Housing First

Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt bostøtte. Tilgangen har været anvendt i Danmark siden 2009.

Amanda Lykke Egede-Jensen | Socialstyrelsen

Tilgangen i Housing First

Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, der bl.a. bygger på recovery og empowerment. Tilgangen er i dag udbredt i arbejdet med borgere i hjemløshed i mange lande og har været anvendt i Danmark siden 2009, hvor den blev introduceret i forbindelse med Hjemløsestrategien. Housing First er sidenhen blevet omdrejningspunktet for nationale strategiske tiltag og initiativer på hjemløshedsområdet i Danmark.

Housing First baserer sig på en grundopfattelse af boligen som en menneskeret. Centralt for tilgangen er, at borgeren i hjemløshed tilbydes egen bolig og relevant social og praktisk støtte i begyndelsen af en indsats. Støtten er individuel, fleksibel og helhedsorienteret, og den tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Housing First-tilgangen blev udviklet af Sam Tsemberis i USA i begyndelsen af 1990’erne som et opgør mod Treatment First og trappetrinsmodeller, hvor borgeren skulle kvalificere sig til at kunne flytte i egen bolig. Ifølge Housing First-tilgangen springer borgeren ”trinnene” frem mod at få adgang til egen bolig over og tilbydes en bolig som det første. Ifølge Housing First-tilgangen er stabilisering af boligsituationen ikke målet med indsatsen, men det er derimod forudsætningen for, at borgeren kan arbejde med andre problemstillinger (Pleace, 2019).

Housing First-tilgangen er nu også udbredt i Canada og en række europæiske lande. Tilgangen udgør fundamentet for Housing First Europe Hub, som er skabt af blandt andre FEANTSA, der er den europæiske sammenslutning af nationale organisationer, som arbejder med borgere i hjemløshed (Pleace, 2019). Socialstyrelsen er en del af samarbejdet Housing First Europe Hub.

Målgruppen for Housing First er unge og voksne i hjemløshed. Da borgere i hjemløshed kan have forskellige grader af kompleksitet i deres problemstillinger, arbejdes der i Danmark med tre specialiserede støttemetoder, ACT, ICM, CTI som kan tilbydes målgruppen efter en individuel vurdering af den enkeltes støttebehov (Benjaminsen, 2020).

Kerneprincipper i Housing First-tilgangen

Housing First-tilgangen bygger på følgende otte kerneprincipper:

Boligen som en basal menneskeret. De fagprofessionelle skal samarbejde med borgeren om hurtigst muligt at tilvejebringe en betalelig og egnet boligløsning til borgeren.
Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere. De fagprofessionelle skal tage udgangspunkt i en forståelse for borgerens individuelle situation i et ligeværdigt samarbejde mellem borgeren som erfaringsekspert og den fagprofessionelle som fagekspert.
En forpligtelse til at arbejde med borgeren, så længe de har behov. De fagprofessionelle skal yde støtte til borgeren og i samarbejde med borgeren løbende vurdere støttens intensitet og varighed.
Selvstændige boliger i almindeligt byggeri. Borgeren skal tilbydes en boligløsning, som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, og som understøtter borgerens sociale integration i lokalsamfundet.
Adskillelse af bolig og støttetilbud. De fagprofessionelle skal vedholdende yde støtte til borgeren, uanset om denne har en bolig, benytter sin bolig eller har mistet sin bolig.
Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse. Borgerens perspektiver, ressourcer og rettigheder er styrende for samarbejdet mellem borger og de fagprofessionelle.
Recovery-orientering. Samarbejdet mellem borger og fagprofessionel skal bygge på borgerens ønsker, drømme og håb.
Skadesreduktion. De fagprofessionelle støtter borgeren i at opnå et for borgeren meningsfyldt liv gennem valg, der reducerer skaderne forbundet med at leve et udsat liv (Socialstyrelsen, 2016a; Pleace, 2019; Benjaminsen & Socialstyrelsen, 2021).

De specialiserede støttemetoder i Housing First-tilgangen

Som en del af Housing First-tilgangen anvendes de tre specialiserede støttemetoder, ACT – Assertive Community Treatment, ICM – Intensive Case Management og CTI – Critical Time Intervention.

Metoderne blev tilpasset en dansk kontekst og afprøvet og udviklet i de kommuner, der deltog i Hjemløsestrategien og det efterfølgende Implementerings- og Forankringsprojekt. Evalueringerne af begge projekter viste, at de specialiserede støttemetoder er virksomme i en dansk kontekst (Rambøll og VIVE, 2013; VIVE & Rambøll, 2017).

Evalueringerne viste desuden, at borgerne, der modtog en Housing First-baseret indsats, i stort omfang fastholdt boligen, når der blev givet den rette sociale og praktiske støtte ud fra Housing First-tilgangen, herunder en af de tre specialiserede støttemetoder CTI, ICM eller ACT (Rambøll og VIVE, 2013; VIVE & Rambøll, 2017).

Tilsammen giver de tre specialiserede støttemetoder mulighed for at imødekomme de varierende støttebehov, som gør sig gældende for målgruppen af borgere, der lever i eller er i risiko for hjemløshed:

ACT

ACT-metoden henvender sig til de borgere, der har de mest intensive og langvarige støttebehov, og som kun i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte eksisterende støtteindsatser fra det sociale system.

Læs mere om ACT på Vidensportalen her

ICM

ICM-metoden er til den gruppe af borgere i hjemløshed, som har behov for støtte i en længerevarende periode, og som i nogen grad kan benytte eksisterende tilbud.

Læs mere om ICM på Vidensportalen her

CTI

CTI-metoden henvender sig til de borgere, der i betydelig grad kan benytte det eksisterende støttesystem, og som primært har brug for støtte i en kortere overgangsperiode, herunder til at få opbygget et støttenetværk i det eksisterende system.

Læs mere om CTI på Vidensportalen her

Implementering af Housing First i Danmark

Housing First-tilgangen er omdrejningspunktet i den nationale strategi på hjemløshedsområdet i Danmark. Tilgangen blev afprøvet, implementeret og forankret først gennem Hjemløsestrategien fra 2009-2013 og er herefter blevet fulgt op af flere projekter og programmer med det formål at styrke indsatsen på hjemløshedsområdet gennem udbredelsen og implementeringen af Housing First.

Socialstyrelsens samarbejde med kommuner og boformer om Housing First-tilgangen er indtil nu gennemført i fire initiativer:

Hjemløsestrategien (2009-2013).
Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016).
Udbredelse af Housing First (2016-2019).
Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed (2018-2021).

Evalueringerne af de første to projekter viser samlet set, at en stor del af de borgere, der modtager en specialiseret støtteindsats baseret på Housing First (CTI, ICM eller ACT), kommer i bolig og fastholder denne (Rambøll & VIVE, 2013; Rambøll & VIVE, 2017).

Housing First i kommunerne

Implementeringen og forankringen af Housing First kræver en organisatorisk omstilling hos landets kommuner, for at borgere i hjemløshed kan tilbydes en helhedsorienteret og fleksibel indsats baseret på Housing First. Her er tilgængeligheden af egnede boliger et central element, men det står ikke alene. Implementeringen involverer tværtimod en lang række afdelinger, der direkte arbejder med borgere i hjemløshed, eller som har snitflader til hjemløshedsområdet. Det involverer også eksterne parter, som fx boligorganisationer og civilsamfundsaktører.

Læs mere om, hvordan man kan organisere en sammenhængende indsats i kommunen

Tidligere evalueringer af implementeringen af Housing First har vist, at de specialiserede støttemetoder er virksomme i en dansk kontekst. Evalueringen af Udbredelsen af Housing First (2016-2019) har fokus på den tværgående læring om implementeringen af Housing First, og den peger på, at der er tre centrale forudsætninger for implementeringen af Housing First.

Tre centrale forudsætninger for at implementere Housing First:

en systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen
en systematisk praksis for at tilbyde social støtte til borgere i hjemløshed, der flytter i egen bolig
organisering og samarbejde mellem relevante aktører (VIVE & Rambøll, 2020).

1. En systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen

Det er kendetegnende for kommuner med en stærk forankring af Housing First-tilgangen, at der er en systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen. Systematikken kan være i form af et centralt boligallokeringssystem, der sikrer, at der er boliger tilgængelige for indsatsen. Et sådant centralt boligallokeringssystem kan være baseret på anvendelsen af den kommunale boliganvisning, eller det kan være baseret på en samarbejdsaftale mellem kommunerne og lokale boligorganisationer.

2. En systematisk praksis for at tilbyde borgere i hjemløshed, der flytter i egen bolig, social støtte

En stærk forankring af Housing First-tilgangen kommer også til udtryk ved en systematisk praksis for at tilbyde borgere i hjemløshed social og praktisk støtte efter en af de tre specialiserede støttemetoder, ACT, ICM eller CTI. For at kommunerne kan tilbyde borgere i hjemløshed en specialiseret støtteindsats, kræver det en tilstrækkelig kapacitet, og at valget af metoderne stemmer overens med målgruppens støttebehov. Her er det vigtigt, at kommunerne tilbyder mere end en og helst alle tre specialiserede støttemetoder.

3. En organisering og et samarbejde mellem relevante aktører

For kommuner med en stærk forankring af Housing First-tilgangen er det kendetegnende, at der i kommunen er en organisering og et samarbejde mellem relevante aktører, som sikrer, at borgerne modtager en helhedsorienteret indsats. Det kan bestå i, at Housing First-tilgangens principper er forankret i visiterende myndighed. Det kan også komme til udtryk ved, at der er et godt samarbejde med ydelsescenteret, som kan understøtte borgerens etablering i egen bolig ved at bevillige indskudslån og enkeltydelser (VIVE & Rambøll, 2020).

Udbredelse af Housing First

I 2021 blev der udgivet en vidensafdækning om udbredelsen af Housing First i Danmark. Viden fra 81 kommuner indgik i rapporten (Socialstyrelsen, 2021).

Ca. 8 pct. af de borgere, som oplevede en hjemløshedssituation i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, modtog en Housing First-baseret indsats ud fra en af de tre specialiserede støttemetoder. De 8 pct. af borgere fordelte sig på 39 kommuner, der repræsenterede 81 pct. af den hjemløshedspopulation, som vidensafdækningen omfattede (Socialstyrelsen, 2021).

Kommunernes anvendelse af den Housing First-baserede indsats er kendetegnet ved:

at det særligt er CTI-metoden, der er udbredt
at en større andel af kommunerne anvender få af de specialiserede støttemetoder
at der ses en tendens til, at kommunerne har anvendt både CTI og ICM over for borgere med problemstillinger af større kompleksitet, end metoderne foreskriver (Socialstyrelsen, 2021).

I rapporten beskriver kommunerne følgende oplevelser af barrierer for implementering af Housing First

75 pct. på mangel af relevante boliger til rådighed til borgere i hjemløshed
59 pct. på udfordringer i samarbejde på tværs af relevante fagområder internt i kommuner og på tværs af sektorer
35 pct. på manglende kendskab til Housing First-tilgangen som en virksom tilgang
32 pct. på uklar politisk og ledelsesmæssig prioritering af Housing First-tilgangen i kommunerne og på nationalt plan
25 pct. på utydeligt økonomisk incitament til at anvende Housing First-tilgangen (Socialstyrelsen, 2021).

Læs mere om vidensafdækningen her

Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed

I 2020 udkom de nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed, som er udarbejdet af Socialstyrelsen med involvering af en række centrale aktører på hjemløshedsområdet. De nationale retningslinjer adresserer både kommunale beslutningstagere og ledere og medarbejdere på myndigheds- og leverandørniveau. Formålet er at give disse aktører et redskab til at få overblik over væsentlige elementer i indsatsen mod hjemløshed og understøtte brugen af Housing First i Danmark (Socialstyrelsen, 2020a).

De nationale retningslinjer opstiller ni principper for god praksis på hjemløshedsområdet, som er afgørende at tænke ind, hvis indsatsen mod hjemløshed skal styrkes. Principperne er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge:

Fokus på forebyggelse.
Tilgængelig og tværgående rådgivning.
Systematisk og helhedsorienteret myndighedsudredning.
Helhedsorienteret tilgang.
Borgerinddragelse og samarbejde.
Understøttende organisatoriske rammer.
Systematisk dokumentation og kvalitetssikring
Anvendelse af aktuelt bedste faglige viden.
Strategisk og systematisk udvikling af boligmassen (Socialstyrelsen, 2020a).

I de nationale retningslinjer udfoldes de ni principper for god praksis på hjemløshedsområdet ved at inddrage viden fra praksis, forskning og relevant lovgivning.

Du kan læse mere i de nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed, som kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside.

Find de nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed på Socialstyrelsens hjemmeside

Housing First og § 110-boformerne

§ 110-boformerne er centrale for indsatsen på hjemløshedsområdet, da de giver midlertidigt ophold til en betydelig del af landets borgere i hjemløshed (VIVE, 2019). Det er vigtigt, at der skabes en helhed i samarbejdet med og omkring borgeren. § 110-boformerne har ofte den første kontakt til borgeren og forudsætninger for at danne en god relation til borgeren tidligt i forløbet. Det betyder også, at boformerne har en særlig mulighed for tidligt at igangsætte samarbejdet med bl.a. kommunen og sammen med kommunen igangsætte en Housing First-baseret indsats, der kan bidrage til borgerens vej ud af hjemløshed (Socialstyrelsen, 2020b).

Socialstyrelsen udarbejdede tre udgivelser med faglige anbefalinger i samarbejde med SBH (Sammenslutningen af boformer for hjemløse) og § 110-boformer på tværs af landet for at understøtte implementeringen af Housing First-tilgangen i samarbejdet med borgeren under opholdet på § 110-boformerne. De faglige anbefalinger er udarbejdet i perioden 2016-2019, og de bidrager til implementeringen af Housing First ved at give en grundig beskrivelse af, hvordan en god praksis baseret på Housing First kan tilrettelægges på § 110-boformerne (Socialstyrelsen, 2017; Socialstyrelsen 2019; Socialstyrelsen 2020b).

De tre udgivelser med anbefalinger har forskellige fokusområder:

faglige anbefalinger til god praksis på § 110-boformer – borgerens udredning og plan (2017)
faglige anbefalinger til § 110 boformernes samarbejde med kommunernes myndighedsområder (2019)
faglige anbefalinger til § 110-boformernes socialfaglige indsats (2020).

De faglige anbefalinger supplerer de nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed (2020). Hvor de nationale retningslinjer er målrettet kommunale beslutningstagere som ledere og medarbejdere på myndigheds- og leverandørniveau, er de faglige anbefalinger især målrettet ledere og medarbejdere på § 110-boformerne.

Anbefalingerne skal samlet bidrage til at højne kvaliteten af de rehabiliterende indsatser og skabe fokus på udvikling ved at målrette indsatserne, så de i sidste ende kan føre til en reduktion i opholdstiderne på § 110-boformerne og til, at flere borgere får egen bolig med den nødvendige støtte.

Du kan hente de tre udgivelser med faglige anbefalinger på Socialstyrelsens hjemmeside.