Risikofaktorer

Faktorer i samfundet er fx:

• højt niveau af arbejdsløshed, som gør det endnu sværere for borgere uden eller med lavt uddannelsesniveau at få og fastholde et arbejde
• begrænset udbud af og adgang til billige boliger
• tilgængelighed og det økonomiske niveau af sociale ydelser (Benjaminsen, 2020; Benjaminsen & Lauritzen, 2015; Edgar, 2006).

Psykosociale og familiemæssige faktorer er fx:

• opvækst under svære betingelser, eksempelvis ustabilitet, utilstrækkelig støtte, konflikter og vold
• foranstaltninger under opvæksten, enten forebyggende foranstaltninger eller anbringelse uden for hjemmet
• psykisk sygdom
• misbrugsproblemer
• manglende uddannelse/længerevarende uden for arbejdsmarkedet
• dårlig økonomi
• udsættelse af bolig (Benjaminsen & Lauritzen, 2015; Edgar, 2006).

Opvækst under svære betingelser og eventuel anbringelse

Dansk og international forskning peger på, at en opvækst med svære betingelser som fx ustabilitet, utilstrækkelig støtte, utryghed samt vold, udgør en risikofaktor for hjemløshed (Benjaminsen, 2014; Edgar, 2006; Tyler & Melander, 2010).

En dansk undersøgelse af borgere med ophold på herberger viser bl.a., at omkring halvdelen af de unge på herberg kommer fra hjem, hvor forældrene har psykisk sygdom, misbrug eller er langtidsledige, og at halvdelen af de unge på herberg har været anbragt uden for hjemmet (Benjaminsen, 2014). Ligeledes viser en undersøgelse, som afdækker veje ind og ud af hjemløshed, at to ud af fem af unge, der er i enhver form for hjemløsesituation, tidligere har været anbragt uden for hjemmet (Benjaminsen & Enemark, 2017).

Tidligere anbragte unge er i særlig risiko for at opleve hjemløshed sammenlignet med øvrige unge. Børn og unge i anbringelse har meget ofte været udsat for traumer, omsorgssvigt eller misbrug i hjemmet. Ustabile anbringelser udgør en forhøjet risiko for hjemløshed (Socialstyrelsen, 2019).

Psykisk sygdom og misbrug er væsentlige årsager til hjemløshed

VIVE kortlægger hjemløshed i Danmark hvert andet år. Kortlægningen i 2019 viser, at borgere i hjemløshed har en række problemstillinger, herunder psykisk sygdom og misbrug (Benjaminsen, 2019).

National kortlægning af hjemløshed 2019

Psykisk sygdom og misbrug er nogle af de væsentligste årsager til hjemløshed. Andelen af borgere i hjemløshed med psykisk sygdom har været stigende siden den første nationale kortlægning af hjemløshed i 2007. Overforbrug af rusmidler udgør også en væsentlig problemstilling for borgere i hjemløshed (Benjaminsen, 2019).

Kortlægningen af hjemløshed fra 2019 viser omfanget af problemstillingerne inden for de tre områder

• psykisk og fysisk sygdom
• misbrug
• psykisk sygdom og misbrug.

Psykisk og fysisk sygdom

• 59 pct. af alle borgere i hjemløshed vurderes at have en psykisk sygdom. Det gælder for 66 pct. af kvinderne og 56 pct. af mændene i hjemløshed.
• Den højeste andel af borgere i hjemløshed med psykisk sygdom er i aldersgruppen 25-49 år.
• 24 pct. af alle borgere i hjemløshed har en fysisk sygdom. Det er særligt ældre i hjemløshed, som har en fysisk sygdom. Dog er der 11 pct. blandt de unge 18-24 årige i hjemløshed, som har en fysisk sygdom.

Misbrug

• 66 pct. af borgere i hjemløshed har et misbrug. Det er en stigning fra 61 pct. fra kortlægningen i 2017. 69 pct. af alle mænd i hjemløshed har et misbrug, mens det gør sig gældende for 54 pct. af kvinderne.
• Flere ældre har et alkoholmisbrug, og flere yngre har et stofmisbrug – særligt hashmisbrug.

Psykisk sygdom og misbrug

• 38 pct. af borgerne i hjemløshed er både belastet af psykisk sygdom og misbrug. Det er en stigning fra 31 pct. fra kortlægningen i 2017 (Benjaminsen, 2017; Benjaminsen, 2019).

Økonomien er en central faktor for mulighederne for at få og fastholde en bolig. 69 pct. af borgere i hjemløshed og 77 pct. af de unge i alderen 18-24 år modtager kontanthjælp. Indkomst og gæld er to faktorer, der har stor indflydelse på, at borgere kan få og fastholde bolig (Benjaminsen, 2019).

Undersøgelser fra VIVE peger på:

• at op imod hver fjerde udsatte lejer ikke har en tilknytning til boligmarkedet året efter at være blevet sat ud af sin bolig, men at hovedparten er kommet i en hjemløshedssituation og lever under usikre boligforhold i form af midlertidige boophold uden lejekontrakt hos venner og familie (Christensen & Nielsen, 2008).
• at lejere, der bliver sat ud af deres bolig, typisk har økonomiske vanskeligheder længe før, det ender med en udsættelse (Christensen et al., 2015).
• at næsten 40 pct. af lejere med en udsættelsessag er lønmodtagere (Christensen & Nielsen, 2008).
• at unge lejere i alderen 18-24 år er overrepræsenteret blandt lejere med effektive udsættelser. Hver fjerde lejer med en effektiv udsættelse er mellem 18 og 24 år (Christensen et al., 2015).

Der peges i forskningen særligt på tre årsager til hjemløshed blandt unge, som tager udgangspunkt i:

1. faktorer i samfundet
2. faktorer i familien
3. faktorer hos de unge eller psykosociale årsager (Socialstyrelsen, 2019).

Faktorer i samfundet

Faktorer i samfundet kan være barrierer fx

• forsørgelsesgrundlag
• begrænset adgang til billige eller betalbare boliger
• manglende politikker og strategier (Socialstyrelsen, 2019).

Derudover udgør overgangen fra anbringelse til voksenliv samt andre kritiske overgange i personers liv betydelige risikofaktorer for unge (Socialstyrelen, 2019).

Faktorer i familien

Faktorer i familien kan være

• omsorgssvigt
• konflikter i hjemmet
• negativ social arv (Socialstyrelsen, 2019).

Negativ social arv er en familiemæssig risikofaktor for hjemløshed. International forskning påviser sammenhænge mellem som barn at være opvokset i socialt belastede familier og senere sociale udfordringer som misbrug, psykiske sygdomme, indlæringsvanskeligheder mv. Disse sociale udfordringer udgør risikofaktorer for hjemløshed (Gaetz et al., 2016; Mallett et al., 2010).

Faktorer hos den unge selv eller psykosociale årsager

Faktorer hos den unge selv eller psykosociale årsager kan være

• skoleproblematikker
• psykisk sårbarhed
• overforbrug af stoffer eller alkohol
• kriminalitet
• psykiske sygdomme med samtidigt misbrug (Socialstyrelsen, 2019).

En dansk undersøgelse, foretaget af VIVE i 2015, om familiebaggrund og marginalisering, viser, at halvdelen af unge i hjemløshed har været kendt af systemet siden barndommen, mens ca. halvdelen først er kommet i kontakt med systemet i ungdomslivet. Det betyder, at det sociale og behandlingsmæssige system skal have øje for de forskellige veje ind i social marginalisering og være opmærksom på, at der er unge i risiko for marginalisering, som måske ikke umiddelbart er kendte i det sociale system, ikke mindst for at sikre en tilstrækkelig tidlig indsats (Benjaminsen et al., 2015).

Læs mere om unge i hjemløshed på Vidensportalen 

International forskning viser en sammenhæng mellem traumer og hjemløshed. Traumer som risikofaktor for hjemløshed og hjemløshed som en potentielt traumatiserende oplevelse beskrives i en særskilt artikel på Vidensportalen.

Læs mere om traumer og hjemløs på Vidensportalen 

Benjaminsen, L. & Enemark, M. H. (2017). Veje ind og ud af hjemløshed. En undersøgelse af hjemløshedens forløb og dynamik.  Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, L. et al. (2013). Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser. Kbh.: SFI.

Benjaminsen, L. (2014). The Effect of Family Background on the Risk of Homelessness in a Cohort of Danish Adolescents. 9th European Research Conference: Homelessness in Times of Crisis.

Benjaminsen, L. (2017). Hjemløshed i Danmark 2017: National Kortlægning. Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, L. (2019). Hjemløshed i Danmark 2019: National kortlægning.  Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, L. et al. (2015). Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark: En registerbaseret kortlægning.  Kbh.: SFI.

Benjaminsen, L. og Lauritzen, H. H. (2015). Hjemløshed i Danmark 2015: National kortlægning.  Kbh.: SFI.

Christensen, Gunvor & Nielsen, Torben Heien (2008). Hvorfor lejere bliver sat ud af deres boliger og konsekvenserne af en udsættelse.  Kbh.: SFI.

Christensen, Gunvor et al. (2015). Udsættelse af lejere – udvikling og benchmarking, lejere berørt af fogedsager og udsættelser i perioden 2007-2013. Kbh.: SFI.

Edgar, Bill (2006). Presentation – Bill Edgar. I: Hradecký, I. et al, Homelessness: Definition and Typology: report on realisation of Activity 1 of the project 'Strategy for Social Inclusion of the Homeless in the Czech Republic' (pdf) (s. 17-19). Prag: Nadeje.

Socialstyrelsen (2019). Housing First for Unge. Vidensnotat: ny viden om unge og hjemløshed.  Odense: Socialstyrelsen.

Tyler, Kimberly et al. (2010). A Comparison of Homeless and High Risk Young Adults: Are They the Same? Vulnerable Children and Youth Studies, Vol. 5(2): 122-129.