Opsporing af voksne med senfølger
Det er centralt, at voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen får hjælp så tidligt som muligt.
Kommuner og praktiserende læger har ofte den primære kontakt til mennesker med senfølger. Kommunale medarbejdere kommer i kontakt med borgere i målgruppen i bl.a. social-, sundheds- og beskæftigelsesafdelingerne, og de praktiserende læger kommer i kontakt med mennesker med senfølger, når de henvender sig med somatiske og psykiske symptomer. I disse tilfælde skal kommuner og praktiserende læger kunne identificere borgere, som kan have senfølgeproblematikker og dermed have gavn af behandling for senfølgerne eller andre tilbud (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Et norsk studie fremhæver, at tidlig opsporing af mennesker, der har senfølger efter seksuelle overgreb, er meget relevant. Symptomer på posttraumatisk stress, angst, depression og søvnløshed stiger i omfang i perioden, fra man har været udsat for et overgreb, og til man fortæller om det (Steine et al., 2016).
Det fremgår af en dansk undersøgelse blandt en gruppe borgere med senfølger, der modtog psykologbehandling, at det kun var 17 pct. af de adspurgte, der talte om overgrebene, i løbet af den periode hvor de seksuelle overgreb fandt sted (Socialstyrelsen, 2013).
En koordineret tværsektoriel og tværfaglig indsats
Indsatser til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen varetages i flere sektorer. Det kan bl.a. være behandling i psykiatrien eller i Center for Seksuelt Misbrugte (CSM). Mennesker med senfølger kan også få hjælp via egen læge, hos praktiserende psykolog, fx via tilskud fra den offentlige sygesikring til psykologbehandling med henvisning fra egen læge samt gennem kommunale og frivillige tilbud. Mange voksne med senfølger har betydelige og sammensatte psykiske lidelser, som kræver en kompetent behandling på tværs af behandlingstilbud (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
For at tilbyde den bedst mulige indsats til mennesker med senfølger, er der behov for, at der samarbejdes og koordineres på tværs af behandlingstilbud på social- og sundhedsområdet. Det forudsætter bl.a., at medarbejdere har kompetencer til at kunne samarbejde tværfagligt og tværsektorielt og har viden om, hvilke tilbud der findes til målgruppen (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019; Trans, 2018).
At blive mødt med viden om senfølgeproblematikker
Mange unge og voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, fortæller, at de oplever at blive misforstået, ydmyget, krænket, manipuleret og/eller kontrolleret, når de møder fx læger, socialrådgivere, psykologer og andre professionelle i social- og sundhedssektorerne. Disse oplevelser kan gøre, at voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb, ikke har lyst til at opsøge hjælp fremover (Trans, 2018).
Mennesker med senfølger giver udtryk for, at kommunale medarbejdere skal have kendskab til de problematikker, som senfølger kan medføre. Derudover peges der på, at myter og fordomme, som fx at mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, selv vil udøve overgreb, skal udryddes blandt praktiserende læger og kommunale medarbejdere (PwC & Videnscenter for Psykotraumatologi, 2019).
Landsforeningen Spor beskriver, at mennesker med senfølger har brug for, at de bliver mødt med en interesseret, undersøgende og åben tilgang af fagprofessionelle. Mennesker med senfølger giver udtryk for, at de ofte føler, at de hverken er blevet hørt eller forstået i mødet med de fagprofessionelle, der skulle hjælpe og støtte dem (Landsforeningen Spor, 2016).
Der peges også på, at kommunale medarbejdere skal have viden om traumer og redskaber til at undgå, at mennesker med senfølger retraumatiseres , når de er i kontakt med det kommunale system (Nordjysk Spor, 2017). Center for Seksuelt Misbrugte fremhæver ligeledes, at det i mødet mellem fagpersoner og voksne med senfølger er centralt, at fagpersonen har viden om traumer og senfølger for at kunne forstå borgerens reaktioner og komplekse problemstillinger (CSM, u.å.).
Kilder
CSM (u.å.). Professionel kontakt med en senfølgeramt borger. Tilgængelig fra: https://csm-danmark.dk/blog/professionel-kontakt-med-en-senfolgeramt-borger [lokaliseret 09-02-2021].
Nordjysk Spor (2017). Mødet med systemet: Når voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen kommer i klemme i systemet. Aalborg: Nordjysk Spor (en lokalafdeling af Landsforeningen Spor).
PricewaterhouseCoopers (PwC) & Videnscenter for Psykotraumatologi (2019). Analyse af senfølgeområdet: Afrapportering. Odense: Socialstyrelsen.
Landsforeningen Spor (2016). Folketingshøring om Senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Frederiksberg: Landsforeningen Spor.
Steine, I.M. et al. (2016). Langvarig taushet om seksuelle overgrep. Prediktorer og korrelater hos voksne som opplevde seksuelle overgrep som barn. Tidsskrift for Norsk psykologforening, Vol. 53(11): 889-899
Trans, Kirsten (2018). Senfølger efter seksuelle overgreb: En introduktion til socialarbejdere og sundhedspersonale – og en hjælp til ofrene. Frederiksberg: Frydenlund.
Socialstyrelsen (2013). Vidensindsamling om Psykologordningen 2008-2011: Et tilbud til voksne borgere med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Odense: Socialstyrelsen.