi til børn med angst’ som beskriver behandlingen målrettet til børn med generaliseret angst. Manualen sætter fokus på, hvilke tilpasninger man skal lave, når man udfører metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst (Esbjørn et al., 2016; Centerforangst.dk, 2016). For mere viden om behandlingsmanualen samt teknikker og arbejdsark henvises til manualen ’Metakognitiv terapi til børn med angst’ (Esbjørn et al., 2016).

Manualen henvender sig til professionelle behandlere

Manualen ’Metakognitiv terapi til børn med angst’ henvender sig til professionelle psykologer, psykiatere og andre professionelle, der har en terapeutisk grunduddannelse og har erfaring med at arbejde med børn og unge med psykiske lidelser. Målgruppen for behandlingen er børn i alderen 7-13 år, hvor generaliseret angst er den primære psykiske lidelse (Esbjørn et al., 2016). 

I arbejdet med metakognitiv terapi rettet mod børn med angst må den terapeutiske behandler tilpasse sig barnets udviklingsniveau, da barnets erfaringsverden er anderledes end voksnes. En metaanalyse af den metakognitive model skrevet af Danielle M. Ellis og Jennifer L. Hudson (2010) konkluderer, at evnen til at ”tænke over ens egne tanker” udvikles i en tidlig alder. Imens barnet modnes kognitivt udvikles også dets metakognitive evner (Ellis & Hudson, 2010; Harstad et al., 2014). Materialet og teknikken skal dog tilpasses barnet. Dette skyldes, at metakognitiv terapi ud fra Wells metakognitive terapiform arbejder på et højt abstraktionsniveau. Konkretisering af materialet er dermed afgørende, når man anvender behandlingsformen til børn (Esbjørn et al., 2016).  

Institut for metakognitiv terapi – nationalt og internationalt

Organisationen Metacognitive Therapy Institute (MCT-Institute) er grundlagt af den engelske professor Adrian Wells fra Manchester University, England, og den norske professor Hans Nordahl fra det norske universitet i Trondheim, Norge. Begge professorer er førende eksperter i kognitiv og metakognitiv forskning og behandling (MCT-Institute, 2016).

MCT-institute Danish Branch er en dansk afdeling under den internationale organisation MCT-Institute. Formålet med MCT-Institut Danish Branch er at implementere viden og sikre kvalitet i uddannelsen af metakognitive behandlere i Danmark (MCT-Institute, 2016). Her findes også et overblik over de behandlere, der har gennemført og bestået den officielle metakognitive uddannelse ved metodens grundlægger Adrian Wells og Hans Nordahl (MCT-Institute.dk, 2016).  MCT-Instituttet tilbyder efteruddannelse i metakognitiv terapi (Esbjørn et al, 2016). 

Kilde

Ellis, D. M. & Hudson, J. L. (2010). The metacognitive model of generalized anxiety disorder in children and adolescents. Clinical Child and Family Psychology Review, 13(2), 151–163.

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst (kan lånes gennem bibliotek.dk). 1. udgave. Kbh., Akademisk forlag.     

Harstad, S. & Øverland, S. (2014). Erfaringer ved bruk av metakognitiv terapi for barn og unge. Serie: Tidsskrift for Norsk Psykologforening s. 1030- 1036,

Københavns Universitet, Center for angst, Institut for psykologi (2016). Center for angst. Besøgt d. 01.12.16, fra: http://www.psy.ku.dk/cfa/om-centret/ ; http://www.psy.ku.dk/cfa/til-professionelle/

MCT Institute (2016). MCT-Institute. Besøgt 01.12.16. 

MCT-Institute Danish branch. Besøgt 01.12.16.

Normann, N. et al. (2014). The efficacy of metacognitive therapy for anxiety and depression: A meta‐analytic review. Volume 31; Issue 5; Start Page 402 – 411.

Wells, Adrian (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression (kan lånes gennem bibliotek.dk). New York, US.

Dansk effektundersøgelse af metakognitiv terapi for børn med generaliseret angst

Center for Angst har fortaget en undersøgelse, hvor 38 børn fik behandlingen gruppebaseret metakognitiv terapi i grupper af 5-6 børn. De foreløbige resultater viser, at gruppebasseret metakognitiv terapi til børn viser gode resultater. Undersøgelsen viser, at

• 68,4 pct. af børnene ikke længere havde nogen form for angstdiagnose efter endt behandling. Resultaterne viste også et signifikant fald i selvrapporterede angstsymptomer (Esbjørn et al., 2016).

Resultaterne baseres på data om børnenes angstsymptomer og diagnoser før og efter behandlingen. Diagnosen er stillet ved et interview, der er beregnet til at undersøge forekomsten af angst. Interviewet er et internationalt anerkendt redskab til at beregne forekomsten af angst og kaldes Anxiety Disorders Interview Schedule (Esbjørn et al., 2016). I undersøgelsen har man også anvendt et spørgeskema til at måle angstsymptomer. Spørgeskemaet anvendes i USA, men har vist sig også at kunne anvendes til danske børn (Esbjørn, 2016). Der er målt på to effekter: ”fri for alle angstdiagnoser” og ”ændring i selv- og forældrerapporterede angstsymptomer”.  Ved både børne- og forældrerapporteringen viste resultaterne en positiv effekt på angstsymptomerne. Én familie fravalgte behandling, inden den var gennemført (Esbjørn et al., 2016).

Center for Angst påpeger, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at konkludere (sommer, 2017), at metakognitiv terapi for børn med angst er mere effektiv end andre terapiformer, men de påpeger, at resultaterne ser lovende ud (Esbjørn, 2016).

RCT-studie fra Holland

Et randomiseret kontrolleret forsøg fra Holland viser, at metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform for voksne med generaliseret angst (Van der Heiden et al., 2012). Studiet undersøgte både metakognitiv terapi og ”Intolerance of uncertainty Therapy” (IUT), som også er en kognitiv behandlingsform rettet mod personer med generaliseret angst (Van der Heiden et al., 2012).

I undersøgelsen deltog 126 personer mellem 18 og 65 år med diagnosen generaliseret angst. Undervejs var der et frafald på 30 pct. Testpersonerne blev tilfældigt fordelt mellem behandlingsformerne. 54 personer (efter frafald 43) blev tildelt metakognitiv terapi, 52 personer (efter frafald 42) blev tildelt IUT, og 20 personer (efter frafald 15) fungerede som kontrolgruppe. Disse personer blev senere også fordelt tilfældigt, 7 personer til metakognitiv terapi og 8 til IUT. Personerne modtog 14 individuelle sessioner med op til 45 minutters varighed (Van der Heiden et al., 2012). Begge behandlingsformer reducerede angst- og bekymringssymptomerne signifikant (Van der Heiden et al., 2012).      

Overordnet viste resultaterne af forsøget, at begge terapiformer havde høj effektstørrelse. Effekterne var dog størst ved metakognitiv terapi (Van der Heiden et al., 2012). Af studiet fremgår det ikke tydeligt om undersøgelsen tager udgangspunkt i selve Wells manual om metakognitiv terapi.      

Kilde

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst (kan lånes gennem bibliotek.dk). 1. udgave. - Kbh., Akademisk forlag.

Van der Heiden, C. et al. (2012). Randomized controlled trial on the effectiveness of metacognitive therapy and intolerance-of-uncertainty therapy for generalized anxiety disorder.  Behaviour research and therapy. Volume 50; Issue 2; Start Page 100 – 109.  

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er fortaget i efteråret 2016, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.