Lotte Birkelund Knudsen, Kasper Hedegaard Vincents og Claudia Strasser | Socialstyrelsen
Hvem udsættes for partnervold?
Både kvinder og mænd på tværs af samfundslag udsættes for partnervold. En undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at der er nogle særlige karakteristika for kvinder og mænd, som udsættes for partnervold. Begrebet partnervold bruges om den vold, der udøves af en nuværende eller tidligere partner (Ottosen & Østergaard, 2018).
Alder
- Kvinder under 30 år har den højeste risiko for at blive udsat for fysisk og seksuel partnervold.
- Den psykiske partnervold topper i aldersgruppen 30-39 år, hvor man typisk har stiftet familie (Ottosen & Østergaard, 2018).
Civilstatus og børn
- Flere enlige kvinder end kvinder i et parforhold har været udsat for partnervold gennem det seneste år.
- Der er en tendens til, at kvinder og mænd med børn lidt hyppigere har erfaringer med at have været udsat for partnervold det seneste år, sammenlignet med personer uden børn (Ottosen & Østergaard, 2018).
Uddannelse og beskæftigelse
- Kvinder med lavere uddannelse har hyppigere været udsat for psykisk eller fysisk partnervold inden for det seneste år, sammenlignet med kvinder med højere uddannelse.
- Kvinder, som ikke er i beskæftigelse, har hyppigere været udsat for psykisk og fysisk partnervold end kvinder, som er i beskæftigelse (Ottosen & Østergaard, 2018).
Etnicitet
- Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund har dobbelt så hyppigt oplevet fysisk partnervold sammenlignet med kvinder af dansk herkomst (Ottosen & Østergaard, 2018).
Økonomi
- Kvinder og mænd med lavt eller meget lavt indkomstniveau har ca. tre gange så hyppigt været udsat for partnervold som dem med gode eller nogenlunde økonomiske forhold (Ottosen & Østergaard, 2018).
SIF – Statens Institut for Folkesundhed har i en undersøgelse fra 2012 undersøgt partnervold mod mænd. Undersøgelsen viser, at forekomsten af partnervold er størst blandt:
- Unge mænd i alderen 16-24 år
- Mænd, der enten står midlertidigt uden for arbejdsstyrken, er arbejdsløse eller pensionerede
- Etnisk danske mænd
- Samlevende og enlige mænd sammenlignet med gifte mænd (Plauborg & Helweg-Larsen, 2012).
Hvem udøver volden?
Dialog mod Vold, et landsdækkende behandlingstilbud til voldsudsatte familier, tilbyder en familieorienteret indsats, der omfatter både voldsudøveren, den voldsudsatte og eventuelle børn. 90 pct. af de voldsudøvere, som kommer i behandling hos Dialog mod Vold, er mænd, og 10 pct. er kvinder (Volsing et al., 2018). Det beskrives i dansk forskning, at mange voldsudøvere har en psykisk lidelse, herunder personlighedsforstyrrelser (Elklit et al., 2017 & Ottosen & Østergaard, 2018).
For uddybende målgruppekarakteristika for voldsudøvere, som har været i behandling ved Dialog mod Vold, henvises til Vidensportalens indsatsartikel om Dialog mod Vold.
Voldens konsekvenser
Det at være udsat for fysisk partnervold er forbundet med en række psykosociale faktorer, fx ensomhed, manglende kontakt til familien, oplevet stress og et hyppigt alkoholforbrug (Helweg-Larsen, 2012).
Personer, der har været udsat for alvorlig psykisk vold gennem voksenlivet, har hyppigere symptomer på angst, PTSD, depression, selvskadende adfærd, alkoholmisbrug, selvmedicinering, spiseforstyrrelser, selvmordstanker og selvmordsforsøg, søvnproblemer, mindreværd, stress og frygt. Derudover har personer, der er udsat for psykisk vold, et generelt dårligere fysisk og mentalt helbred samt psykosomatiske symptomer (Andersson et al., 2014 & Oldrup et al., 2018).
Kvinder og mænd, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold adskiller sig på en række faktorer fra kvinder og mænd, som ikke har været udsat for partnervold:
- Flere er (meget) utilfredse med livet for tiden
- Flere har et dårligt eller virkelig dårligt helbred
- Flere har selvrapporteret fysisk handicap
- Flere har selvrapporteret psykisk lidelse
- Flere oplever koncentrationsbesvær
- Flere ser venner sjældnere end en gang om måneden
- Flere har røget hash det seneste år (Ottosen & Østergaard, 2018).
Kilder
Andersson, Tommy et al. (2014). Våld och Hälsa – En befolkningsundersökning om kvinnors och mäns våldsutsatthet samt koplingen til hälsa. Uppsala: Nationellt Centrum för Kvinnofrid.
Elklit et al. (2017). Clinical and Personality Disorders in a Danish Treatment-Seeking Sample of Intimate Partner Violence Perpetrators. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, Vol. 62: 3322-3336.
Helweg-Larsen, Karin (2012). Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd – 2010. Statens Institut for Folkesundhed.
Oldrup, Helene et al. (2018). Psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af psykisk vold i parforhold. Kortlægning af forskning. Lev Uden Vold.
Ottosen, Mai & Østergaard, Stine (2018). Psykisk partnervold – en kvantitativ kortlægning. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Plauborg, Rikke & Helweg-Larsen, Karin (2012). Partnervold mod mænd i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed.
Volsing, Mette et al. (2018). Karakteristik af voldsudøvere i behandling. Barndommens skygger rækker ind i voksenlivet. Dialog Mod Vold & Askovfonden.