Assertive Community Treatment (ACT)

ACT er en fleksibel og tværfaglig specialiseret støttemetode, der støtter de mest udsatte borgere i hjemløshed, som i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem.

Nina Thorn & Ditte Jønsson Granat | Socialstyrelsen

Assertive Community Treatment (ACT) er en fleksibel og tværfaglig specialiseret støttemetode, som fokuserer på at give de mest udsatte borgere en helhedsorienteret støtte. Støtten gives i borgerens hjem eller der, hvor borgeren opholder sig. ACT-metoden henvender sig til borgere i hjemløshed med meget komplekse problemstillinger, der ikke kan benytte de eksisterende, somatiske og psykosociale tilbud såvel som den kommunale misbrugsbehandling, og som ikke kan håndtere at møde hos en sagsbehandler.

ACT-metoden er kendetegnet ved en individuelt tilpasset støtteindsats, der:

  • er recovery-orienteret.
  • er tidsubegrænset og fortsætter, så længe borgeren har behov for støtten.
  • har målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren.
  • er individuelt tilpasset den enkelte borger.
  • er baseret i lokalmiljøet.
  • udføres af et tværfagligt team med rette uddannelse eller kompetencer.

På hjemløshedsområdet benyttes ACT-metoden som en del af Housing First-tilgangen. Housing First er en helhedsorienteret tilgang, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt boligbyggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt social og praktisk støtte. ACT er en af de tre specialiserede støttemetoder, som indgår i den danske Housing First-tilgang. De andre specialiserede støttemetoder er ICM – Intensive Case Management og CTI – Critical Time Intervention.

ACT blev afprøvet under den danske Hjemløsestrategi og i Implementerings- og forankringsprojektet. Evalueringen af Hjemløsestrategien fra 2009-2013 viser, at 90 pct. af de borgere, der har modtaget en ACT-indsats i perioden, har en bolig ved afslutningen af måleperioden.

ACT-metoden bliver anvendt til forskellige målgrupper med komplekse støttebehov. På hjemløshedsområdet er målgruppen for ACT borgere, som har været i en langvarig hjemløshedssituation, og som har svære psykosociale problemer eller misbrugsproblemer. Metoden bruges desuden som forebyggelse i situationer, hvor borgeren allerede har en bolig, men skal have hjælp til at blive i egen bolig.

Målgruppen for ACT-indsatsen er borgere med komplekse støttebehov. Det kan være borgere, som har været i en langvarig hjemløshedssituation, og som har svære psykosociale problemer og/eller misbrugsproblemer. Borgerne kan have levet lang tid på gaden, opholdt sig på forskellige boformstilbud eller haft længerevarende ophold på hospital eller behandlingstilbud. Af den grund kan borgerne have behov for intensiv støtte til at etablere og fastholde bolig. ACT-metoden er også anvendelig i situationer, hvor borgeren allerede har en bolig, men skal have hjælp til at blive der og dermed forebygge hjemløshed (Benjaminsen, 2015).

Læs mere om borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov

ACT-metoden er henvendt til borgere, som har vanskeligt ved eller slet ikke kan benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser (fx social misbrugsbehandling, støtte fra lokalpsykiatrien eller aktivitets- og samværstilbud), og som derfor har brug for, at specialiserede indsatser leveres fra et tværfagligt indsatsteam direkte til borgeren i borgerens eget hjem eller der, hvor borgeren opholder sig (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Målgruppen er kendetegnet ved at have:

  • behov for indsatser og behandling fra flere systemer
  • massive misbrugsproblemer og/eller psykiske vanskeligheder
  • problemer med at motiveres og fastholde kontakt til hjælpesystemer og behandlingssteder og dermed svært ved at profitere af ordinære indsatser og behandlingstilbud
  • behov for vedvarende støtte
  • vanskeligt ved at indgå i samfundet som helhed og i sociale relationer med andre mennesker
  • ofte livslange og negative erfaringer med de etablerede hjælpesystemer.

ACT-metodens målgruppe adskiller sig fra ICM- og CTI-metodens målgruppe ved, at borgere i målgruppen for ACT kun i begrænset omfang eller slet ikke er i stand til at benytte eksisterende tilbud, og de har derfor behov for, at specialiserede indsatser kan leveres direkte hos dem af et særligt tværfagligt ACT-team (Socialstyrelsen, 2021).

Tre specialiserede støttemetoder i Housing First-tilgangen

Som en del af Housing First-tilgangen anvendes tre specialiserede støttemetoder: ACT – Assertive Community Treatment, ICM – Intensive Case Management og CTI – Critical Time Intervention.

Tilsammen giver de tre specialiserede støttemetoder mulighed for at imødekomme de varierende støttebehov, som gør sig gældende for målgruppen af borgere, der lever i eller er i risiko for hjemløshed:

ACT

ACT-metoden henvender sig til de borgere, der har de mest intensive og langvarige støttebehov, og som kun i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte eksisterende støtteindsatser i det sociale system. ACT-indsatsen er tidsubegrænset og varer så længe, borgeren har behov for støtten.

Læs mere om ACT på Vidensportalen her

ICM

ICM-metoden er til den gruppe af borgere i hjemløshed, som har behov for støtte i en længerevarende periode, og som i nogen grad kan benytte eksisterende tilbud. ICM-indsatsen er tidsubegrænset og varer så længe, borgeren har behov for støtten.

Læs mere om ICM på Vidensportalen her

CTI

CTI-metoden henvender sig til de borgere, der i betydelig grad kan benytte det eksisterende støttesystem, og som primært har brug for støtte i en kortere overgangsperiode, herunder til at få opbygget et støttenetværk i det eksisterende system. CTI-indsatsen er tidsafgrænset og varer i alt ni måneder, fordelt på tre faser af tre måneder.

Læs mere om CTI på Vidensportalen her

Hvor ACT-metoden er baseret på et tværfagligt indsatsteam, der samarbejder med og omkring borgeren, er ICM- og CTI-metoderne baseret på en case management-model, hvor én bostøttemedarbejder koordinerer med og involverer andre støttesystemer.

Tilsammen tilbyder de tre specialiserede støttemetoder en bred palet af indsatser, der indfanger variationen i støttebehov, som gør sig gældende for målgruppen af borgere, der lever i eller er i risiko for hjemløshed.

Læs mere om Housing First-tilgangen på Vidensportalen

ACT-metoden kan også anvendes til andre målgrupper end borgere i hjemløshed. Det kan eksempelvis være borgere i udsatte positioner med komplekse psykosociale problemer, som i begrænset omfang eller slet ikke kan benytte de eksisterende støtte- og behandlingssystemer, og som har behov for en mere intensiv indsats, end de almindelige støtte- og behandlingssystemer sædvanligvis kan tilbyde (Benjaminsen, 2015).

Baggrundsoplysninger om målgruppen

Rambøll og VIVE – det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har foretaget opgørelser af baggrundsoplysninger om de borgere, der har indgået i ACT-forløb i Københavns Kommune som led i Hjemløsestrategien 2009-2013. Det samlede antal borgerforløb er 65. Evalueringen viser, at:

  • 73 pct. var mænd, og 27 pct. var kvinder.
  • 40 pct. var i aldersgruppen 40-49 år. Der var ingen borgere i aldersgruppen 18-24 år.
  • 75 pct. havde etnisk dansk baggrund. 14 pct. angav ”andet” som etnisk baggrund, hvilket hovedsageligt dækker over borgere med grønlandsk baggrund. Resten fordelte sig på afrikansk baggrund (5 pct.), baggrund i øvrige nordiske lande (2 pct.) og mellemøstlig baggrund (2 pct.). 3 pct. angav ”ved ikke” til spørgsmålet om etnisk baggrund.
  • 80 pct. var på kontanthjælp, mens resten fordelte sig på førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge og andet. Ingen af borgerne havde en lønindkomst (Rambøll & VIVE, 2013).

Sociale problematikker hos målgruppen

I forbindelse med evalueringen af Hjemløsestrategien blev der gennemført en undersøgelse af forskellige sociale problemstillinger blandt 65 borgere, som deltog i et ACT-forløb. Undersøgelserne blev foretaget på baggrund af et dokumentationssystem, hvor medarbejdere og ledere i kommunerne udfyldte spørgeskemaer på to niveauer:

1. Individdokumentation med en specifik måling af indsatsen og udvikling hos den enkelte borger:

  • Boligsituation
  • Fysisk og psykisk helbred
  • Funktionsniveau i forhold til dagligdagsaktiviteter
  • Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag
  • Socialt netværk
  • Økonomi.

2. Fidelitetsmåling med målinger af, hvor tro kommunerne var mod principperne i Housing First og de tre specialiserede støttemetoder, herunder ACT.

 Undersøgelsen viste bl.a.:

  • 85 pct. havde et alkoholmisbrug.
  • 32 pct. havde et stofmisbrug
  • 69 pct. havde et hashmisbrug.
  • 80 pct. havde fysiske gener.
  • 86 pct. havde psykiske lidelser.66 pct. havde problemstillinger inden for dagligdagsfunktioner
  • 80 pct. havde økonomiske udfordringer.
  • 88 pct. havde udfordringer ift. socialt netværk (Rambøll & VIVE, 2013).

Sammenholdt med de to øvrige specialiserede støttemetoder Intensive Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI) er der en større andel af borgerne, der tilbydes en ACT-indsats, som er kendetegnet ved ovennævnte udfordringer. Evalueringen viste desuden, at en stor del af den borgergruppe, der tilbydes et ACT-forløb, havde sammensatte problemstillinger, ofte mellem seks og otte problematikker. Resultaterne understreger, at målgruppen for ACT-indsatsen er de mest udsatte borgere med de mest komplekse problemstillinger (Rambøll & VIVE, 2013).

Læs mere om Critical Time Intervention (CTI) på Vidensportalen her

Læs mere om Intensive Case Management (ICM) på Vidensportalen her

Evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016), hvor 25 borgere blev visiteret til ACT, viste samme tendenser som ovenstående (Rambøll & VIVE, 2017).

Kilder

Amilon, A. et al. (2017). Evaluering af ”Afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug”. Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, L. (2013). Rehousing homeless citizens with assertive community treatment. Experiences from an act-programme in Copenhagen. Kbh.: SFI.

Benjaminsen, L. et al. (2020). Udbredelsen af Housing First: Muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark. Kbh.: VIVE.

Benjaminsen, Lars (2015). Assertive Community Treatment (ACT) – manual (åbner som pdf). Odense: Socialstyrelsen.

Pleace, N. (2019). Housing First Guide Europe. Odense: Socialstyrelsen.

Rambøll & SFI (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet.

Benjaminsen, L. et al. (2017). Housing First i Danmark: Evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner. Kbh.: SFI.

Socialstyrelsen & Benjaminsen, L. (2021). Assertive Community Treatment (ACT) – Metodemanual til hjemløseområdet.

ACT er en specialiseret støttemetode målrettet borgere med komplekse støttebehov. På hjemløshedsområdet benyttes ACT-metoden som en del af Housing First-tilgangen, hvor borgeren tilbydes en permanet boligløsning sammen med en specialiseret støtteindsats. ACT-metoden er tidsubegrænset, og bliver udført af et tværfagligt team. 

ACT anvendes indenfor hjemløshedsområdet som en metode til at reducere og forebygge hjemløshed, herunder mindske psykiske og sociale problemer. ACT-metoden bygger på et tværfagligt indsatsteam af forskellige fagpersoner.

ACT tager udgangspunkt i borgerens behov og udføres i en tæt dialog med borgeren. Metoden tilbydes som en udgående støtte primært i borgerens eget hjem, eller hvor borgeren ønsker det.

ACT-metoden er en del af Housing First-tilgangen i Danmark. I 2015 blev der udarbejdet en dansk manual til ACT. Manualen er blevet opdateret i 2021 og kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om Housing First-tilgangen på Vidensportalen her

Hent den danske manual til ACT fra Socialstyrelsens hjemmeside her

Kerneelementer

ACT-metoden indeholder seks kerneelementer:

  • Recovery-orienteret
  • ACT-indsatsen er tidsubegrænset og fortsætter så længe borgeren har behov for støtten
  • Målrettet fokus på særlig områder, der er udvalgt af borgeren
  • Individuelt tilpasset den enkelte borger
  • Baseret i lokalmiljøet
  • Udføres af et tværfagligt team med rette uddannelse eller kompetencer (Benjaminsen & Socialstyrelsen, 2021).

Tværfagligt indsatsteam udfører ACT

ACT-indsatsen udføres af et tværfagligt indsatsteam af bostøttemedarbejdere, psykiatere eller psykologer, sundhedsfaglige medarbejdere og medarbejdere med myndighedskompetence. Teamets specialiserede fagfunktioner giver mulighed for at yde en sammenhængende specialiseret støtte efter borgerens behov. Indsatsen er udgående og foregår primært i borgerens eget hjem (Benjaminsen, 2015 og Socialstyrelsen & Benjaminsen 2021).

Der er tre dimensioner i ACT:

  • Social og praktisk støtte
  • Specialiseret helbredsmæssig indsats
  • Støtte til administrative forhold (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Den sociale og praktiske støtte varetages ofte af socialfaglige fagprofessioner, fx pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter eller lignende. Den helbredsmæssige indsats varetages fx af sygeplejersker, misbrugsbehandlere, psykiatere og/eller psykologer. Støtten til administrative forhold varetages af en sagsbehandler med myndighedskompetence fra socialcenteret og af en jobkonsulent med myndighedskompetence fra jobcenteret. For at ACT-teamet kan arbejde med de tre dimensioner af støtte, er det vigtigt, at involvere medarbejdere på tværs af de fagprofessionelle baggrunde (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Støtten er teambaseret, og alle medarbejdere indgår direkte i teamet som udgående medarbejdere. Et team på 10-12 medarbejdere kan maksimalt have ca. 70-80 borgere tilknyttet. Borgerens behov for støtte kan variere og vil typisk være særlig højt ved indflytning i egen bolig. Indsatsen skal derfor være fleksibel og imødekomme den enkelte borgers varierende støttebehov (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

ACT-teamet består af mange fagligheder

ACT-teamet rummer mange fagligheder, og for at understøtte det gode tværfaglige samarbejde er det vigtigt, at der er enighed om temaets fælles mål, som fastlægges i samarbejde med den enkelte borger. Målene skal understøtte borgerens drømme, ønsker og håb for fremtiden. Derudover skal målene være med til at sikre struktur i indsatsen og hjælpe teamet og borgeren med sammen at vurdere, hvilke mål der skal prioriteres at arbejde med (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Det er afgørende, at alle fagligheder i ACT-teamet anerkender og tager ejerskab for de mål, der er aftalt med borgeren om indsatsen. Hver fagekspert arbejder med mål, der skal understøtte borgerens langsigtede mål. Målene mellem hver faglighed kan variere, men de vil alle understøtte de fælles mål, der arbejdes med på teamniveau. På den måde sikres det, at borgeren oplever at få en sammenhængende indsats uanset, hvilken fagekspert der samarbejdes med (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Vidensdeling i ACT-teamet er vigtig

For at understøtte den sammenhængende indsats for borgeren bør det sikres, at alle medarbejdere i ACT-teamet har kendskab til hinandens fagligheder og forskellige roller i teamet. Det er derfor relevant at planlægge en regelmæssig vidensdeling, så de mange fagligheder bringes aktivt i spil, så teamet kvalificeret kan drøfte og planlægge det tværfaglige samarbejde (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Læs mere om, hvordan kommuner kan organisere en sammenhængende indsats for deres borgere

ACT-teamet er sparringspartnere, der kvalificerer borgerens beslutninger og støtter borgeren.

Medarbejderne i ACT-teamet skal:

  • ACT-medarbejderen skal ikke optræde som ekspert, men som sparringspartner for borgeren
  • ACT-medarbejderen skal være mobil og fleksibel, når der skal afholdes møder med borgeren. Møderne foregår som udgangspunkt enten hjemme hos borgeren eller der, hvor borgeren ønsker det
  • ACT-medarbejderen kan løbende arbejde med at etablere og genetablere kontakt til familie og venner, hvis borgeren ønsker at skabe kontakt og relationer med familie og venner (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

ACT-metodens oprindelse

ACT-metoden er udviklet i 1970’erne i USA til psykiatriområdet for at støtte psykiatriske patienter med at fungere i hverdagen efter indlæggelse i det psykiatriske behandlingssystem. Metoden blev videreudviklet og afprøvet i forbindelse med Hjemløsestrategien (2009-2013) til at støtte psykisk syge borgere i hjemløshed med at komme i bolig (Socialstyrelsen, 2016).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015). Assertive Community Treatment (ACT) – manual (åbner som pdf). Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen & Lars Benjaminsen (2021). Assertive Community Treatment (ACT) – Metodemanual til hjemløseområdet.

Socialstyrelsen (2019, 15. august). Metoden ACT. Tilgængelig fra https://socialstyrelsen.dk/voksne/hjemloshed/housing-first/evidensbaserede-bostottemetoder/copy4_of_housing-first-og-evidensbaserede-bostottemetoder [lokaliseret 20-05-2021].

ACT er en ud af tre specialiserede støttemetoder, der indgår i den danske Housing First-tilgang. Det er op til kommunerne selv at afgøre, hvilke af de tre metoder de implementerer. København, Holstebro og Aarhus Kommune har erfaringer med implementeringen af ACT.

I 2020 blev der gennemført en vidensafdækning af udbredelsen af Housing First i Danmark. Viden fra 81 kommuner indgik i rapporten. 

Ca. 8 pct. af de borgere som oplevede en hjemløshedssituation i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020 modtog en Housing First-baseret indsats ud fra en af de tre specialiserede støttemetoder. De 8 pct. af borgere fordelte sig på 39 kommer, der repræsenterede 81 pct. af den hjemløshedspopulation, som vidensafdækningen omfattede.

13 pct. af de borgere der modtog en Housing First-baseret indsats modtog indsatsen i form af den specialiserede ACT-metode.

ACT-metoden er afprøvet i Københavns Kommune og Aarhus Kommune som en del af Hjemløsestrategien i perioden fra 2009-2013 og i modificeret form i Holstebro Kommune i Implementerings- og forankringsprojektet.

Implementeringserfaringer fra Københavns Kommune viser, at det er vigtigt, at medarbejderne er bevidste om muligheden for at visitere til ACT-indsatsen efter servicelovens § 85 (Rambøll og VIVE, 2013).

Det følgende afsnit er baseret på konkrete erfaringer fra København, Aarhus og Holstebro Kommunes implementering af ACT i Hjemløsestrategien 2009-2013 og Implementerings- og forankringsprojektet 2014-2016.

I København blev der registreret 65 ACT-indsatser i projektperioden, mens der i Aarhus blev registreret 17 ACT-indsatser. I København var ACT-indsatsen organiseret i et tværfagligt udgående støtteteam, mens indsatsen i Aarhus ikke var forankret i et team, men udgjorde et ad hoc-samarbejde mellem relevante aktører. Medarbejderne i Aarhus havde andre opgaver og var således ikke kun tilknyttet et ACT-team (Rambøll & VIVE, 2013).

Erfaringer i Københavns Kommune

I evalueringen, der blev foretaget af Rambøll og VIVE i forbindelse med Hjemløsestrategien, er der indsamlet resultater fra 65 ACT-forløb, som var indberettet i Københavns Kommune i januar 2013 (Rambøll & VIVE, 2013).

Evalueringen fra indsatsen i København viser følgende positive og negative erfaringer:

  • At kommunen har gode erfaringer med at have en samlet visitationsenhed for ACT og CTI, hvor man opbygger et fagligt kendskab til metoderne og et fælles omdrejningspunkt i forhold til målgrupperne.
  • At der i løbet af perioden har været negative erfaringer med at placere borgere i særboliger eller andre kategoriboliger (boliger, hvor alle beboere har erfaring med hjemløshed eller tilhører andre grupper af borgere i udsatte positioner), da borgerne oplever det som en institution og dermed ofte får den samme adfærd som på et herberg med uro og konflikter med andre beboere.
  • At ACT-teamet ikke har oplevet, at borgere eller medarbejdere har set det som et problem, at der ikke er adgang til støtte hele døgnet.
  • At det har været en udfordring i forhold til at skabe teamånd og ejerskab, at man er startet med få medarbejdere og ikke et fuldt team (Rambøll & VIVE, 2013).

Evalueringen peger desuden på følgende opmærksomhedspunkter:

  • At en del borgere bliver mere plejekrævende med tiden end ved opstart af ACT-indsatsen. Det forklares med, at borgerne har levet et hårdt liv, og at de somatiske problemstillinger bliver mere fremtrædende, når der er taget hånd om andre problemstillinger som bolig og forsørgelse.
  • At samarbejde og koordinering af borgernes indsatser er vigtigt for arbejdet med metoden.

I Københavns Kommune er der sammensat et tværfagligt indsatsteam bestående af syv til otte bostøttemedarbejdere, en leder, social- og sundhedsassistenter, en psykiater og en misbrugslæge, misbrugsbehandler, sagsbehandler fra et socialcenter og en beskæftigelseskonsulent fra et jobcenter. De to sidstnævnte har myndighedskompetence i forhold til ydelser og indsatser. Gennem projektperioden har der været tilknyttet mellem seks og otte borgere til hver kontaktperson ad gangen (Rambøll & VIVE, 2013).

I Implementerings- og forankringsprojektet har ACT-metoden været implementeret i København og Holstebro Kommune. I København vurderer lederen, at der godt kunne være behov for endnu et ACT-team i kommunen, da målgruppen af borgere med meget komplekse støttebehov er ret stor i kommunen (Rambøll & VIVE 2017).

Erfaringer med ACT fra Holstebro Kommune

I Holstebro, der er en væsentligt mindre kommune, er der et begrænset antal borgere med særligt komplekse støttebehov. Derfor er der, til forskel fra Københavns Kommune, en anden forankring af indsatsen. Her er medarbejderne i teamet dagligt forankret i deres respektive enheder. Med andre ord er der ingen af medarbejderne, der arbejder fuld tid med ACT-indsatsen. Det betyder, at medarbejderne kun varetager ACT-funktioner i en mindre del af deres almindelige arbejdsuge. En todelt forankring har givet udfordringer, eftersom det kan være svært at skulle fordele sin arbejdstid mellem ACT-indsatsen og øvrige arbejdsområder (Rambøll og VIVE, 2017).

Læs mere om, hvordan kommuner kan organisere sammenhængende indsatser 

Alligevel er der generelt gode erfaringer med indsatsen, og teamet i Holstebro beskriver indsatsen som velfungerende og til stor gavn for borgerne. Indsatsen i Holstebro Kommune er dermed et eksempel på, hvordan der kan skabes en tæt, koordineret ACT-inspireret indsats for den enkelte borger i en mindre kommune, hvor der ikke er et tilstrækkeligt stort antal borgere med meget komplekse støttebehov til, at der er basis for at implementere et fuldt ACT-team (Rambøll & VIVE, 2017).

I forbindelse med afprøvningen af ACT til borgere, der både har psykiske vanskeligheder og et misbrug, er der udarbejdet en implementeringsguide (Socialstyrelsen, 2017).

Modificeret udgave af ACT under udvikling

Selvom der er potentiale i at udbrede ACT-metoden til langt flere kommuner, kan kommunerne opleve metoden som omfattende og dyr at implementere. Derfor blev der som led i satspuljeaftalen for 2019 igangsat et initiativ, der har til formål at udvikle og modne en modificeret ACT-indsats. Den modificerede ACT indeholder ACT-metodens fleksible, intensive og helhedsorienterede tilgang, men tilrettelægges så den i højere grad passer ind i kommunernes eksisterende indsatser. Initiativet er igangsat i samarbejde med tre kommuner og løber i perioden 2019-2022.

Målgruppen for den modificerede ACT-indsats er udsatte voksne med de mest komplekse problemstillinger, herunder psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som det ikke er lykkedes at fastholde i støtte og/eller behandling. Målgruppen er karakteriset ved at have behov for et fleksibelt, intensivt, opsøgende og længerevarende helhedsorienteret forløb. I initiativet modificeres ACT-metoden således, at værdigrundlag, kernelementer samt ACT-teamets kernefunktioner bibeholdes. Modificeringen handler i stedet om at udvide målgruppen for indsatsen, ændre på sammensætningen og organiseringen af teamet samt sammensætte en indsats, der tager udgangspunkt i de nye muligheder for at udarbejde ”en helhedsorienteret plan”.

Hensigten med modificeringen er at give bedre rammer for, at borgere med de mest komplekse problemstillinger ud fra en udredning får en indsats, der modsvarer kompleksiteten i deres behov. Formålet med indsatsen er, at borgerne derved oplever en bedring i livssituationen. Den modificerede ACT er kendetegnet ved at være udgående, fleksibel, tidsubegrænset, helhedsorienteret og en koordineret indsats (Socialstyrelsen, 2019).

Kilder

Benjaminsen, L. et al. (2017). Housing First i Danmark: Evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner. Kbh.: SFI.

Rambøll & SFI (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social og Integrationsministeriet.

Socialstyrelsen & Rambøll (2017). ACT-metoden til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug: Implementeringsguide. Kbh.: Rambøll.

Socialstyrelsen (2019). Modning af modificeret ACT-metode til voksne med komplekse problemstillinger. Odense: Socialstyrelsen.

Effekten af ACT er blevet undersøgt i evalueringen af Hjemløsestrategien og af Implementerings- og forankringsprojektet. Både de danske og internationale evalueringer viser, at langt størstedelen af de borgere, der har modtaget en ACT-indsats, kommer i egen bolig.

En evaluering af ACT-metoden viser, at 98 pct. af de borgere, der har modtaget en ACT-indsats, er kommet i bolig (Rambøll & VIVE, 2013).

ACT-metoden er afprøvet i Aarhus og Københavns Kommune i forbindelse med Hjemløsestrategien (2009-2013). Metoden er i den forbindelse evalueret af Rambøll og VIVE (Rambøll & SFI, 2013). Der er registreret 65 borgere i ACT-forløb, men der er alene data om borgernes boligsituation i 60 af de 65 ACT-forløb.

Evalueringen konkluderer, at:

  • hovedparten af de borgere, der har modtaget en ACT-indsats, er kommet i bolig – Kun 7 pct. mister boligen og får ikke en ny i løbet af deres forløb.
  • der er forholdsvis få (2 pct.), der har mistet en bolig i løbet af indsatsen (Rambøll & VIVE, 2013).

I evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet har 78 pct. en bolig ved afslutningen af forløbet. De resterende 22 pct. opholder sig i en midlertidig udslusningsbolig under servicelovens § 110. Datagrundlaget tæller dog kun 9 borgere i alt (Rambøll & VIVE, 2017).

Udvikling i borgernes problematikker efter ACT

I evalueringen af Hjemløsestrategien blev borgerens problemstillinger målt inden for ni domæner (alkohol, stoffer, hash, totalt misbrug eller i behandling, fysiske gener, psykiske lidelser, dagligdagsfunktioner, økonomi og socialt netværk). Udviklingen i borgerens problemstillinger er baseret på medarbejdernes vurdering, hvor der skelnedes mellem positiv, uændret og negativ udvikling (Rambøll & VIVE, 2013).

Evalueringen viser følgende om borgerne, der modtog en ACT-indsats:

  • Alkoholmisbrug: 32 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 20 pct. vurderes at have en negativ udvikling
  • Stofmisbrug: 15 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 13 pct. vurderes at have en negativ udvikling
  • Hashmisbrug: 33 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 22 pct. vurderes at have en negativ udvikling
  • Totalt misbrug: 5 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens ingen vurderes at have en negativ udvikling
  • Fysiske gener: 25 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 31 pct. vurderes at have en negativ udvikling
  • Psykiske lidelser: 40 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 22 pct. vurderes at have en negativ udvikling
  • Dagligdagsfunktioner: 23 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 38 pct. vurderes at have en negativ udvikling
  • Økonomi: 43 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 19 pct. vurderes at have en negativ udvikling
  • Socialt netværk: 28 pct. vurderes at have en positiv udvikling, mens 32 pct. vurderes at have en negativ udvikling (Rambøll & VIVE, 2013).

Den største positive udvikling blandt borgerne ses inden for psykiske lidelser og økonomi. Her bør det bemærkes, at selvom der sker en positiv udvikling, betyder det ikke, at borgerne er kommet helt ud af deres problemer. På den anden side er der for alle problemstillingerne en gruppe borgere, som vurderes at have større problemer ved deres seneste indberetning end ved deres første indberetning. Andelen af borgere med en negativ udvikling er størst i forhold til problemer med dagligdagsfunktioner. Den negative udvikling kan skyldes, at borgerens problemstillinger først står klart for medarbejderne lidt inde i ACT-forløbet (Rambøll & VIVE, 2013).

I de kvalitative interview i evalueringen af Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016) peger bostøttemedarbejderne på, at omfanget af borgernes problemstillinger kan blive mere tydelige i forløbet, når medarbejderne får et bedre kendskab til borgerne (Rambøll & VIVE, 2017).

ACT til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

ACT-metoden er også afprøvet for borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, men som ikke nødvendigvis lever i hjemløshed. Her viser en evaluering, udarbejdet af Rambøll og VIVE, at metoden især har en positiv virkning for de borgere i målgruppen, som ved opstart af indsatsen har den største belastningsgrad i deres psykiske mistrivsel og misbrug. Virkningen ses i form af reduceret misbrug og øget trivsel ved progressionsmåling med spørgeskema (VIVE & Rambøll 2017).

Læs VIVE og Rambølls evaluering af ”Afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug på Socialstyrelsens hjemmeside

Læs mere om borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Internationale erfaringer

ACT-manualen fra 2015 fremhæver resultater fra amerikanske studier, der viser, at en indsats med ACT-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed. Studierne er baseret på randomiserede forsøg, og den positive virkning målt over en opfølgningsperiode er derfor sammenholdt med resultaterne fra en kontrolgruppe (Benjaminsen, 2015; Korr & Joseph, 1995; Lehman et al., 1997; Morse et al. 1992, 1997; Tsemberis et al., 2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson et al., 2007).

Et forsøg foretaget i New York City blandt 225 borgere i hjemløshed diagnosticeret med alvorlige psykiske lidelser viser eksempelvis, at ca. 80 pct. i en indsatsgruppe, der fik ACT-støtte, kom ud af hjemløshed målt over en toårig periode, mens det kun gjorde sig gældende for ca. 30 pct. i en kontrolgruppe, der ikke modtog ACT-støtte (Tsemberis et al., 2004, Benjaminsen, 2015).

Kilder

Benjaminsen, Lars (2015). Assertive Community Treatment (ACT) - manual (åbner som pdf). Odense: Socialstyrelsen.

Coldwell, C. & W. Bendner (2007). The Effectiveness of Assertive Community Treatment for Homeless Populations With Severe Mental Illness: A Meta-Analysis. American Journal of Psychiatry, Vol. 164(3): 393-399

Korr, W. S., & Joseph, A. (1995). Housing the homeless mentally ill: Findings from Chicago. Journal of Social Service Research, Vol. 21(1): 53-68.

Lehman, A. F. et al. (1997). A randomized trial of assertive community treatment for homeless persons with severe mental illness. Archives of General Psychiatry, Vol. 54(11): 1038-1043.

Morse, G. A. et al. (1992). Experimental comparison of the effects of three treatment programs for homeless mentally ill people. Hospital and Community Psychiatry, Vol. 43(10): 1005-1010.

Morse, G. A., et al. (1997). An experimental comparison of three types of case management for homeless mentally ill persons. Psychiatric Services, Vol. 48(4): 497-503.

Nelson et al. (2007). A Review of the Literature on the Effectiveness of Housing and Support, Assertive Community Treatment, and Intensive Case Management for Persons with Mental Illness Who Have Been Homeless. American Journal of Orthopsychiatry, Vol. 77(3): 350-361.

Rambøll & SFI (2013). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social og Integrationsministeriet.

Tsemberis, S. et al. (2004). Housing First, Consumer Choice, and Harm Reduction for Homeless Individuals with a Dual Diagnosis. American Journal of Public Health, Vol. 94(4): 651-656.

Evalueringen af afprøvningen af ACT-metoden viser, at nogle kommuner oplever ACT-metoden som meget omfattende og dyr. Derfor er der et behov for at udvikle en modificeret ACT-indsats, som er mere implementerbar og omkostningseffektiv. 

Borgere i målgruppen for ACT-metoden har udfordringer af en særlig kompleksitet og er typisk i langvarig hjemløshed. Derfor knytter der sig særlige omkostninger til målgruppen.

Der er udarbejdet en evaluering af ACT-metodens afprøvning til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. I evalueringen er det beregnet, hvordan prisen på et gennemsnitligt ACT-forløb ser ud sammenholdt med udgifter ved den eller de indsatser, som borgerne ellers ville have modtaget (VIVE & Rambøll, 2017).

Læs mere om borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Evalueringen viser, at de samlede omkostninger, forbundet med psykiatriske indlæggelser og ambulante kontakter i de to grupper, hverken er substantielt eller statistisk signifikant forskellige fra hinanden. Samlet set har ACT-indsatsen dermed på kort sigt ikke resulteret i økonomiske gevinster eller besparelser grundet øget beskæftigelse eller reduktion i omkostninger for psykiatriske kontakter for borgerne i indsatsen (VIVE & Rambøll, 2017).

Dog knytter der sig nogle væsentlige usikkerheder til data for undersøgelsen, da opfølgningsperioden for borgerne er relativt kort. Det betyder, at der kun er mulighed for at beregne effekterne på kort sigt og ikke på langt sigt. Det giver samtidig usikkerhed, der knytter sig til beregningen af omkostningerne (VIVE & Rambøll, 2017).

Kilder

Amilon, A. et al. (2017). Evaluering af ”Afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug”. Kbh.: VIVE.

Senest opdateret 12-11-2021

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Assertive Community Treatment (ACT)ACT er en fleksibel og tværfaglig specialiseret støttemetode, der støtter de mest udsatte borgere i hjemløshed, som i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Læs hele vurderingen

Sådan har vi udarbejdet vurderingen. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Assertive Community Treatment (ACT)ACT er en fleksibel og tværfaglig specialiseret støttemetode, der støtter de mest udsatte borgere i hjemløshed, som i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
ACT-indsatsen er organiseret som et tværfagligt team, og støtten er fleksibel og indrettet efter borgerens behov med mulighed for kontakt, når der er behov for det. ACT-indsatsen er en visiteret ydelse og i udgangspunktet tidsubegrænset. På hjemløseområdet i Danmark er ACT-metoden en del af udbredelsesprogrammet og den faste rådgivningsfunktion, og målgruppen for indsatsen er velbeskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
ACT-metoden er en manual- og evidensbaseret metode. Metoden bygger på anerkendte faglige tilgange som empowerment-tilgang, recovery-understøttende tilgang og rehabilitering. Det er tydeligt beskrevet, hvilke effekter og gevinster metoden tilstræber. Den danske metodemanual tilbyder redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen (tjekliste, kriterier for metodefidelitet, krav om supervision mv.). Der foreligger ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på metodens implementering på organisatorisk niveau. Man bør derfor have fokus på, hvordan der skal følges op på metodens implementering, så en ensartet anvendelse af metoden sikres, og så der kan monitoreres på metodens effekt. Metodens forløb og aktiviteter er velbeskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
ACT er afprøvet i København, Aarhus og Holstebro Kommune som en del af hjemløsestrategien (2009-2013) samt implementerings- og Forankringsprojektet (2014-2016). Der foreligger dokumenterede implementeringserfaringer fra disse kommuner. ACT-metoden er én ud af tre bostøttemetoder, Socialstyrelsen udbreder på hjemløseområdet under Housing First-tilgangen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger danske og udenlandske effektstudier, der underbygger, at ACT-metoden har en positiv effekt. Der er lavet evalueringer af indsatsen i dansk kontekst med 50 borgere. Evalueringerne er udarbejdet på baggrund af kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere og indskrevne borgere. Studierne viser, at ACT-metoden har en positiv effekt, mens borgeren er i forløbet i forhold til forbedring af dagligdagsproblematikker, samt at flere borgere kommer i egen bolig. Amerikanske RCT-studier viser bl.a., at ACT-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed, når der sammenlignes med en kontrolgruppe. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der foreligger ingen økonomiske analyser, der belyser ACT’s omkostninger eller cost-effectiveness. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.