Claudia Katharina Strasser, Lotte Birkelund Knudsen, Kirstina Stenager | Socialstyrelsen
Mennesker med senfølger er en forskelligartet gruppe
Mennesker med senfølger er en forskelligartet gruppe. De har været udsat for forskellige former for overgreb, og deres senfølger varierer. Nogle personer, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, har mange forskellige psykiske, fysiske og sociale problemer, mens andre ikke får senfølger. En analyse viser, at de personer, som har været udsat for flest former for seksuelle overgreb, har den største forekomst af psykiatriske diagnoser (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Målgruppens kendetegn
Mennesker med senfølger har meget forskelligt funktionsniveau. Mens nogle har en velfungerende tilværelse med fx arbejde og familie, har andre komplekse problemstillinger, som kan være en kombination af psykiatriske diagnoser, såsom angst og depression samt ledighed og begrænset jobparathed (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Mennesker med meget komplekse problemstillinger kan være så invaliderede, at de ikke kan eller tør modtage hjælp (Pedersen, 2021).
En undersøgelse fra 2020 belyser sammenhængen mellem seksuelle overgreb i barndommen og forskellige senfølger heraf. Undersøgelsen viser, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, har 11 gange større sandsynlighed for at blive udsat for partnervold i deres voksenliv, end børn der ikke har været udsat for seksuelle overgreb. Undersøgelsen viser også, at piger, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, har 25 gange større sandsynlighed for at udvikle et alkoholmisbrug (Murphy et al., 2020).
På baggrund af data fra Center for Seksuelt Misbrugte (CSM) kan der beskrives en række karakteristika for de personer, der modtager psykologisk behandling for deres senfølger.
Alder og køn
Personer, som modtager behandling i CSM, er i gennemsnit 36 år, og størstedelen (86 pct.) er kvinder (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Civilstatus og børn
75 pct. af de behandlede i CSM er singler, og 29 pct. har børn (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Beskæftigelse og uddannelse
27 pct. af de behandlede i CSM er i arbejde, og 21 pct. er under uddannelse.
24 pct. er enten uden for arbejdsmarkedet eller arbejdsløse, og 28 pct. er på kontanthjælp eller førtidspension (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Psykiatriske diagnoser og psykologiske problemer
Antallet af psykiatriske diagnoser er 2,5-3,5 gange højere blandt de behandlede i CSM end i normalbefolkningen, og langt over halvdelen har komorbiditet med to eller flere diagnoser. Størstedelen af brugerne hos CSM har moderate (39 pct.) eller svære symptomer (31,4 pct.) på psykiatriske lidelser, og ca. 16 pct. havde en psykiatrisk diagnose fem år før behandlingen (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Tal fra 2014 viser, at blandt en gruppe voksne, der har været i psykologbehandling for deres senfølger, led 65 pct. af angst og 52 pct. af depression ved behandlingens start. Derudover
- havde cirka hver tredje selvmordstanker (32 pct.)
- havde hver femte selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelse (20 pct.)
- havde knap hver femte fobier (18 pct.)
- havde fem pct. forsøgt at begå selvmord (Socialstyrelsen, 2015).
Fysiske sygdomme
Ca. 21 pct. af de behandlede i CSM havde en fysisk sygdomsdiagnose, før de begyndte i behandling, og ca. 27 pct. af de behandlede fik en ny diagnose, i de to år der fulgte efter behandlingen (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Forskel mellem kvinder og mænd med senfølger
Et mindre, kvalitativt studie viser, at der kan være forskel på, hvordan hhv. kvinder og mænd reagerer på seksuelle overgreb i barndommen. Kvinderne i undersøgelsen udviste i højere grad depression og angst og ofte uforklarlige fysiske symptomer. Mændene havde en tilbøjelighed til aggressiv, asocial og kriminel adfærd, og de havde en større tendens til alkohol- og stofmisbrug end kvinderne (Sigurdardottir et al., 2014).
Der kan også være forskel mellem mænd og kvinder med hensyn til følelser af skam og skyld. I en norsk interviewundersøgelse blandt mænd med senfølger vurderede de adspurgte mænd, at det er sværere for mænd end for kvinder at være åbne om overgrebene i barndommen, da det er et yderligere tabuiseret emne for mænd. Informanterne i undersøgelsen følte stor skam og skyld, og ingen af dem havde anmeldt overgrebene. De antog, at man ikke vil tro på dem eller, at de vil blive anklaget for, at de selv havde et medansvar for det, der skete (Amundsen, 2018).
Organisationen Kvisten, der tilbyder bl.a. behandling til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb, oplever, at mænd er meget tilbageholdende med at søge hjælp, da det er et meget tabuiseret emne. Tabuiseringen understøttes af udbredte forestillinger, som fx at mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, som voksne vil udsætte andre for seksuelle overgreb, eller at drenge bliver mindre traumatiserede end piger. Iværksættelsen af en målrettet indsats til mænd og et fokus på aftabuisering af seksuelle overgreb på drenge og mænd øgede andelen af mænd i behandling (Kvisten, 2021).
Hvem begår seksuelle overgreb?
I et studie udarbejdet på baggrund af personer, der er i behandling hos CSM for senfølger efter seksuelle overgreb, fremgår relationen til den person, der udøver de seksuelle overgreb. I de fleste tilfælde er det en person inden for familien, der har begået overgrebene. Det er oftest faderen (31 pct.). Derudover er det søskende (16 pct.), stedforældre (15 pct.) eller moderen (4 pct.), der har begået overgrebene. Hos 33 pct. af dem, der er i behandling hos CSM, har udøveren været en person uden for familien, og hos 14 pct. har der været mere end én udøver (Shevlin et al., 2018).
Et dansk studie om vold og seksuelle overgreb mod børn har bl.a. undersøgt personer mellem 15 og 24 år, der er dømt for seksuelle overgreb rettet mod børn og unge under 18 år. Der ses nogle fællestræk blandt personer, der er dømt for seksualforbrydelser mod børn. Fx har relativt mange en mangelfuld skolegang uden ungdoms- eller erhvervsuddannelse, opvækstforhold har ofte været belastende, og i mange tilfælde har den dømte som barn været anbragt uden for hjemmet (Oldrup et al., 2016).
Kilder
Amundsen, M-L. (2018). Sinte gutter gråter ikke. Psykologi i kommunen, Vol. 3: 11-21.
Kvisten (2021). Behandlingstilbud til mænd. Tilgængelig fra: https://www.kvistene.dk/behandlings-tilbud/maend/ [lokaliseret 21-05-2021].
Murphy, S. et al. (2020). Child Maltreatment Typologies and Intimate Partner Violence: Findings From a Danish National Study of Young Adult. Journal of Interpersonal Violence, Vol. 35(3-4):, 755-770. Doi: org/10.1177/0886260517689889.
Oldrup, H. et al. (2016). Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. Kbh.: SFI.
Pedersen, Flemming H., sekretariatsleder Landsforeningen Spor (2021). Interview. Maj 2021.
PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi (2019). Analyse af senfølgeområdet. Afrapportering. Odense: Socialstyrelsen.
Shevlin, M. et al. (2018). Typologies of child sexual abuse: An analysis of multiple abuse acts among a large sample of Danish treatment-seeking survivors of childhood sexual abuse. Psychological Trauma, Vol. 10(3): 263-269.
Sigurdardottir, Sigrun et al. (2014). Consequences of childhood sexual abuse for health and well-being: Gender similarities and differences. Scandinavian Journal of Public Health, Vol. 42(3): 278-286.
Socialstyrelsen (2015). Rapportering fra senfølgecentrene der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen 2014. Odense: Socialstyrelsen.