MOVE - struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling til unge

Målgruppen for MOVE er unge mellem 15 og 25 år, der er indskrevet i individuel ambulant stofmisbrugsbehandling (Pedersen et al., 2017).

Unge udgør en stigende andel af personer i rusmiddelbrugsbehandling. Det drejer sig hovedsageligt om behandling for et misbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer (Børne- og Socialministeriet, 2017).

Center for Rusmiddelforskning anslår, at der er 25.000-30.000 unge i hele landet mellem 15 og 25 år, der har udviklet et interventionskrævende misbrug. Center for Rusmiddelforskning estimerer, at 10-16 pct. af de unge med misbrug modtager specialiseret hjælp for deres rusmiddelbrug fra et kommunalt misbrugsbehandlingscenter, mens 5-10 pct. får anden form for hjælp (Pedersen & Frederiksen, 2012).

Læs mere om målgruppen på Vidensportalen

Fire ungeprofiler

Med MOVE-metoden anvendes screeningsredskabet UngMap, som identificerer internaliserende problemer (fx ensomhed, angst depression, selvmordstanker) og eksternaliserende problemer (fx konflikter, slagsmål, pjækkeri, bortvisning fra skole) hos den unge. På denne baggrund tegnes fire ungeprofiler:

1. LAV (ingen til moderate internaliserende og eksternaliserende problemer)
2. SIP (svære internaliserende problemer)
3. SEP (svære eksternaliserende problemer)
4. SEIP (svære internaliserende og eksternaliserende problemer) (Pedersen et al., 2017).

Overfor alle fire profiler viser MOVE-metoden bedre effekt end standard rusmiddelbehandling for unge mellem 15 og 25 år. Særligt for unge med profilen SEP har MOVE god effekt (Pedersen et al., 2017).

Læs mere om indsatser, der virker, i den sociale stofmisbrugsbehandling

Kilder

Børne- og Socialministeriet (2017). Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling. Velfærdspolitisk analyse nr. 12, 2017. (Bemærk: Dokumentet er ændret 30. maj 2018.) København: Børne- og Socialministeriet
[lokaliseret 11-03-2019].

Pedersen, M. U. & Frederiksen, K. (2012). Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Pedersen, M. U. et al. (2017). Behandling af unge der misbruger stoffer: En undersøgelse af 4 behandlingsmetoders effekt. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

MOVE er udviklet af Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, på baggrund af forskellige internationalt anerkendte metoder. MOVE-metoden består af flere elementer i samtaleforløbet, der på forskellig vis kan integreres i og understøtte den eksisterende helhedsorienterede behandlingspraksis. (Pedersen et al., 2017)

Læs MOVE-manualen på Socialstyrelsens hjemmeside

Samtaleteknikker

MOVE består af samtaleteknikker kombineret med en række strukturelle elementer. Samtaleteknisk består MOVE-metoden af Den Motiverende Samtale (MI) og kognitiv adfærdsterapi (KAT).

Motiverende samtale (MI)

MI er en samarbejdende, ikkedømmende, ikkekonfronterende kommunikationsform, der har til formål at reducere ambivalens med henblik på at arbejde hen imod specifikke mål (Pedersen et al., 2017).

Læs mere om motiverende samtale (MI) på Vidensportalen

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

KAT er en systematisk struktureret terapiform, der har til formål, at den unge lærer at blive opmærksom på negative automatiske tanker i problemsituationer og på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd. Væsentlige strukturelle elementer i kognitiv adfærdsterapi er at aftale en dagsorden for dagens samtale og at afprøve forskellige problemløsningsmodeller enten i forbindelse med samtalen eller som hjemmeopgave (Pedersen et al., 2017).

Læs mere om kognitiv adfærdsterapi (KAT) på Vidensportalen

Strukturelle elementer

MOVE består af en række strukturelle elementer i form af primær- og opfølgningsbehandling, UngMap til screening af de unge, Trivsels- og effektmonitorering, behandlingsplan, påmindelser, statusbreve samt belønning (Pedersen et al., 2017).

UngMap

UngMap er et redskab til screening. Formålet med screeningen er at skabe et overblik over:

• a) rusmiddelproblemets omfang og
• b) de barrerier og ressourcer, der kan arbejdes med for at nå de mål, som der arbejdes hen imod. UngMap anvendes såvel som måleredskab som til feedback til den unge med henblik på formulering af en fælles accepteret behandlingsplan (Pedersen et al., 2017).

Primærbehandling

Den unge tilbydes én samtale pr. uge, indtil der er gennemført 12 samtaler. Samtalen foregår efter en fast struktur med dagsorden og hjemmeopgave som obligatoriske elementer (Pedersen et al., 2017).

Trivsels- og effektmonitorering (TEM)

TEM består af ni spørgsmål, som den unge besvarer i starten af alle samtaler. TEM anvendes som dokumentationsredskab, der måler behandlingseffekten, og som et samtaleredskab (Pedersen et al., 2017).

Behandlingsplan

Kontrakten/behandlingsplanen kan betragtes som en gensidigt accepteret aftale mellem behandler og den unge om mål i behandlingen og forpligtigelser i behandlingsforløbet. Det er et dokument, der udarbejdes i fællesskab på baggrund af UngMap-screening og tilbagemelding (Pedersen et al., 2017).

Påmindelser

Efter aftale med den unge mindes den unge om næste aftale med sms eller andre medier. Påmindelsen sker dagen før eller på dagen for næste samtale (Pedersen et al., 2017).

Statusbreve

Statusbreve er en kort beskrivelse af, hvor den unge er i behandlingsforløbet, som udleveres til den unge ved hver fjerde samtale (Pedersen et al., 2017).

Gavekort/belønning

De unge modtager et gavekort på 200 kr. hver anden gang, de møder til personlig samtale (Pedersen et al., 2017).

Opfølgende behandling

Primærbehandlingen efterfølges af seksmåneders opfølgningsbehandling med en gradvis udfasning af behandlingen. Udfasningen sker ved længere perioder mellem samtaler, og ved at nogle af samtalerne foregår telefonisk (Pedersen et al., 2017).

Kilder

Pedersen, M. U. et al. (2017). Behandling af unge der misbruger stoffer: En undersøgelse af 4 behandlingsmetoders effekt. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

MOVE er udviklet af Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, og afprøvet i ni danske kommuner. Alle ni kommuner har efter afprøvningen implementeret metoden i deres primære behandlingstilbud til unge mellem 15 og 25 år. Center for Rusmiddelforskning konkluderer i en implementeringsrapport fra 2018, at implementeringen er sket med høj grad af fidelitet. Det har betydet, at kommunerne har en fælles tilgang til behandlingen af unge, og at de deltagende behandlere har fået et kompetenceløft og er blevet specialiseret i en metodisk tilgang, der har været med til at løfte behandlingskvaliteten (Frederiksen et al., 2018).

Derudover viser implementeringsanalysen, at der med enkelte undtagelser er sket et markant kompetenceløft i forhold til behandlernes efterlevelse af MOVE-metodens samtaleteknikker, Den Motiverende Samtale og kognitiv adfærdsterapi (Frederiksen et al., 2018).

Implementeringsrapport fra Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet har i 2018 udarbejdet en implementeringsrapport, der beskriver, i hvilken grad målbare elementer af MOVE er blevet implementeret, lokale betingelser med betydning for implementeringsgraden samt kommunernes erfaringer med at implementere MOVE (Frederiksen et al., 2018).

I rapportens analyser er der inddraget kvalitative data fra interviews med ledere og nøglepersoner i kommunerne samt kvantitative data fra:

1. logbogsregistreringer foretaget af behandlerne
2. spørgeskemabesvarelser fra ledere og behandlere inden opstart vedrørende deres forudsætninger forud for implementeringen og efterfølgende vedrørende deres erfaringer med MOVE
3. analyser af videooptagelser af behandlingssamtalerne (Frederiksen et al., 2018).

Implementeringsanalysen er baseret på implementeringsmodellen fra Fixsen et al. (2005) (Frederiksen et al., 2018).

Centrale erfaringer fra implementeringen af MOVE

På baggrund af implementeringsanalysen kommer Center for Rusmiddelforskning med en række anbefalinger til kommuners implementering af MOVE (Frederiksen et al., 2018).

Behandlers holdning til stringens

Analysen viser, at når MOVE skal implementeres, er det vigtigt at have for øje, at der er mange forskellige erfaringer og holdninger til stringens i behandlingsarbejdet. Mange behandlere vil være vant til at have frihed til selv at vælge terapeutisk metode. Mange har års erfaring og oplever ikke en naturlighed i den stringens, som manualen foreskriver. I implementeringen af MOVE har behandlerne efterhånden værdsat metodens stringens, og det anbefales at tale åbent om modstanden og at fremhæve gevinsterne i den stringente tilgang (Frederiksen et al., 2018).

Forberedelse

I forbindelse med implementering af MOVE er det vigtigt med en klar forventningsafstemning, så både organisation og den enkelte behandler er forberedt på, hvad implementering af en ny behandlingsmodel betyder for den vante hverdagspraksis (Frederiksen et al., 2018).

Undervisning

Som indledning til implementeringen af MOVE deltog behandlerne i otte uddannelsesdage. Uddannelsen bestod af undervisning i anvendelsen af MOVEs samtaleteknikker og strukturelle elementer. Behandlerne modtog efterfølgende supervision fordelt over hele implementeringsperioden. Derudover fik de med udgangspunkt i to af de optagede samtaler en individuel skriftlig evaluering af deres anvendelse af samtaleteknikkerne, ligesom de alle deltog i halvårlige metodeseminarer (Frederiksen et al., 2018).

Supervision og support

Supervision ved ekstern supervisor/underviser er et vigtigt element for en succesfuld implementering af MOVE. Derudover vil intern supervision, hvor behandlerne har ugentlig metodemøder, bidrage positivt til implementeringsprocessen (Frederiksen et al., 2018).

Desuden konkluderer implementeringsanalysen, at det er vigtigt at kommunikere, at stringensen ikke implementeres på bekostning af behandlerens personlige arbejdsstil eller relationsarbejdet. Det er vigtigt, at behandlerne finder en naturlighed i at bruge samtaleteknikkerne og strukturen i MOVE. Her er det vigtigt at huske, at det tager tid og kræver vedholdenhed at indøve nye vaner og arbejdsgange, før man føler sig hjemme i metoderne (Frederiksen et al., 2018).

Politisk og ledelsesmæssig opbakning

Hertil kommer, at der brug for en bred politisk og organisatorisk opbakning til implementering og forankring af nye metoder i praksis og en stabil organisation, hvor der ikke er for store sideløbende forandringer, der kan udfordre implementeringen (Frederiksen et al., 2018).

Kilder

Frederiksen, K. S. et al. (2018). MOVE: Implementering af Metodeprogrammet. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Undersøgelse af MOVE i danske kommuner (Metodeprogrammet)

MOVE er afprøvet i en randomiseret kontrolleret undersøgelse i 9 danske kommuners ambulante rusmiddelbehandlingstilbud for unge mellem 15 og 25 år. Afprøvningen er sket som en del af Metodeprogrammet, som var en del af Stofmisbrugspakken, lanceret i 2012. Metodeprogrammet havde til formål at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den kommunale rusmiddelbrugsbehandling samt at fremme anvendelsen af behandlingsmetoder med dokumenteret effekt (Pedersen et al., 2017).

I Metodeprogrammet blev effekten af forskellige internationalt anerkendte metoder undersøgt i en dansk kontekst. 460 unge blev ved lodtrækning fordelt i fire forskellige behandlingsgrupper. Hver af disse behandlingsgrupper anvendte forskellige metoder i arbejdet med at reducere eller bringe et rusmiddelbrug til ophør (Pedersen et al., 2017).

Ud af fire forskellige behandlingsgrupper er MOVE den metode, der har vist den største effekt og også viser bedre effekt end resultater fra andre lignende undersøgelser (Pedersen et al., 2017).

Metodeprogrammets undersøgelsesdesign

Alle behandlingsgrupper i Metodeprogrammet anvendte samtaleteknikkerne Den Motiverende Samtale og kognitiv adfærdsterapi. De fire behandlingsgrupper var altså ens samtaleteknisk, men indeholdt derudover forskellige strukturelle elementer (Pedersen et al., 2017).

Undersøgelsen blev gennemført i ni små og store danske kommuner. Såvel de unge som behandlerne blev fordelt ved lodtrækning i behandlingsgrupperne. Center for Rusmiddelforskning forestod lodtrækningen, som altså var uafhængig af kommunerne (Pedersen et al., 2017).

De 460 unge, der deltog i undersøgelsen, blev alle interviewet ved indskrivning og derefter forsøgt geninterviewet 3, 6, 9 og 21 måneder efter indskrivningen (Pedersen et al., 2017).

Effektevaluering fra Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, har publiceret en effektevaluering af MOVE i rapporten Behandling af unge der misbruger stoffer – en undersøgelse af 4 behandlingsmetoders effekt (Pedersen et al., 2017).

Evalueringen viser metodens resultater, ni måneder efter at de unge er indskrevet i behandling. Derudover er der i tilknytning til rapporten MOVE. 21 måneder efter indskrivning (Pedersen & Pedersen, 2018) publiceret resultater fra interviews med de unge, 21 måneder efter at de er indskrevet i MOVE. 

Læs mere om effektevalueringen på Socialstyrelsens hjemmeside

Resultater fra effektevalueringen

Ni måneder efter at de unge er indskrevet i behandling, viser effektevalueringen, at MOVE fastholder de unge i behandlingen og øger andelen af gennemførte behandlingsforløb.

• De unge er gennemsnitligt i behandling i 6,8 måneder inklusive opfølgningsperioden. I standardbehandlingen er den gennemsnitlige indskrivningslængde ca. 5,9 måneder
• MOVE resulterer i færre udeblivelser fra samtalerne, og 48,8 pct. af de unge gennemfører primærbehandlingen
• Unge behandlet med MOVE har gennemsnitligt modtaget 11 samtaler inklusive samtaler i opfølgningsfasen. I standardbehandling modtager unge gennemsnitligt 5,2 samtaler (Pedersen et al., 2017).

MOVE er en effektiv metode til opnåelse af stoffrihed:

• 50 pct. af de unge er stoffri 9 måneder efter indskrivning. I standardbehandlingen er det ca. 36 pct. af de unge, der er stoffri efter afsluttet behandling
• 51 pct. af mændene er stoffri 9 måneder efter indskrivning
• 48 pct. af kvinderne er stoffri 9 måneder efter indskrivning (Pedersen et al., 2017).

Fordelt på de fire ungeprofiler ser statistikken sådan ud:

• LAV (ingen til moderate internaliserende og eksternaliserende problemer): 54,6 pct. er stoffri 9 måneder efter indskrivning
• SIP (svære internaliserende problemer): 47,6 pct. er stoffri 9 måneder efter indskrivning
• SEP (svære eksternaliserende problemer): 60,7 pct. er stoffri 9 måneder efter indskrivning
• SEIP (svære internaliserende og eksternaliserende problemer): 23,1 pct. er stoffri 9 måneder efter indskrivning (Pedersen et al., 2017).

Økonomisk evaluering

VIVE har i 2019 udgivet en rapport, som indeholder en økonomisk evaluering af MOVE.

Evalueringen indeholder en omkostningsanalyse og en analyse af de økonomiske konsekvenser. Omkostningerne opgøres ud fra oplysninger om behandlernes tidsforbrug samt lønsatser for de tilknyttede medarbejdergrupper tillagt en overheadssats på 20 pct. Analysen af de økonomiske konsekvenser sker ved at sammenligne forbruget af ydelser og aktiviteter blandt borgerne i MOVE-behandling med forbruget blandt borgere i en national kontrolgruppe. Analysen inddrager forbruget af ydelser og aktiviteter i året for behandlingsstart og i op til to kalenderår derefter. Den forholdsvis korte tidshorisont betyder, at analysen forventeligt ikke opfanger alle de mulige konsekvenser af MOVE (Jacobsen et al., 2019).

Data til evalueringen stammer overordnet fra to kilder. For det første har Center for Rusmiddelforskning indsamlet detaljerede data om antallet af og tidsforbruget til aktiviteterne i MOVE, og for det andet anvendes omfattende registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen trækker på samme kategori af data, som indgår i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), hvilket omfatter individdata om blandt andet sundhedsydelser, beskæftigelse, kriminalitet og indkomstoverførelser. Der anvendes oplysninger fra årene 2013-2016 i analysen (Jacobsen et al., 2019).

Resultater

MOVE har en samlet positiv økonomisk konsekvens. De samlede økonomiske konsekvenser pr. person udgør ca. 33.000 kr. set over en treårig periode, når man sammenligner borgere fra MOVE med borgere, der har været i sædvanlig behandling. De positive økonomiske konsekvenser optræder inden for sundhedsydelser, politi, retsvæsen og kriminalforsorg samt indkomstoverførelser, mens der er negative økonomiske konsekvenser for skattebetaling (Jacobsen et al., 2019).

Ser man på de offentlige aktører enkeltvis, viser det sig, at MOVE resulterer i en forholdsvis stor økonomisk positiv konsekvens for regionerne, en begrænset økonomisk konsekvens for kommunerne og en lille positiv konsekvens for staten (Jacobsen et al., 2019).

Den økonomiske analyse viser, at den initialt forøgede omkostning tjener sig ind i form af økonomiske konsekvenser på andre områder, når man ser på en tidshorisont på op til tre kalenderår. Det skyldes, at deltagerne i MOVE samlet anvender en række offentlige ydelser og aktiviteter mindre end borgerne i sædvanlig behandling (Jacobsen et al., 2019).

Det er kommunerne, der betaler for stofmisbrugsbehandlingen og skal træffe beslutning om, hvilke behandlingstyper der skal tilbydes. Derfor har analysen set særskilt på kommunernes budgetøkonomiske resultater med anvendelsen af MOVE. Samlet konkluderes, at det er usikkert, om kommunerne har et positivt budgetøkonomisk resultat, når der sammenlignes med sædvanlig behandling, men at det med stor sandsynlighed vil være tæt på nul inden for den tidshorisont, der er betragtet i analysen. Hvis man betragtede en længere tidshorisont, ville der være gode muligheder for, at også kommunerne ville få et samlet budgetøkonomisk overskud af MOVE (Jacobsen et al., 2019).

Socialstyrelsen har på baggrund af Socialstyrelsens Omkostningsmodel og Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) foretaget en økonomisk evaluering i juli 2018 (Socialstyrelsen, 2018).

Størrelsesordenen af resultatet i den økonomiske evaluering foretaget af VIVE ligger inde for samme størrelsesorden som beregningen i SØM. Konsekvenserne optræder dog en række andre steder, som fx på sundhedsområdet, hvor den økonomiske gevinst i SØM-beregningen i høj grad er drevet af besparelser på kriminalitetsområdet. Det har betydning for, hvem gevinsten tilfalder, fordelt på kommune, region og stat (Jacobsen et al., 2019). 

Samlet vurderer VIVE, at resultaterne af den økonomiske evaluering trods usikkerhed om både omkostninger og de økonomiske konsekvenser afspejler de økonomiske forhold omkring MOVE i de første to år efter indskrivning. Dog er tallene for det sidste år noget mere usikre, idet kun en lille del af den samlede population i MOVE har kunnet indgå i analysen (Jacobsen et al., 2019).

Økonomisk opfølgning på MOVE i 2022

VIVE har desuden udgivet en økonomisk opfølgning på MOVE i 2022.

Læs den økonomiske opfølgning på MOVE på Socialstyrelsens hjemmeside 

Kilder

Jacobsen, R. H. et al. (2019). Økonomisk evaluering af MOVE. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

Socialstyrelsen (2018). Økonomisk evaluering af MI/KAT-GO. Odense: Socialstyrelsen.