Katrine Skovsgaard | Socialstyrelsen
Sociale og sundhedsmæssige støttebehov
Hverdagen for mennesker med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov er forbundet med en høj grad af utryghed og stress, og typisk har borgerne ikke overskud til egenomsorg eller til at fokusere på sociale og sundhedsmæssige problemer. Borgerens sociale og sundhedsmæssige forhold overlapper og påvirker hinanden, og derfor skal arbejdet for at forbedre målgruppens sundhed ske i krydsfeltet mellem det socialfaglige og det sundhedsfaglige felt (Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen, 2013).
Borgerens levevis og sociale situation kan være en barriere for at ændre sundhedsadfærd, samtidig med at en usund levevis øger risikoen for at udvikle kroniske lungesygdomme, kroniske sår mv. Borgerens sundhedsproblemer medvirker på samme tid til, at borgeren ofte ikke har mulighed for eller overskud til at forbedre sin sociale situation. Det er centralt at arbejde med sundhed i socialpsykiatrien, fordi
- en indsats med fokus på at forbedre målgruppens sundhed også bidrager til at bedre de sociale problemstillinger og omvendt (Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen, 2013).
- borgerne i målgruppen forbinder en bedre sundhedstilstand med en mere meningsfuld hverdag og bedre livskvalitet (Nordentoft et al., 2015).
- målgruppen dør 15-20 år tidligere end den øvrige danske befolkning (Nordentoft et al., 2015).
Motivation og barrierer for forandring
Målgruppen har en mere usund livsstil i forhold til madvaner, rygning, alkohol og bevægelse (Regeringens udvalg om psykiatri, 2013).
Til gengæld har målgruppen en højere grad af motivation for at forandre deres livsstil end den øvrige befolkning (CFK, 2015).
Trods målgruppens motivation kan der være mange forhindringer for at opnå forandringer i hverdagen. Målgruppen fortæller i interviews i Projekt Sundere Liv i Socialpsykiatrien, at forandring både handler om
- hvornår man har overskuddet
- hvornår det bliver betydningsfuldt for ens liv
- hvornår man er parat og har viljen til at gennemføre forandringer (CFK, 2015).
Målgruppen efterspørger blandt andet støtte fra medarbejderne til at finde drivkraften til forandring (CFK, 2015).
Faktorer, som borgeren oplever motiverende for forandring
- Et ønske og håb om et bedre helbred med færre bivirkninger
- Medarbejderne støtter borgeren i at overvinde træthed, angst og manglende struktur i hverdagen
- Anerkendelse fra medarbejdere og netværk ved livsstilsforandringen (Nordentoft et al., 2015).
Barrierer for forandring som borgeren oplever
- Manglende energi og initiativ pga. den psykiske vanskelighed
- Vægtøgning og træthed pga. bivirkningerne ved den medicinske behandling
- Borgernes livssituation med social isolation og vanskelighed ved at skabe struktur (Nordentoft et al., 2015).
Medarbejdernes rolle
I projekt Forebyggelse af multisygdom blandt psykisk syge - sundere liv i socialpsykiatrien var formålet at fremme sundhed blandt mennesker med psykiske vanskeligheder i socialpsykiatriske tilbud og forebygge målgruppens udvikling af nye kroniske og livsstilsbetingede sygdomme. Projektet var et samarbejde mellem fire regionale socialpsykiatriske botilbud i Region Midtjylland, fire kommuner (Holstebro, Herning, Randers og Syddjurs) og Region Midtjylland. I projektet blev der identificeret flere områder, hvor medarbejderne kan støtte borgeren i forhold til sundhedsfremme. Medarbejderne kan hjælpe borgerne med at
- finde motivationen ved at få borgeren til at reflektere over håb, drømme og ønsker til sundhed
- bevare motivationen og udholdenheden
- bevare håbet om forandring på borgerens vegne, når borgeren mister troen og motivationen, eller når borgerens ressourcer bliver reduceret ved fx forværring af den psykiske vanskelighed eller fysiske sygdom
- bygge bro mellem borgerens ønsker om at ændre livsstil og borgerens kompetencer til at handle på motivationen (CFK, 2015).
En dansk spørgeskemaundersøgelse foretaget af COWI, Hjerteforeningen og SDU i 2018 viser, at 52 pct. af medarbejderne og 34 pct. af lederne i socialpsykiatrien i meget høj grad eller i høj grad oplever, at det er svært at hjælpe borgeren til et sundere liv og samtidig respektere borgerens ret til selvbestemmelse (COWI et al., 2018).
Det gør, at medarbejderne ofte kommer til at stå i et dilemma, hvor de har svært ved at vurdere, hvornår og hvor meget de skal blande sig i borgerens liv, samtidig med at de oplever at have et ansvar for borgerens sundhed (COWI et al., 2018).
Eksempler på sundhedsfremmende tiltag i socialpsykiatrien
I sundhedssystemet er der flere forventninger til borgeren, som typisk er uforenelige med målgruppens liv. Fx kan konsultationstider ude i fremtiden ved en praktiserende læge virke uoverskuelige (Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen, 2013).
Meget tyder derfor på, at der er brug for andre og særlige sundhedstilbud, der ligger udover de ordinære kommunale tilbud til målgruppen. Nedenfor kan du læse om tre eksempler på sundhedsfremmende tiltag i den kommunale socialpsykiatri, hvor fokus er på forebyggelse og sundhedsfremme for borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov. Fælles for tiltagene er, at de bidrager til at bedre målgruppens sundhed, og at de er forholdsvis enkle at implementere.
Tre sundhedstilbud i socialpsykiatrien
Ønskekort
Sundhedsstyrelsen har udviklet Ønskekort, som er et redskab til medarbejdernes dialog med socialt udsatte borgere om sundhed. Formålet er, at borgerne selv skal definere deres mål og vejen frem mod målet, så de tager ejerskab i forhold til at ændre sundhedsvaner. Kortene kan bruges i både individuelle samtaler og i grupper (Sundhedsstyrelsen, 2009).
I første del af samtalen bruges kortene med billeder af forskellige sundhedstemaer. Borgerne udvælger nogle af kortene og taler om, hvorfor netop disse kort er vigtige for dem. Borgernes refleksioner er med til at udfolde sundhedsbegrebet til mere end sund mad og motion. Anden del af samtalen kan fx indeholde en samtale om borgerens ressourcer, udfordringer og realistiske skridt til at forbedre sin sundhed. Herefter kan fagpersonalet bygge bro til relevante sundhedsaktiviteter i nærmiljøet (Sundhedsstyrelsen, 2009).
Sundhedsstyrelsens ønskekort produceres ikke længere, men der kan fx laves egne ønskekort med billeder af situationer fra hverdagslivet til formålet. Kortene kan både vise billeder af situationer, der relaterer sig til sundhedsvaner, trivsel og livskvalitet (Sundhedsstyrelsen, 2009).
Strategisk arbejde med sundhed i Randers Kommune
Randers Kommune har i forbindelse med projekt Forebyggelse af multisygdom blandt psykisk syge - sundere liv i socialpsykiatrien indtænkt sundhedsfremmende indsatser til målgruppen i det strategiske arbejde og i myndighedsarbejdet. Erfaringen fra projektet er, at når det sundhedsfremmende arbejde er indtænkt, får det større gennemslagskraft i praksis og det opleves som en hjælp for personalet (CFK, 2015).
Socialpsykiatrien i Randers Kommune har fokus på følgende mål i kommunens sundhedspakke:
- Borgernes sundhedsfremmende ønsker skal prioriteres indsatsmæssigt
- Ved udarbejdelsen af borgerens individuelle plan skal trivsel og sundhed være et tema, og borgeren skal tilbydes sundhedsfremmende indsatser (CFK, 2015).
Fremskudt sundhedsfaglige indsatser i socialpsykiatrien
For at sikre at borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov har let adgang til sundhedsvæsenet har der på fx væresteder og forsorgshjem været afprøvet en række indsatser, hvor sundhedsfagligt personale møder borgerne i deres nærmiljø (Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen, 2013).
De sundhedsfaglige indsatser i nærmiljøet er centrale for målgruppens sundhed, fordi målgruppen ofte ikke selv kontakter sundhedsvæsenet rettidigt. I de fremskudte sundhedsfaglige indsatser er den sundhedsfaglige medarbejder både brobygger til sundhedsvæsenet og medierende i mødet mellem borger og personalet i sundhedsvæsenet. Dertil muliggør den fremskudte sundhedsfaglige indsats tidlig opsporing og behandling af sundhedsmæssige problemstillinger. Den fremskudte sundhedsfaglige indsats på fx væresteder viser, at:
- indsatsen bidrager med at sætte fokus på at skabe sundere rammer på væresteder
- flere i målgruppen henvender sig til den sundhedsfaglige medarbejder med sundhedsmæssige problemstillinger
- målgruppen i højere grad end tidligere tager initiativ til at tage kontakt til sundhedsvæsenet (Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen, 2013).
Læs dette temas artikel om Livsstilscafeen som et eksempel på en tværfaglig sundhedsfremmende indsats til målgruppen
Kilder
CFK (2015). Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien: Et inspirationskatalog. Aarhus: CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Nordentoft, M. et al. (2015). Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Kbh.: Vidensråd for Forebyggelse.
Socialstyrelsen & Sundhedsstyrelsen (2013). Sundhedstilbud til socialt udsatte borgere. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; Odense: Socialstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2009). Lighed i sundhed: Sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.