Signe Marie Dam | Socialstyrelsen
Danskernes frivillige indsats bliver med jævne mellemrum målt og undersøgt, bl.a. i Frivilligrapporterne, udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, samt i en række frivillighedsundersøgelser af bl.a. Rambøll (2017) og VIVE (2021) (Center for Frivilligt Socialt Arbejde u.å.; Rambøll 2017; Espersen et al., 2021). Ifølge den seneste Frivillighedsundersøgelse fra 2021 var omkring 40 pct. af danskerne frivillige i 2020, og det er en mindre nedgang fra 2012, hvor 43 pct. af den samlede befolkning udførte frivilligt arbejde (Espersen et al., 2021).
Flere engagerer sig inden for det sociale område
De frivillige bidrager på en lang række områder. Ifølge Frivillighedsundersøgelsen (2021) er idrætsområdet mest populært, hvor 12 pct. af de frivillige gør en indsats, efterfulgt af bolig- og lokalsamfundsområdet samt socialområdet, som engagerer hhv. 6 og 5 pct. af de frivillige (Espersen et al., 2021).
Ifølge undersøgelsen er der særligt sket en udvikling inden for socialområdet, hvor andelen af frivillige er steget fra 3 pct. i 2012 til 5 pct. i 2020. Det øgede engagement på socialområdet kan skyldes en øget mobilisering af frivillige ifm. Covid-19 (Espersen et al., 2021).
Social ulighed i det frivillige engagement
Ifølge Fællesskabsmålingen fra 2017 oplever socialt udsatte oftere end øvrige borgere at stå uden for samfundets fællesskaber. Mange føler, at de ikke bliver værdsat, og at andre ser ned på dem. Gruppen af socialt udsatte, som indgår i undersøgelsen, er karakteriseret ved at være dårligt økonomisk stillet og have helbredsproblemer samt psykiske lidelser (Benjaminsen et al., 2017).
Færre socialt udsatte borgere er frivillige
Fællesskabsmålingen (2017) viser, at 29 pct. af den gruppe, der er kategoriseret som socialt udsatte, går til faste fritidsaktiviteter. I den gruppe, der vurderes at være i risiko for at blive socialt udsat, er det 53 pct., der går til faste fritidsaktiviteter, og for undersøgelsens majoritetsgruppe, som vurderes ikke at være socialt udsat, gælder det 71 pct. Af socialt udsatte angiver 18 pct., at de deltager i frivilligt arbejde, mens dette tal er 41 pct. i majoritetsgruppen (Benjaminsen et al., 2017).
For borgere, der står uden for arbejdsfællesskabet, er den hyppigste årsag til, at de ikke udfører frivilligt arbejde, en følelse af manglende personlige ressourcer (27 pct.) Dette gælder kun for 13 pct. af de øvrige adspurgte ikkefrivillige, som i stedet angiver manglende tid som den hyppigste årsag til ikke at være frivillig. Derudover angiver omkring 16 pct. af de ikkefrivillige borgere, der står uden for arbejdsfællesskabet, at de ikke føler, at der vil blive taget hensyn til deres psykiske og fysiske udfordringer og behov i det frivillige arbejde. Dette kan være en medvirkende årsag til, at de ikke arbejder frivilligt (Espersen et al., 2021).
Selvom socialt udsatte borgere og borgere uden for arbejdsfællesskabet i mindre grad er frivillige end den øvrige befolkning, skal det ifølge seniorforsker Lars Benjaminsen fra VIVE ikke overses, at der er borgere uden for arbejdsfællesskabet, der er frivillige og deltager i civilsamfundet (Benjaminsen et al., 2017).
Frivillighedsundersøgelsen (2021) viser også, at det i 2021 er ca. 30 pct. af de borgere, der står uden for arbejdsfællesskabet, der har været frivillige inden for det seneste år (Espersen et al., 2021).
I Frivillighedsundersøgelsen (2021) angiver borgere, der står uden for arbejdsfællesskabet, i højere grad en positiv betydning af at arbejde frivilligt end den øvrige befolkning. Fx svarer de oftere
- at de kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet (46 pct. ift. 36 pct. af den øvrige befolkning)
- at de deltager i et socialt fællesskab, som de kan lide (45 pct. ift. 37 pct. af den øvrige befolkning)
- at de bliver gladere for sig selv (41 pct. ift. 21 pct. af den øvrige befolkning)
- at de føler sig betydningsfulde, når de arbejder som frivillige (28 pct. ift. 17 pct. af den øvrige befolkning) (Espersen et al., 2021).
I forlængelse af Fællesskabsmålingen (2017) har VIVE lavet undersøgelsen Bag om fællesskabsmålingen, der gennem kvalitative interviews går i dybden med væsentlige pointer fra Fællesskabsmålingen. Undersøgelsen påpeger, at mange udsatte borgere og borgere uden for arbejdsfællesskabet gerne vil være frivillige, men de oplever, at de ikke har overskuddet til det. Derudover er de nervøse for ikke at blive accepteret som dem, de er, pga. deres udfordringer (Benjaminsen et al., 2019).
Inklusion af udsatte borgere på det sociale område
Frivillighedsundersøgelserne fra både 2017 og 2021 viser, at frivillige uden for arbejdsfællesskabet hyppigst er aktive inden for det sociale område (Rambøll 2017; Espersen et al., 2021). Ifølge Rambøll kan dette skyldes, at de engagerer sig i sociale tilbud, som de allerede kender til, og hvor de bliver inviteret ind (Rambøll, 2017).
På det sociale område kan de frivillige organisationer ifølge Fællesskabsmålingen og Frivillighedsundersøgelsen fra 2017 have nemmere ved at inkludere borgere uden for arbejdsfællesskabet, som har forskellige sociale, fysiske eller psykiske udfordringer. Det skyldes, at organisationerne ofte har kendskab til de udfordringer, som borgerne kan have, og derfor potentielt er bedre i stand til at imødekomme og rumme evt. særlige behov hos de frivillige uden for arbejdsfællesskabet (Rambøll, 2017; Benjaminsen et al., 2017).
Opblomstring af uformel frivillighed
En VIVE-undersøgelse fra 2018 viser, at der i de senere år sket en række forandringer i den måde, som borgere engagerer sig i civilsamfundet på. Bl.a. er der i dag en tendens til, at frivillige typisk er frivillige i kortere perioder, i færre timer og på konkrete aktiviteter. Denne nye form for frivillighed kan være en udfordring for foreningslivet, som kan have svært ved at rekruttere frivillige til poster, der kræver en stabil indsats (Espersen et al., 2018).
I Danmark har der været tradition for medlemsbaseret frivillighed, og selvom mange stadig er medlemmer af de organisationer, de er frivillige i, er der sket et betydeligt fald fra 81 pct. i 1993 til 70 pct. i 2012 (Qvist et al., 2019).
Denne tendens ses også i Frivillighedsundersøgelserne fra 2017 og 2021 (Rambøll, 2017; Espersen et al, 2021).
Samtidig har flere forskere gjort opmærksom på en opblomstring af den mere uformelle frivillighed, fx græsrodsfrivillighed og ad-hoc-organiserede former for frivillighed uden for de klassiske medlemsbaserede foreninger (Grubb, 2016; Boje, 2013; Eimhjellen, 2019).
Digitalisering og frivillighed
I udgivelsen Rodskud (2017) peger forfatterne på, at den spontane, personlige og ubureaukratiske frivillighed er på fremmarch i Danmark. Eksempler på dette er Facebook-bårne netværk som Venligboerne og Stop Spild Af Mad, der er spontant mobiliseret om et givent emne. Sociale medier udgør effektive platforme for mobilisering af frivillige til denne form for netværk, som foregår uden for de traditionelle foreninger (Lundsfryd et al., 2017).
Den norske samfundsforsker Ivar Eimhjellen argumenterer tillige for, at digitalisering kan medvirke til, at det civile engagement og sociale netværk tager nye former, og at nye slags frivillige mobiliseres. Samtidig kan digitaliseringen betyde, at den traditionelle frivillighed får nye arenaer at udfolde sig på (Eimhjellen, 2019). Under Covid-19-pandemien er der fx sket en mindre stigning i det virtuelle frivillige arbejde, hvor borgere har engageret sig i fx online lektiehjælp, virtuel rådgivning eller lignende (Espersen et al., 2021).
Kilder
Benjaminsen, Lars et al. (2019). Bag om fællesskabsmålingen: En kvalitativ undersøgelse af social eksklusion og social deltagelse. Kbh: VIVE.
Benjaminsen, Lars et al. (2017). Fællesskabsmålingen: En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. Kbh.: SFI & Trygfonden.
Boje, Thomas P. (2013). Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. I: Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (5. udgave), (s. 647-674). Kbh: Hans Reitzels Forlag.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde (u.å.). Frivilligrapporten: Analyser af frivilligheden i Danmark. Tilgængeligt fra: https://frivillighed.dk/analyser/frivilligrapporten-analyser-af-frivilligheden-i-danmark [lokaliseret d. 26-11-2021].
Eimhjellen, Ivar (2019). New Forms of Civic Engagement: Implications of Social Media on Civic Engagement and Organization in Scandinavia. I: Henriksen, Lars Skov et al. (red.) (2019). Civic Engagement in Scandinavia: Volunteering, Informal Help and Giving in Denmark, Norway and Sweden (s. 135-152). Cham, Switzerland: Springer International Publishing.
Espersen, Helle Hygum et al. (2018). Inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper i samskabende arenaer: Evaluering af tre partnerskaber mellem civilsamfund og kommuner. Kbh.: VIVE.
Espersen, Helle Hygum et al. (2021). Frivillighedsundersøgelsen 2020 – En repræsentativ befolkningsundersøgelse af udviklingen i danskernes frivillige arbejde. København: VIVE
Grubb, Ane (2016). ””Vi skal bare hjælpe og spise chokoladekiks”: En kvalitativ undersøgelse af unge frivilliges deltagelse i en ikke-medlemsbaseret, digitalt koordineret organiseringsform af frivilligt socialt arbejde. Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Lundsfryd, Johannes, et al. (2017). Rodskud: Venligboere, nærvarme og trivselstanter: Hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden. Kbh.: Gyldendal Business.
Qvist, Hans-Peter Y. et al. (2019). Trends in volunteering in Scandinavia. I: Henriksen, Lars Skov et al. (Red.) (2019), Civic engagement in Scandinavia: Volunteering, Informal Help and Giving in Denmark, Norway and Sweden (s. 67-94). Cham, Switzerland: Springer International Publishing.
Rambøll (2017). Frivillighedsundersøgelsen 2017. Udarbejdet for Børne- og Socialministeriet. Kbh.: Rambøll.