Thea Birkelund Nielsen | Socialstyrelsen
Risikofaktorer for målgruppen
Risikofaktorer er de forhold eller hændelser, som udgør en sårbarhed for borgeren, og som kan øge risikoen for forværring og fastholdelse af psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov. Risikofaktorer er derved en barriere for borgerens recovery-proces.
Risikofaktorer kan variere i intensitet, forstærke og forværre hinanden eller være enkeltstående. Borgernes sårbarhed over for problemstillinger stiger, i takt med at der er flere risikofaktorer til stede på samme tid, og dermed bliver de negative konsekvenser større for borgeren (Hosman et al., 2005).
Kortere levetid og helbredsproblematikker
I gennemsnit dør borgere med svære psykiske lidelser 15-20 år før den øvrige befolkning (Nordentoft et al., 2015).
Overdødelighed skyldes flere faktorer, og de primære årsager er målgruppens fysiske helbred, mis-brugsproblematikker og forhøjet selvmordsrisiko (Nordentoft et al., 2015).
Undersøgelsen Sundhedsprofilen for socialt udsatte i Danmark viser, at 54 pct. af borgere med psykiske van-skeligheder og komplekse støttebehov har forsøgt selvmord, og at risikoen for selvmordsforsøg stiger i takt med antallet af komplekse støttebehov fx alkohol- og stofmisbrug samt hjemløshed (Ahlmark et al., 2017).
Borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov har derudover forhøjet risiko for dårligt fysisk helbred. Det kommer til udtryk ved usunde kostvaner, højt stressniveau og forskellige typer af misbrug, som kan føre til en række livsstilsrelaterede sygdomme (Nordentoft et al., 2012).
Underdiagnosticering og underbehandling, hvor borgerens lidelser ikke bliver opdaget eller behandlet tilstrækkeligt, ses også ved målgruppen (Jensen & Trier, 2019).
Læs mere om overdødelighed i artiklen Psykiske vanskeligheder og overdødelighed på Vidensportalen
Misbrug
Når sværhedsgraden eller alvorligheden af en borgers psykiske vanskelighed stiger, stiger borgerens brug af rusmidler ofte samtidig (Helsedirektoratet, 2012).
Den omvendte problematik gør sig også gældende, hvor der ved et alvorligt misbrug ses en højere forekomst af psykiske vanskeligheder. Psykiske vanskeligheder og misbrug kan kamuflere hinanden på forskellig vis, og det kan derfor være svært at vurdere, om misbrug eller den psykiske lidelse kommer først (Vidensportalen, 2018).
En mulig årsag til, at borgere med psykiske vanskeligheder har et misbrug, er, at de kan opleve, at misbruget kan hjælpe dem med at håndtere de psykiske vanskeligheder og symptomer, fx angst og hallucinationer. An-dre årsager kan være, at borgeren oplever, at misbruget hjælper vedkommende med at
- indgå i sociale relationer
- opnå social accept i visse sammenhænge
- få en ”pause” fra en svær hverdag (Mueser & Gingerich, 2013).
Misbrugsproblemer er med til at øge kompleksiteten af støttebehovet. Misbruget kan fastholde borgeren i psykiske vanskeligheder, da det kan være svært at tilbyde borgeren den rette integrerede indsats. Det kan blandt andet skyldes opdelingen af behandlingsansvaret mellem kommunen, som varetager misbrugsbehandlingen, og regionen, som varetager behandlingen af psykiske vanskeligheder (Vidensportalen, 2018).
Målgruppens sårbarhed øges derfor som følge af komplicerede og ugunstige strukturelle og organisatoriske forhold (Benjaminsen et al., 2018).
Læs mere om psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug på Vidensportalen
Hjemløshed
Der er en sammenhæng mellem andelen af hjemløse borgere i Danmark og psykiske vanskeligheder, idet 44 pct. af hjemløse borgere har psykiske vanskeligheder (Socialstyrelsen, 2019). Blandt unge hjemløse mænd og kvinder har henholdsvis 29 pct. og 24 pct. en eller flere psykiske vanskeligheder og et samtidigt misbrug (Benjaminsen, 2017).
Læs mere om hjemløshed i temaet på Vidensportalen
Svage sociale netværk og familietilknytning
Borgere med svære psykiske lidelser
- har typisk et svagt eller intet netværk
- føler sig ofte isolerede og ensomme (Tew et al., 2012).
Andelen af borgere, der uønsket føler sig alene, stiger, i takt med at antallet af problemstillinger øges, fx svære psykiske vanskeligheder med et samtidigt misbrug, hjemløshed eller fattigdom (Ahlmark et al., 2017).
Borgere med tre eller flere problemstillinger er den gruppe, der har de svageste sociale relationer (Ahlmark et al., 2017).
Det gør sig også gældende i relation til familietilknytning, hvor undersøgelsen peger på, at andelen af borgere, der ofte ser deres familie, falder, når antallet af problemstillinger stiger (Ahlmark et al., 2017).
Borgere med et misbrug kan derudover risikere at være i et netværk, hvor misbrug er en naturlig del af samværet. Det kan fastholde eller forværre borgerens misbrug yderligere samt øge risikoen for udvikling af psykiske vanskeligheder. Derfor udgør uhensigtsmæssige netværk en risikofaktor i borgerens liv. Omvendt kan der også være mulige konsekvenser ved, at borgeren bliver isoleret (Lauridsen et al., 2010).
Svag tilknytning til arbejdsmarkedet
En stor del af borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov står uden for arbejdsmarkedet. I målgruppen, hvor tre eller flere problemstillinger er til stede, er kun en-to pct. tilknyttet arbejdsmarkedet (Ahlmark et al., 2017).
Når borgeren står uden for arbejdsmarkedet og ikke har en fast indtægt, kan det betyde, at borgeren lider økonomiske og materielle afsavn, da den sociale ydelse ikke nødvendigvis dækker borgerens udgifter. Det kan være udgifter til daglige indkøb, husleje, tandlæge og gaver til fødselsdage. Det kan påvirke borgerens livskvalitet negativt (Ahlmark et al., 2017; Benjaminsen et al., 2016).
I gruppen af socialt udsatte borgere, som også er fattige, ses de mest stressede borgere. De vurderer deres helbred dårligst, føler sig oftest trætte og er mere ulykkelige end den øvrige gruppe af socialt udsatte borgere (Ahlmark et al., 2017).
Kriminalitet
Jo flere problemstillinger borgerne har, desto større er andelen af borgere, som skaffer sig penge via kriminalitet. Det gælder især borgere med en svær psykisk lidelse, der oplever problemstillinger som fattigdom, hjemløshed og stofmisbrug (Ahlmark et al., 2017).
Hertil ses det, at borgere, der har begået kriminelle handlinger, i højere grad har svære psykiske lidelser end den øvrige befolkning. Fx har to-tre pct. af borgere dømt for kriminelle handlinger en skizofrenidiagnose, mens diagnosen kun ses blandt 0,1-1 pct. af den øvrige befolkning. Det er dog fortsat en lille del af målgruppen, som udfører kriminelle handlinger (Socialstyrelsen, 2019).
Beskyttelsesfaktorer for målgruppen
Beskyttelsesfaktorer refererer til forhold, der kan hjælpe og forbedre borgerens modstandskraft overfor risikofaktorer og sygdomsudvikling (Hosman et al., 2005).
Beskyttelsesfaktorer er derfor den direkte modsætning til risikofaktorer, og faktorerne har en positiv betydning for borgernes recovery-proces. Fx er social isolation en risikofaktor, mens et stærkt socialt netværk omvendt er en beskyttelsesfaktorer, der kan styrke eller beskytte borgeren mod udvikling eller fastholdelse i psykiske problemstillinger og eventuelt misbrug (Socialstyrelsen, 2019).
Individuelle faktorer
Individuelle beskyttelsesfaktorer er faktorer, der er forankret i borgerens indre, og som blandt andet dækker over biologiske, emotionelle, interpersonelle, kognitive og adfærdsmæssige faktorer (Hosman et al., 2005).
Konkret peger forskning på, at beskyttelsesfaktorer eksempelvis er at:
- kunne håndtere stress
- kunne føle sig tryg
- have højt selvværd
- føle overblik og kontrol
- opleve sin opvækst som god
- kunne sætte mål for fremtiden
- være i stand til at overholde restriktioner (fx i forhold til ikke at drikke alkohol)
- have en positiv indstilling til forebyggende aktiviteter (Hosman et al., 2005; Bränström et al., 2008).
Relationelle faktorer
Personlige netværk bestående af familie, venner og øvrige tætte relationer kan også være en beskyttende faktor i borgerens liv. Her kan et netværk fungere som positiv støtte og en medspiller i borgerens liv, hvilket kan bidrage til borgerens recovery (Socialstyrelsen, 2019).
Læs mere om recovery i Vidensportalens tema
Arbejds- eller uddannelsesnetværk, tilknytning til lokalområdet samt fagprofessionelle netværk kan ligeledes have en gavnlig effekt for borgeren. Det fagprofessionelle netværk kan blandt andet bidrage til, at borgeren føler sig mødt og forstået, samt at der bliver taget hånd om borgerens problemstillinger (Vidensportalen, 2018). Dermed kan et tværfagligt netværk bidrage til, at borgeren bliver støttet i forhold til de fleste aspekter af de psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov.
Kontekstuelle faktorer
Kontekstuelle – eller samfundsmæssige – beskyttelsesfaktorer kan også have en positiv betydning for borgeres psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov. Eksempelvis er det en kontekstuel faktor, om borgeren tilbydes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Andre kontekstuelle faktorer er muligheden for at få billige boliger stillet til rådighed, så borgeren kan støttes i egen bolig og dermed opleve en højere kontrol og mestring af eget liv. Derudover kan erhvervelse af egen bolig bidrage til at støtte relationelle faktorer i form af kontakt til lokalmiljøet (KL, 2017; Vidensportalen, 2019).
Læs mere om integrerede indsatser til målgruppen
Ydelser og anden hjælp, der kan styrke borgerens økonomi, er også en gavnlig kontekstuel beskyttelsesfaktor, fordi borgerens begrænsede økonomi til eksempelvis daglige indkøb har betydning for borgerens livskvalitet. Det samme gælder en styrket indsats i etableringen af kontakt til arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet. Tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fx flexjob og støttet beskæftigelse kan være en beskyttelsesfaktor for borgeren. Dertil kan støtte og forebyggelse af et stressende arbejdsmiljø beskytte borgeren mod stress som en risikofaktor (Benjaminsen et al., 2017).
Kilder
Ahlmark, Nanna et al. (2018). Susy udsat 2017: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2017. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed.
Benjaminsen, Lars (2017). Hjemløshed i Danmark 2017: National Kortlægning. Kbh.: VIVE.
Benjaminsen, Lars et al. (2017). Fællesskabsmålingen: En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. Kbh.: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Benjaminsen, Lars et al. (2018). Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet: Samfundsøkonomiske aspekter. Kbh.: VIVE.
Benjaminsen, Lars et al. (2016). Fattigdom og Afsavn: Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Kbh.: SFI.
Bränström, R. et al. (2008). Individual, Group and Community Risk and Protective Factors for Alcohol and Drug Use among Swedish Adolescents. European Journal of Public Health, Vol. 18(1): 12-18.
Helsedirektoratet (2012). Nasjonal faglig retningslinje for utredning, behandling og oppfølging av personer med samtidig ruslidelse og psykisk lidelse – ROP-lidelser. Oslo: Helsedirektoratet.
Hosman C. et al. (2005). Prevention of Mental Disorders: Effective Interventions and Policy Options: Summary Report. Geneve: World Health Organization.
KL (2017). Fælles om fremtidens socialpolitik. Kbh.: Kommuneforlaget.
Lauridsen, Mette L. et al. (2010). Stofmisbrug i et socialfagligt perspektiv.Odense: Servicestyrelsen.
Mueser, Kim T. & Gingerich, Susan (2013). Treatment of co-occurring psychotic and substance use disorders. Social Work in Public Health, Vol. 28(3-4): 424-439.
Nordentoft, M. et al. (2012). Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Kbh.: Vidensråd for Forebyggelse.
Nordentoft, M. et al. (2015). Psykisk sygdom og ændringer i livsstil (2. udg.). Kbh.: Vidensråd for Forebyggelse.
Socialstyrelsen (2019, 29. marts). Målgruppe. Socialstyrelsen. Tilgået via: https://socialstyrelsen.dk/handicap/psykiske-vanskeligheder/om-psykiske-vanskeligheder/malgruppe [lokaliseret 12-11-2019].
Tew, Jerry et al. (2012). Social Factors and Recovery from Mental Health Difficulties: A Review of the Evidence. The British Journal of Social Work, Vol. 42 (3): 443-460.
Vidensportalen (2018, 12. juni). Målgruppen. Socialstyrelsen. Tilgået via https://vidensportal.dk/voksne/psykiske-vanskeligheder-og-samtidigt-misbrug/malgruppen [lokaliseret 12-11-2019].
Vidensportalen (2019, 15. februar). Risiko- og beskyttelsesfaktorer. Socialstyrelsen. Tilgået via: https://vidensportal.dk/voksne/recovery/risiko-og-beskyttelsesfaktorer [lokaliseret 12-11-2019].
Jensen, M.C. Flensborg & Grønfeldt, Sigrid Trier (2019). Fokus på sundhed i socialpsykiatrien: Evaluering af indsatsen ”Gå til lægen i tide”. Kbh.: VIVE.