En fælles målgruppe for indsatser i de tværgående teams
Organisering i tværgående teams er en måde at koordinere en sammenhængende indsats på for borgere med komplekse problemstillinger og/eller støttebehov. Et tværgående team beskæftiger sig med en fælles målgruppe i et tværfagligt samarbejde med adskilte myndighedsroller (Holm-Petersen et al., 2019).
De tværgående teams samarbejder tæt i det daglige og mødes i koordinerende netværksmøder, der er en central del af at arbejde med tværgående teams. Et eksempel på arbejdet i et tværfagligt team om en bestemt målgruppe er den specialiserede bostøttemetode Assertive Community Treatment (ACT).
Læs mere om ACT-metoden her
Ressource- og rollefordeling i de nye teams
Det kræver organisatoriske valg om ressource- og rollefordeling på tværs af afdelinger at samarbejde på tværs af organisationer i nye tværgående teams. I de nye teams skal der på ledelsesniveau være taget stilling til ressourcespørgsmål om
- Økonomi.
- Medarbejdere.
- Tid.
- Rollefordeling (Holm-Petersen et al., 2019; KL, 2018).
Det skaber de bedste forudsætninger for at kunne håndtere forskellige syn på kerneopgaver, fagprofessionelle kulturer og økonomiske incitamenter (KL, 2018).
Disse faktorer er derfor essentielle at fokusere på og arbejde med løbende gennem både implementering og drift af tværgående teams, hvis man som kommune vælger at organisere sig i tværgående teams for at øge sammenhæng og koordination.
Kendetegn ved et tværgående team
Tværgående teams er en måde at koordinere og skabe sammenhængende indsatser ved tværgående samarbejde i teamstrukturer. Et tværgående team er kendetegnet ved, at relevante myndighedsområder er organisatorisk placeret i et team for en given målgruppe. Når der skal koordineres i de tværgående teams, bringer to eller flere parter hver deres kompetencefelt og faglighed ind i samarbejdet og med til mødet med borgeren (Holm-Petersen et al., 2019).
Det er centralt, at de enkelte fagpersoner beholder hver deres fagopdelte rolle og faglighed, når de indgår i et tværgående team. Det vil sige, at man beholder sine faglige redskaber og sit myndighedsområde, men man samarbejder mere formaliseret og forpligtende (Holm-Petersen et al., 2019).
Et team kan være organiseret under samme leder, men deltagerne kan også have forskellig ledelse. De tværgående teams er med til at sikre, at borgerens sag kan anskues ud fra flere forskellige fagligheder og lovgivninger.
Tværgående teams som makkerpar
I tværgående teams kan man fx arbejde med, at sagsbehandlerne indgår i makkerpar. Makkerpar af sagsbehandlere består af sagsbehandlere fra flere myndighedsområder, der indgår i et team på tværs af deres myndighedsområder, og de andre teams og organiseringer, de i øvrigt er med i. Det nye team eller makkerpar kan mødes ad hoc eller i en fast møderamme, alt efter mulighederne i organisationen. Møderne behøver ikke at blive afholdt fysisk sammen, selvom dette dog anbefales (Holm-Petersen et al., 2019).
Samarbejdet kombinerer specialistviden inden for forskellige lovgivninger og myndighedsområder med tæt samarbejde på tværs af sektorer.
Koordinerende netværksmøder i tværgående teams
Koordinerende netværksmøder er centrale, når man arbejder i tværgående teams. Koordinerende netværksmøder er faste, tværfaglige møder i teamet. Det kan være møder mellem sagsbehandlere, udførere eller ledere på tværs af afdelinger eller lovgivninger (Holm-Petersen et al., 2019).
Det kendetegnende for koordinerende netværksmøder er, at der er etableret en systematik i koordineringen. Faste mødeintervaller er vigtige for at kunne sikre systematikken i indsatsen (KL, 2018).
De deltagende medarbejdere på tværgående teammøder har eget myndighedsansvar, der er sektoropdelt, så den enkelte medarbejder arbejder ud fra egen faglighed eller myndighed.
I tværgående teams er der derfor adskilte myndighedsroller, hvor der træffes afgørelser på eget myndighedsområde (KL, 2018).