Skjulte former for hjemløshed

Blandt borgerne i hjemløshed, der opholder sig hos familie, venner eller bekendte, udgør unge 18-24-årige den største gruppe. Selvom unge udgør hovedparten af den specifikke målgruppe, overnatter en betydelig del af voksne i hjemløshed ligeledes som ”sofasovere” (Benjaminsen, 2019).

Af kortlægningen fra 2019 fremgår det, at overnatning hos familie og venner kendetegner hjemløshedssituationen for:

• 39 pct. af de 18-24-årige i hjemløshed
• 37 pct. af de 25-29-årige i hjemløshed
• 26 pct. af de 30-39-årige i hjemløshed
• 19 pct. af de 40-49-årige i hjemløshed
• 18 pct. af de 50-59-årige i hjemløshed
• 13 pct. af borgerne i hjemløshed på 60 år eller derover (Benjaminsen, 2019).

Mænd og kvinder i hjemløshed

Der er en overrepræsentation af mænd på landets herberger. Det at der er et mandsdomineret og til tider hårdt miljø på nogle herberger, kan gøre, at kvinder kan føle sig utrygge på herbergerne. Undersøgelser har påpeget behov for overnatningstilbud målrettet kvinder i hjemløshed (Benjaminsen, 2019; Benjaminsen et al., 2018).

I en undersøgelse af kvinder i hjemløshed fremgår det, at overnatning som ”sofasover” er en nødløsning for kvinder, som benyttes så længe, netværket rækker. Det er først, når alle andre overnatningsmuligheder er udtømte, at kvinderne henvender sig til herberger (Benjaminsen et al., 2018).

I kortlægningen af hjemløshed fra 2019 fremgår det, at andelen af kvinder i hjemløshed, der overnatter hos familie og venner, faldt betragteligt fra 42 pct. i 2017 til 26 pct. i 2019. Det fremgår ikke af kortlægningen af hjemløshed fra 2019, hvad årsagen til faldet skyldes.

I 2019 ses et billede af, at overnatning som ”sofasover” kendetegner en betydelig del af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed. Det gælder for såvel mænd som kvinder, og det gælder også for de forskellige aldersgrupper, selvom unge i hjemløshed er overrepræsenterede (Benjaminsen, 2019).

Overnatning hos familie, venner eller bekendte er en akut løsning, som opstår og anvendes i en situation, hvor den unge er blevet socialt marginaliseret og følelsesmæssigt belastet. Det kan fx dreje sig om situationer, hvor hjemmet er blevet et usikkert sted at opholde sig for den unge, eller der kan være tale om situationer, hvor den unge ikke ønsker at være på sit opholdssted. At overnatte som ”sofasover” kan være en nødløsning for fx at undgå overnatning på gaden eller herberger, som kan udgøre mere udsatte og konfliktfyldte miljøer for den unge (Benjaminsen, 2017). 

I kortlægningen af hjemløshed fra 2019 fremgår det

• at 39 pct. af de 18-24-årige i hjemløshed overnatter hos familie, venner og bekendte, mens det samme gælder for 37 pct. af de 25-29-årige i hjemløshed
• at 29 pct. af de 18-24-årige i hjemløshed overnatter på herberg, mens det samme gælder for 31 pct. af de 25-29-årige i hjemløshed
• at 7 pct. af de 18-24-årige i hjemløshed overnatter på gaden, mens det samme gælder for 8 pct. af de 25-29-årige i hjemløshed (Benjaminsen, 2019).

Akutte overnatningsmuligheder kan udgøre en risiko

Alle akutte overnatningsmuligheder, herunder også overnatning som ”sofasover”, udgør i sig selv en social, fysisk og/eller psykisk risiko, der kan belaste den unges tilstand yderligere. Der er risiko for, at den unge kan udsættes for kontakt med misbrugsmiljøer, risiko for trusler samt seksuelle og fysiske overgreb (Benjaminsen & Lauritzen, 2015; Socialstyrelsen 2019).

Overnatning hos familie og venner er således en hjemløshedssituation, der kan belaste den unge og føre til øget misbrug, forværrede psykiske lidelser, fysiske sygdomme og skader (McLoughlin, 2013).

En stor del af de unge, der lever i hjemløshed som ”sofasover”, begynder hjemløsheden med et netværk af familie og venner, som de kan trække på. Netværket giver dem adgang til at overnatte i perioder, men løsningen er ustabil og belaster den unges relationer til nærmeste familie og venner. At overnatte som ”sofasover” vil dermed på sigt øge den unges isolation og tvinge de unge til at overnatte hos tilfældige bekendtskaber eller på andre akutte overnatningssteder. Det er væsentligt, at der også for ”sofasovere” så hurtigt som muligt etableres en permanent boligløsning (Benjaminsen & Lauritzen, 2015; McLoughlin, 2013).

Læs mere om unge i hjemløshed på Vidensportalen 

En bolig sikrer ikke nødvendigvis mod hjemløshed, fordi boligen af forskellige årsager kan være svær at opholde sig i for nogle borgere. Borgere i funktionel hjemløshed er borgere, der på grund af psykosociale eller praktiske vanskeligheder ikke kan opholde sig i egen bolig (Benjaminsen, 2019). 

National kortlægning af borgere i funktionel hjemløshed

Antallet af borgere i hjemløshed opgøres via de nationale kortlægninger af hjemløshed i uge seks hvert andet år, hvor kortlægningerne af hjemløshed gennemføres. Borgere, der benytter sig af sociale tilbud målrettet borgere i hjemløshed, fx herberger og natvarmestuer, eller som overnatter på gaden registreres som værende i en hjemløshedssituation (Benjaminsen, 2019).

Af den samlede gruppe af borgere i hjemløshed i kortlægningen af hjemløshed fra 2019:

• blev 6 pct. registeret som at befinde sig i en funktionel hjemløshedssituation
• blev 18 pct. af borgerne på natvarmestuer registreret som at befinde sig i funktionelt hjemløshed
• blev 6 pct. af borgerne på herberger registreret som at befinde sig i funktionel hjemløshed
• blev 5 pct. af borgerne, der sover på gaden, registreret som at befinde sig i funktionel hjemløshed (Benjaminsen 2019).

Psykosociale problemstillinger hos borgere i funktionel hjemløshed

Borgere i funktionel hjemløshed er typisk udfordret af psykosociale problemer, som kan medføre, at de ikke er i stand til at opholde sig i egen bolig. Borgerne kan være kendetegnet ved at være udfordret af psykisk sygdom, misbrugsproblematikker, kriminalitet, manglende tilknytning til uddannelse og beskæftigelse eller et begrænset eller manglende netværk (Ankestyrelsen, 2018).

Borgere i funktionel hjemløshed kan også være præget af angst for at være alene i boligen. Vanskelighederne kan desuden bestå i, at andre, fx bekendte fra misbrugsmiljøet, har taget ophold i boligen (Benjaminsen, 2019).

Antallet af børn og unge op til 18 år registreret i hjemløshed har været faldende de senere år:

• I 2015 blev 96 børn og unge op til 18 år registreret i hjemløshed.
• I 2017 blev 39 børn og unge op til 18 år registreret i hjemløshed.
• I 2019 blev 13 børn og unge op til 18 år registreret i hjemløshed (Benjaminsen 2019).

Hjemløshed vurderes dog at ramme flere børn og unge, end der er registreret, idet der i 2019 er registreret 159 borgere i hjemløshed, som oplyser, at der opholder sig ét eller flere børn sammen med dem. Ifølge kortlægningen af hjemløshed fra 2019 er der:

• 61 borgere i hjemløshed, som bor på herberg sammen med ét eller flere af deres børn.
• 54 borgere i hjemløshed, som angives at opholde sig hos familie og venner med deres børn.
• 19 borgere i hjemløshed, som opholder sig med børn i en hjemløshedssituation angivet som ”andet”. ”Andet”-kategorien kan dække over ophold i eksempelvis campingvogne (Benjaminsen, 2019).

Det kan skyldes, at registreringen af børn og unge op til 18 år i hjemløshed via selvstændige personskemaer i kortlægningerne af hjemløshed ikke er tilstrækkelig konsekvent i praksis. Det kan derfor være svært at estimere omfanget af børn og unge op til 18 år i hjemløshed i Danmark (Benjaminsen, 2019).

Af svensk forskning fremgår det, at hjemløshed har betydelige negative konsekvenser for børns udvikling og senere livsmuligheder. Børnene kan føle sig glemte og magtesløse i hjemløshedssituationen. Derudover risikerer barnets tillid, herunder tillid til ”voksenverdenen” og sociale institutioner, at blive varigt skadet under perioden i hjemløshed, hvilket kan trække tråde i barnets videre liv (Berntell & Åberg, 2020; Samzelius, 2017).

Ankestyrelsen (2018). Indsatsen over for hjemløse borgere under ophold i boformer. Kbh.: Ankestyrelsen.

Benjaminsen, L. & Lauritzen, H. H. (2015). Hjemløshed i Danmark 2015, National kortlægning.  15:35, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København 2015.

Benjaminsen, L. et al. (2018). Hjemløshed blandt kvinder i Danmark: En kvalitativ interviewundersøgelse.  Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, L. (2017). Hjemløshed i Danmark 2017 – National kortlægning. Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, L. (2019). Hjemløshed i Danmark 2019: National kortlægning. Kbh.: VIVE.

Berntell, A.M. & Åberg, M. (2020). Kartläggning av barnfamiljer i akut hemlöshet i Ekerö, Järfälla, Sollentuna, Sundbyberg, Upplands-Bro och Upplands Väsby.  Sollentuna: FoU Nordväst.

McLoughlin, P. J. (2013). Couch surfing on the margins: The reliance on temporary living arrangements as a form of homelessness amongst school-aged home leavers. Journal of Youth Studies, Vol. 16(4): 521-545.

Samzelius, T. (2017). En plats att kalla hemma: Barnfamiljer i bostadskrisens skugga.  Stockholm: Rädda Barnen.

Socialstyrelsen (2019). Housing First for Unge. Vidensnotat: Ny viden om unge og hjemløshed. Odense: Socialstyrelsen.