Definition af ensomhed

Følelsen af ensomhed skal forstås i sammenhæng med menneskers behov for at knytte bånd til andre, indgå i fællesskaber og høre til. Ensomhed er en subjektiv følelse, der kan opstå for alle.

Sabine Lyø Andersen | Socialstyrelsen

Ensomhed opleves som en ubehagelig følelse, som bl.a. forbindes med tomhed og tristhed. Overordnet kan ensomhed betragtes som en oplevet social mangelsituation, der knytter sig til det enkelte menneskes præferencer og forventninger til det sociale liv.

I forskningslitteraturen defineres ensomhed typisk som en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår som et oplevet misforhold mellem ens behov for sociale relationer og de sociale relationer, som man har (Lasgaard et al., 2020; Munk et al., 2016; Alberti, 2019; Dahlberg et al., 2020; Eccles & Qualter, 2020).

Forskningslitteraturen om ensomhed bygger på en grundlæggende forståelse af, at mennesker er sociale væsener med universelle behov for at knytte bånd til andre og høre til (Lasgaard et al., 2020; Munk et al., 2016).

Følelsen af ensomhed kan både opstå, når man er alene, og når man er omgivet af andre mennesker. Ensomhed relaterer sig nemlig både til antallet af sociale kontakter og til den sociale kontakts egenskaber (Dahlberg et al., 2020).

Forskellige typer af ensomhed

Der findes en række forskellige begreber for ensomhed i forskningslitteraturen, hvoraf de mest centrale er:

  • social ensomhed, der skyldes en oplevelse af fravær af et tilgængeligt socialt netværk (Dahlberg et al., 2020).
  • emotionel ensomhed, der skyldes en oplevelse af fravær af relationer præget af tilknytning og intimitet (Dahlberg et al., 2020).
  • kulturel ensomhed, der opstår ved en oplevelse af fremmedhed fra almindeligt accepterede normer, regler og idealer (Munk et al., 2016).
  • eksistentiel ensomhed, der opstår ved en oplevelse af at mangle en dybere følelse af forbundethed og mening med livet (Larsson, 2020).

Når man vil afdække og forebygge ensomhed, er det derfor afgørende at forstå følelsen ud fra den enkeltes behov, subjektive oplevelse og vurdering af sit sociale liv. Det fremgår bl.a. i flere omfattende reviews af ensomhedsinterventioner (Eccles & Qualter, 2020; Fakoya et al., 2020; Defactum, 2021).

Ensomhed og social isolation

Ensomhed og social isolation er to begreber, der ofte forveksles i forskningslitteraturen (Fakoya et al., 2020). En vigtig pointe er dog, at man godt kan være alene uden at føle sig ensom, ligesom man kan være sammen med andre og samtidig føle sig ensom. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem den subjektive følelse af ensomhed og det objektive forhold at være alene (Lasgaard et al., 2020).

Selvom ensomhed og social isolation ikke skal forveksles, er de to begreber tæt forbundne (Christiansen et al., 2021). Der er nemlig en signifikant øget risiko for at opleve ensomhed blandt personer som lever socialt isoleret. Det fremgår bl.a. af en analyse af ensomhed i Danmark baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofilundersøgelse fra 2017. Analysen dokumenterer, at ensomhed er langt mere udbredt blandt de danskere, der sjældent eller aldrig har kontakt til familie og/eller venner (Lasgaard et al., 2020).

Omvendt kan social isolation også være en konsekvens af ensomhed. Personer, der er ensomme, lever oftere et mere socialt ekskluderet liv end personer, der ikke er ensomme (Lasgaard et al., 2020). I en befolkningsundersøgelse fra Region Midtjylland fremgår det, at 50 pct. af de personer, som angiver at opleve ensomhed, samtidig angiver, at de ofte er ”uønsket alene” (Lasgaard & Friis, 2015).

Kvaliteten af de sociale relationer har størst betydning for ensomhedsfølelsen

Selvom ensomhed og social isolation er gensidigt forbundne, peger flere befolkningsundersøgelser på, at risikoen for at opleve ensomhed i højere grad hænger sammen med kvaliteten frem for antallet af sociale kontakter. Ensomhed afhænger altså af mere end blot størrelsen på den enkeltes sociale netværk (Lasgaard et al., 2019; Christiansen et al., 2021; Lasgaard & Friis, 2015).

Ensomhed kan få alvorlige konsekvenser

Kortvarig ensomhed er en naturlig del af livet, som vil ramme de fleste. Når følelsen varer ved og præger livet mere langvarigt, kan det have negative personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Ensomhed kan forringe det mentale og fysiske helbred og dermed også livskvaliteten samlet set (Birkjær & Kaats, 2021).

Forskningen dokumenterer bl.a. en sammenhæng mellem ensomhed og mentale helbredsproblemer som fx angst, selvmordsadfærd, depression og stress samt en række fysiske helbredsproblemer som fx migræne, hjertekarsygdomme, stofskiftelidelser og demens (Dahlberg et al., 2020; Christiansen et al., 2016; Berg et al., 2018; Henriksen et al., 2017; McClelland et al., 2020; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020; Eccles & Qualter, 2020).

Økonomiske konsekvenser af ensomhed

Desuden er ensomhed ifølge Sundhedsstyrelsens estimater, der er baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, forbundet med årlige omkostninger på mindst 8,3 mia. kr. Her måles ensomhed ud fra et spørgeskema, der spørger til, hvor ofte man føler sig uønsket alene (Eriksen et al., 2016).

Selvom spørgsmålet om, hvor ofte man oplever at være uønsket alene, ofte anvendes som et samlet mål for ensomhed, rummer det en række metodiske begrænsninger. Det skyldes, at følelsen, som beskrevet, kan opstå trods samvær med andre. Estimatet må derfor efter al sandsynlighed være højere. Det kan bl.a. understøttes af en et studie baseret på Ældredatabasen, som indeholder oplysninger om personer i alderen 52-87 år fra tre omfattende interviewrunder i 1997, 2002 og 2007. Studiet viser, at der kun er moderat overlap mellem ældre, der føler sig uønsket alene, og ældre, der føler sig ensomme (Lauritzen et al., 2012).

Kilder

Alberti, F.B. (2019). A biography of loneliness: The history of an emotion. Oxford: Oxford University Press.

Birkjær, M. & Kaats, M. (2019). Er sociale medier faktisk en trussel for unges trivsel? #StyrPåSoMe. Kbh.: Nordisk Ministerråd.

Christiansen, J. et al. (2020). Loneliness, social isolation and healthcare utilisation in the general population. European Journal of Public Health, Vol. 30 (suppl. 5): V472.

Dahlberg, L. et al. (2020). Ensamhet bland äldre personer i Norden. Kbh.: Nordisk Ministerråd.

Eccles, A. M. & Qualter, P. (2021). Review: Alleviating loneliness in young people: A meta-analysis of interventions. Child and Adolescent Mental Health, Vol. 26 (1): 17-33.

Eriksen, L. et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofaktorer. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Fakoya, O. A. et al. (2020). Loneliness and social isolation interventions for older adults: a scoping review of Reviews. BMC Public Health, Vol. 20(1): 129.

Larsson, H. et al. (2017). Older persons’ existential loneliness as interpreted by their significant others: An interview study. BMC Geriatrics, Vol. 17(Art. Nr. 138).

Lasgaard, M. et al. (2019). Ensomhed blandt unge. Serie: Temaanalyse, Vol. 7, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.

Lasgaard, M. et al. (2020). Ensomhed i Danmark: Analyse af befolkningsdata fra 2017. Serie: Temaanalyse, Vol. 8, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.

Lauritzen, H. H. et al. (2012). Ældres ressourcer og behov: Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen. Kbh.: SFI.

Munk, K. Pallesgaard et al. (2016). Er ensomhed skæbne ved høj alder? I: Beck, Anne Marie (Red.) et al., At skabe gode dage: Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv. Kbh.: Dansk Gerontologisk Selskab.

Røde Kors & Ældre Sagen (2021). Sammen mod ensomhed: Inspirationsoplæg om en national politisk strategi mod ensomhed. Kbh: Røde Kors; Ældre Sagen.

Senest opdateret 04-07-2022