Amanda Lykke Egede-Jensen & Ditte Jønsson Granat | Socialstyrelsen
Unge befinder sig i en udfordrende overgang mellem livet som barn og livet som voksen. Det er en overgang, unge gennemgår med et endnu begrænset erfaringsgrundlag, uafklaret identitet, og mens de unge stadig er afhængige af råd og vejledning fra voksne. Er man som ung i en udsat position, kan overgangen være særlig sårbar, hvilket kan medvirke til at øge den unges risiko for hjemløshed (Socialstyrelsen, 2019).
Fra 2009 til 2017 er omfanget af hjemløshed blandt unge fordoblet. Fra 2017 til 2019 er der registreret et mindre fald i antallet af unge 18-29-årige i hjemløshed (Benjaminsen, 2019).
Kortlægningen af hjemløshed fra 2019 viser, at der blandt de 18-24-årige er
- 7 pct., der sover på gaden
- 29 pct., der overnatter på herberg
- 39 pct., der overnatter hos venner/familie (Benjaminsen, 2019).
Man kan således se, at det blandt de unge i hjemløshed især er almindeligt at overnatte hos venner og familie, og at det er mindre udbredt blandt unge at overnatte på gaden eller på herberg sammenlignet med borgere i hjemløshed over 25 år. Unge, der overnatter midlertidigt hos familie, venner og bekendte, betegnes i nogle sammenhænge som ”sofasovere” eller ”sofasurfere” (Benjaminsen, 2019).
Tre forskellige grupper af unge i hjemløshed
VIVE udgav i 2020 en registerbaseret undersøgelse af, hvad der kendetegner unge i hjemløshed i ungdomsårene samt de unges livsforløb før og efter hjemløshed. Undersøgelsen omhandler unge i alderen 18-29 år, der er registreret i hjemløshed på § 110-boformer eller i de nationale kortlægninger af hjemløshed på et tidspunkt i perioden 2009-2019. Ifølge VIVE’s undersøgelse kan der skelnes mellem tre forskellige grupper af unge i hjemløshed (Benjaminsen et al., 2020).
Den første gruppe tæller meget udsatte unge, der ofte har været anbragt i barndommen, og som kommer fra udsatte familier. Gruppen består hovedsageligt af mænd, og størstedelen har dansk baggrund (Benjaminsen et al., 2020).
Den anden gruppe tæller unge med psykiske lidelser. Relativt få i gruppen har misbrugsproblemer. Der er relativt flere kvinder i denne gruppe, og de kommer fra forskellige sociale lag, hvor nogle har forældre med en videregående uddannelse, mens andre har forældre, der er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (Benjaminsen et al., 2020).
Den tredje gruppe består af unge, som i mindre grad er registreret med psykiske lidelser og misbrugsproblemer. En tredjedel i denne gruppe har tidligere haft en ubetinget fængselsdom. Op mod halvdelen i den tredje gruppe er indvandrere og efterkommere. Forældre til de unge i denne gruppe er ofte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge i denne gruppe har ikke en så markant udsathedsprofil som unge i de to andre grupper, men de udgør en gruppe af unge, som på andre områder er i en udsat position i samfundet, fx ved at have et lavt uddannelsesniveau og svag tilknytning til arbejdsmarkedet (Benjaminsen et al., 2020).
Evaluering af Housing First til unge som modningsprojekt
VIVE har i 2022 evalueret Housing First til unge som modningsprojekt i fire kommuner. Målgruppen for projektet var unge i alderen 14-24 år, og indsatsen havde til formål at videreudvikle Housing First-tilgangen og målrette den i forhold til særlige udfordringer og behov i indsatsen for unge i risiko for eller i hjemløshed.
Med projektet har særligt opsporingselementet gjort det muligt at opspore en gruppe af unge, der befinder sig i skjult hjemløshed som sofasovere, eller som er i risiko for hjemløshed, herunder unge i meget skrøbelige familiekonstellationer.
Evalueringen peger dog også på udfordringer. Særligt har anskaffelsen af egnede boliger været en central problemstilling. Når de unge skal vente på en bolig, går det udover det potentiale, som Housing First-tilgangen tilbyder.
Læs evalueringen på Socialstyrelsens hjemmeside
LGBT+-unge i hjemløshed
Unge tilhørende en seksuel eller kønsmæssig minoritet er stærkt overrepræsenterede i hjemløshedsstatistikkerne i udlandet (FEANTSA, 2017).
Internationalt anvendes betegnelsen LGBTQ2S, som er en forkortelse for lesbian, gay, bisexual, transgender, queer/questioning og two-spirit (two-spirit dækker over maskulin og feminin kønsidentitet blandt oprindelige befolkninger). LGBT+-unge udgør en samlet betegnelse for en persons kønsmæssige identitet og/eller seksuelle orientering og er det begreb, der anvendes i Danmark (Socialstyrelsen, 2019).
Viden om denne målgruppe i relation til hjemløshed skal primært findes i udlandet og endnu i begrænset omfang, selvom der udarbejdes mere og mere forskningen på området. I dansk kontekst findes der umiddelbart ingen viden eller forskning om LGBT+-unge i relation til hjemløshed (Socialstyrelsen, 2019).
International viden om målgruppen af LGBT+-unge i hjemløshed
Målgruppen af unge, der identificerer sig som LGBT+-personer, udgør 20-40 pct. af alle unge i hjemløshed i Canada. Til sammenligning udgør målgruppen 5-10 pct. af den generelle ungepopulation (Abramovich & Shelton, 2017).
International forskning peger på, at LGBT+-unge er i særlig risiko for at komme til at leve i hjemløshed. Det knytter sig til udfordringer, som LGBT+-unge risikerer at møde i form af personlig og systematisk diskrimination, stigmatisering og konflikter i nære relationer som følge af deres identitet. Samtidig kan der også knytte sig særlige barrierer til brug af servicetilbud som fx herberger og varmestuer for denne gruppe. Europæiske studier viser, at diskriminationen kan føre til hjemløshed såvel som bidrage til en særligt udsat position som ung i hjemløshed. (Socialstyrelsen, 2019).
I en rapport fra 2020 fra den europæiske sammenslutning af nationale organisationer, FEANTSA, der arbejder med hjemløshed, er konklusionen, at en lang række tilbud målrettet borgere i hjemløshed i Europa oplever udfordringer forbundet med at yde støtte til LGBT+-unge i hjemløshed. Disse udfordringer kan skyldes sociale, kulturelle og politiske barrierer samt manglende ressourcer og begrænset viden om og erfaringer med at arbejde med LGBTQ-unge i hjemløshed (Shelton et al., 2020).
Kilder
Abramovich, A., & Shelton, J. (Red.) (2017). Where Am I Going to Go? Intersectional Approaches to Ending LGBTQ2S Youth Homelessness in Canada & The U.S. Toronto: Canadian Observatory on Homelessness Press.
Benjaminsen, L. et al. (2020). Hjemløshed i ungdommen: En registerbaseret undersøgelse af unges forløb før og efter en hjemløshedssituation. Kbh.: VIVE.
FEANTSA (2017). Nummer af tidsskriftet Homeless in Europe,, Autumn 2017. Tema: LGBTIQ Homelessness. The Magazine of FEANTSA – The European Federation of National Organisations Working with the Homeless AISBL.
Shelton, J. et al. (2020). PERCEPTIONS: Findings from a European Survey of Homelessness Service Providers about LGBTIQ Youth Homelessness. Bruxelles: FEANTSA, New York: True Colors United; Silberman Center for Sexuality & Gender at Hunter College.
Socialstyrelsen (2019). Housing First for Unge: Vidensnotat – ny viden om unge og hjemløshed. Odense: Socialstyrelsen.