Camilla Hjørnholm Olsen & Sara Lindhardt | Socialstyrelsen
Internationale og nationale undersøgelser viser, at op mod 75 pct. af stofmisbrugerne og op mod 50 pct. af alkoholmisbrugerne har psykiske lidelser (Guldager et al., 2011).
Målgruppen af borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug dækker over en uensartet gruppe. Målgruppen omfatter borgere i alle aldre med forskellige former for psykiske vanskeligheder og misbrug af et eller flere forskellige rusmidler. Som følge af denne variation består målgruppen af mange forskellige slags borgere, der er belastet af deres psykiske problemer og misbrug i varierende grad - fra borgere med lettere psykiske lidelser og alkoholmisbrug til borgere med svære psykiske lidelser og kaotisk stofmisbrug (Socialt Udviklingscenter SUS, 2011; Thylstup et al., 2009).
Jo mere alvorlig misbruget er, desto højere er forekomsten af psykiske lidelser ofte, og jo mere alvorlig den psykiske lidelse er, jo højere er forekomsten af rusmidler ofte (Helsedirektoratet, 2012).
Fokus på den del af målgruppen, der har komplekse problemer
I Vidensportalens tema om borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug sætter Socialstyrelsen primært fokus på voksne borgere, der udover psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug også har en række af andre problemstillinger af fysisk, social, juridisk og økonomisk art. Denne målgruppe betegnes som socialt udsatte.
Denne målgruppe risikerer at ’falde mellem’ behandlingssystemerne, blandt andet fordi behandlingsansvaret for målgruppen er delt mellem kommuner og regioner.
Organisering af behandlingen til denne målgruppe
Det er primært den regionale psykiatri og almen praksis, der har behandlingsansvaret for de psykiske lidelser/vanskeligheder, og kommunerne, der har behandlingsansvaret for misbrugsbehandling. I retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner understreges det dog, at den regionale psykiatri ikke må afvise at udrede eller behandle borgere med en behandlingskrævende psykisk lidelse med den begrundelse, at de har et misbrug. Ligeledes må kommunen ikke afvise at udrede eller behandle borgere med misbrug med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse (Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen, 2014).
Samspillet mellem rusmidler og psykiske vanskeligheder
Det kan være en vanskelig opgave at udrede borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, fordi effekten af rusmidler kan forveksles med symptomer på psykiske lidelser (Helsedirektoratet, 2012).
Brugen af rusmidler kan frembringe eller ”efterligne” psykiske symptomer, som kan forsvinde, hvis brugen af rusmidler ophører (Landheim, 2009). For eksempel kan et aktivt misbrug resultere i handlingsmønstre, som også ses ved en personlighedsforstyrrelse. Det kan eksempelvis være vanskeligt at adskille negative symptomer ved skizofreni fra virkning af cannabis. Desuden vil mange i abstinensfasen få symptomer, som fremstår og opleves som psykiske lidelser (Helsedirektoratet, 2012)
Brugen af rusmidler kan også kamuflere psykiske vanskeligheder. For eksempel kan angst samt psykotiske symptomer kamufleres ved brug af forskellige rusmidler, og depression kan forsvinde under påvirkning af opioider som fx morfin (Helsedirektoratet, 2012).
Med henblik på at udrede og forstå borgerens problemer, er det derfor vigtigt at afklare, om de psykiske vanskeligheder udelukkende skyldes indtaget af rusmidler, eller om de fortsætter med at være til stede efter en forholdsvis lang periode uden rusmidler. Norske Landheim peger derfor på, at der er risiko for fejldiagnosticering, underrapportering eller overrapportering ved kun at foretage en diagnosticering i den tidlige fase af behandlingen, og at det derfor er afgørende at gentage vurderinger af borgerens psykiske tilstand og indtag af rusmidler og evt. medicin over en længere periode (Landheim, 2009).
Grunde til at mennesker med svære psykiske vanskeligheder misbruger rusmidler
Mueser et al. beskriver tre forskellige grunde til at mennesker med svære psykiske vanskeligheder misbruger rusmidler:
- I sociale sammenhænge for at opnå social accept, at indgå i tættere kontakt med andre og imødegå presset fra andre i selskabet, der bruger/misbruger rusmidler
- For at håndtere vedvarende psykiske vanskeligheder som hallucinationer samt depressive og angstmæssige problemstillinger
- Indtag af rusmidler er ofte forbundet med ungdomsminder, fritid og underholdning, og særligt for mennesker med nedsat kognitivt funktionsniveau, kan det være svært at håndtere rusmidler til fester og i fritiden (Mueser et al., 2013).
Misbrug kan for denne målgruppe, i sammenligning med mennesker der alene har et misbrug eller alene en psykisk lidelse, medføre et øget niveau af psykiatriske symptomer, en forværring af den sociale funktionsevne, mere usikker boligsituation, kriminalitet og flere genindlæggelser på hospitalet (Hjorthøj et al., 2009; Mueser et al., 2013).
Kilder
Guldager, Steen et al. (2011). Order of age at onset for substance use, sub-stance use disorder, conduct disorder and psychiatric illness, Mental Health and Substance Use
Helsedirektoratet (2012). Nasjonal faglig retningslinje for utredning, behadnling og oppfølging av personer med samtidig ruslidelse og psykisk lidelse – ROP-lidelser.
Landheim, Anne (2009). Hvor vanlig er det med psykiske lidelser hos personer med ruslidelse?, Dobbeltdiagnose – håb – afklaring – handling. En antologi, Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov
Socialt Udviklingscenter SUS (2011). Vidensbase – Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug..
Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen (2014). Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner.
Thylstrup, Birgitte & Johansen, Katrine S. (2009). Dual diagnosis and psychosocial interventions – Introduction and commentary. Nordic Journal of Psychiatry, 63, pp. 202-208