Mogens Holm Sørensen & Heidi Jensen | Socialstyrelsen
Forskning om borgere i prostitution i Danmark peger på, at der kan være en del barrierer for, at borgere med prostitutionserfaring fortæller om prostitution eller opsøger sociale tilbud. Barriererne handler fx om:
- manglende tillid til sociale tilbud
- oplevelse af manglende indflydelse på egen situation
- skiftende sagsbehandlere
- oplevelse af at være en kastebold mellem forskellige sagsbehandlere
- stigmatisering
- frygt for at blive mødt med fordømmelse
- frygt for at miste forsørgelsesgrundlag og frygt for at blive meldt for socialt bedrageri
- manglende kendskab til sociale tilbud
- at sagsbehandlere ikke har tilstrækkelig tid til en samtale, når borgeren er klar til at tale om prostitution (Bjønness, 2011; Socialstyrelsen & SFI, 2011; Kofod et al., 2011 & Mehlsen et. al., 2017).
Mødet med sociale tilbud
Det er vigtigt, at borgere i prostitution ikke bliver presset til at skulle stoppe med prostitution, hvis de ikke er klar til det (Socialstyrelsen & SFI, 2011 & Henriksen et. al., 2017). Derudover har det betydning i mødet mellem borgeren og det sociale tilbud, at der:
- tages individuelle hensyn
- er forståelse for prostitution og de vilkår, prostitutionen foregår under
- er mulighed for anonymitet
- er fokus på at få økonomien til at hænge sammen uden prostitution
- ikke er fordømmelse i mødet med borgere, der sælger sex (Socialstyrelsen & SFI, 2011; Mehlsen et. al., 2017 & Henriksen et. al., 2017)
Vejen ud af prostitution
At ophøre med prostitution er ofte ikke en lineær proces. Det kan være en proces, der foregår gradvist og over længere tid, hvor den enkelte flere gange genoptager salg af sex. Der er som regel flere faktorer, der påvirker den enkeltes beslutning om at stoppe med at sælge sex (Kofod et al., 2011; Socialstyrelsen & SFI, 2011; Wiingaard et al., 2010 & Benoit & Millar, 2001).
Faktorerne, der påvirker den enkeltes beslutning, er bl.a.:
- frygt for stigmatisering, herunder at stigmatiseringen skal påvirke børn og kæreste
- ønske om at få et barn
- at få en kæreste
- alder
- helbred
- dårlige oplevelser som fx voldelige episoder
- besværlige kunder eller oplevelser af utryghed
- ønske om en anden indtægtskilde
- stress og frygten for at blive opdaget
- et presset prostitutionsmarked
- problemer med grænsesætning overfor kunder og seksuelle ydelser (Månsson & Heddin, 1999; Socialstyrelsen & SFI, 2011 & Kofod et al., 2011).
Kilder
Benoit, C. & Millar, A. (2001). Dispelling Myths and Understanding Realities: Working Conditions, Health Status, and Exiting Experiences of Sex Workers. Victoria: Prostitutes Empowerment, Education and Resource Society (PEERS)
Bjønness, Jeanett (2011). Jeg siger jo ikke, at jeg vil være astronaut, vel... : En antropologisk undersøgelse af relationen mellem kvinder med erfaring med salg af seksuelle ydelser og det sociale system.. København: Rådet for socialt udsatte.
Egert, Søren (Red.) (2010). Når mønstret brydes. Psykologers arbejde med prostituerede.. Odense: Servicestyrelsen.
Henriksen, Theresa et al. (2017). Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring. . København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Kofod, Jens Erik et al. (2011). Prostitution i Danmark. En kortlægning.. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Månsson, S.A. & U.C. Hedin (1999). Breaking the Matthew effect – on women leaving prostitution. International Journal of Social Welfare, Vol. 8(1): 67-77.
Socialstyrelsen & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2011). Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede. Odense: Socialstyrelsen.
Wiingaard, Majken et al. (2010). Prostitution på massageklinik – risici og fastholdende faktorer. Odense: Servicestyrelsen.