Et britisk studie viser, at børn og unge behandlet med MBT-A har en lavere grad af selvskadende adfærd og færre symptomer på depression og borderline personlighedsforstyrrelse. Britiske og norske reviews har dog efterfølgende kun fundet svage indikationer for effekt over for selvskadende adfærd og anbefaler yderligere undersøgelser.
Det første britiske RCT-studie fra 2012, som undersøgte effekten af mentaliseringsbaseret terapi for unge (MBT-A) målt på selvskadende adfærd hos børn og unge i alderen 12-17 år, fandt en signifikant reduktion af selvskadende adfærd (Rossouw & Fonagy, 2012). Studiet sammenlignede generel behandling, bestående af forskellige evidensbaserede behandlingsmetoder tilpasset barnets/den unges hoveddiagnose, med mentaliseringsbaseret terapi ift. selvskadende unge. (Rossouw & Fonagy, 2012).
I undersøgelsen af MBT-A indgik 80 unge i alderen 12-17 år med varierende grad af selvskadende adfærd og symptomer på depression:
- 73 pct. af de unge udviste symptomer, der levede op til kriterierne for emotionelt ustabil personlighedsstruktur (borderline)
- 95 pct. af de unge havde en fortid med cutting
- 64 pct. havde tidligere taget en overdosis
- 80 pct. havde tidligere forsøgt selvmord. (Rossouw & Fonagy, 2012).
Der skal tages forbehold for, at data i studiet er baseret på et meget lille udsnit af målgruppen, og at der kun er moderat statistisk signifikans for resultaterne. Resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis overføres til andre kontekster.
I et opfølgende review over interventioner, der søger at modvirke selvmordsforsøg og selvskade, konstateres, at effektresultaterne er for svage og bør undersøges i større undersøgelser, samtidig noteres dog, at MBT-A er blandt de indsatser, der sandsynligvis har effekt på grund af kombinationen af det individuelt rettede og forældreinddragelsen (Lyengar et al., 2018).
I et meta-review fra 2019 over mentaliseringsbaseret terapi generelt konkluderes, at MBT-A er lovende i forhold til reduktion af selvskadende adfærd, men at studierne af dette mangler tilstrækkelig styrke til endelig konklusion (Malda-Castillo et al., 2019).
Et mindre britisk pilot RCT-studie fra 2019 med 53 unge i alderen 12-18 år, der alle havde udøvet selvskadende adfærd inden for de seneste seks måneder, kunne ikke påvise forskel i effekten mellem MBT-A som gruppeindsats og ”Treatment As Usual” (TAU). Alle de unge i undersøgelsen var tilknyttet en klinisk behandlingsindsats. TAU-indsatsen bestod af forskellige psykosociale interventioner samt evt. medicinering. Ved begge grupper skete signifikant reduktion af den selvskadende adfærd, samtidig blev der fundet positive ændringer i forhold til social angst, emotionel regulering og på borderline symptomer, men heller ikke her blev fundet forskel mellem de to grupper (Griffiths et al., 2019).
Implement Consulting Group finder i en litteraturundersøgelse for Sundhedsstyrelsen en vis indikation på, at psykosociale behandlingsmodeller baseret på kognitiv terapi, mentalisering og dialektisk adfærdsterapi alle kan mindske gentagelse af selvskade, særligt hos den yngre del af befolkningen (Implement, 2018). Her henvises bl.a. til et tysk review (Plener et al., 2018), der på baggrund af studiet af Rossouw og Fonagy (Rossouw & Fonagy, 2012) viser, at den selvskadende adfærd blev mindsket i over tre måneder efter MBT-A indsatsens iværksættelse.
To større reviews har undersøgt effekten af interventioner i forhold til selvskadende adfærd.
Cochrane Library (Hawton et al., 2016) konkluderede efter en gennemgang af 11 studier af forskellige indsatsmodeller, at der efter mentaliseringsbaseret terapi var indikation for, at der forekom færre tilfælde af selvskade hos unge, der tidligere havde haft gentagne episoder af selvskadende adfærd. Forfatterne påpeger dog, at kvaliteten af undersøgelserne kan karakteriseres som lav, og at der er behov for yderligere undersøgelser.
En gruppe norske forskere har i 2020 fortaget et opfølgende review (Morken et al., 2020) og supplerer Cochrane Library med at konkludere, at evidens for effekt ved MTB-A er af meget lav sikkerhed.
Kilder
Bateman, A. & Fonagy, P. (1999). Effectiveness of partial hospitalization in the treatment of borderline personality disorder: A randomized controlled trial. The American Journal of Psychiatry, Vol. 156(10): 1563-1569.
Bateman, A. & Fonagy, P. (2008). 8-year follow up of patients treated for borderline personality disorder: Mentalization based treatment versus treatment as usual. The American Journal of Psychiatry, Vol. 165(5): 631-638.
Bateman, A. & Fonagy, P. (2009). Randomized controlled trial of outpatient mentalization-based treatment versus structured clinical management for borderline personality disorder. The American Journal of Psychiatry, Vol. 166(12): 1355-1364.
Griffiths, H. et al. (2019). Efficacy of Mentalization-based group therapy for adolescents: The results of a pilot randomised controlled trial. BMC Psychiatry, Vol. 19: (ArtID: 167).
Kvarstein, Elfrida H. et al. (2015). Changing from a traditional psychodynamic treatment programme to mentalization-based treatment for patients with borderline personality disorder – Does it make a difference? Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, Vol. 88(1): 71-86.
Iyengar, U. et al. (2018). A further look at therapeutic interventions for suicide attempts and self-harm in adolescents: An updated systematic review of randomized controlled trials. Frontiers in Psychiatry, Vol. 9: (ArtID: 583).
Malda-Castillo, J. et al. (2019) Mentalization-based treatment and its evidence-base status: A systematic literature review. Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, Vol. 92(4): 465–498.
Morken, I. Sund et al. (2020). The effects of interventions preventing self-harm and suicide in children and adolescents: An overview of systematic reviews [version 2; peer review: 2 approved]. F1000Research, Vol. 8:890.
Plener, P. L. et al. (2018). Nonsuicidal self-injury in adolescents. Deutsches Arzteblatt International, Vol. 115(3): 23-30.
Rossouw, T. & Fonagy, P. (2012). Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents: A Randomized Controlled Trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 51(12): 1304-1313.