Nina Hannemann | Socialstyrelsen
Begrebet komplekse støttebehov henviser til den kompleksitet, der kan være forbundet med at yde støtte til borgernes samtidige problemstillinger, der går på tværs af sektorer og lovgivninger. Problemstillingerne kan fx være af fysisk, social, juridisk eller økonomisk karakter. Borgeren kan afhængig af den enkelte problemstilling modtage støtte fra forskellige lovgivninger og forvaltninger i kommunen og eventuelt kombineret med psykisk og fysisk behandling i regionalt regi.
Psykiske vanskeligheder
Temaet anvender begrebet psykiske vanskeligheder, og det dækker over et bredt spektrum af både psykiatriske diagnoser og psykisk sårbarhed. Psykiske vanskeligheder kan have store konsekvenser for den enkeltes trivsel og funktionsevne bl.a. i forhold til
- sociale relationer
- beskæftigelse og uddannelse
- sundhed
- hverdagsliv (socialebegreber.dk, u.å.a).
Dog er der ikke en entydig sammenhæng mellem konkrete diagnoser og funktionsevne, idet mennesker påvirkes forskelligt af deres psykiske vanskeligheder. En borgers funktionsevne hænger bl.a. sammen med sværhedsgraden af de psykiske vanskeligheder og kombinationen med andre problemstillinger i borgerens liv (socialebegreber.dk, u.å.a).
Når målgruppen visiteres til støtte eller en indsats efter serviceloven, er det centralt, at der tages udgangspunkt i, at trivsel, funktions- og mestringsevne kan variere fra person til person og over tid. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem, at borgeren på et tidspunkt har fået stillet en diagnose, og at borgeren har en nedsat funktionsevne, der gør det nødvendigt at modtage hjælp og støtte. Det er altid en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede funktionsevne, der er udgangspunktet for, at borgeren visiteres til en indsats efter serviceloven, og aldrig en diagnose i sig selv (Børne- og Socialministeriet, 2018).
Komplekse støttebehov
Borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov kan have behov for støtte fra praksissektor, regional psykiatri, socialpsykiatri, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Når faggrupper fra forskellige sektorer og lovgivninger indgår i et tværgående samarbejde med borgere, bliver arbejdsopgaverne ofte komplekse. Det kan fx være udfordrende i et tværgående samarbejde at
- udrede borgerens ressourcer og problemstillinger
- afklare, hvilke indsatser borgeren har behov for
- vælge, hvem der skal levere de forskellige dele af indsatsen
- koordinere indsatserne, der hver især skal bidrage med elementer i den samlede støtte til borgeren (Benjaminsen et al., 2018).
Det kan variere fra kommune til kommune, om en opgave, fx udredning, opfattes kompleks. Det afhænger bl.a. af, hvordan kommunens socialpsykiatri er forankret organisatorisk, og hvordan socialpsykiatriens medarbejdere samarbejder med fx misbrugsbehandling, beskæftigelse, ressourceforløb (Benjaminsen et al., 2018).
Det er centralt at skabe en sammenhængende indsats, så borgerens recovery-proces understøttes. Når den offentlige indsats er med til at øge borgerens trivsel og funktionsevne, er det til gavn både for den enkelte og for samfundet. Den samfundsøkonomiske gevinst kan ses ved potentielt færre omkostninger, idet en koordineret rehabiliterende indsats kan reducere borgerens behov for støtte og på sigt forebygge behovet for mere indgribende indsatser (Indenrigs- og Sundhedsministeriet et al., 2011).
Funktionsevne, rehabilitering og recovery
Psykiske vanskeligheder kan sammen med andre problemstillinger, fx omgivelsesmæssige samt fysiske og sociale faktorer, give en nedsat funktionsevne i forhold til almindelige daglige aktiviteter. Det kan være personlig hygiejne, mobilitet, indkøb, madlavning, deltagelse i sociale sammenhænge og tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked. En rehabiliterende tilgang, der har fokus på borgerens ressourcer, udfordringer og tværgående koordination, er central i offentlige indsatser, for at understøtte borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehovs mulighed for øget trivsel samt hel eller delvis recovery (socialebegreber.dk, u.å.b).
Kilder
Benjaminsen, Lars et al. (2018). Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i socialpsykiatrien: En kvalitativ undersøgelse i fire kommuner. Kbh.: VIVE.
Børne- og Socialministeriet (2018). Socialpolitisk Redegørelse. Kbh.: Børne- og Socialministeriet.
Socialebegreber.dk (u.å.a). ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra http://ss.iterm.dk/search/showterm.php?fConceptID=13066550651487 [lokaliseret 07-11-2019]
Socialebegreber.dk (u.å.b). Rehabilitering. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra http://ss.iterm.dk/search/showterm.php?fConceptID=13529029005527 [lokaliseret 07-11-2019]
Indenrigs- og Sundhedsministeriet et al. (2011). Vejledning om kommunal rehabilitering. Kbh.: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.