U-turn-Modellen – rådgivnings- og behandlingstilbud til unge med et problematisk forbrug af rusmidler

Målgruppen for U-turn-Modellens rådgivning og behandling er børn og unge i alderen 13-25 år, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Mange unge bruger rusmidler til fester og eksperimenterer i forskellig grad med rusmidler i ungdomsårene. For nogle bliver det aldrig et problem. For andre kan forbruget udvikle sig og give store problemer i hverdagen.

Udviklingen i de unges rusmiddelforbrug påvirkes af de miljøer, de unge færdes i og af de problematikker, der er på spil i de unges liv. Unges søgning efter fællesskab og identitet hænger tæt sammen med andre forhold i deres liv. Et rusmiddelforbrug kan accelerere, hvis en rus hjælper til at glemme, at hverdagen er fyldt med skoleproblemer, konfliktfyldte hjemlige forhold, usikkerhed, identitetsbekymringer mv. Det er derfor vigtigt at forstå de unges brug af rusmidler i sammenhæng med deres øvrige liv (Bacher et al., 2014).

Unge, der bruger rusmidler, anser sjældent deres forbrug som problematisk. De kan derfor være ambivalente ift. at gå i behandling for et problematisk rusmiddelforbrug. Ofte vil de unge være svære at rekruttere til behandling og kan derfor være henvist eller opfordret til at gå i behandling af forældre, venner, sagsbehandler eller lignende. For at imødekomme den unge arbejdes der i U-turn-Modellen med et helhedsperspektiv. Helhedsperspektivet illustrerer, at man ikke kan løse et rusmiddelproblem isoleret. De unge skal hjælpes med de problemer, de er fyldt op af og har motivation for at løse, og det er ikke nødvendigvis rusmidlerne. Det betyder bl.a., at de unge hjælpes til at få en meningsfuld hverdag, der hvor de er. Helhedsperspektivet bidrager desuden til at motivere den unge til at blive i behandlingstilbuddet (Orbe et al., 2015).

I fem kommuner, der har arbejdet med at implementere U-turn-Modellen i perioden 2016-2019, ser målgruppen således ud:

• Gennemsnitsalder: 19,9 år
• 77,4 pct. er over 18 år
• 34,3 pct. er kvinder
• 48,2 pct. oplyser, at de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater
• 47,4 pct. er i gang med et uddannelsesforløb (herunder folkeskole, efterskole, gymnasium, læreplads mv.)
• 40,1 pct. bor hjemme (herunder sammen med en eller begge forældre) (Pedersen et al., 2020).

For den anonyme rådgivning, som også er en del af U-turn-Modellen, er målgruppen lidt anderledes. Bl.a. er gennemsnitsalderen 19,6 år, 74,1 pct. er over 18 år, og 30,7 pct. er kvinder. 67 pct. er i gang med en uddannelse, hvilket med stor sandsynlighed hænger sammen med, at en del af U-turn-Modellen er at udføre opsøgende konsulentarbejde på bl.a. uddannelsesinstitutioner, hvor medarbejderne møder de unge.

Både de unge, der blev indskrevet i behandling, og de unge, der modtog anonym rådgivning, har cannabis som deres hovedstof og kokain som deres sekundære stof.

Gruppen af unge, der har modtaget behandling i projektperioden, har betydeligt flere psykiatriske diagnoser sammenlignet med andre tilsvarende behandlingsprogrammer (herunder MOVE og U18) (Pedersen et al., 2020).

Eftersom U-turn-Modellen anlægger et helhedsperspektiv på den unge, er der ikke nogen eksklusionskriterier ift. unge, der opsøger rådgivning og behandling i U-turn-Modellen.

Kilder

Bacher, Dirch et al. (2014). Samtaler med unge om rusmidler: Inspirations- og metodehæfte til vejledere, mentorer og andre, der arbejder med unge i hverdagen. København: U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Orbe, Dan et al. (2015). Model U-turn: En introduktion. København: Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

De overordnede mål med U-turn-Modellen er, at:

• den unge helt ophører eller væsentligt reducerer sit forbrug af rusmidler
• den unge forankres i uddannelse eller arbejde (Orbe et al., 2015).

Fundamentet i U-turn-Modellen er et ungesyn, der bygger på følgende principper:

• attraktive tilbud, der vækker nysgerrighed
• imødekommende og hyggelige rammer
• frivillighed, åbenhed og synlighed
• helhedsorienteret inddragelse af alle relevante parter, når det er muligt
• udgangspunkt i den enkelte unges behov
• særligt fokus på uddannelse og arbejde
• vægt på kreativitet og aktivitet
• service og hurtig handling (Orbe et al., 2015; Pedersen et al., 2020).

Systemisk og helhedsorienteret tilgang

U-turn-Modellens metoder er primært inspireret af systemiske, anerkendende, narrative og løsningsorienterede tilgange, men der bliver også hentet inspiration fra andre beslægtede tilgange såsom Den Motiverende Samtale og kognitiv terapi (Orbe et al., 2015). Modellen arbejder dermed ud fra en systemisk problemforståelse, hvor den unges udfordringer anskues som skabt og opretholdt gennem de systemer, relationer og kontekster, som den unge indgår i. Rusmidler forstås som symptomer på øvrige problemer i den unges liv, og den unge skal først og fremmest ses som en ung og ikke en misbruger (Weatherall & Termansen, 2013; Pedersen et al., 2020).

Forskellige elementer i modellen

Modellen indebærer forskellige elementer, der dog ikke kan ses isoleret fra hinanden:

• Åben, anonym rådgivning
• Individuel behandling
• Gruppetilbud/gruppebehandling
• Daggrupper
• Forældregrupper
• Rusmiddelfaglig konsulentfunktion.

Da et af formålene med U-turn-Modellen er, at den unge får skabt et stabilt og pålideligt netværk, inddrages forældre og den unges sociale netværk løbende i behandlingen. Det kan eksempelvis ske ved familiesamtaler, individuelle samtaler, forældregrupper og ved løbende telefonkontakt (Termansen et al., 2015; Weatherall & Termansen, 2013; Pedersen et al., 2020).

Indsatsen suppleres ofte med fysisk udfoldelse og kost, da dette kan have en positiv effekt på de unge og deres brug af rusmidler. Derudover er der fokus på kreative aktiviteter såsom foto, filmoptagelser og musik, hvori der arbejdes med den unges refleksion, selvforståelse og handlemuligheder (Orbe et al., 2015).

Behandlingstid

Behandlingstiden afhænger af den unge. Den tilpasses efter, hvornår den unge har opnået sit mål ift. ophør eller reduktion i rusmiddelforbruget. For de forskellige behandlingsformer er den vejledende behandlingstid dog:

• Rådgivning: 3-5 rådgivningssamtaler
• Individuel behandling: 6-12 måneder
• Gruppebehandling: 3-4 måneder + evt. efterbehandling
• Daggruppe: 6-8 måneder + 2-4 måneders efterbehandling
• Forældregrupper: Forløber adskilt fra den unges behandling over fire aftener fordelt på to måneder samt et gensynsmøde tre måneder senere (Weatherall & Termansen, 2013).

Behandler

Kravet til behandlerne er, at de har en relevant faglig uddannelse på minimum bachelorniveau. Derudover skal de have solid erfaring med arbejdet med socialt udsatte unge, herunder erfaring med tæt relationsarbejde. Da U-turn-Modellen fungerer som en integreret del af indsatsen på børne- og ungeområdet, skal behandlerne udføre opsøgende arbejde i forhold til skole, politi, kommuner og ungerådgivere (Weatherall & Termansen, 2013).

Erfaringsmæssigt kræver modellen mindst tre medarbejdere, men antallet varierer på baggrund af behovet i den enkelte kommune. Disse medarbejdere kan stå for anonym rådgivning, individuel behandling, forældregrupper, udgående indsatser samt konsulentfunktion og undervisning af samarbejdspartnere (Orbe et al., 2015).

Metodehæfter

Københavns Kommune har beskrevet U-turn-Modellens elementer i en række metodehæfter. Disse metodehæfter indeholder bl.a. vejledning i gennemførelse af elementerne. Metodehæfterne omfatter følgende elementer: 

• Model U-turn – en introduktion
• Åben og anonym rådgivning til unge med rusmiddelproblemer – inspirations- og metodehæfte
• Hashgrupper på ungdomsuddannelser – inspirations- og metodehæfte
• Samtaler med unge om rusmidler – inspirations- og metodehæfte
• Forældregrupper – inspirations- og metodehæfte
• Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler – inspirations- og metodehæfte.

En nært beslægtet tilgang til U-turn-Modellen er MOVE-metoden. MOVE er en effektiv, evidensbaseret metode til samtalebehandling af unge mellem 15 og 25 år i ambulant individuel rusmiddelbehandling. MOVE bygger på den kognitive adfærdsterapi og Den Motiverende Samtale, og metoden er dokumenteret markant mere effektiv end andre metoder til at fastholde de unge i behandling, holde dem stoffri efter behandlingens afslutning og øge deres trivsel og deltagelse i uddannelsesaktiviteter.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling: En evaluering af tre behandlingsindsatser (15:24). København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

U-turn (2015a). Daggrupper. U-turn programhjemmeside. Tilgængelig fra: https://uturn.kk.dk/artikel/daggruppen [Lokaliseret 29-06-2020, men er ikke længere tilgængelig].

U-turn (2015b). Aftengruppe. U-turn programhjemmeside. Tilgængelig fra: https://uturn.kk.dk/artikel/grupper [lokaliseret 29-06-2020, men er ikke længere tilgængelig].

Weatherall, Cecilie D. & Termansen, Tina (2013). Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Kommunerne Fredericia, Frederiksberg, Herlev, Slagelse og Thisted har arbejdet med at implementere U-turn-Modellen fra 2016-2019. For at sikre at kommunerne fulgte modellen og på samme tid tilpassede den lokalt, skete implementeringen i tæt samarbejde med og under supervision af Københavns Kommune, som har udviklet modellen. Modellen er i overvejende grad implementeret loyalt i alle fem kommuner. Dog er en af kommunerne ophørt med at tilbyde U-turn-Modellen inden projektperiodens afslutning.

En evaluering fra Center for Rusmiddelforskning peger på, at en implementeringsperiode på to år er for kort, og at flere kommuner har oplevet organisatoriske udfordringer i projektperioden, hvilket har vanskeliggjort implementeringen af rådgivnings- og behandlingsmodellen. Store forskelle imellem kommunerne har ligeledes haft betydning for implementeringen af modellen og effekten af behandlingen. Center for Rusmiddelforskning peger på en række hypoteser, der kan forklare forskellene i effekterne i de medvirkende kommuner. Tre af hypoteserne omfatter: 

• Forskelle i de unges belastningsgrad: Fra kommune til kommune er der forskel på, hvor belastede de unge er mht. forbrug, psykiatrisk diagnose mv. Unge med høj belastning er sværere at motivere til og fastholde i behandling.
• Forskelle i interne og eksterne betingelser: Der er stor forskel på bl.a. økonomisk og ledelsesmæssig opbakning i kommunerne, erfaring med at arbejde med rusmiddelbehandling efter SEL § 101, ledelsesskift mv.
• Implementeringsperiode og evaluering: Implementeringsperioden på to år vurderes at være for kort, og det vurderes uhensigtsmæssigt, at evalueringen foregår samtidig med implementeringen (Pedersen et alt, 2020). 

I implementeringen af U-turn-Modellen har kommunerne haft stort fokus på implementeringen af modellens ungesyn. Ungesynet, som det kommer til udtryk i kommunerne, har især fokus på, hvordan den unge bliver mødt. Ligeledes er der fokus på at etablere et tilbud, der også appellerer til unge, som ikke selv søger behandling, og som evt. ikke trives i et samtalerum. Kommunerne anser generelt ikke ungesynet som modstridende med deres tidligere ståsted, men mener derimod, at det er blevet forstærket positivt gennem arbejdet med U-turn-Modellen. Derudover peger kommunerne på, at arbejdet med ungesynet har givet dem en fælles referenceramme, hvilket betyder, at de har fået et fælles udgangspunkt for behandlingsarbejdet (Pedersen et al., 2020).

U-turn-Modellens grundmodel for implementering

På baggrund af erfaringer med at implementere modellen har U-turn-teamet i København udarbejdet en grundmodel for implementering af U-turn-Modellen. Denne grundmodel bygger på forløbets gode erfaringer med en trinvis implementering, begyndende med den åbne, anonyme rådgivning som basis for de øvrige indsatser. En egentlig implementering vil dog altid ske på baggrund af dialog og tilpasset lokale behov og vilkår (Orbe et al., 2015).

Se mere om Model U-turn på Socialstyrelsens hjemmeside 

De fem kommuner har valgt at implementere U-turn-Modellen forskelligt. Nogle har valgt at implementere modellen i et eksisterende behandlingstilbud, andre har valgt et socialpædagogisk tilbud som ramme. Center for Rusmiddelforskning vurderer i evalueringsrapporten, at det er de kommuner, der har etableret U-turn-Modellen i et eksisterende behandlingstilbud, der har opnået den største grad af implementering i målingsperioden.

Ingen af kommunerne har arbejdet med daggrupper (kombineret behandlings- og skoletilbud). Alle kommunerne begyndte først implementeringen af forældregrupper sent i implementeringsperioden, og derfor nåede kun to af kommunerne at få resultater fra forældregrupper med til evalueringen. Derudover har gruppeaktiviteterne været etableret efterhånden, som der var unge nok, og der er dermed ikke tale om faste tilbud på fastlagte tidspunkter (Pedersen et al., 2020).

Organisering

Projektkommunerne har arbejdet med at implementere et tilbud, som er udviklet og etableret i landets største kommune. Det betyder, at der var store forskelle på modellens organisering i hhv. projektkommunerne og Københavns Kommune. Forskellene ligger især i et lavere antal unge, der kan rekrutteres til behandling, færre medarbejderressourcer og mindre udvalg af i forvejen eksisterende tilbud.

Evalueringsrapporten fra Center for Rusmiddelforskning viser, at det er afgørende for implementeringen af modellen, at organisationen er stabil og sammenhængende. Herunder er det bl.a. relevant, at der er ledelsesopbakning til implementeringen. I projektkommunerne har der været store forskelle ift. ledelsesopbakning, og der har gennemgående været stor udskiftning af medarbejdere, hvilket har givet ustabile organisationer.

En del af implementeringen af U-turn-Modellen er at etablere samarbejde med relevante samarbejdspartnere i kommunen. Samarbejdet sikrer ensartethed i kommunen ift., hvordan der arbejdes med unge og rusmidler. Derudover skal samarbejdet give mulighed for at få kontakt til unge, som ikke selv søger behandling.

Samarbejdet styrkes bl.a. af etablering af en konsulentfunktion. Konsulentfunktionen omfatter rusmiddelfaglige oplæg til samarbejdspartnere samt fremskudt behandling på fx ungdomsuddannelser. Alle fem kommuner arbejdede med konsulentfunktionen i forskelligt omfang. Fordelen er, at det øger kendskab til modellen, rekruttering af unge til behandling og tidlig indsats. Ulempen kan være, at det i relativt små kommuner kan fjerne fokus fra behandling som kerneopgave, fordi ressourcerne, der først og fremmest er allokeret til at tilbyde behandling, anvendes til oplysning og rekruttering (Pedersen et al., 2020).

Kilder

Orbe, Dan et al. (2015). Model U-turn: En introduktion. København: Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020): Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Implementeringen af U-turn-Modellen er evalueret to gange. Den første evalueringsrapport er udarbejdet i 2015 af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i og beskriver implementeringen i to kommuner. Den anden evalueringsrapport er udarbejdet i 2020 af Center for Rusmiddelforskning og beskriver implementeringen af modellen i fem kommuner.

De to evalueringsrapporter bygger på forskellige præmisser og er derfor ikke sammenlignelige. Bl.a. følger Center for Rusmiddelforskning op på behandlingens resultater tre og ni måneder efter indskrivning, mens SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd beskriver behandlingens resultater umiddelbart efter, at den unge udskrives; dvs. uden videre opfølgning. Derudover er der forskel på de ungemålgrupper, der medtages i evalueringen. Der beskrives evalueringsresultater fra begge rapporter i nedenstående.

Center for Rusmiddelforskning har evalueret implementeringen af U-turn-Modellen i fem kommuner fra 2016-2019. Effekten af implementeringen af modellen er målt på unge, der har givet tilsagn til at medvirke i en tre-måneders og en ni-måneders opfølgning. Ved udskrivningen opnår 54,2 pct. af de unge, der gennemfører behandlingen, stoffrihed. Dette daler dog ved opfølgningen ni måneder senere, hvor kun 22,8 pct. af de unge er stoffri. Når væsentlig reduktion i stofforbruget medregnes, har 31,6 pct. stoppet eller reduceret deres forbrug af rusmidler ni måneder efter indskrivning i behandling.

Denne relativt lave effektrate kan bl.a. skyldes nogle af de implementeringsudfordringer, der er beskrevet i implementeringsafsnittet ovenfor.

Kommunerne opnår endvidere en virkning på andre parametre end stoffrihed. Ved opfølgning efter ni måneder er der sket et fald i antallet af unge, der udfører illegale aktiviteter og en stigning i antallet af unge, der er under uddannelse.

I evalueringsrapporten fra Center for Rusmiddelforskning viser der sig ikke nogen bemærkelsesværdig udvikling i de unges trivsel, men der viser sig et fald i den unges konflikter med moren. Når en ung ophører eller reducerer sit forbrug af rusmidler, ses samtidig en reduktion af konflikter med forældrene (Pedersen et al., 2020).

Evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning perspektiverer resultaterne til andre undersøgelser af unge i rusmiddelbehandling samt resultaterne af rusmiddelbehandling til unge generelt.

En evalueringsrapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd omfatter en effektevaluering af U-turn-Modellen i to andre kommuner (Termansen et al., 2015).

Evalueringen tager udgangspunkt i en gruppe af unge med et problematisk rusmiddelbrug i alderen 13-18 år. Evalueringen måler altså ikke på hele U-turn-Modellens målgruppe, som går op til 25 år. Derudover måles effekten på baggrund af udviklingen fra indskrivning til udskrivning – og ikke på opfølgning efter hhv. tre og ni måneder, som evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning gør.

Evalueringen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd konkluderer, at

• andelen af unge, som har røget hash to eller flere gange om ugen, falder fra 77 pct. til 38 pct. fra indskrivning til udskrivning af behandling
• der sker en signifikant reduktion af unge, som tog amfetamin, kokain og/eller ecstasy inden for de sidste 30 dage, fra 33 pct. ved indskrivning til 7 pct. ved udskrivning
• de unges samlede udbytte af behandlingen er, at 25 pct. ved udskrivning har et uændret eller en stigning i forbrug, 68 pct. har et reduceret eller ophørt forbrug, mens 7 pct. har ophørt deres forbrug både før behandlingsstart og lige efter (Termansen et al., 2015)
• andelen af unge, som passer deres skole dagligt, stiger fra 44 pct. ved indskrivning til 64 pct. ved udskrivning
• andelen af unge, som havde begået kriminalitet inden for de seneste 30 dage, bliver signifikant reduceret fra ind- til udskrivning (fra 45 til 14 pct.)
• der er en signifikant reducering af unge med koncentrationsbesvær (fra 68 til 42 pct.), depression (fra 30 til 15 pct.) og selvmordstanker (22 til 8 pct.) ved udskrivning (Termansen et al., 2015).

Datagrundlag

Evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning tager udgangspunkt i 206 unge, der har været indskrevet i behandling i projektperioden. Af de 206 har 137 unge givet samtykke til at blive kontaktet hhv. tre og ni måneder efter indskrivning med henblik på opfølgning. 90 unge deltog i tre-måneders opfølgningen, 85 unge deltog i ni-måneders opfølgningen (Pedersen et al., 2020).

Evalueringen udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2015 tager udgangspunkt i 391 unge i behandling i projektperioden 2011-2014. På grund af udfordringer med besvarelse af en spørgeskemaundersøgelse har kun 60 unge i U-turn-behandling besvaret rusmiddelspørgsmålene ved både indskrivning og udskrivning af behandlingen (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling: Evaluering af tre behandlingsindsatser (15:24). København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020): Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Med afsæt i Social- og Indenrigsministeriets tilbudsportal kan en kommune, der ønsker at implementere U-turn-Modellen, forvente at have følgende udgifter: 

• 370 kr. (ekskl. moms) pr. ung pr. døgn ved individuel behandling af unge i alderen 14-24 år, der har et problematisk rusmiddelforbrug. Behandlingen sker efter Servicelovens § 101
• 1.077 kr. (ekskl. moms) pr. ung pr. døgn ved skolebehandlingstilbud til unge i alderen 14-17 år, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Behandlingen sker efter Servicelovens § 101. 

U-turn-Modellens skolebehandlingstilbud for unge under 18 år, Daggruppen, er væsentlig mere intensiv end den individuelle behandling. Daggruppetilbuddet indbefatter fremmøde fire dage om ugen, skoletilbud i dansk, matematik og engelsk, individuel behandling, gruppesamtaler og intensivt forældresamarbejde. Forskellen i døgnpriserne afspejler denne forskel i intensiteten af aktiviteter.

U-turn-Modellen er matrixorganiseret, hvilket betyder, at alle medarbejdere har flere funktioner. U-turn-Modellen tilbyder en åben, anonym rådgivning til unge, pårørende og professionelle omkring de unge. Ligeledes tilbyder modellen behandling af unge (både over og under 18 år) individuelt og i grupper. Behandlingstilbuddet U-turn-Modellen er normeret til 40 årspladser, som kan veksles fleksibelt mellem individuelle forløb eller gruppeforløb alt efter det aktuelle behov. Derudover tilbydes konsulentbistand til myndighedssagsbehandlere m.fl., visitation til afrusning (varetages af en døgninstitution) samt forældregrupper.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udgivet en evaluering i 2015, der indeholder en omkostningseffektivitetsanalyse (Termansen et al., 2015).

Kilder

Socialstyrelsen (u.å.) Tilbudsportalen. Tilgængelig fra: www.tilbudsportalen.dk [lokaliseret 29-06-2020].

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling: En evaluering af tre behandlingsindsatser (15:24). København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.