Lone Kæstrup & Marianne Rasmussen | Socialstyrelsen
MI – Motivational Interviewing
MI – Motivational Interviewing, på dansk Motiverende Samtaler, er en behandlingsform, der har vist signifikant effekt, og som er undersøgt med flest mennesker med rusmiddelproblemer. MI er en kortvarig ambulant indsats, der kan designes forskelligt. I Danmark anvendes MI ofte til at motivere personer med stofmisbrug til at starte i social misbrugsbehandling og dermed som et element i et længere behandlingsforløb (Pedersen & Hesse, 2012 & Smedslund et al., 2011). Da MI har vist god effekt og er enkel at anvende, udgør den et interessant bud på en omkostningseffektiv metode i et forløb.
Læs mere om MI til dobbeltbelastede på Vidensportalen
Kognitiv terapi
Kognitiv terapi er struktureret samtaleterapi, der fokuserer på sammenhængen mellem følelser, tanker og handlinger, og som kan anvendes både individuelt og i grupper, og både i ambulant, dag- og døgnbehandling. Varigheden er typisk en ugentlig session af 1-2½ time i 12 uger. Elementer fra kognitiv terapi er en almindeligt anvendt tilgang i rusmiddelbehandlingen i Danmark (Dutra et al., 2008 & Andersen, 2009).
Læs også om indsatsen MOVE til unge på Vidensportalen
Contingency management
Contingency management er baseret på adfærdsændring gennem belønning for opnåelse af bestemte resultater. Det kan fx være belønning af rene urinprøver eller fremmøde til behandlingssessioner. Contingency management er ifølge en dansk rapport fra 2009 effektiv til at reducere stofforbrug, så længe behandlingen pågår (Andersen, 2009). Ifølge en dansk undersøgelse fra 2018 er kombinationen af MI, kognitiv terapi og contingency management afprøvet i behandling af unge med stofmisbrug. Undersøgelsen viser, at contingency management i samspil med de andre metoder er effektiv til at styrke et kontinuerligt fremmøde til behandlingssamtaler, sådan at behandlingen får mulighed for at virke (Pedersen et al., 2017).
Læs mere om MI, kognitiv terapi og contingency management som behandlingsmetode i forhold til unge med stofmisbrug på Vidensportalen
FIT, Feedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment (FIT) er en feedback metode, der har til formål at skabe den bedste relation mellem behandler og klient. Efter hver behandlingssamtale indsamles systematisk tilbagemeldinger fra deltageren om personligt, relationelt, socialt og generelt velbefindende, samt hans/hendes oplevelse af relationen til behandleren (Miller et al., 2005). I Danmark er metoden (her kaldet CDOI) afprøvet som led i den sociale stofmisbrugsbehandling i et randomiseret kontrolleret forsøg. Undersøgelsen konkluderer at CDOI ikke med sikkerhed er bedre end standardbehandlingen, men at de forskelle der findes taler til fordel for CDOI. (Pedersen & Pedersen, 2013).
Du kan læse mere om det randomiserede kontrollerede forsøg her. Linket åbner en pdf.
Multidimensionel Familieterapi, MDFT
Multidimensionel Familieterapi, MDFT, kombinerer stofrådgivning med udredning og interventioner i sociale systemer, både i og uden for den unges familie. Indsatsen har vist sig effektiv til at reducere stofforbrug og risikofaktorer samt forbedre de beskyttende faktorer omkring den unge. MDFT er implementeret i USA, men endnu ikke i Danmark (Liddle et al., 2009; Deas et. al. 2008 & Waldron, 2008).
Du kan også læse om indsatsen ICM – Intensive Case Management på Vidensportalen
Community Reinforcement, CRA
CRA er behandling, som består af social færdighedstræning og hvor ressourcer i lokalsamfundet inddrages til at støtte borgeren i at opnå forandring. Der er ikke tradition for at anvende CRA i Danmark, men det har haft positiv effekt i flere andre lande (Thylstrup, 2012; Dutra et. al., 2008; Roozen et al., 2004 & Finney, 2000).
Læs også om HCS - Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer på Vidensportalen
Ro På
Ro På er et psykoedukativt program til mennesker, der lever op til kriterierne for antisocial personlighedsforstyrrelse og et samtidigt problematisk brug af alkohol og stoffer. Indsatsen er afprøvet som et randomiseret forsøg i Danmark i 2015 og tilbyder en let tilgængelig måde, hvor personalet ved at følge en arbejdsbog har fokus på impulsiv og destruktiv adfærd, præget af risikotagning og overskridelse af andres grænser (Thylstrup & Hesse, 2015). Ro På har vist sig at have en positiv effekt på fastholdelse i behandling, afholdenhed og behandlingstilfredshed (Thylstrup et al., 2015).
Du kan læse mere om Ro På i denne pdf
Tilbagefaldsforebyggelse
Tilbagefaldsforebyggelse er en behandlingsindsats, hvis mål er at forebygge tilbagefald, dvs. fastholde positive resultater af den egentlige behandling. I Danmark tilbydes indsatsen også som efterbehandling eller opfølgning på et behandlingsforløb. Internationalt er der identificeret en række effektive opfølgningsmetoder (McLellan et al., 2005; McKay, 2009 & Lash et al., 2011):
- Relapse Prevention som gruppeforløb. Denne kognitive behandlingsmetode har fokus på at identificere og træne den enkelte borgers strategier til at forebygge tilbagefald (Hendershot et al., 2011)
- Mindfulness kombineret med kognitive elementer som gruppeforløb (Bowen et al., 2012)
- Assertive Continuing Care (ACC) for socialt belastede unge. ACC er en helhedsorienteret støttende indsats med elementer fra casemanagement (Godley et al., 2011)
Kilder
Andersen, D. (2009). Den sociale stofmisbrugsbehandling: Behandlingstilbud og metoder: Del 3. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Bowen et al. (2012). Mindfulness-Based Relapse Prevention for Substance Use Disorders: A Pilot Efficacy Trial. Substance Abuse, vol. 30(4): 295-305.
Deas, D. et al.(2008). Evidence-based treatments for adolescent substance use disorders. I: Steele, R. et al. (red.), Handbook of evidence-based therapies for children and adolescents: Bridging science and practice (s. 429-444). New York: Springer.
Dutra, L. et al. (2008). A meta-analytic review of psychosocial interventions for substance use disorders. American Journal of Psychiatry, vol. 165(2): 179-187.
Finney, J.W. (2000). Limitations in using existing alcohol treatment trials to develop practice
guidelines, Addiction, vol. 95(10): 1491-1500.
Godley, M. D. et al. (2011). Assertive Continuing Care for Adolescents. I: Kelly, J.F. & White, W.L. (red.) Addiction Recovery Management: Theory, Research and Practice (s. 103-126). Totowa, New Jersey, USA: Humana Press.
Hendershot, C. S. et al. (2011). Relapse prevention for addictive behaviors. Substance Abuse Treatment, Prevention, and Policy, vol. 6 (ArtID: 17).
Lash, S. J. et al. (2011). Implementation of Evidence-Based Substance use Disorder Continuing Care Interventions. Psychology of Addictive Behavior, vol. 25(2): 238-251.
Liddle, H.A. et al. (2009). Multidimensional Family Therapy for young adolescent substance abuse: Twelve-month outcomes of a randomized controlled trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 77(1): 12-25.
McKay, J. R. (2009). Continuing care research: What we have learned and where we are going. Journal of Substance Treatment, vol. 36(2): 131-145.
McLellan, A.T. et al. (2005). Reconsidering the evaluation of addiction treatment: From retrospective follow-up to concurrent recovery monitoring. Addiction, vol. 100(4):447-458.
Miller, S. D. et al. (2005). The Partners for Change Outcome Management System. Journal of Clinical Psychology, vol. 61(2): 199-208.
Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. .
Pedersen, M.U. & Hesse, M. (2012). Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Pedersen, M.U. & Pedersen, M. M. (2013). Effekten af hashbehandling: En randomiseret undersøgelse af Client-Directed Outcome-Informed behandling af hashmisbrug. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Roozen, H.G. et. Al. (2004). A systematic review of the effectiveness of the community reinforcement approach in alcohol, cocaine and opioid addiction, Drug and Alcohol Dependence, vol. 74(1): 1-13.
Smedslund, G. et al. (2011). Motivational interviewing for substance abuse. Cochrane Database of Systematic Reviews, vol. (5): CD008063.
Thylstrup, Birgitte (2012). God social misbrugsbehandling: Hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL af Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning. Kbh: Kommunernes Landsforening.
Thylstrup, B. & Hesse, M. (2015). Ro på: Når genveje bliver til omveje. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Thylstrup, B. et al. (2015). Psycho-education for substance use and antisocial personality disorder: A randomized trial, BMC Psychiatry, vol. 15 (ArtID: 283).
Waldron, H. B. & Turner, C. W. (2008). Evidence-based psychosocial treatments for adolescent substance abuse. Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology, vol. 37(1): 238-261.