Borgere i hjemløshed er personer, som ikke råder over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse. Borgere i hjemløshed er derfor enten uden opholdssted den kommende nat, henvist til midlertidige boligalternativer eller bor midlertidigt eller uden kontrakt hos familie, venner og bekendte (Benjaminsen, 2019).
Definitionen af at være i hjemløshed tager udgangspunkt i den definition, der ligger til grund for de nationale kortlægninger af hjemløshed, som foretages hvert andet år af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Kortlægningerne af hjemløsheden i Danmark har fundet sted siden 2007. I kortlægningerne defineres følgende situationer som hjemløshed, når borgere:
- overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende.
- overnatter på natvarmestue eller værested med nødovernatning eller lignende.
- overnatter på akut eller midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.
- opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende på grund af hjemløshed.
- bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte – som såkaldt ”sofasover”.
- bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt.
- afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades indenfor en måned og mangler boligløsning.
- opholder sig på hospital eller behandlingstilbud, skal udskrives inden for en måned og mangler boligløsning.
- befinder sig i andre former for hjemløshed – det kan være overnatning i kolonihavehuse, campingvogne eller lignende (Benjaminsen, 2019).
I kortlægningen af hjemløshed fra 2019 anses følgende personer ikke som borgere i hjemløshed:
- personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner eller bekendte med en formel eller uformel kontrakt.
- personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og bofællesskaber), herunder beboere på visiterede boformer under servicelovens § 107 og § 108.
- studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.
- unge, der ønsker at flytte hjemmefra.
- personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lignende.
- personer, der opholder sig på et krisecenter under servicelovens § 109 på grund af vold i nære relationer.
- flygtninge, som er midlertidigt boligplacerede (Benjaminsen 2019).
Definitionen af hjemløshed er baseret på boligsituationen. Det indebærer dog ikke, at hjemløshed blot handler om den manglende rådighed over egen bolig. Hjemløshed relaterer sig til og optræder ofte i sammenhæng med andre problemstillinger (Vejledning nr. 4 til serviceloven, punkt 171). Det drejer sig om problemstillinger, der kan gøre det svært at skaffe sig en bolig, bo i den og fastholde den (Benjaminsen 2019).
Funktionel hjemløshed
I Danmark anvender man begrebet funktionel hjemløshed om situationer, hvor borgeren har en bolig, men af forskellige grunde ikke kan benytte boligen. Begrebet favner de situationer, hvor borgere ikke kan benytte deres bolig på grund af sociale eller psykiske problemstillinger, fx svær angst, og derfor lever i en form for hjemløshed. Funktionel hjemløshed dækker også over situationer, hvor borgere reelt ikke har adgang til deres bolig, fordi den bliver benyttet af andre, fx bekendte fra misbrugsmiljøet, der har overtaget boligen (Benjaminsen, 2019). Serviceloven definerer målgruppen for midlertidige botilbud efter servicelovens § 110-boformer, som borgere, der står helt uden bolig eller borgere med bolig, som ikke kan fungere i egen bolig, og eventuelt er i risiko for at miste boligen (Vejledning nr. 4 til serviceloven, punkt 171).
Læs mere om temaets målgruppe
Kilder
Benjaminsen, L. (2019). Hjemløshed i Danmark 2019. National Kortlægning. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Vejledning nr. 4 til serviceloven (2016). Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeloven. VEJ nr. 14 af 15.02.2011. Retsinformation.dk