Effekten af MST er velundersøgt og veldokumenteret i forskellige vestlige lande. Enkelte studier finder dog, at MST ikke er mere effektiv end den sædvanlige behandling. De to danske evalueringer viser blandede behandlingsresultater af MST.
Over de sidste 20 år er der i USA og andre vestlige lande gennemført en række randomiserede kontrollerede forsøg af MST. I USA har RCT-studierne vist, at MST er en effektiv behandlingsmetode, men studier udført uden for USA viser divergerende resultater. Metaanalyser af effekten af MST har også vist divergerende resultater. I en metaanalyse finder forfatterne, at studier, hvor programudviklerne af MST deltager, viser større effekt af MST end studier, hvor programudviklerne ikke er involveret i undersøgelsen. Forfatterne anfører bl.a., at dette muligvis kan have baggrund i forskel på behandlingsadhærence (Löfholm et al., 2009; Butler et al., 2011).
Internationale studier der viser positiv effekt af MST
Resultater fra flere studier fra USA samt studier fra Norge og England viser, at MST er effektiv i forhold til at reducere kriminel adfærd, vold, stofmisbrug og alvorlig følelsesmæssige forstyrrelser hos unge samt i forhold til at forbedre familierelationer og familiefunktionen (Löfholm et al., 2009; Butler et al., 2011).
Et engelsk randomiseret kontrolleret forsøg fra 2011 af 108 kriminelle unge i alderen 13 – 17 år viser, at MST er effektiv i forhold til at reducere ikkevoldelig kriminalitet. I perioden 12 – 18 måneder efter endt behandling havde otte pct. af de unge, der modtog MST-behandling mindst et tilfælde af ikkevoldelig kriminalitet mod 34 pct. af kontrolgruppen. Der var dog kriminalitetsnedgang for begge grupper (Butler et al., 2011).
En hollandsk metaanalyse, udgivet i 2014, giver et overblik over resultaterne, når indsatsen gives til etniske minoriteter fra 22 amerikanske og europæiske effektstudier. Forfatterne konkluderer, at den tilstedeværende forskning ikke er tilstrækkelig til at belyse, om etnisk baggrund blandt deltagerne har indflydelse på behandlingseffekten (Stouwe et al., 2014). I analysen finder forfatterne dog, at der generelt set er fundet større effekt af MST i undersøgelser med større andel af unge, der ikke tilhører en etnisk minoritet sammenlignet med undersøgelser med større andel af unge med etnisk minoritetsbaggrund (Stouwe et al., 2014). Fem enkeltstående undersøgelser har dog ikke fundet, at etnisk baggrund er en faktor, der har indflydelse på behandlingsresultatet (Asscher et al., 2013; Henggeler et al., 2002; Painter & Scannapieco, 2009; Schaeffer & Borduin, 2005; Sundell et al., 2008).
Internationale studier, der ikke påviser en positiv effekt af MST
To studier fra hhv. Canada og Sverige finder ikke, at MST har bedre effekt i forhold til at reducere antisocial adfærd end den sædvanlige indsats (Löfholm et al., 2009).
Den svenske undersøgelse er et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2009, der er gennemført for 156 unge i adfærdsvanskeligheder i alderen 12-17 år. Både de unge, der indgik i MST-behandling og de, der modtog den sædvanlige behandling, havde 24 måneder efter projektopstarten en nedgang i problemadfærd, forbedrede familierelationer og forbedrede sociale færdigheder.
Forfatterne skriver, at MST-gruppens gennemsnitlige ændring i CBCL-score er på højde med effekten af indsatsen i det norske studie og endda større end i to amerikanske studier. Forfatterne mener, at en forklaring på de divergerende resultater imellem de forskellige studier kan være, at den sædvanlige indsats over for målgruppen i Sverige i udgangspunktet viser bedre resultater end i USA og Norge. Den traditionelle tilgang til unge i adfærdsvanskeligheder i Sverige er bl.a. præget af familiebaseret behandling, relativt få anbringelser og en terapeutisk tilgang til de unge (Löfholm et al., 2009).
Danske studier af MST
I Danmark er der gennemført en resultatevaluering og en effektevaluering af MST.
Effektevalueringen blev offentliggjort i 2017, og omfatter 436 unge i tre kommuner, der i perioden 2007-2011 har modtaget MST-behandling (Arendt & Verner, 2017). Analysen er baseret på registerdata vedrørende de unges livsforløb op til og efter indsatsen. Det er data fra forskellige registre vedrørende de unge og deres forældre, herunder brug af sundhedsydelser, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling, skolegang og sociale foranstaltninger. Effektmålingerne er i studiet foretaget ved at sammenligne de unge, som modtager MST med en sammenligningsgruppe udvalgt blandt unge i kommuner, som tilbyder andre indsatser end MST. De unge, der har modtaget MST i perioden 2007-2011, følges alle indtil 2013 dvs. resultaterne i forhold til sammenligningsgruppen følges fra to til fem år efter indsatsen. Evalueringen centrerer sig om at måle effekten på fire parametre: Folkeskolens afslutning, kriminalitet, ungdomsuddannelse og endeligt beskæftigelse og overførselsindkomst (Arendt & Verner, 2017).
Studiet viser, at der på de forskellige målte områder er bedre, ingen eller dårligere effekt hos de unge, der har været i et MST forløb i forhold til sammenligningsgruppen af unge, der modtager andre indsatser. I forhold til skolegang viser studiet, at MST-deltagerne har 9 pct. større sandsynlighed for at gå op til folkeskolens afgangseksamen end sammenligningsgruppen men 5 pct. lavere sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 20 årig. De unge, der har modtaget MST, er i gennemsnit anbragt signifikant færre dage end sammenligningsgruppen i det første år efter afsluttet MST-indsats. To til fem år efter indsatsen afsluttes, anbringes de dog i samme omfang som sammenligningsgruppen. I forhold til kriminalitet er resultaterne blandede. Unge, der har en voldsdom, og modtager MST-behandling, har fx 6 pct. lavere risiko for at få endnu en dom for vold året efter indsatsen end tilsvarende unge i sammenligningsgruppen. Samtidig har hele gruppen af unge, der modtager MST 4-9 pct. højere risiko end sammenligningsgruppen for at blive dømt for kriminalitet generelt i årene efter indsatsen.
Forfatterne peger i studiet på, at resultaterne af effektevalueringen skal ses i lyset af, at de unge, der har modtaget den intensive MST-indsats i samtlige efterfølgende år, modtager færre forebyggende foranstaltninger end sammenligningsgruppen. I det første år modtager de forebyggende foranstaltninger i ca. 51 færre dage end sammenligningsgruppen, hvilket i de efterfølgende to til fire år falder til 15-28 dage. En beregning af de kommunale udgifter til såvel anbringelser som forebyggende foranstaltninger til de to grupper af unge viser, at samlet bruger kommunerne i indsatsåret og i de efterfølgende op til fem år i alt 232.968 kr. (2016) mindre på indsatser over for en ung i MST-gruppen end over for en ung i sammenligningsgruppen. En del af den store forskel kan tilskrives, at en større andel af sammenligningsgruppen er anbragt.
I 2008 udkom en dansk resultatevaluering af MST-forløb for 359 unge, der blev henvist til behandling i perioden 2004 til 2006 (Greve & Thastum, 2008). Forfatterne konkluderer i dette studie, at MST har tilfredsstillende behandlingsresultater. Inden for opfølgningsperioden, der varierede mellem 6 og 18 måneder efter endt behandling, blev andelen af unge, som ikke gik i skole/havde et arbejde, eller som havde et omfattende ubegrundet fravær, reduceret med 40-50 pct. Antallet af unge, som havde problemer med kriminalitet blev halveret, og andelen af unge med misbrugsproblemer blev reduceret med 50-60 pct. (Greve & Thastum, 2008).
Evalueringen viste desuden en forbedring i familiesamspillet og forældrenes oplevelse af at kunne mestre den konkrete opdragerrolle. Endelig resulterede MST-forløbene i klare forbedringer i alment psykisk velbefindende for pigerne, men ikke for drengene (Greve & Thastum, 2008).
Kilder
Arendt, Jacob Nielsen & Verner, Mette (2017). Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer. Kbh: KORA.
Asscher et al. (2013). A randomized controlled trial of the effectiveness of multisystemic therapy in the Netherlands: Post-treatment changes and moderator effects. Springer Science & Business Media B.V., Vol. 9(2): 169-187.
Butler, S. et al. (2011). A randomized controlled trial of Multisystemic Therapy and a statutory therapeutic intervention for young offenders. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 50(12): 1220-35.
Greve, M. & Thastum, M. (2008). Resultatevaluering af Multisystemisk Terapi i Danmark 2004-2007. Århus: Center for Kvalitetsvurdering; Højbjerg: JYFE; Odense: Servicestyrelsen.
Henggeler, S. W. et al. (2002). Four-year follow-up of multisystemic therapy with substance-abusing and substancedependent juvenile offenders. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 41(7): 868–874.
Löfholm, C. A. et al. (2009). Multisystemic therapy with conductdisordered young people: Stability of treatment outcomes two years after intake. Evidence & Policy, Vol. 5(4): 373-397.
Painter, K. & Scannapieco, M. (2009). Part I: a review of the literature on multisystemic treatment within an evidence-based framework: implications for working with culturally diverse families and children. Journal of Family Social Work, Vol. 12(1): 73-92.
Schaeffer, C. M. & Borduin, C. M. (2005). Long-term follow-up to a randomized clinical trial of multisystemic therapy with serious and violent juvenile offenders. Journal of Consulting & Clinical Psychology, 73(3): 445–453.
Stouwe, T. et al. (2014). The effectiveness of multisystemic therapy (MST): A meta-analysis. Clinical Psychology Review, Vol. 34(6): 468-481.
Sundell et al. (2008). The Transportability of Multisystemic Therapy to Sweden: Short-Term Results From a Randomized Trial of Conduct-Disordered Youths. Journal of Family Psychology, Vol. 22(4): 550-560.