Camilla Hjørnholm Olsen & Sara Lindhardt | Socialstyrelsen
Begrebsafklaring
Mange har diskuteret, om dobbeltdiagnosebegrebet indfanger den problematik, det dækker over. Ifølge Helsedirektoratet i Norge er dobbeltdiagnose og komorbiditet upræcise begreber, fordi de ikke siger noget om, hvilke sygdomme de dækker over (Helsedirektoratet, 2012). Desuden har målgruppen hyppigt også fysiske, sociale, juridiske og økonomiske problemer (Johansen, 2009), hvilket begrebet dobbeltdiagnose kan skygge for.
Begrebet borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug er mere præcist , og det rummer en bredere målgruppe end begrebet dobbeltdiagnosticerede, idet der med denne betegnelse ikke er krav om, at borgeren har fået en egentlig diagnose.
Hvad er misbrug?
Der findes flere teoretiske forklaringsmodeller samt forskellige diagnostiske forklaringer på misbrug (Pedersen, 2005).
Indenfor klinisk praksis i Danmark anvendes WHO’s diagnosesystem International Classification of Diseases (ICD), mens det amerikanske diagnosesystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) ofte anvendes i forbindelse med forskning.
Inden for det socialfaglige område defineres misbrug som et forbrug af et eller flere rusmidler, som medfører sociale, fysiske og/eller psykiske problemer eller skader for brugeren.
Denne definition indeholder både individuelle skader og sociale konsekvenser ved misbruget. I vejledningen til serviceloven udvides definitionen af misbrug til også at omfatte skader eller problemer for nærtstående og samfundet (Socialministeriet, 2011).
I Vidensportalens tema om borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug skelnes ikke mellem skadeligt brug/misbrug og afhængighed. På dette punkt følges DSM-systemet. I den nuværende udgave af DSM (DSM-V) er skadeligt brug/misbrug og afhængighed sammenlagt til én diagnose: Substance use disorder (SUD), der kan eksistere på et kontinuum fra let til svær grad. I dette tema anvendes samlebegrebet misbrug svarende til SUD.
Hvad er psykiske vanskeligheder?
Begrebet psykiske vanskeligheder dækker i dette vidensportaltema over såvel diagnosticerede psykiske lidelser som psykisk sårbarhed, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at deltage aktivt i samfundet. Begrebet kan også dække over psykiske symptomer, som er forbundet med misbruget.
Psykiske vanskeligheder er ikke nødvendigvis en vedvarende livsbetingelse for alle borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Forskning har vist, at selv borgere med diagnoser, som tidligere blev betragtet som kroniske (fx skizofreni), kan komme sig (recovery) (Regeringens udvalg om psykiatri, 2013).
Hvad er sammenhængen mellem misbrug og psykiske vanskeligheder?
Det er flere mulige forklaringer på sammenhængen mellem psykiske vanskeligheder og misbrug, at:
- misbruget har skabt de psykiske vanskeligheder
- misbruget skyldes borgerens forsøg på at selv-behandle psykiske vanskeligheder
- både misbruget og de psykiske vanskeligheder skyldes en fælles bagvedliggende faktor
- misbruget og de psykiske vanskeligheder gensidigt påvirker hinanden i en dynamisk proces og gensidigt faciliterer hinandens opståen.
Mest sandsynligt vurderes der at være flere forskellige forklaringsmodeller, der virker sammen, og at de kan ændre sig over tid (Johansen, 2009).
Kilder
Helsedirektoratet (2012). Nasjonal faglig retningslinje for utredning, behandling og oppfølging av personer med samtidig ruslidelse og psykisk lidelse – ROP-lidelser.
Johansen, Katrine Schepelern (2009). Dobbelt diagnose – Dobbelt behandling,, KABS viden.
Pedersen, Mads Uffe (2005). Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler (kan lånes gennem bibliotek.dk), Aarhus Universitetsforlag.
Regeringens udvalg om psykiatri (2013). En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser – Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri
Socialministeriet (2011). VEJ nr. 10 af 15.02.2011. Vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)