Anna Elisabeth Stauenberg Heckmann og Nina Thorn Clausen | Socialstyrelsen
Indsatser til borgere med komplekse sociale problemer og/eller komplekse støttebehov bevilges ud fra forskellig lovgivning afhængig af borgerens alder og behov. Støtten og indholdet af indsatserne er bl.a. afhængig af den enkelte kommunes organisering. Retssikkerhedsloven har til formål at sikre borgernes rettigheder og indflydelse på sagsbehandlingen. Konkrete sociale indsatser ydes efter serviceloven, mens ydelser og indsatser ift. uddannelse og beskæftigelse gives efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)
I retssikkerhedsloven beskrives de overordnede rammer for sagsbehandling på det sociale område.
Det fremgår af loven, at kommunerne har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp. Det betyder bl.a., at der skal være en helhedsvurdering af borgernes behov, og at kommunerne skal have opmærksomhed på muligheden for hjælp både efter serviceloven og anden lovgivning. Denne forpligtelse til helhedsorienteret hjælp er skrevet ind i retssikkerhedslovens § 1 og § 5 (Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1, stk. 3 og § 5.)
Lov om social service (serviceloven – SEL)
Målgruppen for indsatser efter serviceloven er børn, unge og voksne med særlige sociale problemer og/eller nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne og børn, hvor forældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve op til deres forældreansvar (Bekendtgørelse af lov om social service, §§ 46, 81 og 82).
Formålet med rådgivning og indsatser efter serviceloven er at bidrage til forbedring af den enkeltes sociale funktion, udviklingsmuligheder og muligheder for selvstændig livsudfoldelse. I formålsbestemmelserne for både børn og unge (Bekendtgørelse af lov om social service, § 46, stk. 2) og for voksne (Bekendtgørelse af lov om social service, § 81) er indskrevet, at indsatserne skal være sammenhængende og helhedsorienterede.
Voksne med komplekse problemer og/eller støttebehov, der modtager en indsats efter serviceloven, skal tilbydes en handleplan for indsatsen (Bekendtgørelse af lov om social service, § 141). Formålet med handleplanen er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der er koordineret på tværs af lovgivnings- og forvaltningsområder (Socialudvalget, 2010-2011).
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og lov om en helhedsorienteret plan
Målgruppen for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter primært voksne, men også unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 6).
De uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov og beskrives i en individuel plan. Det er muligt at udarbejde tre former for planer afhængig af borgerens behov og samtykke:
- Min plan
- Helhedsorienteret plan
- Rehabiliteringsplan (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 40 og 43).
Min plan og Helhedsorienteret plan
Overordnet skal hele målgruppen have en såkaldt Min plan for indsatsen (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 40), mens de personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, skal have en rehabiliteringsplan (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 43).
Min plan kan erstattes af en Helhedsorienteret plan, hvis borgeren har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer, og hvor der er behov for at koordinere indsatserne. Den helhedsorienterede plan udarbejdes af en koordinerende sagsbehandler, og planen beskriver både den beskæftigelsesrettede indsats og indsatser fra andre forvaltninger og myndigheder (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 40, stk. 3).
Udgangspunkt i borgerens samlede situation
Der er en ny hovedlov på vej om en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger (Regeringen, 2018).
Den ny hovedlov er endnu ikke udformet, men aftaleparterne har bl.a. et fælles ønske om opgør med elementer af den sektoropdelte lovgivning. Intentionen er, at der med loven kan tages udgangspunkt i borgerens samlede situation og behov, fordi den enkelte tilbydes en tværfaglig udredning og en helhedsorienteret plan. Samtidig skal det være nemmere at sammensætte og koordinere indsatser på tværs af sektorlovgivninger (Regeringen, 2018).
Lov om en helhedsorienteret plan skal give kommunerne mulighed for at hjælpe borgere og familier med komplekse problemer på en ny måde, ved at loven går på tværs af syv forskellige sektorlove, såsom serviceloven, beskæftigelsesloven og integrationsloven. Med borgernes samtykke er det muligt at erstatte særskilte sektorhandleplaner med en helhedsorienteret plan, da der ikke længere er krav om særskilte planer (Regeringen, 2018).
Kilder
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 798 af 07/08/2019.Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/798 [lokaliseret 15-05-2020].
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, LBK nr. 1096 af 13/09/2017. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1096 [lokaliseret 15-05-2020].
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LOV nr. 548 af 07/05/2019. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548 [lokaliseret 15-05-2020].
Regeringen (2018). Aftaletekst. Kbh.: Regeringen.
Socialudvalget (2010-11). Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven. Vejledning nr. 1 til serviceloven. Kbh.: Folketinget.