Katrine Briks Ottesen og Nina Thorn Clausen | Socialstyrelsen
Mange borgere og familier med komplekse problemer og/eller støttebehov kan opleve mødet med den offentlige sektor som uoverskueligt, usammenhængende og ukoordineret (Finansministeriet, 2018).
Det skyldes bl.a. mødet med forskellige sagsbehandlere på tværs af afdelinger og lovgivninger, oplevelse af ukoordinerede indsatser under forskellig lovgivning og manglende sammenhæng på tværs af kommunens afdelinger (Finansministeriet, 2018).
Der er risiko for, at gruppen af borgere og familier med komplekse problemer og/eller støttebehov ikke får den bedste effekt af de indsatser, der igangsættes for dem, hvis der ikke er sammenhæng i indsatser, eller hvis der ikke er koordineret mellem forskellige kommunale afdelinger (Finansministeriet, 2018; KL, 2019).
Karakteristika for målgruppen
Borgere og familier med behov for koordinerede og sammenhængende indsatser er en uensartet og bred gruppe, der er kendetegnet ved at have komplekse sociale problemer og/eller støttebehov. Gruppen omfatter borgere i alle aldre og udsatte familier, hvor det kan være kompliceret at yde sammenhængende indsatser, fordi barns og forældres sager og indgange til det kommunale system ligger i forskellige forvaltninger og under forskellige lovgivninger.
Nogle borgere og familier i målgruppen vil have en særlig kompleksitet i deres problemstilling, der kræver flere samtidige indsatser. Andre borgere og familier i målgruppen har flere problemer og derfor flere indsatser, der skal koordineres. Ofte vil borgerne have både en høj grad af kompleksitet i selve problemstillingen og flere problemstillinger, der skal koordineres.
Denne variation i indsatserne betyder, at målgruppen for sammenhængende indsatser består af borgere i forskellige aldre med forskellige kognitive og fysiske funktionsevner. Målgruppen dækker derfor over en bred gruppe af borgere, bl.a.:
- borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser
- borgere med misbrugs- og/eller hjemløshedsproblematikker
- familier med et barn med funktionsnedsættelse
- socialt udsatte familier
- borgere med psykiske vanskeligheder og forskellige sociale problemer
- udsatte børn og unge generelt.
Tendenser for målgruppen
Risiko for usammenhængende og modsatrettede indsatser
Pga. borgerens samlede komplekse livssituation er borgeren i risiko for at få indsatser, der er usammenhængende eller modsatrettede og i værste fald modarbejder hinanden (Finansministeriet, 2018; Holm-Petersen et al. & VIVE, 2019). Det kan fx være misbrugsbehandling, der foregår samtidig med indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, hvor der på tværs af sektorerne ikke er overblik over, hvordan indsatserne bedst muligt skaber effekt uden at modarbejde hinanden.
Mange kontaktflader mindsker oplevelsen af sammenhæng
Der ses også risiko for, at borgerne i målgruppen har mange kontaktflader i det kommunale system, hvor borgerne møder et større antal sagsbehandlere, hvilket kan forvirre og mindske oplevelsen af sammenhæng (Finansministeriet, 2018).
Forældre til et barn med handicap kan fx ofte opleve det følelsesmæssigt opslidende at have kontakt med det kommunale system både ift. kommunikation og komplekse sagsgange, hvilket medvirker til at øge familiens samlede mistrivsel (Moesby-Jensen & Moesby-Jensen, 2019).
Opgørelser viser også, at mange borgere med komplekse sociale problemer ikke oplever, at de får den hjælp og støtte, de har behov for, hvilket medfører lavere trivsel (Benjaminsen et al., 2017).
Bl.a. på den baggrund bevæger tendensen for borgere med komplekse problemer og/eller komplekse støttebehov sig i retning af
- øget brug af individuelt tilrettelagte løsninger
- øget fokus på inddragelse
- øget fokus på åbenhed og dialog
- at skabe sammenhæng på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivninger (Kjærgaard et al. & VIVE, 2018; Holm-Petersen et al. & VIVE, 2019; Finansministeriet, 2018; KL, 2019).
Kilder
Benjaminsen, Lars et al. (2017). Fællesskabsmålingen: En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. Kbh.: SFI.
Finansministeriet (2018). Sammen med borgeren: En helhedsorienteret indsats. Kbh.: Finansministeriet.
Holm-Petersen, Christina et al. & VIVE (2019). Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren: Midtvejsevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020). Kbh.: VIVE.
Kjærgaard, Marie et al. & VIVE (2018). Økonomistyring af tværgående løsninger: Inspiration til kommunernes økonomistyring af tværgående løsninger målrettet udsatte familier. Kbh.: VIVE.
KL (2019). Opfølgning på aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Kbh.: Regeringen og KL.
Moesby-Jensen, C. & Moesby-Jensen, T. (2019). Forældre til børn med autismespektrumforstyrrelser eller ADHD og deres oplevelser af samarbejdet med myndighedsrådgivere. I: Moesby-Jensen, C. (red.): Diagnoser i myndighedsarbejde: Børn og unge med autisme eller ADHD (s.177-204). Kbh.: Samfundslitteratur.