MST: Multisystemisk Terapi

Typiske adfærdsvanskeligheder hos de unge i målgruppen er:

• kriminalitet
• misbrug/risikobrug af rusmidler
• aggressiv og voldelig adfærd
• væsentligt fravær fra skole.

MST kan bruges som en: 

• forebyggende indsats - fx når en anbringelse er under overvejelse, men det skønnes, at familien har ressourcer til at arbejde med problemerne i lokalmiljøet
• brobyggende indsats - fx hvis den unge er på døgninstitution, opholdssted eller efterskole og snart kommer hjem
• supplerende indsats - fx som del af en ungdomssanktion eller en domsafsigelse på vilkår.

Det er en forudsætning for at deltage i et MST forløb, at den unge, senest to til fire uger efter behandlingen er startet, bor hjemme, hos andre nære omsorgspersoner eller i en plejefamilie.

Hvor mange børn og unge er i målgruppen?

Ifølge en dansk analyse fra 2012 af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge (Rambøll, 2012) ligger størrelsen af målgruppen for MST i Danmark på omkring 1.500 børn og unge årligt.

Kilder 

Rambøll (2012). Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge. Rambøll.

MST metoden har et systemisk perspektiv, som den unge er en del af, og hvor familien er det centrale system.

Med udgangspunkt i den unges problemadfærd og de identificerede ressourcer i systemerne, analyseres problemerne efter en fastlagt analytisk proces.

Interventionerne tilrettelægges efter de ni MST principper, som bl.a. går ud på, at man i indsatsen har fokus på styrke og det positive, har fokus på at nedbryde handlinger til mindre håndterbare sekvenser, som er ’her og nu’ specifikke, samt er adfærdsmæssigt tilpasset.

Et MST forløb er et intensivt forløb, der kræver daglig indsats af forældrene/nærmeste omsorgsperson og eventuelle andre familiemedlemmer eller netværk. Målet er, at forældrene/nærmeste omsorgsperson bliver i stand til at udvikle og fastholde nye måder at være forældre på for at sikre en langtidsholdbar effekt af indsatsen. (Metode Centeret, 2017; Familie & Evidens Center, 2017)

Et MST-forløb

MST-forløbet er intensivt, og involverer omfattende direkte kontakt mellem MST-terapeut og familie/nærmeste omsorgsperson og/eller andre i den unges netværk.

Efter visitation til MST begynder behandlingen med en afdækning af de mål som både familien/nærmeste omsorgsperson, den unge, sagsbehandleren og andre i den unges netværk har for behandlingen. Med udgangspunkt i målene og inputtene fra de forskellige parter bliver den unges problemadfærd analyseret.

På baggrund af analysen tilrettelægger MST-terapeuten i samarbejde med sit MST-team de konkrete interventioner, der er relevante for at arbejde med netop denne unges problemadfærd. De interventioner, som bliver anvendt i MST-forløbet, tager udgangspunkt i de ni MST-principper, og har et systemisk, kognitivt udgangspunkt.

Ifølge programudvikler Scott W. Henggeler (Henggeler & Schaeffer, 2010) vil et MST-forløb ofte involvere flere samtidige og afstemte interventioner, som er målrettet forskellige parter med relation til den unges problemadfærd. Har den unge problemer med pjækkeri, kan der fx arbejdes med, at mor tilrettelægger hendes arbejde, så hun kan hjælpe den unge med at komme op og afsted, samtidig noterer skolen den unges præcise fremmøde. Hver dag opnår/optjener den unge point fx lommepenge til weekenden. 

MST-terapeuten følger interventionerne tæt under hele behandlingsforløbet. Det sker bl.a. gennem direkte kontakt med den unge, familien/primære omsorgsperson og andre relevante parter samt gennem ugentlige strukturerede supervisionsforløb på den konkrete sag. Denne tætte monitorering af indsatsen optimerer MST-terapeutens muligheder for at beslutte, hvornår de konkrete interventioner skal iværksættes, om der er barrierer, som skal ryddes af vejen, eller om interventionerne skal justeres undervejs, så behandling får størst mulig effekt (Henggeler & Schaeffer, 2010).

Forældrenes rolle i MST-forløbet

Forældrene/primære omsorgsperson til den unge er MST-terapeutens centrale samarbejdspartner i et MST-forløb, da det er dem, som skal fastholde forandringerne i familien, når behandlingen er afsluttet. Udover forældrene inddrages andre familiemedlemmer, lærere, idrætstrænere, politiet eller lignende (Familie & Evidens Center, 2017).

Metodens teoretiske udgangspunkt

Ifølge programudvikler Scott W. Henggeler m.fl. (Henggeler & Schaeffer, 2010) er MST behandlingsmodellen baseret på Bronfenbrenner’s socialøkologiske model. Det betyder, at den unges adfærd anses som formet gennem samspillet og værdierne i de forskellige systemer (fx familie, skole, kammeratskabsgrupper og lokalområder), som den unge indgår i, samt gennem den vekselvirkning der er mellem de forskellige systemer (fx kontakten mellem forældre og lærere på skolen).

På den baggrund er MST designet således, at indsatsen adresserer, og håndterer de mangfoldige beskyttelses- og risikofaktorer, som forskellig forskning har påvist væsentlige i forhold til årsager og sammenhænge til unges antisociale adfærd.

Det enkelte MST-forløb tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete udfordringer, der gør sig gældende i den pågældende familie. Forløbet er struktureret i henhold til de ni MST-grundprincipper og MST's analytiske model.

Hvilke kvalifikationer skal medarbejdere have?

Ifølge programudvikler Scott W. Henggeler (Henggeler & Schaeffer, 2010) skal MST-terapeuterne som minimum have en relevant mellemlang uddannelse (Masters degree) inden for det sociale område. Udviklerne peger på at terapeuter med en familieterapeutisk efteruddannelse med fokus på adfærdsterapi, kognitive samt systemiske teknikker, ofte er bedst klædt på til at arbejde med MST (Henggeler & Schaeffer, 2010).

Der er bestemte krav til oprettelse af et MST-team herunder uddannelse, licens og kvalitetssikring.

Et MST-team består af:

Terapeuterne

Terapeuterne arbejder med metoden på fuld tid, og kan ikke arbejde med andre opgaver såsom støttekontaktfunktioner, projektledelse, bagvagt for andre interventioner mv.

Terapeuten skal have en relevant grunduddannelse, (som fx pædagog, lærer, socialrådgiver, psykolog eller lignende) og modtager fem dages grunduddannelse i MST-metoden. Det er en fordel, men ikke et krav, at man har erfaring indenfor kognitiv terapi og eller systemisk terapi i familiebehandling.

Hver af terapeuterne arbejder som regel med en sagsmængde på tre til fire familier i gennemsnit ad gangen og ca. 8 til 10 sager om året.

Vejlederen

Vejlederen er teamets faglige leder, og må gerne varetage den daglige ledelsesfunktion for teamet i øvrigt. Vejlederen har en kvalitetssikrings- og ambassadørfunktion i forhold til behandlingsmodellen. Vejlederen yder ugentlig sagssupervision på alle sager og til hele teamet, hvilket sikrer, at de centrale behandlingsprincipper overholdes, og at nøgledata for behandlingsarbejdet er i overensstemmelse med fastsatte måltal. I begrænset omfang kan vejlederen arbejde som terapeut, eksempelvis når sagstilgangen til teamet i kortere perioder er for omfattende, i forbindelse med ferie etc.

Ekstern konsulent

Behandlingsteamet støttes i sit arbejde af en ekstern konsulent med særlig ekspertise i MST. Støtten leveres via ugentlige telefonkonsultationer om samtlige sager i teamet og løbende ad hoc- support. Dette suppleres med kvartalsvise booster seminarer af en til todages varighed, hvor de udfordringer, teamet møder i sit arbejde med MST, bearbejdes, og kliniske færdigheder trænes.

Kilder

Familie & Evidens Center (2017). MST – Mere om metoden. Tilgængelig fra: fec-dk.dk/mst-mere-om-metoden/ [lokaliseret d. 21/02/2019]

Henggeler, S. W. & Schaeffer, C. (2010). Treating serious antisocial behavior using multisystemic therapy. Evidence-based psychotherapies for children and adolescents, 2nd edition. 

Metodecenteret (2017). Multisystemisk terapi. Metodecenteret

MST i Danmark

MST blev indført i Danmark i 2003. Det tidligere Ringkøbing Amt og Århus Amt samt Aarhus Kommune var de første i Danmark til at afprøve programmet. I dag benytter en lang række kommuner MST, som de køber fra de tre nuværende driftskommuner Aarhus, Herning og Slagelse, hvor MST er implementeret, eller fra den private organisation Familie & Evidens Center som ligeledes har eget MST-standardteam.

I Danmark er det Metodecentret, der har licensrettighederne til programmet. MST Danmark/Metodecentret har endvidere licens fra programudviklerne i USA til at udføre MST i Danmark som såkaldt Network Partner.

Implementeringen af MST

MST er bygget op omkring en solid implementeringsstruktur, MST Services har arbejdet aktivt for at sikre den højeste muligt fidelitet i leveringen af MST overalt i verden. Hos Fixsen et al. ”Implementation research: A Synthesis of the Literatur”, benyttes MST som modeleksempel for god implementeringen igennem værket. Denne omfattende implementeringsstruktur bakkes op af forskning af en svensk afhandling fra 2011, som er baseret på viden fra 40 empiriske artikler om MST publiceret i videnskabelige tidsskrifter (Löfholm, 2011). Afhandlingen viser, at det er væsentligt at være loyal over for programmets kernekomponenter, eller med andre ord at det er væsentligt at implementere programmet med høj fidelitet. Fx har der i Sverige ikke været de samme positive resultater af MST som i andre lande, hvilket ifølge afhandlingen blandt andet skyldes en lav fidelitet (Löfholm, 2011).

I en artikel fra 2016 (Henggeler & Schaeffer, 2016) opsummeres den omfattende forskning i implementering af MST, og det konkluderes, at det er afgørende for at lykkes med implementeringen, at der er struktureret involvering af alle relevante interessenter fx det politiske niveau, leverandører og myndighedsniveau. Endvidere peges der på, at vedholdende lederskab, en leverandørorganisation samt midler til en afprøvningsperiode er de mest afgørende elementer, hvis MST skal opnå høj fidelitet og i sidste ende de bedste resultater for de familier, der modtager indsatsen.

Kilder

Henggeler, S. W. & Schaeffer, C. (2016). Multisystemic Therapy: Clinical Overview, Outcomes and Implementation Research. Wiley.

Löfholm, C. A. (2011).  Multisystemisk terapi i Sverige: Evidensbaserad metod i nytt sammanhang. Lund:. Lund: Lunds Universitet: Socialhögskolan.

Over de sidste 20 år er der i USA og andre vestlige lande gennemført en række randomiserede kontrollerede forsøg af MST. I USA har RCT-studierne vist, at MST er en effektiv behandlingsmetode, men studier udført uden for USA viser divergerende resultater. Metaanalyser af effekten af MST har også vist divergerende resultater. I en metaanalyse finder forfatterne, at studier, hvor programudviklerne af MST deltager, viser større effekt af MST end studier, hvor programudviklerne ikke er involveret i undersøgelsen. Forfatterne anfører bl.a., at dette muligvis kan have baggrund i forskel på behandlingsadhærence (Löfholm et al., 2009; Butler et al., 2011).

Internationale studier der viser positiv effekt af MST

Resultater fra flere studier fra USA samt studier fra Norge og England viser, at MST er effektiv i forhold til at reducere kriminel adfærd, vold, stofmisbrug og alvorlig følelsesmæssige forstyrrelser hos unge samt i forhold til at forbedre familierelationer og familiefunktionen (Löfholm et al., 2009; Butler et al., 2011).

Et engelsk randomiseret kontrolleret forsøg fra 2011 af 108 kriminelle unge i alderen 13 – 17 år viser, at MST er effektiv i forhold til at reducere ikkevoldelig kriminalitet. I perioden 12 – 18 måneder efter endt behandling havde otte pct. af de unge, der modtog MST-behandling mindst et tilfælde af ikkevoldelig kriminalitet mod 34 pct. af kontrolgruppen. Der var dog kriminalitetsnedgang for begge grupper (Butler et al., 2011).

En hollandsk metaanalyse, udgivet i 2014, giver et overblik over resultaterne, når indsatsen gives til etniske minoriteter fra 22 amerikanske og europæiske effektstudier. Forfatterne konkluderer, at den tilstedeværende forskning ikke er tilstrækkelig til at belyse, om etnisk baggrund blandt deltagerne har indflydelse på behandlingseffekten (Stouwe et al., 2014). I analysen finder forfatterne dog, at der generelt set er fundet større effekt af MST i undersøgelser med større andel af unge, der ikke tilhører en etnisk minoritet sammenlignet med undersøgelser med større andel af unge med etnisk minoritetsbaggrund (Stouwe et al., 2014). Fem enkeltstående undersøgelser har dog ikke fundet, at etnisk baggrund er en faktor, der har indflydelse på behandlingsresultatet (Asscher et al., 2013; Henggeler et al., 2002; Painter & Scannapieco, 2009; Schaeffer & Borduin, 2005; Sundell et al., 2008).

Internationale studier, der ikke påviser en positiv effekt af MST

To studier fra hhv. Canada og Sverige finder ikke, at MST har bedre effekt i forhold til at reducere antisocial adfærd end den sædvanlige indsats (Löfholm et al., 2009).

Den svenske undersøgelse er et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2009, der er gennemført for 156 unge i adfærdsvanskeligheder i alderen 12-17 år. Både de unge, der indgik i MST-behandling og de, der modtog den sædvanlige behandling, havde 24 måneder efter projektopstarten en nedgang i problemadfærd, forbedrede familierelationer og forbedrede sociale færdigheder.

Forfatterne skriver, at MST-gruppens gennemsnitlige ændring i CBCL-score er på højde med effekten af indsatsen i det norske studie og endda større end i to amerikanske studier. Forfatterne mener, at en forklaring på de divergerende resultater imellem de forskellige studier kan være, at den sædvanlige indsats over for målgruppen i Sverige i udgangspunktet viser bedre resultater end i USA og Norge. Den traditionelle tilgang til unge i adfærdsvanskeligheder i Sverige er bl.a. præget af familiebaseret behandling, relativt få anbringelser og en terapeutisk tilgang til de unge (Löfholm et al., 2009).

Danske studier af MST

I Danmark er der gennemført en resultatevaluering og en effektevaluering af MST.

Effektevalueringen blev offentliggjort i 2017, og omfatter 436 unge i tre kommuner, der i perioden 2007-2011 har modtaget MST-behandling (Arendt & Verner, 2017). Analysen er baseret på registerdata vedrørende de unges livsforløb op til og efter indsatsen. Det er data fra forskellige registre vedrørende de unge og deres forældre, herunder brug af sundhedsydelser, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling, skolegang og sociale foranstaltninger. Effektmålingerne er i studiet foretaget ved at sammenligne de unge, som modtager MST med en sammenligningsgruppe udvalgt blandt unge i kommuner, som tilbyder andre indsatser end MST. De unge, der har modtaget MST i perioden 2007-2011, følges alle indtil 2013 dvs. resultaterne i forhold til sammenligningsgruppen følges fra to til fem år efter indsatsen. Evalueringen centrerer sig om at måle effekten på fire parametre: Folkeskolens afslutning, kriminalitet, ungdomsuddannelse og endeligt beskæftigelse og overførselsindkomst (Arendt & Verner, 2017).

Studiet viser, at der på de forskellige målte områder er bedre, ingen eller dårligere effekt hos de unge, der har været i et MST forløb i forhold til sammenligningsgruppen af unge, der modtager andre indsatser. I forhold til skolegang viser studiet, at MST-deltagerne har 9 pct. større sandsynlighed for at gå op til folkeskolens afgangseksamen end sammenligningsgruppen men 5 pct. lavere sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 20 årig. De unge, der har modtaget MST, er i gennemsnit anbragt signifikant færre dage end sammenligningsgruppen i det første år efter afsluttet MST-indsats. To til fem år efter indsatsen afsluttes, anbringes de dog i samme omfang som sammenligningsgruppen. I forhold til kriminalitet er resultaterne blandede. Unge, der har en voldsdom, og modtager MST-behandling, har fx 6 pct. lavere risiko for at få endnu en dom for vold året efter indsatsen end tilsvarende unge i sammenligningsgruppen. Samtidig har hele gruppen af unge, der modtager MST 4-9 pct. højere risiko end sammenligningsgruppen for at blive dømt for kriminalitet generelt i årene efter indsatsen.

Forfatterne peger i studiet på, at resultaterne af effektevalueringen skal ses i lyset af, at de unge, der har modtaget den intensive MST-indsats i samtlige efterfølgende år, modtager færre forebyggende foranstaltninger end sammenligningsgruppen. I det første år modtager de forebyggende foranstaltninger i ca. 51 færre dage end sammenligningsgruppen, hvilket i de efterfølgende to til fire år falder til 15-28 dage. En beregning af de kommunale udgifter til såvel anbringelser som forebyggende foranstaltninger til de to grupper af unge viser, at samlet bruger kommunerne i indsatsåret og i de efterfølgende op til fem år i alt 232.968 kr. (2016) mindre på indsatser over for en ung i MST-gruppen end over for en ung i sammenligningsgruppen. En del af den store forskel kan tilskrives, at en større andel af sammenligningsgruppen er anbragt.

I 2008 udkom en dansk resultatevaluering af MST-forløb for 359 unge, der blev henvist til behandling i perioden 2004 til 2006 (Greve & Thastum, 2008). Forfatterne konkluderer i dette studie, at MST har tilfredsstillende behandlingsresultater. Inden for opfølgningsperioden, der varierede mellem 6 og 18 måneder efter endt behandling, blev andelen af unge, som ikke gik i skole/havde et arbejde, eller som havde et omfattende ubegrundet fravær, reduceret med 40-50 pct. Antallet af unge, som havde problemer med kriminalitet blev halveret, og andelen af unge med misbrugsproblemer blev reduceret med 50-60 pct. (Greve & Thastum, 2008).

Evalueringen viste desuden en forbedring i familiesamspillet og forældrenes oplevelse af at kunne mestre den konkrete opdragerrolle. Endelig resulterede MST-forløbene i klare forbedringer i alment psykisk velbefindende for pigerne, men ikke for drengene (Greve & Thastum, 2008).

Kilder

Arendt, Jacob Nielsen & Verner, Mette (2017). Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer. Kbh: KORA.

Asscher et al. (2013). A randomized controlled trial of the effectiveness of multisystemic therapy in the Netherlands: Post-treatment changes and moderator effects. Springer Science & Business Media B.V., Vol. 9(2): 169-187.

Butler, S. et al. (2011). A randomized controlled trial of Multisystemic Therapy and a statutory therapeutic intervention for young offenders. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 50(12): 1220-35. 

Greve, M. & Thastum, M. (2008). Resultatevaluering af Multisystemisk Terapi i Danmark 2004-2007. Århus: Center for Kvalitetsvurdering; Højbjerg: JYFE; Odense: Servicestyrelsen.

Henggeler, S. W. et al. (2002). Four-year follow-up of multisystemic therapy with substance-abusing and substancedependent juvenile offenders. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 41(7): 868–874. 

Löfholm, C. A. et al. (2009). Multisystemic therapy with conductdisordered young people: Stability of treatment outcomes two years after intake. Evidence & Policy, Vol. 5(4): 373-397.

Painter, K. & Scannapieco, M. (2009). Part I: a review of the literature on multisystemic treatment within an evidence-based framework: implications for working with culturally diverse families and children. Journal of Family Social Work, Vol. 12(1): 73-92.

Schaeffer, C. M. & Borduin, C. M. (2005). Long-term follow-up to a randomized clinical trial of multisystemic therapy with serious and violent juvenile offenders. Journal of Consulting & Clinical Psychology, 73(3): 445–453.

Stouwe, T. et al. (2014). The effectiveness of multisystemic therapy (MST): A meta-analysis. Clinical Psychology Review, Vol. 34(6): 468-481.

Sundell et al. (2008). The Transportability of Multisystemic Therapy to Sweden: Short-Term Results From a Randomized Trial of Conduct-Disordered Youths. Journal of Family Psychology, Vol. 22(4): 550-560.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til et MST forløb til ca. 149.700 kr. pr. gennemført familie (Socialstyrelsen, 2018). Den største del af omkostningerne, ca. 86 pct., udgør omkostninger forbundet med drift af indsatsen, herunder særligt omkostninger til løn til terapeuterne/vejlederen.

Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor en kommune etablerer et team bestående af tre terapeuter, én vejleder og én administrativ medarbejder (15 timer pr. uge). Terapeuterne og vejlederen arbejder fuldtid på MST. Terapeuterne antages at kunne gennemføre otte familieforløb, hvor det første år er under uddannelse, mens det de efterfølgende år forventes at kunne gennemføre ti familieforløb pr. terapeut pr. år. Et forløb antages at vare ca. tre-fem måneder. Det forventes, at 85 pct. af familierne, der påbegynder MST, gennemfører indsatsen.

Læs den samlede omkostningsvurdering af MST på Socialstyrelsens hjemmeside

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Gevinster og samlede økonomiske konsekvenser af MST

Rambøll Management foretog for Social- og Integrationsministeriet i 2012 en analyse af de forventede økonomiske gevinster for samfundet forbundet med at omlægge indsatsen over for udsatte børn og unge til evidensbaserede indsatser (Rambøll, 2012). Rapporten konkluderer, at der er et langsigtet samlet økonomisk potentiale på ca. 454 mio. kr. ved at anvende MST i forhold til 1.500 unge (Rambøll, 2012).

Forfatterne i Rambøll-rapporten estimerer, at der i et livsperspektiv er mulighed for en nettogevinst for samfundet på ca. 321.000 kr. pr. ung, fordelt som en besparelse på ca. 145.000 kr. for kommunerne og ca. 100.000 kr. for staten, samt en forventet højere lønindtægt for deltagere svarende til ca. 75.000 kr. i nutidsværdi. Det offentlige kan primært hente gevinsterne i form af øget beskæftigelse, mindre kriminalitet og færre udgifter til foranstaltninger. Det er en forudsætning for beregningen, at 30 pct. af de unge som indgår i et MST-forløb klarer sig bedre, end hvis de havde modtaget sædvanlig indsats (Rambøll, 2012).

Udgifter til MST

Udgiften til et MST-forløb estimeres i analysen fra Rambøll at være ca. 140.000 kr. i 2012 over 4 måneder. Udgiften er højere end Socialstyrelsens beregning i 2015, men det skyldes, at det scenarie, som vurderingen bygger på, er en smule anderledes (Rambøll, 2012).

Beregninger i et livsperspektiv

I analysen er der anlagt et perspektiv, hvor Rambøll anskuer det forventede nettobidrag til samfundet gennem et livsforløb for en person i målgruppen for MST – her analyseret i forhold til personer, der har været anbragt. Det forventede økonomiske scenarie for unge, der indgår i forløb med MST, sammenholdes med scenariet for unge, der modtager den sædvanlige indsats. Af nedenstående figur fremgår det, at nettobidraget til samfundet forventes at være væsentlig højere for de, der indgår i forløb med MST. Området mellem den grønne og den røde kurve udgør den samlede forventede gevinst over et livsforløb (Rambøll, 2012).

Figur 1: Estimeret nettobidrag til samfundet gennem et livsforløb

Forudsætninger i analysen

I analysen fra Rambøll vurderer forfatterne det landdækkende samlede potentiale for MST-forløb til at være omkring 1.500 unge årligt. Dette begrundes med, at der årligt anbringes omkring 6.000 unge mellem 12 og 18 år og at ca. 45 pct. af disse anbringes pga. adfærdsvanskeligheder (Rambøll, 2012).

Beregningerne er foretaget med en forudsætning om, at 30 pct. af de unge som indgår i et MST-forløb klarer sig bedre, end hvis de havde modtaget den sædvanlige indsats. I analysen er der taget udgangspunkt i at programmet igangsættes for 14-årige (Rambøll, 2012).

Svensk cost-benefit-analyse af MST

I forbindelse med et svensk effektstudie er der gennemført en cost-benefit analyse af anvendelse af MST over en to-årig periode (Olsson, 2010). I analysen opgør forfatteren de direkte udgifter forbundet med MST og sammenstiller udgifterne med de besparelser, der opnås i de øvrige sociale ydelser, når den unge gennemfører et MST-forløb frem for den sædvanlige behandling (Olsson, 2010).

Udgifterne til et MST-forløb er i undersøgelsen opgjort til gennemsnitligt 105.400 SEK pr. forløb, hvoraf udgifter til medarbejderne udgør ca. 75 pct. Udgifterne er beregnet over studiets forløbstid på to år, men langt størstedelen af udgifterne ligger inden for det første år (Olsson, 2010).

Udgifterne til de øvrige samlede sociale serviceydelser i løbet af den to-årige periode var 62.100 SEK lavere for unge, som modtog MST, end for kontrolgruppen, som modtog den sædvanlige behandling. Hertil kommer en direkte besparelse for deltagerne på 1.000 SEK i transportudgifter (Olsson, 2010).

Samlet set resulterer anvendelsen af MST som alternativ til den sædvanlige indsats derfor i en nettoudgift for samfundet på ca. 44.500 SEK pr. ung over en to-årig periode (Olsson, 2010).

Den økonomiske analyse er foretaget på baggrund af oplysninger fra et effektstudie opstartet i 2004. I studiet indgår 156 unge i alderen 12-17 år med adfærdsforstyrrelser – 79 i interventionsgruppen og 77 i gruppen der modtager den sædvanlige indsats. Beløbene er angivet i SEK 2007 (Olsson, 2010).

Kilder

Olsson (2010). MST with conduct disordered youth in Sweden: Costs and benefits after 2 years. Research on Social Work Practice, Vol. 20(6): 561-571.

Rambøll (2012). Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge. Rambøll. 

Socialstyrelsen (2018). Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST). Socialstyrelsen.