Mogens Holm Sørensen & Julia Weissenbach | Socialstyrelsen
Omfanget af borgere i prostitution
Det er vanskeligt at opgøre, hvor mange borgere der er i prostitution i Danmark. Frem til 2014 beregnede Socialstyrelsen antallet af borgere i prostitution (Socialstyrelsen, 2014), men metoden, der blev benyttet, giver ikke længere et retvisende billede.
I 2021 udgav VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd en kortlægning over, hvor mange der sælger sex i Danmark. Opgørelsen estimerer, at ca. 4.500 unikke personer mindst én gang i løbet af 2020 solgte sex i Danmark (Henriksen et al., 2021).
Se kortlægningen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside
Borgere, der sælger sex
De fleste borgere i prostitution er kvinder, mens kunderne primært er mænd. Men både kvinder og mænd køber sex, og både kvinder og mænd sælger sex (Kofod, et al. 2011; Henriksen et al., 2021).
Borgere, der sælger sex, er forskellige. En del har problemer relateret til prostitution, mens andre ikke oplever problemer forbundet med at sælge sex (Kofod, et al., 2011; Socialstyrelsen & SFI, 2011).
Motivationsfaktorer for borgere, der sælger sex
Kortlægningen fra 2021 peger ligesom tidligere forskning på, at økonomi er en særlig væsentlig motivationsfaktor både for at påbegynde og fortsætte prostitution (Henriksen et al., 2021). Over tid ser det ud til, at både danske og udenlandske sexsælgere tillægger økonomiske faktorer større betydning (Henriksen et al., 2021).
Forskellige motivationsfaktorer gør sig dog gældende for hhv. danske og udenlandske sexsælgere. For de udenlandske sexsælgere er den altovervejende motivationsfaktor den økonomiske (Henriksen et al., 2021).
For de danske sexsælgere er der flere motivationsfaktorer, der gør sig gældende, fx
- økonomi
- kontrol
- seksuel lyst
- en tidligere begivenhed, der skyldes påbegyndelsen af sexsalget, fx seksuelt overgreb (Henriksen et al., 2021).
For udsatte borgere i prostitution er der som regel flere andre sociale problemer, der spiller sammen med prostitution. Det kan fx være misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed. Samtidig har flere dårlig økonomi (Kofod et al., 2011; Henriksen et al., 2017).
Prostitution og lovgivning
Prostitution blev afkriminaliseret i 1999. Det er med andre ord lovligt både at sælge og købe seksuelle ydelser af personer over 18 år (Justitsministeriet, 1998). Det er dog ikke lovligt at købe seksuelle ydelser af personer under 18 år, og overtrædelse af loven kan medføre straf efter straffeloven. Det er køberen af den seksuelle ydelse, der begår en strafbar handling og ikke den unge, der sælger ydelsen (Bekendtgørelse af straffeloven, § 224).
Prostitution er ikke anerkendt som erhverv i Danmark. Det betyder, at prostitution ikke kan betragtes som et arbejde eller en branche (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2017). Mennesker, der prostituerer sig, kan derfor ikke være medlem af en A-kasse eller fagforening på baggrund af deres prostitution.
Borgere, der prostituerer sig, skal betale skat af prostitutionsindtægten og registrere sig som selvstændige erhvervsdrivende hos SKAT. Der er dog ikke nogen branchekode for prostitution, hvilket betyder, at borgerne ikke registreres med prostitution som erhverv. Borgere, der har indtægter på over 50.000 kr. årligt fra selvstændig virksomhed skal momsregistreres (Skattestyrelsen, 2018; Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2017).
Rufferi er strafbart efter Straffelovens § 224. Det er derfor ulovligt at ansætte personer i prostitution og at tilskynde andre til prostitution.
Årsager til at starte i prostitution
Der kan være flere grunde til at gå ind i prostitution. Økonomi bliver ofte nævnt som en årsag til at starte i prostitution og som motivation for at blive i prostitution. Nogle ser prostitution som en god indtægtskilde, mens andre har så dårlig økonomi, at de føler sig presset til at gå ind i prostitution (Henriksen et al., 2021).
Derudover kan finansieringen af et misbrug spille en afgørende rolle, ligesom seksuel nysgerrighed og det, at salg af sex er normalt i ens netværk, kan have betydning for beslutningen om at sælge seksuelle ydelser og opstart i prostitution (Kofod et al., 2011; Henriksen et al., 2017).
Kilder
Bekendtgørelse af straffeloven, LBK nr. 1156 af 20/09/2018. § 233 og § 224. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202516 [Lokaliseret 15-01-2019]
Henriksen, Theresa et al. (2017). Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring.. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Henriksen, Theresa et al. (2021). Salg af sex i Danmark 2020: En kortlægning. Kbh.: VIVE.
Justitsministeriet. Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Afkriminalisering af prostitution m.v. samt kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år). 1998/1 LF 43. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100818 [Lokaliseret 15-01-2019]
Kofod, Jens Erik et al. (2011). Prostitution i Danmark. En kortlægning. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Skattestyrelsen (2018). Indkomst ved intim massage og prostitution. København: Skattestyrelsen.
Socialstyrelsen & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2011). Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede. Odense: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2014). Prostitutionens omfang og former 2012/2013. København: Socialstyrelsen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017, 13. november). Lovregulerende erhverv: autorisation m.v. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tilgængelig fra: https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/lovregulerede-erhverv [Lokaliseret 15-01-2019]