Definition

Marianne Rasmussen & Finn Blickfeldt Juliussen | Socialstyrelsen

Recovery betyder at komme sig. Recovery kan defineres på forskellige måder og niveauer. Borgere med psykiske vanskeligheder kan fx komme sig helt eller delvist og komme sig som led i en personlig proces med et genskabt håb og en positiv identitet (Slade & Longden, 2015). Disse niveauer i recovery kan opfattes ud fra to typer perspektiver: Et udefra- og et indefra-perspektiv (Eplov et al., 2010). 

Sammenfattende kan recovery derfor beskrives som følgende.

Recovery i et udefra-perspektiv

Recovery i et udefra-perspektiv handler om, hvorvidt borgeren er kommet sig helt eller delvist:

• At komme sig helt kaldes også klinisk recovery, hvor fokus er på symptomer og symptomfrihed.
• At komme sig delvist kaldes også social recovery, hvor fokus er på mestring og funktionsevne fx mulighed for og adgang til at deltage i arbejde eller uddannelse på trods af symptomer (Slade & Longden, 2015; Topor et al., 2011).

Recovery i et indefra-perspektiv

Personlig recovery vurderes fra et indefra-perspektiv, hvor det er borgeren selv, der definerer sin recovery. Her handler det om at komme sig på en måde, så borgeren indgår i et i egen optik velfungerede og personligt tilfredsstillende liv – også selvom borgeren fortsat har symptomer (Slade & Longden, 2015).

Det personlige recovery-begreb

Recovery i personlig forstand er som indefra-perspektiv den enkelte borgers domæne og kan defineres som en social og personlig proces, hvor borgerens levevilkår, materielle omgivelser, holdninger, værdier, følelser, færdigheder og roller forandres.

Det er en måde at leve tilfredsstillende, håbefulde og gensidige liv med sig selv og andre, selv om borgeren forsat kan opleve vanskeligheder og få nye problematiske erfaringer. Recovery indebærer, at borgeren gennem adgang til menneskelige, materielle og uddannelsesmæssige ressourcer kan udvikle mening og nye måder at forstå og håndtere situationer på, så borgeren kan acceptere og integrere erfaring fra situationer, der tidligere har voldt problemer, som kan have vist sig kropsligt, psykologisk, socialt og spirituelt (William, 2000; Slade & Longden, 2015; Johnstone et al., 2018; Topor et al., 2020; Juliussen, 2021).

Den måske vigtigste viden forskningen kvalificerer praksis med, er at op til 100 procent af de som rammes af psykiske vanskeligheder, har mulighed for at komme sig i personlig forstand. Personlig recovery betyder at komme sig og opnå et liv med selvoplevet trivsel – med eller uden forsatte symptomer (Slade & Longden, 2015).

En vigtig forudsætning for arbejdet med recovery er de fagprofessionelles viden om personlig recovery, da det øger muligheden for at tilrettelægge meningsfulde sociale indsatser, som bidrager til borgerens individuelle recovery-proces. Det betyder, at borgerens indefra-perspektiv i særlig grad bliver betydningsfuldt ift. viden om det gode liv i borgerens egen optik. Denne viden skal gerne afspejle sig i handleplanernes mål og dermed i indsatserne. I personlig recovery ses borgeren som ”erfarings-ekspert” med vigtig viden om egne personlige drømme, ønsker og håb (Eplov et al., 2010; Juliussen, 2016).

Ifølge kvalitativ forskning har udefrakommende faktorer, der påvirker en persons egen indsats og kontrol, også stor betydning for recovery. Det handler fx om sociale og fysiske omgivelser samt indsatser og sociale systemer (Topor et al., 2011).

Læs mere om, hvordan faktorer på et individuelt, relationelt og samfundsmæssigt niveau kan have betydning for recovery

Stress, traume og psykiske vanskeligheder

Forskningen har påvist en tidsmæssig sammenhæng mellem stressende livsbegivenheder, psykiske vanskeligheder og fremkomst af psykose. Stress er en således en risikofaktor for udvikling af psykiske vanskeligheder (Hopper et al., 2007).

Forskningen viser, at stress som følge af traumer i barndom og ungdom, kan betyde livslang forhøjet stresstilstand hos voksne, som igen kan disponere den enkelte unge og voksne for psykiske vanskeligheder, fysiske helbredsproblemer og risiko for tidlig død (Felitti et al., 1998).

Ifølge de danske regioner er traumer et udbredt, skadeligt og dyrt folkesundhedsproblem. Typiske traumer er

• Vold.
• Mishandling.
• Seksuelle overgreb.
• Omsorgssvigt.
• Tab.
• Katastrofe.
• Krig.
• Andre følelsesmæssigt skadelige oplevelser (Det Nationale TBT-Center, 2020).

Det er påvist sammenhæng mellem omsorgssvigt i barndommen og en række psykiatriske sygdomme, herunder depression, angst, PTSD, spiseforstyrrelser, misbrug af euforiserende stoffer, seksuel dysfunktion, personlighedsforstyrrelser og dissociative tilstande (Det Nationale TBT-Center, 2020).

Den fagprofessionelles rolle i recovery

Professor i mental sundhed, recovery og inklusion Mike Slade er en erfaren forsker ved University of Nottingham. Mike Slade peger på, at recovery ikke kan tilbydes som en indsats, men som en proces, som de fagprofessionelle kan støtte borgeren i. Ifølge Slade er recovery en individuel proces, og det varierer derfor fra person til person, hvordan den fagprofessionelle bedst kan understøtte borgerens recovery. I recovery-orienterede indsatser er det vigtigt, at samarbejdet mellem fagpersonen og borgeren bygger på et ligeværdigt partnerskab med borgeren som erfaringsekspert, med indefra-perspektivet og med fagprofessionelle som fagekspert med udefra-perspektivet. I samarbejdet er det vigtigt, at borgeren understøttes i at bevare kontrollen i eget liv (Slade, 2013).

Mødet mellem borger og fagprofessionelle kan således ses som et møde mellem to ekspertpositioner. Borgerens indefra-perspektiv (recovery) møder det fagprofessionelle udefra-perspektiv karakteriseret ved systematik, redskaber og metoder (rehabilitering).

Om rehabiliteringsindsatsen

Rehabiliteringsindsatsen kan defineres som en tidsbestemt indsats, der er målrettet borgere, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne.

Formålet med rehabilitering er et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en borger, netværket, civilsamfundet og fagprofessionelle. Rehabilitering er målrettet, sammenhængende og vidensbaseret med afsæt i borgerens perspektiv og livssituation (Rehabiliteringsforum Danmark & Marselisborgcentret, 2004).

Fagprofessionelle kan bidrage til borgeres recovery-proces ved at anvende recovery-understøttende metoder, som fx Åben Dialog, Feedback Informed Treatment (FIT), Individual Placement and Support (IPS), Critical Time Intervention (CTI), LA2 (Low Arousal) og Livshistoriefortællinger.

Når borgeren således oplever at blive mødt, set og hjulpet af den fagprofessionelle indsats, kan denne defineres som recovery-understøttende rehabilitering (Rehabiliteringsforum Danmark & Marselisborgcentret, 2004; Slade, 2013).

Læs mere om indsatserne Åben Dialog, FIT og Livshistoriefortællinger på Vidensportalen

Måleredskabet Brief INSPIRE kan understøtte borgerens personlige recovery

Fagprofessionelle kan anvende det psykometriske måleredskab Brief INSPIRE i forhold til at understøtte den enkelte borgers personlige recovery. Brief INSPIRE måler på de fem kerneelementer i personlig recovery (CHIME). Brief INSPIRE måler den enkelte borgers grad af

1. forbundethed med andre
2. håb og fremtidsoptimisme
3. positiv identitet
4. mening i tilværelsen
5. empowerment og handlekraft (Slade, 2019).

Brief INSPIRE anvendes blandt andet af Region Hovedstadens Psykiatri og Socialstyrelsen til at måle udviklingen af personlig recovery.

Empowerment i recovery

Empowerment er et engelsk begreb, som litteraturen konkretiserer ved 15 elementer:

1. at stå ved sig selv
2. at være i stand til at træffe egne beslutninger
3. at være i stand til at markere sig
4. at have en følelse af at kunne gøre en forskel
5. at have adgang til information og ressourcer
6. at have en række muligheder at vælge imellem
7. at tænke kritisk, lære om betingede faktorer og kunne se ting på en anden måde
8. at kunne give udryk for vrede
9. at føle sig som del af en gruppe
10. at forstå, at man som mennesker har rettigheder
11.  at skabe forandring i eget liv og sit netværk og lokalsamfund
12. at kunne kommunikere det, der er vigtigt for en
13. at kunne ændre andres opfattelse af ens kompetencer og identitet
14. at kunne igangsætte og vedligeholde vækst og forandring
15. at kunne udvide sit positive selvbillede og overvinde stigmatisering (Wilken & Hollander, 2013).

Peer-støtte – medarbejdere med levede erfaringer

Erfaringer fra det engelske ImROC (Implementing Recovery through Organisational Change) viser, at udbredelse af peer-støtte bidrager til at gøre indsatser og organisationer mere recovery-orienterede (Repper, 2013).

Både peer-støtte, medarbejdere med brugerbaggrund og levede erfaringer og støtte af ligestillede, er begreber for det samme – nemlig når en borger, som tidligere har oplevet psykiske vanskeligheder, støtter en borger, som oplever psykiske vanskeligheder, i recovery-processen. Både kvantitative og kvalitative studier har påvist positive effekter af peer-støtte, både for den der modtager støtten, den som giver støtten og den organisation, som implementerer peer-støtten. Hos borgere med psykiske vanskeligheder kan peer-støtte bl.a. bidrage til øget håb, trivsel og oplevelse af kontrol over egen situation (Davidson et al. 2012; Miyamoto et al., 2012).

Læs mere om peerstøtte på Vidensportalen

Recovery-orienteret praksis i Danmark

I Danmark arbejder også kommuner og regioner ud fra en recovery-orienteret praksis overfor borgere med psykiske vanskeligheder. I et studie med interviews af fagprofessionelle undersøgte Dalum et al. (2015), hvilken betydning recovery-orientering konkret havde for de fagprofessionelles daglige praksis. I interviewene var der særligt tre temaer, hvor der kunne ses udvikling og ændring i praksis:

• En mere positiv opfattelse af fremtidsudsigterne for borgernes liv.
• Et nyt fokus i dialogen med borgerne, hvor der er fokus på borgerens egne mål.
• Værdsættelse af borgerens rolle og perspektiv, og ikke blot den fagprofessionelles perspektiv (Dalum et al., 2015).

Forskningen i recovery

Verdenssundhedsorganisationen WHO og mange anerkendte forskningsinstitutioner, har gennem flerårige kvantitative og kvalitative studier dokumenteret recovery i klinisk og i social forstand. Særligt i forhold til borgere med diagnosen skizofreni. På den baggrund konkluderes, at mange kommer sig helt og lever et liv uden symptomer, indlæggelser og medicin (cirka 25 pct). Mange kommer sig i social forstand, ved at de lærer at mestre og lever et liv som de fleste med arbejde, uddannelse, familie og venner - samtidig med, at de psykiske vanskeligheder fortsat spiller en større eller mindre rolle (cirka 35 pct) (Harrison et al., 2001; Davidson et al., 2005; Hopper et al., 2007).

Kilder

Anthony, William A. (2000). A Recovery Oriented Service System: Setting some system level standards. Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 24(2): 159-168.

Dalum, Helle Stentoft et al. (2015). From Recovery Programs to Recovery-Oriented Practice? A Qualitative Study of Mental Health Professionals' Experiences When Facilitating a Recovery-Oriented Rehabilitation Program. Archives of Psychiatric Nursing, Vol. 29(6): 419-425.

Davidson, L. et al. (2005). Recovery from severe mental illnesses: Research evidence and implications for practice, Volume 1. Boston, USA: Center for Psychiatric Rehabilitation.

Davidson, L. et al. (2012). Peer Support among persons with severe mental illnesses: A review of evidence and experience. World Psychiatry, Vol. 11(2): 123-128.

Det Nationale TBT-Center (2020). Traume-Bevidst Tilgang i Danmark. Danske Regioner.

Eplov, L. F. et al. (2010). Psykiatrisk og Psykosocial Rehabilitering: En recovery-orienteret tilgang. København: Munksgaard.

Felitti V. J. et al. (1998). Relationship of Childhood Abuse and Household Dysfunction to Many of the Leading Causes of Death in Adults: The Adverse Childhood Experiences (ACE) Study. American Journal of Preventive Medicine, Vol. 14 (4): 245-258.

Harrison, G. et al. (2001). Recovery from psychotic illness: A 15- and 25-year international follow-up study. British Journal of Psychiatry, Vol. 178: 506-517.

Hopper, K. et al. (2007). Recovery from schizophrenia: An international perspective: A report from the WHO Collaborative Project, The International Study of Schizophrenia. New York: Oxford University Press.

Johnstone, L. et al. (2018). The Power Threat Meaning Framework: Towards the identification of patterns in emotional distress, unusual experiences and troubled or troubling behaviour, as an alternative to functional psychiatric diagnosis. Leicester: The British Psychological Society.

Juliussen, F. B. (2021). Recovery-orienteret rehabilitering: Re-orientering for mental sundhed. København: Hans Reitzels Forlag.

Juliussen, Finn Blickfeldt (2016). Betydningen af feedback fra ’erfarings-eksperten’ Den bedste indikator på, om indsatsen virker, får man ved at spørge borgeren selv. STOF, nr. 26.

Miyamoto, Yuki & Sono, Tamaki (2012). Lessons from Peer Support Among Individuals with Mental Health Difficulties: A Review of the Literature. Clinical Practice and Epidomiology in Mental Health, Vol. 8: 22-29.

Rehabiliteringsforum Danmark & Marselisborgcentret (2004). Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Rehabiliteringsforum Danmark; Århus: Marselisborgcentret.

Repper, Julie et al. (2013). Peer-support workers: theory and practice. London: Centre for Mental Health and Mental Health Network, NHS Confederation.

Slade, M. (2019). Brief INSPIRE-O. Tilgængelig fra: https://www.researchintorecovery.com/files/Brief%20INSPIRE-O.pdf [Lokaliseret 24-02-2022].

Slade, Mike & Longden, Eleanor (2015). The empirical evidence about recovery and mental health. BMC Psychiatry, Vol. 15: 285.

Slade, Mike (2013). 100 ways to support recovery: A guide for mental health professionals (2. Udg.). London: Rethink Mental Illness.

Topor, A. et al. (2011). Not just an individual journey: Social aspects of recovery. International Journal of Social Psychiatry, Vol. 57(1): 90-99.

Topor, A. et al. (2020). At komme sig: Fra personlig udvikling til social forandring. Kbh: Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering.

Wilken, P. J. & Hollander, D. (2013). Rehabilitering og recovery: En integreret tilgang. København: Akademisk Forlag.